Regeringen pålægges i samarbejde med Folketingets Præsidium at fremsætte lovforslag, der sikrer,

1. at der indføres et nyt loft for politikerpensioner, så ingen politiker kan modtage mere end samlet 500.000 kr. i pension fra politiske hverv og poster, som denne har opnået som folkevalgt,

2. at politikere, som kan modtage pension fra bl.a. Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og andre internationale organisationer, fra Folketinget, ministerposter, regionsråd eller kommuner eller tjenestemandsansættelser i staten, maksimalt kan modtage 500.000 kr. i politikerpension samlet årligt.

Ministre og folketingspolitikere, som har optjent ret til politikerpension i denne valgperiode, omfattes af disse ændringer.

Bemærkninger til forslaget

Der findes i dag ingen rimelig modregning i forbindelse med folketings- eller ministerpension eller et loft for, hvor meget politikere kan modtage i pension. Reglerne er i dag sådan skruet sammen, at politikere, som har haft mange politiske hverv, kan modtage meget store summer i politikerpension.

Politikere, som både har været ministre og folketingspolitikere og besiddet internationale politiske poster, kan modtage skatteyderbetalte pensioner på, hvad der svarer til ministervederlag på over 1 mio. kr. årligt.

Reglerne

Med de nuværende regler for folketings- og ministerpension findes der to pensionslofter. Et loft for, hvor meget af folketingspensionen man kan få udbetalt, og et loft for, hvornår man bliver modregnet i sin ministerpension.

Loft for folketingspension

Loft for folketingspension betyder, at politikere ikke får en højere samlet politikerpension (bestående af pension fra henholdsvis byråd, regioner, Folketinget og Europa-Parlamentet og tid som ministre eller via tjenestemandsansættelse i staten) end 619.822,54 kr. fra efterlønsalderen og 577.465,33 kr. fra folkepensionsalderen (svarende til den maksimale pension for en tjenestemand på øverste skalatrin 55+).

Hvis den samlede politikerpension overstiger loftet, modregnes der i folketingspensionen. Private pensioner og pension fra internationale organisationer såsom Europa-Kommissionen, NATO og FN indgår ikke i dette loft.

Loft for ministerpension

Loft for ministerpension betyder, at man som minister bliver modregnet i sin ministerpension, hvis man modtager løn eller pension som tjenestemand eller løn, vederlag eller pension fra region eller byråd, Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen. Modregningen sker, hvis den samlede indtægt overstiger grundvederlaget som minister, svarende til 925.850 kr. om året (stats-, finans- og udenrigsministre og nr. to i statsrådsrækkefølgen modtager dog højere vederlag på henholdsvis 125 pct. og 110 pct. og har derfor højere pensionsloft).

Grundvederlaget for ministre er i dag 1.171.317,96 kr. og reguleres på samme måde som tjenestemandslønninger. I dag er grundvederlaget for regeringens ministre:

Kilde stm.dk

Hvis man som tidligere minister stadig er aktivt folketingsmedlem, når man når efterlønsalderen, vil man altså stadig få udbetalt sin ministerpension. Som udgangspunkt hele beløbet – medmindre både ministerpension og folketingsløn overstiger grundvederlaget for ministre. Private pensioner modregnes ikke.

Forslaget

De politikere, som har haft en lang politisk karriere som både folketingsmedlem, minister og f.eks. borgmester, kan tjene op til 619.822,54 kr. (fra efterlønsalderen og frem til folkepensionsalderen) i årlig politikerpension, før der modregnes. Og politikerne får derudover udbetalt folkepension og private pensioner.

Forslagsstillerne mener, at de nuværende regler er alt for lukrative. Det kan ikke være rimeligt, at politikere kan modtage mere end det dobbelte i skatteyderbetalt politikerpension end, hvad mange almindelige lønmodtagere modtager i løn ved et fuldtidsarbejde.

Derfor foreslår vi et loft, som sikrer, at ingen politikere modtager mere end samlet 500.000 kr. i pension fra politiske hverv.

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2015 og var til 1. behandling den 24. april 2015, hvor forslaget blev behandlet sammen med beslutningsforslag nr. B 80, B 81 og B 82. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet henviser til, at Vederlagskommissionen, der er nedsat på baggrund af beslutningsforslag nr. B 96, folketingsåret 2013-14, om udmøntning af politisk aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere, endnu ikke er kommet med sine anbefalinger. Flertallet vil afvente Vederlagskommissionens anbefalinger, inden der tages stilling til spørgsmål om ministres og folketingsmedlemmers fremtidige vederlag og pensionsforhold.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det rimeligt, at politikernes pensionsalder også følger resten af befolkningens. Dette har Dansk Folkeparti også tidligere foreslået, og det bakker Dansk Folkeparti fortsat op om. Dansk Folkeparti vil gerne se på, hvordan man får justeret området, og Dansk Folkeparti er positivt indstillet over for at finde løsninger på området. Der er set skiftende ministerrokader i denne regeringsperiode, og der er også tidligere behandlet forslag i salen om dette emne. Der var f.eks. en tidligere skatteminister, som havde siddet 53 dage på posten og så ikke længere var skatteminister, men pludselig kunne få et eftervederlag i 18 måneder svarende til 1,7 mio. kr. Den nuværende regering har sammen med et flertal i Folketinget gennemført en række reformer, heriblandt skattereformen, som forringede de økonomiske vilkår for nogle af dem, der har mindst i samfundet, heriblandt overførselsindkomsterne. Regeringen og flere andre partier har så vedtaget at nedsætte Vederlagskommissionen. Det interessante er så, at inden kommissionen overhovedet har fremlagt sit arbejde, har et flertal i Folketinget givet hinanden hånden på at følge kommissionens anbefalinger. Dansk Folkeparti forudsætter naturligvis, at alle ændringer af politikeres pensionsordninger sker på en sådan måde, at grundlovens krav til beskyttelse af ejendomsret iagttages.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at ministres og politikeres pensions- og lønforhold er alt for lukrative i forhold til almindelige menneskers forhold. Det er urimeligt, når samme politikere på tværs af partier mener, at almindelige lønmodtagere skal blive længere på arbejdsmarkedet eller i øvrigt skal holde for. Samtidig kan det betyde, at politikere mister fornemmelsen af, hvordan den almindelige hverdag for en gennemsnitlig borger hænger sammen. Enhedslisten har forstået, at Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke ønsker at tage stilling til dette spørgsmål, men henviser til en lønkommission, som arbejder på spørgsmålet. I den forbindelse ønsker Enhedslisten at påpege, at man i den politiske aftale vedrørende nedsættelse af denne kommission har aftalt, at man vil stemme for kommissionens konkrete forslag uanset indholdet. Dette er en nyskabelse i dansk politik, og Enhedslisten mener, at det er at løbe fra ansvaret som folkevalgt.

Et andet mindretal i udvalget (LA) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget. Mindretallet mener, at politikeres løn- og pensionspakke bør ses som et samlet hele, hvorfor hverken blind tiltro til kommissioner eller løsrevne enkeltforslag er rette fremfærd. En reformering af politikeres lønpakke vil være på sin plads, men politikerne må selv tage ansvar for reformerne, og udgangspunktet må være, at den samlede ramme for løn, pensioner og eftervederlag skal bevares på det niveau, den har i dag. Reformerne kunne dog rimeligvis mindske størrelsen på pensioner og eftervederlag for til gengæld at flytte midlerne til løndelen, så man får betaling, mens man gør en indsats, i stedet for at få den, når man ikke gør en indsats. Mindretallet har i øvrigt bemærket, at på trods af forslagsstillernes egen kampagne mod »pensionshykleri«, så har deres princip om kun at modtage løn svarende til en overenskomstansat metalarbejder i København ikke udstrakt sig til egne pensionsudbetalinger. Dette er bemærkelsesværdigt, da disse udgør den mest lukrative del af folketingsmedlemmers samlede lønpakke.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Mogens Lykketoft (S) fmd. Bertel Haarder (V) nfmd. Pia Kjærsgaard (DF) Lone Loklindt (RV) Per Clausen (EL) John Dyrby Paulsen (S) Karen J. Klint (S) Ole Hækkerup (S) Leif Lahn Jensen (S) Torben Hansen (S) Camilla Hersom (RV) Holger K. Nielsen (SF) Pernille Skipper (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Kristian Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Søren Espersen (DF) Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.