B 9: Forhøjelse af hastighedsgrænsen til 90 km/t. på landeveje (Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af hastighedsgrænsen til 90 km/t. på landeveje.)

B 9: 90 km/t på landeveje

STATUS I FOLKETINGET

Bortfaldet

STATUS I PARLAMENTET.DK

Afstemning

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 9

Fremsat af: Kim Christiansen (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 08.10.2015

Samling: 2015-16

Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet

Udvalg: Transport- og Bygningsudvalget (TRU)

B 9 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at ændre færdselsloven, så den generelle hastighedsgrænse på landeveje, hvor der i dag må køres 80 km/t., forhøjes til 90 km/t. med virkning fra den 1. januar 2016.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 141, folketingsåret 2014-15 (1. samling), dog med opdaterede bemærkninger. Der henvises til Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, B 141 som fremsat, side 1 ff., og F, møde 95, side 44 ff.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det er forsvarligt at forhøje den generelle hastighedsgrænse på danske landeveje fra 80 km/t. til 90 km/t. Udgangspunktet skal være, at hastigheden fremover skal være 90 km/t. der, hvor det i dag er tilladt at køre 80 km/t.

Er der behov for en anden hastighedsgrænse end 90 km/t., skal det ske ved skiltning, der tydeligt angiver, hvad hastighedsgrænsen så er. Der kan være tale om en lokalbegrundet hastighedsnedsættelse til f.eks. 60 km/t. eller 70 km/t., eller der kan være tale om en højere hastighedsgrænse, hvor dette måtte vurderes at være forsvarligt.

Forslaget skal have virkning, så den generelle hastighedsgrænse på landeveje på 90 km/t. træder i kraft den 1. januar 2016.

Vejdirektoratets forsøg med 90 km/t.

I april 2011 påbegyndte Vejdirektoratet et 3-årigt forsøg med tilladt hastighed på 90 km/t. på ca. 100 km udvalgte strækninger på hovedlandevejsnettet.

I februar 2014 kunne Jyllands-Posten beskrive, at de midlertidige resultater af forsøget viste, at »… der i dag er færre bilister, der kører med hastigheder på over 100 km/t. Samtidig har de langsomme bilister sat farten lidt op. Det betyder større trafiksikkerhed, lyder det fra flere eksperter, fordi der på den måde er blevet mindre afstand mellem de højeste og laveste hastigheder. »Hvis der er stor spredning i hastighederne, er der flere, der vil forsøge at overhale. Så jo mere ensartede hastigheder vi kan få ude på de tosporede veje, desto sikrere bliver de,« forklarer Vejdirektoratets sagsbehandler på forsøget, Rene Juhl Hollen.« (»Højere fartgrænser giver mere trafiksikre landeveje«, Jyllands-Posten, den 20. februar 2014). Vejdirektoratets endelige rapport om forsøget forventes at foreligge i sidste halvdel af 2015.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at sætte hastigheden op til 90 km/t., fordi det giver en mere harmonisk afvikling af trafikken med en ensartet fart og færre overhalinger. Rådet peger bl.a. på, at der er landevejsstrækninger, hvor der er opstillet autoværn for at undgå modkørende trafik, hvor grøfter er fyldt ud, så man ikke kan køre ned i dem, og hvor der ikke er mange sideveje. Disse tiltag gør landevejene og omgivelserne mere sikre, hvorfor det er fornuftigt at øge hastighedsgrænsen (»Højere fart skal gå hånd i hånd med mere sikkerhed«, BNB (Berlingske Nyhedsbureau), den 13. marts 2015).

Højere hastighed på motorveje gav færre trafikdræbte

Tilbage i 2005 satte den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti den generelle fartgrænse på motorveje op fra 110 km/t. til 130 km/t.

Forudsigelsen fra den daværende opposition og en række eksperter var, at forhøjelsen ville få folk til at køre endnu stærkere, og at det ville resultere i flere trafikdræbte og kvæstede. Det var de triste forudsigelser.

Men – som Jyllands-Posten kunne berette – resultatet blev et andet. I 2011 kunne statistikken fremvise det hidtil laveste antal trafikdræbte siden anden verdenskrig – nemlig 220 dræbte. Heraf blev kun 12 dræbt på de danske motorveje mod 25 i 2010 (»Højere fartgrænse gav færre dræbte«, Jyllands-Posten, den 11. juli 2012). Ifølge Vejdirektoratet var der 331 dræbte på de danske veje i 2005. Dette tal var faldet til 167 i 2012 (»Uheldsstatistik året 2012 – tabeller og udvikling«, Vejdirektoratet, 2013).

I 2013 steg antallet af dræbte i trafikken til 191, men antallet ser ud til igen at være faldende. Ifølge Vejdirektoratets seneste opgørelse for ulykkestal var der 83 dræbte og 1.727 tilskadekomne i trafikken i de første 7 måneder af 2015. De tilsvarende tal for de første 7 måneder af 2014 var henholdsvis 98 dræbte og 1.779 tilskadekomne, mens de for 2010 var 148 dræbte og 2.340 tilskadekomne (»Foreløbige ulykkestal – juli 2015«, Vejdirektoratet, 2015).

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
08.10.15
1. behandling
26.01.16
2. behandling

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
08.10.15
Afstemning start
15.10.15
Afstemning slut

Emneord: fartgrænser trafik

Relaterede forslag:

20.10.2015 B 14: At ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren

27.03.2015 B 141: Forhøjelse af hastighedsgrænsen til 90 km/t. på landeveje

11.03.2015 L 162: Forslag til jernbanelov

30.01.2015 B 62: Fjernelse af afgiften for biler m.v. på Storebæltsbroen.

08.10.2014 L 21: Forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?