Tak for det. Det er jo et forslag fra Liberal Alliance om at fjerne afgiften for biler på Storebælt. Det er klart, at det koster nogle penge, og som jeg forstår forslaget, er det sådan, at Liberal Alliance foreslår, at tabet for A/S Storebælt hentes fra staten via besparelser. Det står sådan her i forslaget: som følge af generelle produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor samt en reduktion af erhvervsstøtteordninger eller anden ikkeskatte- eller afgiftsforøgende kilde.

Det er en udgift på i alt 32 mia. kr., som forslaget her så vil vælte over på skatteyderne, plus 1 mia. kr. om året til drift og vedligehold og øget tilskud til færgefart. Og hvor pengene konkret skal komme fra fremgår af det, jeg læste op før. Jeg synes, at det sådan mildt sagt fremgår lidt uklart. Sandheden er jo den, at det at fremsætte sådan et forslag her om en så kæmpestor milliardregning måske er lige lovlig nemt nok, hvis man ikke har en holdbar økonomisk finansiering. Derfor er det heller ikke regeringens politik.

Som jeg forstår Liberal Alliances politik, er man ellers ret vild med at indføre brugerbetaling på snart sagt hvad som helst, men lige præcis på Storebælt skal man så åbenbart fjerne brugerbetalingen og sende regningen over til skatteyderne. Der kan jeg sige, at Storebæltsforbindelsen faktisk oprindelig var tænkt som skattefinansieret, men sandheden er jo også, at den først blev til virkelighed og bygget, da modellen om en brugerbetaling kom på banen, altså den samme model, som vi også har brugt på Øresund, og som vi vil bruge med Femern. Så faktum er jo nok, at Storebæltsbroen næppe nogen sinde var blevet bygget, hvis den skulle være betalt over skatten, som det nu er foreslået fra Liberal Alliances side. Men det er altså vores forgængere, visionære politikere op gennem 1980'erne, der fandt den her gode løsning med statsgaranterede lån og brugerbetaling, så forbindelsen blev til noget. Den model synes jeg vi skal holde fast i. Det er det løfte, vi gav hinanden, og som vi gav den danske befolkning, og det må vi så stå til regnskab for og sikre at vi også fører igennem fuldt ud.

Om Storebæltsforbindelsen må vi bare sige, at vi jo alle sammen ved, hvor en enorm og kæmpestor gevinst den er for Danmark. Men der er også stadig væk en gæld på 24 mia. kr. i den forbindelse , og de løbende udgifter til drift og vedligehold udgør allerede i dag over ½ mia. kr. om året. Det beløb vil stige, i takt med at forbindelsen bliver ældre. Og så er der også hensynet til den her færgegaranti. Den er ikke nævnt i Liberal Alliances forslag. Jeg går ud fra, at man er bekendt med færgegarantien. Det ligger i aftalen om Storebæltsforbindelsen, at der skal opretholdes to færgeruter, henholdsvis nord for og syd for Storebælt. Mols-Linien sejler i dag på kommercielle vilkår. Det vil naturligvis ikke kunne lade sig gøre, hvis det blev gratis at passere Storebælt. Hvad betyder det så konkret? Ja, det betyder jo, at det her forslag fra Liberal Alliance reelt ville få det resultat, at overfarten på Kattegat ville lukke ned. Så ville man jo skulle sende det i udbud, og underskuddet sandsynligvis på et meget stort årligt millionbeløb ville skulle dækkes af staten. Det har man overhovedet ikke berørt i sit forslag her, men det er jo det, der faktisk er virkeligheden. Hvad angår underskudsdækningen af den sydlige forbindelse, Spodsbjerg-Tårs, udgør den i dag ca. 40 mio. kr. årligt, og det beløb vil jo selvfølgelig også stige, hvis passage af Storebælt bliver gratis. Derudover og måske til sidst i forhold til økonomien er hensynet til den aftalte udbyttebetaling til Infrastrukturfonden en aftale, som jo Liberal Alliance selv er med i.

Hvis man sådan helt hypotetisk skulle gennemføre det her forslag fra Liberal Alliance, ville det kræve et engangsbeløb på omkring 32 mia. kr. til at dække gælden og den aftalte udbyttebetaling til Infrastrukturfonden, altså 32 mia. kr. Det er alligevel sjældent, at vi trods alt bruger så mange penge på sådan en onsdag eftermiddag her i Folketinget. Derudover vil der være årlige omkostninger på 1 mia. kr. til drift og vedligehold af forbindelsen og til øget tilskud til færgefart som følge af færgegarantien. 32 mia. kr. up front fra starten af og derefter 1 mia. kr. ekstra, som alt sammen bliver væltet over på skatteborgerne.

Frem for at fortsætte det, der sådan set ligger i Storebæltsforliget, nemlig at Storebæltsforbindelsen betales af dem, der faktisk bruger den, ville det være sådan med Liberal Alliances forslag, at det ville være alle danskere, der via skatten skulle betale for forbindelsen. Så kan man jo vælge enten at hæve skatten eller sænke velfærden, og jeg kan forstå, at Liberal Alliance har et ønske om det sidste, nemlig at sænke velfærden og dermed finde de her milliarder af kroner. Jeg er ikke helt sikker på, om det er med i Liberal Alliances såkaldte økonomiske politik. Hvis det ikke er det, vil jeg anbefale, at det kommer med, for det er trods alt en betragtelig udskrivning – 32 mia. kr. bare med et snuptag og derefter 1 mia. kr. ekstra om året.

Det er ikke regeringens politik, og derfor har vi ikke til hensigt at ændre på grundlaget for Storebæltsforbindelsen. Modellen med statsgaranterede lån og brugerbetaling er en præmis for de store faste forbindelser, og den fungerer rigtig godt. Men det er ingen hemmelighed, at der på det seneste har været en del debat om taksterne på Storebælt. Jeg vil gerne sige helt åbent, at jeg og regeringen meget gerne vil være med til at se på, om der er mulighed for at forbedre pendlernes vilkår her. Det vil især kunne gavne personer fra nærområderne, der daglig passerer Storebælt for at komme til og fra arbejde. Men det er en forudsætning for os og for mig, at det ikke må få de her alvorlige konsekvenser for økonomien i Storebæltsforbindelsen. Det er sådan, at regeringen fører en økonomisk ansvarlig politik, og det gælder selvfølgelig også i forhold til økonomien i Storebæltsforbindelsen.

Fra socialdemokratisk side vil vi selvfølgelig gerne takke Liberal Alliance for den her chance for at diskutere Storebæltsforbindelsen. Det er jo en forbindelse, som jeg tror vi er rigtig mange der er stolte af, og som vi nyder til hverdag.

Det er også en spændende historie, der ligger bag. Tænk sig, at man sådan set startede med at diskutere den her forbindelse allerede i 1800-tallet, og så skulle man meget grueligt igennem, før det rent faktisk lykkedes at få lavet en aftale. Man nåede faktisk at få lavet en aftale allerede i det år, jeg blev født – i 1973 – og så alligevel vedtog man, at det ikke skulle blive til noget, og først i 1980'erne fik man lavet den her anlægslov, og det var først i slutningen af 1990'erne, at kongefamilien kunne indvie den her forbindelse til stor glæde for os alle sammen.

Så man kunne jo sagtens nyde chancen her for at glæde sig over den mobilitet, man har fået, at fynboerne har fået meget hurtigere adgang til København, man sparer 1 time. Prisen for at komme fra Fyn til Sjælland over broen er halveret, i forhold til da det var færger. Der er mange ting at glæde sig over.

Men det er lidt, som om Liberal Alliance har en særlig iver efter at gå efter problemerne og det, der ikke er så godt, og så vil man så gerne løse dem ved at love en hel masse ting, og det gør man også på det her område, fordi her skal det hele altså være billigere, og vi kan få det hele til den halve pris, faktisk skal vi have det gratis, man skulle kunne køre gratis over Storebæltsforbindelsen. Man frygter lidt, at hvis den her debat får lov at fortsætte ret meget mere, vil Liberal Alliance foreslå, at man skal have sat penge ind på kontoen, når man kører over forbindelsen. Man kan se for sig, at der er en lind strøm af bilister, der sådan pendler rundt for at få sat penge ind på kontoen.

Det siger sig selv, at det her slet ikke kan lade sig gøre. Det er – for at sige det mildt – det glade vanvid. Det vil jo betyde, at vi, som også andre ordførere har været inde på, kommer til at døje med en kæmpegæld. Der er 24 mia. kr., som vi skylder væk, som vi skal have afdraget på. Der er drift, vedligehold, der er færgeforpligtelser, der spiller ind, så det er ikke noget, der bare kan lade sig gøre.

Derudover er det også sådan, at hvis man kører hen over Fyn, oplever man jo, at der allerede i dag er trængsel på den fynske motorvej. Der kan være tidspunkter, hvor man kommer meget langsomt frem, og jeg tror ikke, at der skal ret meget fantasi til forestille sig, at hvis det lige pludselig bliver gratis at køre over Storebælt, så kommer der altså rigtig meget trængsel der. Så kunne man sige: Kan vi så ikke udbygge den fynske motorvej? Ja, det er vi jo så også i gang med. Men hvor kommer pengene fra til at udbygge den fynske motorvej? Ja, de kommer jo bl.a. fra Storebæltsforbindelsen.

Så Liberal Alliances forslag er altså, at hele Fyn skal laves om til en lang kø uden nogen udsigt til, at der nogen sinde kan gøres noget ved det. Det synes jeg er et trist perspektiv, og så vil man jo komme i den situation, at den der meget kedelige reklame med budskabet »Orker du heller ikke Fyn?« virkelig kommer til sin ret, for det duer jo slet ikke.

Så der er mange ting, der spiller ind her, som er kritiske, og derfor må vi fra Socialdemokratiets side afvise det her konkrete forslag. Omvendt er det jo ikke sådan, i modsætning til hvad vi tit bliver beskyldt for, at vi bare er støbt i beton, og at vi aldrig vil kigge på noget. Sådan er vi ikke.

Vi har lyttet til, at der er nogle, der synes, at det alligevel er nummeret for træls, at det skal være så dyrt, når det er, man skal passe et arbejde, og derfor er vi også fra Socialdemokratiets side villige til at kigge på en særlig pendlerrabat, sådan at folk, der skal til og fra arbejde, måske kan få en håndsrækning.

Så det vil vi gerne være med til at kigge på, men jeg vil gerne advare imod Liberal Alliances tryllekunstnerøkonomi. Jeg tror, at det her forslag vil blive gennemskuet selv på Hjallerup Marked. Der er sådan lidt fusentast og charlatan over det, og her i de her tider, hvor vi hører meget om, at partiet Alternativet døjer lidt med fjendtlig overtagelse fra Klaus Riskær Pedersen, så tror jeg, at det har forbigået vores opmærksomhed, at selveste Professor Tribini har sneget sig ind i Liberal Alliance og har skrevet det her forslag.

Så er der ved at være valgkamp. Liberal Alliance foreslår med det her beslutningsforslag at bruge mindst 40 mia. kr. frem mod 2030. Og pengene kommer fra effektiviseringer og erhvervsstøtteordninger. Man har ikke modet til at sige, hvad det er for noget erhvervsliv, der ikke skal modtage støtte eller betale ekstra skat; man har heller ikke mod på at sige, hvad det er, der skal lukkes ned i det offentlige. Så mage til luftkasteller skal man altså lede længe efter.

Liberal Alliance ønsker, at Storebæltsbroen skal være fuldstændig gratis at passere. Storebæltsbroen blev bygget, ved at man optog lån, og så afdrager man på det lån med den brugerbetaling, der er. Der er 25 mia. kr. – 24 komma et eller andet – i gæld i den her broforbindelse, som altså skal betales, hvis det skal være gratis. Hvert år bruger man ud over det ca. 1 mia. kr. på vedligehold og på de to færger fra Sjælland til Jylland og den fra Langeland til Lolland. Den ene milliard om året skal man også finde. Frem mod 2030 vil det altså blive 15 mia. kr., som skal lægges oven i de godt 25 mia. kr., og derfor bliver det altså alt i alt et løfte i dag på 40 mia. kr., som bare skal finansieres ud af den blå luft. Og det er mindst 40 mia. kr., for hvis Storebæltsforbindelsen bliver billigere eller fuldstændig gratis, vil rigtig mange mennesker køre over Fyn i stedet for gennem den nye Femerntunnel, og så vil økonomien i hele Femerntunnellen, som Liberal Alliance støtter op om, jo også komme i problemer. Og så skal der også findes penge til Femerntunnellen. Så det er altså et meget, meget dyrt valgløfte uden finansiering.

Finansieringen er totalt luftig. Liberal Alliance finansierer alt, også det her forslag, ved at den offentlige sektor skal være mere effektiv. Regeringen har ikke gjort andet end at effektivisere den offentlige sektor, og det står i skærende kontrast til det, der skete i 00'erne, da vi havde et såkaldt borgerligt styre. Hvis det skal effektiviseres endnu mere, synes jeg, man skal fortælle, hvor det er, man vil skære ned. Det er alt for nemt bare at love en gratis Storebæltsbro, når man ikke vil fortælle, hvor man vil finde pengene.

Så er der det her med erhvervsstøtteordningerne. Lad mig bare nævne nogle af de erhvervsstøtteordninger. Aviser i Danmark betaler ikke moms. Det er en erhvervsstøtte på ca. 1 mia. kr. Vil Liberal Alliance indføre moms på aviser? Rederierne betaler ikke selskabsskat. Det er en erhvervsstøtte til ca. 600 mio. kr. Vil Liberal Alliance indføre selskabsskat for rederierne? Landmænd betaler ikke skat af deres jords værdi. Det er også ca. 600 mio. kr. Vil Liberal Alliance indføre en ekstraskat for landmændene? Færger i Danmark betaler ikke skat af diesel. Det er også 600 mio. kr. Vil Liberal Alliance til at indføre en særskat for færger?

Jeg har hørt, at hr. Anders Samuelsen render rundt på Bornholm og lover guld og grønne skove i forhold til færgebetjening til Bornholm. Her kan man altså lige indføre en særskat på færger til Bornholm, Ærø – alle mulige øer i Danmark. Vil Liberal Alliance det? Vi ved det ikke, for man nævner bare erhvervsstøtteordninger, men man tør ikke sige, hvad det er for nogle erhvervsstøtteordninger eller særlige skatteregler, man vil afskaffe. Det synes jeg Liberal Alliance skulle have modet til at pege på, når nu de åbenbart har modet til at love fynboerne en gratis Storebæltsbro.

Radikale Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, fordi vi synes, man skal betale gælden ud i den bro, man har, og hvis man lover så mange penge, må man også fremlægge, hvor det er, man vil finde dem.

Der har været rigtig mange gode og skarpe argumenter imod det her forslag, og dem vil jeg så prøve at se om jeg kan undgå at gentage for ikke at trække forhandlingen unødigt ud. Så jeg vil prøve bare lige at forholde mig til nogle af de ting, som står i forslaget – eller rettere i bemærkningerne til forslaget.

Når Liberal Alliance påstår, at der er store udgifter forbundet med brug af vejnettet, så undrer det mig, for vejnettet, og det gælder jo også motorvejsnettet i det her land, stilles jo trods alt gratis til rådighed – gratis skal forstås på den måde, at det er skattefinansieret - for bilisterne. Alternativet til skattefinansiering, som også flere har været inde på, er jo netop brugerbetaling, og det er så det, vi har valgt for de store faste forbindelser for overhovedet at få dem finansieret. Jeg troede egentlig, at Liberal Alliance gik ind for at minimere skattebetalingen til staten og lade det afløse af netop brugerbetaling, men det gælder åbenbart ikke, for der gælder det omvendte her.

Så siger Liberal Alliance i beslutningsforslaget noget om, at det er en barriere for udviklingen, især på Fyn og i Vestsjælland. Der vover jeg at sige, at det er en påstand, og jeg spørger bare, hvor den vækst, man påstår man vil kunne skabe ved at fjerne afgifterne på Storebælt, skal tages fra. Jeg vil vove den påstand, at det jo er sådan med den slags, at motorveje og den slags ganske vist har en tendens til at suge væksten til sig, men de suger den altså et sted fra, herunder fra mere tyndtbefolkede egne lige i omegnen, bl.a. i Vestsjælland og på Fyn. Jeg vil også vove den påstand, at det her kun har marginal betydning for - hvad skal man sige - den gennemsnitlige virksomhed. Jeg er ikke stødt på et voldsomt pres fra virksomheder på Fyn og i Vestsjælland, fordi det her skulle være kæmpemæssigt problem, men det er klart, hvis der er nogen, der vil fjerne det, så vil man selvfølgelig som virksomhed sige, at det er fint nok.

Men det er også klart, at når Fyens Stiftstidende iværksætter en kampagne om at fjerne afgifterne på Storebæltsforbindelsen, kommer selvfølgelig især lokalpolitikere op af sofaen, men vi kan så også konstatere nu, at Liberal Alliance gør det som parti. Det samme gælder Venstre, der vil afskaffe afgiften for pendlere, og jeg har tidligere været inde på, at Trine Bramsen og Lars Christian Lilleholt har været ude med nogle udmeldinger, og nu overtrumfer Liberal Alliance så det hele ved at ville have afgiften helt fjernet. Men sådan kan man jo heller ikke føre transportpolitik i et land – sådan hovsa, nu gør vi det, og hovsa, nu gør vi det. Sådan kan man jo ikke drive transportpolitik, og slet ikke når man tænker på, hvad det er for nogle kæmpemæssige infrastrukturanlæg, man etablerer og finansierer.

Det der helt sikkert vil ske, hvis man fjernede afgiften, var, at man ville forøge biltrafikken ganske voldsomt, det er der ingen tvivl om, og det vil efter vores mening være til skade for miljø og klima og ville være en helt forkert vej at gå. Og der må jeg så igen, som jeg også har været inde på i en række spørgsmål, sige, at jeg jo kan se, at togrejsende og togpendlere ikke er omfattet af forslaget. Jeg vil næsten sige, at det jo er typisk, ikke bare for Liberal Alliance, men også for de meget motorglade partier i det her Ting, for det har jo altså også den effekt, at når man bygger motorveje eller gør en fast forbindelse som Storebæltsbroen gratis og dermed fremmer biltrafikken, så suger man jo samtidig rejsende ud af togene – i det hele taget ud af den kollektive trafik – og det er altså i en tid, hvor vi ikke mindst forsøger at opgradere jernbanetrafikken: En række af partierne har vedtaget Togfonden DK med nye spor, bl.a. på Vestfyn, elektrificering og nye hurtige tog, og vi har i går landet en DSB-kontrakt, som også betyder mere trafik på begge sider af Storebælt, men også hen over Storebælt. Så vi synes, der er al mulig grund til at sige, at det her forslag går i den helt forkerte retning.

Så er det jo rigtigt, som nogle har været inde på, at finansieringen mildest talt er varm luft, når man bare henviser til generelle produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Det er jo rigtigt, hvad den radikale ordfører siger, at det er det, som altid bliver stanget ud, når Liberal Alliance skal finansiere sine forslag, men det er og bliver varm luft. Jeg er enig i, at det her må være et indslag i den tilstundende valgkamp, og Enhedslisten er naturligvis imod forslaget.

Da broen mellem Fyn og Sjælland blev bygget i sin tid, lavede man sjov med, at der nu kunne køres frisk mælk til Sjælland. Det tager næsten ingen tid at køre fra Trekantområdet eller fra Fyn til Sjælland nu til dags, men det koster til gengæld så meget, at det bremser mobiliteten mellem de forskellige landsdele. Priserne ligger fra 235 kr. til 1.125 kr., hvilket er meget for en håndværker, der skal over for at sætte et par vinduer i, eller en familie, der skal til kaffe hos bedsteforældrene.

En virksomhed som Rynkeby på Fyn betaler årligt 6 mio. kr. i broafgift. Det betyder, at gevinsten for at sælge 1 l af juice i København er mindre, end hvis den sælges i Aarhus. Direktøren for Rynkeby Foods anslår, at op mod 70 pct. af broafgifterne for at krydse Storebælt betales af erhvervslivet. Derfor vil det betyde rigtig meget for virksomhederne, hvis broafgiften blev udfaset, faktisk betyder det så meget, at Fynsk Erhverv har lagt 300.000 kr. på eget initiativ i forhold til at få analyseret broafgiften.

Broafgiften fungerer som en decideret væksthæmmer i Danmark. Hvis en lille virksomhed tager en opgave på et par dage på den anden side af broen, kommer afgiften til at fungere som en toldmur, der kan æde en stor del af fortjenesten op. Det er selvfølgelig ikke formålstjenligt. Samtidig er det besynderligt at have en toldmur midt i Danmark, der betyder, at det kan koste omkring en plovmand at køre en søndagstur til kaffe hos vennerne, eller hvis man vil se et sygt familiemedlem.

Danskerne betaler hvert år afgifter for biler og brugen af dem, der langt overstiger omkostningerne ved vedligehold af veje og broer. Bil- og brændstofafgifterne udgjorde mere end 43 mia. kr. i 2012 ifølge Det Miljøøkonomiske Råd. Til sammenligning heraf har FDM på baggrund af en rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd opgjort de negative omkostninger ved bilisme i form af ulykker, uheld, trængsel, støj, klimapåvirkninger og slitage af vejene til ca. 17 mia. kr. Bilisterne i Danmark betaler altså langt mere for at køre på vejene, end det koster at køre på vejene. Det er ikke rimeligt.

Selskabet bag Storebæltsbroen indhenter hvert år omkring 2,6 mia. kr. i broafgifter. Liberal Alliance har afsat 2 mia. kr. i vores finanslovsudspil for 2015 til en afskaffelse af broafgiften. Når vi afsætter 2 mia. kr., er det, fordi vi tager højde for det tilbageløb, der forventedes som følge af afgiftsfjernelsen. De 2 mia. kr. hentes ved en reducering af erhvervsstøtten ved en generel effektivisering af den offentlige sektor, sådan som det fremgår af Liberal Alliances plan, der er gennemregnet af Finansministeriet. Vi blander os ikke i, hvordan A/S Storebælt afvikler gælden. Det kan gøres som hidtil.

Med den nuværende struktur er der ekstremt høj afgift på en enkelt bro, mens det er helt gratis at benytte det øvrige vejnet. Det giver meget høje omkostninger for præcis de virksomheder og privatpersoner, der passerer broen. Såfremt alle indtægter fra Storebæltsbroen siden dens åbning for biltrafik i 1998 var blevet anvendt til afvikling af gæld, ville broen være gældfri længe før den dato i 2031, som transportministeren senest har nævnt.

Man kan stille spørgsmål om, om det er rimeligt, at Storebæltsbroen skal fungere som en samfundsøkonomisk malkeko, der skal finansiere andre trafikprojekter. Vi har i Liberal Alliance gjort os overvejelser og fundet, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vi fortsætter med at hive penge ud til nye projekter og fortsætter med at lade de borgere, der skal over Storebælt betale. Hvis det står til troende, at op mod 70 pct. af broafgiften betales af virksomheder, fungerer broafgiften som en ekstra selskabsskat, der også skader mobiliteten. Broafgiften er altså en bremse på vækst.

Med dette beslutningsforslag ønsker vi i Liberal Alliance at fjerne afgiften for at passere Storebæltsbroen. Det var vel belyst, at det ville øge mobilitet og vækst, da Storebæltsbroen blev bygget. Nu ønsker vi at udfase afgiften, sådan at borgerne kan få det fulde udbytte af broen til gavn for familier, virksomheder og alle de danskere, der vil nyde godt af den aktivitet og vækst, en fjernelse af broafgiften kan føre med sig.