B 71: EU-borgeres medvirken til dokumentation af lovligt ophold i Danmark (Forslag til folketingsbeslutning om EU-borgeres medvirken til dokumentation af lovligt ophold i Danmark.)

B 71: Dokumentation for lovligt ophold i DK

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 71

Fremsat af: Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 28.03.2014

Forkastet dato: 11.06.2014

Samling: 2013-14

Ministerium: Justitsministeriet

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI)

B 71 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

UDVALGT BRUGERRESUMÉ

Kristina Jørgensen
Lavet af: Kristina Jørgensen

Dokumentation af EU-borgeres ophold i Danmark

Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at EU-borgere selv skal være med til at kunne dokumentere hvor længe de har opholdt sig i Danmark. I dag er det myndighedernes opgave at fastlægge hvor længe en EU-borger har været i landet.

Ifølge EU-regler må EU-borgere opholde sig i Danmark i op til tre måneder, mens arbejdssøgende EU-borgere må være i landet i op til seks måneder.

VIS HELE RESUMEET | SKJUL RESUMEET


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen snarest og inden udgangen af 2014 at fremsætte lovforslag med henblik på at ændre relevante regler, således at det ikke er myndighederne, der egenhændigt skal løfte bevisbyrden for en EU-borgers lovlige ophold i Danmark. Derimod skal en EU-borger medvirke aktivt til at dokumentere sit lovlige ophold. Såfremt denne medvirkningspligt ikke iagttages, skal retsvirkningen heraf være administrativ udvisning af Danmark.

Bemærkninger til forslaget

I Danmark har vi især i de seneste år oplevet et stigende problem med udenlandske hjemløse EU-borgere, der tager ophold i Danmark i længere perioder. Optællinger af udenlandske hjemløse, som fonden projekt UDENFOR har foretaget, viser, at der minimum er 200 udenlandske hjemløse i København hver dag, ligesom en optælling fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune viste, at der i juni 2013 sov ca. 150 udenlandske hjemløse i Københavns parker hver nat. Hjemløseorganisationerne vurderer, at omkring 500 udenlandske hjemløse de seneste vintre har opholdt sig i København, mens et mindre antal har fordelt sig i provinsen. (»Mystik om herbergspladser til udenlandske hjemløse«, Kristeligt Dagblad den 20. december 2013).

Tredjelandsborgere uden midler til ophold kan som udgangspunkt udvises af landet. Derimod har man som EU-borger ret til at opholde sig i Danmark i op til 3 måneder efter indrejse, ligesom arbejdssøgende EU-borgere har ret til at opholde sig i landet i op til 6 måneder, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen.

I dag er det myndighedernes opgave at bevise, om en EU-borger har opholdt sig i landet i mere end de tilladte måneder. Hvis politiet f.eks. har fået til opgave at fjerne en gruppe østeuropæere, der camperer i en københavnsk park, vil det være politiets ansvar at bevise, om hver enkelt i gruppen har opholdt sig i landet i mere end de tilladte måneder. Erfaringer viser dog, at det stort set er umuligt for myndighederne at løfte bevisbyrden i sådanne sager, idet de pågældende ofte ikke er i besiddelse af materiale, der kan dokumentere varigheden af deres ophold i Danmark. Det er således i praksis umuligt for myndighederne at modbevise den pågældendes påstand om lovligt ophold. Den nuværende praksis gør det således muligt for f.eks. udenlandske hjemløse at opholde sig i Danmark langt ud over de tilladte måneder. Det er politiets erfaring, at en del udenlandske hjemløse begår kriminalitet, f.eks. i form af tyveri på åben gade, nummerpladetyveri, indbrud i private hjem, betleri og husfredskrænkelse, og antallet af omrejsende udenlandske berigelseskriminelle er stigende. Kriminaliteten skaber følgelig utryghed blandt borgerne i Danmark og medfører desuden en øget udgiftspost til politi og retsvæsen. Allerede af denne grund er det ønskværdigt at sikre, at udenlandske hjemløse EU-borgere alene opholder sig i Danmark i den i henhold til EU’s opholdsbekendtgørelse tilladte periode.

Et andet væsentligt problem er som beskrevet, at de udenlandske hjemløse EU-borgere ofte tager ophold i parker og anlæg, da de ikke er berettiget til f.eks ophold på et herberg. Parker og anlæg er hverken tiltænkt eller indrettet til, at folk skal bo og leve der, og det medfører selvsagt en række udfordringer og belastninger for de offentligt ansatte, der administrerer offentlige parker og anlæg, og brugerne heraf. Det er ofte kommunernes ansatte, der som første led bliver konfronteret med problemet og udfordringer, når disse medarbejdere møder de udenlandske hjemløse i byernes parker. Og selv om der kan være en ganske stærk formodning om, at de udenlandske hjemløse har opholdt sig i landet i mere end 3 måneder, er det som nævnt stort set umuligt at løfte bevisbyrden herfor, da de pågældende typisk sørger for ikke at have nogen former for dokumentationspapirer på sig, f.eks togbillet eller flaskebon.

Forslagsstillerne finder derfor et ganske markant behov for, at der snarest tages initiativer til at modvirke det stigende problem.

Der findes allerede i dag bestemmelser i udlændingeloven, hvor udlændinge i visse sagstyper skal medvirke til belysning og behandling af deres sag. Forslagsstillerne finder, at der er stærke argumenter for at indføre en tilsvarende medvirkningsbestemmelse ved dokumentation af lovligt ophold i Danmark, idet det i praksis er en umulig opgave for myndighederne at løfte bevisbyrden i forhold til denne type sager. Derimod kan den pågældende langt lettere selv dokumentere sit lovlige ophold, hvorfor det efter forslagsstillernes opfattelse er oplagt at indføre bestemmelse om medvirken til sin sags oplysning og dokumentation for lovligt ophold.

For at afværge omgåelse af bestemmelsen, hvorved den pågældende blot anfører at være i landet som arbejdssøgende og dermed kan forlænge perioden for lovligt ophold i op til 6 måneder, skal medvirkningsbestemmelsen også gælde for arbejdssøgende EU-borgere.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at forslaget iagttager EU-retten, fordi EU's opholdsdirektivs artikel 35 indeholder en bestemmelse om misbrug af rettigheder. Det indebærer, at medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at nægte, ophæve eller tilbagekalde rettigheder i henhold til dette direktiv, når der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig.

Forslagsstillerne har søgt at indrette beslutningsforslaget, således at også de EU-positive partier kan støtte forslaget. Forslagsstillerne har noteret sig, at der igennem flere år har været en debat, hvor politikere fra begge sider af folketingssalen har udtalt sig særdeles kritisk om det faktum, at udlændinge uden lovligt ophold og udenlandske hjemløse i stigende omfang skaber utryghed og andre problemer for myndighederne og lovlydige borgere.

Det er endelig forslagsstillernes opfattelse, at en gennemførelse af forslaget vil betyde, at antallet af de nævnte udlændige i Danmark vil falde som en følge af kravet om dokumentationsmedvirken, og at det vil betyde færre offentlige udgifter som følge af mindre kriminalitet, mindre oprydning i parker osv.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
28.03.14
1. behandling
02.05.14
2. behandling
11.06.14

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
28.03.14
Afstemning start
04.04.14
Afstemning slut
10.06.14

Afgivne betænkninger:

Emneord: opholdstilladelse

Relaterede forslag:

29.04.2015 L 194: Kompetenceændring i relation til sager om humanitær opholdstilladelse m.v.

07.04.2015 B 154: Permanent opholdstilladelse som betingelse for familiesammenføring til flygtninge

25.03.2014 B 69: Opholdstilladelse til Edward Snowden

02.10.2013 B 5: Undtage modtagere af revalideringsydelse fra kravet om selvforsørgelse i forbindelse med erhvervelse og forlængelse af opholdstilladelser og ægtefællesammenføring med udenlandske ægtefæller i Danmark

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?