B 81: EU's støtte til tyrekalveopdræt (Forslag til folketingsbeslutning om EU’s støtte til tyrekalveopdræt.)

B 81: Tyrekalveopdræt

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 81

Fremsat af: Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Hans Kristian Skibby (DF)

Fremsat dato: 01.03.2016

Forkastet dato: 02.06.2016

Samling: 2015-16

Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet

Udvalg: Europaudvalget (EUU)

B 81 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU's indirekte økonomiske støtte til opdræt af tyrekalve med henblik på deltagelse i tyrefægtning bringes til ophør.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med indeværende forslag er at få regeringen til at arbejde for at få EU til at stoppe den økonomiske støtte til opdræt af tyrekalve med henblik på deltagelse i tyrefægtning.

Hvert år bruger EU omkring en mia. kr. på at støtte opdræt af tyrekalve til tyrefægtningsarenaer rundtomkring i Spanien. Tyrene opdrættes i landbruget, og landbruget modtager hektarstøtte fra EU. Dermed kan man sige, at EU i hvert fald indirekte støtter opdræt af tyrekalve til tyrefægtning.

Organisationen World Animal Protection arbejder bl.a. for at få standset tyrefægtning. De skriver på deres hjemmeside, at mindst 40.000 tyre dør hvert eneste år i tyrefægtningsarenaer i Europa. Og i 2013 vedtog man en lov i Spanien, der ophøjede tyrefægtning til kulturarv. Det betyder, at tyrefægtning som aktivitet beskyttes og kan modtage national økonomisk støtte. (»EU støtter dyremishandling med milliarder«, World Animal Protection Danmark, den 7. juli 2014).

Europa-Parlamentet har flere gange behandlet emnet. Den 28. oktober 2015 vedtog et flertal i parlamentet et ændringsforslag til 2016-budgettet, som gik ud på, at EU's landbrugsstøtte ikke skulle gå til støtte af tyrefægtning i Spanien. Forslaget skulle dog godkendes af Ministerrådet, hvilket ikke er sket. Den spanske delstat Catalonien forbød tyrefægtning i 2011. De Kanariske Øer har ligeledes forbudt tyrefægtning. (»EU cuts subsidies that support Spanish bullfighting«, Telegraph.co.uk, den 28. oktober 2015) ).

Forslagsstillerne mener, at resten af Spanien burde følge i Catalonien og De Kanariske Øers fodspor og forbyde tyrefægtning. EU burde i det mindste afholde sig fra at støtte denne forfærdelige form for dyremishandling. Det er både umoralsk og dyreetisk totalt uforsvarligt, at man opdrætter dyr med det ene formål langsomt at slå dyret ihjel for at underholde mennesker. Ofte lider dyrene endda en pinefuld død i tyrefægterarenaerne.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
01.03.16
1. behandling
03.05.16
2. behandling
31.05.16

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
01.03.16
Afstemning start
08.03.16
Afstemning slut
31.05.16

Emneord: dyrevelfærd

Relaterede forslag:

25.02.2016 L 137: Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure

08.04.2015 B 161: Underretningspligt når vanrøgt af dyr bliver observeret

23.01.2015 B 57: Kvæg på græs

15.01.2015 B 53: At betragte dyr som levende væsener i lovgivningen

23.04.2014 B 113: Transport af kønsmodne handyr og hundyr

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?