Dette forslag er fra folketingssamlingen 2011-12 og er derfor afsluttet både i Folketinget og på Parlamentet.dk.

B 1: Et mindretals adgang til at kræve igangsættelse af en uafhængig kommissionsundersøgelse (Forslag til folketingsbeslutning om et mindretals adgang til at kræve igangsættelse af en uafhængig kommissionsundersøgelse.)

B 1: Et mindretals adgang til at kræve igangsættelse af en uafhængig kommissionsundersøgelse

STATUS I FOLKETINGET

Bortfaldet

STATUS I PARLAMENTET.DK

Bortfaldet

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 1

Fremsat af: Frank Aaen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL), Per Clausen (UUF)

Fremsat dato: 12.10.2011

Samling: 2011-12

Ministerium: Justitsministeriet

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen (UFO)

B 1 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

UDVALGT BRUGERRESUMÉ

Thomas Huulbæk Titanium
Lavet af: Thomas Huulbæk Titanium

Mindretallets kontrol med regeringen

Forslaget handler om at give mulighed for, at et mindretal i Folketinget kan nedsætte undersøgelseskommissioner for at føre bedre kontrol med regeringens arbejde.

Som det er nu, er det kun et flertal, der kan gøre dette og da regeringen oftest har flertal bad sig i Folketinget, kan regeringen i praksis stoppe undersøgelser af sig selv.

VIS HELE RESUMEET | SKJUL RESUMEET

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at fremlægge et lovforslag, der giver mulighed for, at et mindretal på 2/5 af Folketingets medlemmer kan kræve igangsættelse af en uafhængig kommissionsundersøgelse.

Bemærkninger til forslaget

I løbet af de 10 år under VKO-flertallet så vi, hvordan regeringen og Dansk Folkeparti undergravede Folketingets kontrol med regeringen og dens magtudøvelse. Frem til regeringsskiftet i 2001 var det helt normalt, at der jævnligt blev nedsat uvildige undersøgelseskommissioner for at få klarlagt, om ministre og embedsmænd fulgte reglerne. Det blev set som en integreret del af Folketingets løbende kontrol med regeringen. I 1990'erne blev der både under Poul Schlüter og under Poul Nyrup Rasmussen iværksat talrige undersøgelser: en kommissionsdomstol om Skatteministeriets udgifter til it, en kommissionsdomstol om indkøbspolitikken i forbindelse med bygningen af Storebæltsbroen, en kommissionsdomstol om administrationen af grovvarefondene, en undersøgelsesret om behandling af flygtninge i Københavns fængsler, en undersøgelsesret om FN's Flygtningehøjkommissariats anvendelse af danske bistandsmidler, en undersøgelsesret og to andre uvildige undersøgelser om Sparekassen Nordjyllands overtagelse af Himmerlandsbanken, en dommerundersøgelse af DSB's færgedrift, en undersøgelseskommission om den færøske banksag og en undersøgelseskommission om Nørrebrosagen, og PET-kommissionen blev nedsat i denne periode, og derudover var der forskellige andre uvildige undersøgelser af Bonelocsagen, af Combussagen, af Balticasagen og af købet af de uheldsramte færger Ask og Urd. Ja, og så var der ikke mindst undersøgelsesretten om tamilsagen, som endte med at fælde Schlüter.

Det lyder voldsomt med alle de undersøgelser. Men bortset fra tamilsagen var 1990'erne efter vores opfattelse ikke noget voldsomt skandaleramt årti i dansk politik. Det var bare – til forskel fra de sidste ti år – en tid, hvor politiske sager blev undersøgt, en tid, hvor regeringen ikke havde et følgagtigt støtteparti, og en tid hvor ministre blev stillet til ansvar for deres fejl og forsømmelser.

Der har nemlig efter Enhedslistens opfattelse i den grad været noget at komme efter de sidste 10 år: Der har været sagen om, at Anders Fogh Rasmussen muligvis gik i krig i strid med folkeretten. Herudover var der sagen om, at Lars Løkke Rasmussen angiveligt har brugt skatteborgernes penge til at overbetale privathospitaler. Der har også været sagen om Lene Espersens upræcise og ikkefyldestgørende svar i sagen om overbetaling til privathospitaler, ligesom der har været sagen om Lene Espersens svar på spørgsmål fra Folketinget i Dan Lynge-sagen. Der har også været påstande om, at Claus Hjort Frederiksen efterlod en stribe af eksempler på magtmisbrug, da han forlod Beskæftigelsesministeriet, herunder at han bl.a. ulovligt skulle have standset udbetaling af kontanthjælp. Kristian Jensen anvendte som skatteminister en lov, før Folketinget havde vedtaget den. Endelig var der sagerne om, at Brian Mikkelsen som justitsminister angiveligt gav Folketinget forkerte oplysninger i forbindelse med politireformen, og at han som kulturminister var ansvarlig for det økonomiske rod i TV 2.

Forsvarsministeriet er efter Enhedslistens opfattelse i sin helt egen liga, når det gælder skandaler: Der var sagen om, at forsvaret i Svend Aage Jensbys ministertid angiveligt havde udleveret fanger til tortur. Herudover har Søren Gades spindoktor været i politiets søgelys for at have videregivet fortrolige oplysninger, og spindoktorens forsvarer mener ifølge pressen, at det var Søren Gade selv, der stod bag lækagen. Der har endvidere været sagen om, at topofficerer i Forsvarskommandoen fabrikerede en arabisk oversættelse af bogen »Jæger – i krig med eliten«, og at de pågældende officerer efterfølgende løj herom. Herudover har det været påstået, at Gitte Lillelund Bech har syltet undersøgelsen af dokumenterne fra hjemmesiden WikiLeaks.

Med vedtagelsen af dette beslutningsforslag sikrer vi, at et flertal i Folketinget ikke igen kan forhindre, at der foretages de nødvendige, tilbundsgående undersøgelser af en regerings forhold.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
12.10.11
1. behandling
17.11.11
2. behandling

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
12.10.11
Afstemning start
19.10.11
Afstemning slut

UDVALGT INDLÆG FOR

Thomas Huulbæk Titanium
Selvom det måske ikke burde kommer som en overraskelse - vi har vel set lidt af hvert efterhånden - så blev jeg det alligevel over denne nyhed. Forslaget handler kort sagt om, at det skal være muligt…

GÅ TIL INDLÆG

31. Okt 2011 14:53
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Selvom det måske ikke burde kommer som en overraskelse - vi har vel set lidt af hvert efterhånden - så blev jeg det alligevel over denne nyhed.

Forslaget handler kort sagt om, at det skal være muligt for en opposition at holde mere øje med regeringens beslutninger. Det skal ske ved, at et mindretal på 40 % kan nedsætte en uafhængig undersøgelsekommission.

Både Radikale Venstre og Socialdemokratiet støttede forslaget inden valget, men som så mange gange før, så har man kun en holdning indtil man har magten. Oppositionen betegnede det ligefrem - og jeg er helt enig - som et demokratisk problem. I dag kan man så høre en Mogens Jensen (S) argumentere mod alt lovgivning når han siger, at han ikke vil stemme for et sådant forslag, fordi en eventuel fremtidig VK-konstellation så bare kan fjerne loven igen. I erkendelsen af dette må man vel forvente, at regeringen ikke fremsætter et eneste lovforslag de næste knap fire år - jeg mener, hvad nu hvis det blev lavet om i fremtiden igen?

Hvis du lytter til interviewet vil du ligefrem høre en Marianne Jelved sukke dybt over hendes eget partis synspunkt. Hun skammer sig og med god grund.

Forslaget minder forresten om L 3.

1. Dec 2011 11:56
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Forslaget blev i Folketinget 1. behandlet sammen med L 3, der som sagt minder meget om dette beslutningsforslag. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at L 3 er næsten det præcist samme forslag, som for fire år siden blev fremsat af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det er også værd at bemærke, at Dansk Folkeparti stemte imod forslaget dengang, som de nu har valgt at fremsætte selv.

Derfor er det svært ikke at mistænke DF for egentlig bare at ville drille regeringen lidt - samtidig er det heller ikke specielt værdigt at stemme imod et forslag, der svækker regeringen, mens man selv støtter regeringen, og så senere være for forslaget, når man nu er i opposition.

Det gjorde ekstremt ondt i hovedet at læse behandlingen, da der ikke var nogen logisk sammenhæng mellem spørgsmål, besvarelser og argumenter. Du kan læse hele 1. behandlingen her, men jeg vil lige poste et par uddrag herunder.

Justitsminister Morten Bødskov lagde ud med en længere redegørelse der klargjorde, at regeringen ikke kan støtte forslaget - hovedargumentet er, at der skal et bredt samarbejde til (helst alle Folketingets partier) for at ændre noget essentielt ved samarbejdet mellem regering og folketing.

Det var ikke en egentlig stillingtagen til forslagets ordlyd og Kristian Jensen fra Venstre spurgte derfor:

Hvad mener ministeren om det konkrete forslag?

hvortil ministeren svarede:

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det her ikke en del af regeringsgrundlaget.

Ja, et klassisk politisk ikke-svar.

Per Clausen fra Enhedslisten forsøgte sig med følgende spørgsmål:

Jeg vil bare alligevel spørge justitsministeren, hvornår det var, at justitsministeren og Socialdemokraterne besluttede sig for, at det her med mindretallets muligheder for at lave undersøgelseskommissioner ikke var noget, man kunne vedtage, hvis der var et flertal; det krævede, at alle skulle være enige. Altså, hvornår var det, man besluttede det?

Jeg kunne også godt tænke mig vide: Skal det forstås helt bogstaveligt, eller hvordan skal det med bred enighed forstås? Skal det forstås sådan, at hvis Dansk Folkeparti i dag siger, at de har tænkt sig at stemme for det her i dag, og at de gerne vil indgå en aftale om, at de ikke kunne drømme om at afskaffe det, hvis de nogen sinde igen skulle blive en del af et flertal – det er jo omkostningsfrit for dem at love – er det så tilfredsstillende for justitsministeren? For det ville jo betyde, at det her ikke sådan umiddelbart ville se ud til at kunne blive ændret tilbage efter et valg.

Og fik følgende ikke-svar:

Det, der vil være vigtigt for regeringen, er, at vi får en grundig diskussion af de her spørgsmål. Det handler i høj grad om at tilrettelægge den rigtige proces. Vi har tidligere i Folketinget haft den her type processer, som har dannet grundlaget for, at man har fundet frem til nye samarbejdsformer. Det er det, vi lægger op til igen.

Regeringen kommer med sit ambitiøse indspark fra regeringsgrundlaget til, hvordan vi kan forbedre mulighederne for kontrol med regeringer, hvordan parlamentet kan arbejde med det, hvilke præmisser det skal bygge på – i det hele taget et oplæg, som man jo roligt kan sige er noget mere ambitiøst end noget, man har set fra nogen tidligere regeringer. Derfor er det vores indstilling, at det bør foregå i et regi, hvor det nu engang bedst hører hjemme, og et udgangspunkt for de debatter vil jo være Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

Lige meget hvor meget regeringen vender og drejer argumenterne, så står én ting klart: De støtter ikke forslaget fordi de er bange for, at en kommende anderledes sammensat regering vil ændre loven igen.

Tænk lige over den. Det er moralsk forfald af værste skuffe.

Kristian Thulesen Dahl (DF) sagde det godt, da han sagde:

Altså, hvordan kan det være, at det at have mindretalsbeskyttelse i Danmark, er noget, man kun vil være med til, når man selv er ved magten, hvis man er også er sikker på, at det gælder, når andre er ved magten?

30. Mar 2012 16:35

Jeg er for forslaget.

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?