Dette forslag er fra folketingssamlingen 2010-11 og er derfor afsluttet både i Folketinget og på Parlamentet.dk.

B 140: Et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom (Forslag til folketingsbeslutning om et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom.)

B 140: Et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom

STATUS I FOLKETINGET

Vedtaget

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 140

Fremsat dato: 30.05.2011

Samling: 2010-11

B 140 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag i den kommende folketingssamling om at afskaffe det nuværende ejendomsvurderingssystem og dermed tilvejebringe et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom. Forslaget bør indeholde følgende elementer:

1) De almindelige vurderinger af fast ejendom ophører.

2) Der etableres en ny model for vurdering af nyopførte ejerboliger og for vurdering af erhvervsejendomme.

3) De kommunale indtægter fra grundskyld såvel som dækningsbidrag fastholdes.

Bemærkninger til forslaget

Folketingets partier – med enkelte beklagelige undtagelser – har i den senere tids politiske debat tilkendegivet, at man ønsker at holde boligbeskatningen i ro. Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at sikre, at dette også bliver til virkelighed.

Der findes tre slags ejendomsskatter, hvoraf boligejerne kender de to. For det første er der ejendomsværdiskatten. Den opkræves på grundlag af ejendomsvurderingerne i 2001 eller 2002 og er omfattet af et skattestop. Dernæst er der den kommunale grundskyld. Her er der ikke noget nominelt skattestop, men der er en stigningsbegrænsning, sådan at store udsving i vurderingerne ikke giver sig udslag i tilsvarende udsving i borgernes skattebetaling. Endelig er der den kommunale dækningsafgift, som kan opkræves af visse erhvervsejendomme m.v.

Grundlaget for ejendomsbeskatningen var oprindelig de offentlige ejendomsvurderinger. Alle ejendomme vurderes i faste intervaller, og ejendomsskatterne blev beregnet på dette grundlag, hvad enten det var lejeværdi, ejendomsskyld, grundskyld, ejendomsværdiskat, og hvad der ellers har eksisteret af ejendomsskatter i historiens løb.

Nu er der imidlertid et skattestop for ejendomsværdiskatten og en stigningsbegrænsning for den kommunale grundskyld, men alligevel foretager man stadig almindelige vurderinger hvert andet år. Man opretholder kort sagt et stort apparat til at foretage nogle vurderinger, som langt hen ad vejen ikke bliver brugt til ret meget. Det koster ressourcer for SKAT at foretage disse vurderinger og behandle klager over dem osv., og tiden er kommet til at få ryddet op.

Forslagsstillerne mener kort sagt, at den eksisterende ejendomsvurderingsordning har overlevet sig selv. Ordningen havde en vigtig funktion dengang, den blev brugt, men det har den ikke længere.

Hvis man ikke ønsker at øge boligbeskatningen og beskatningen af fast ejendom i det hele taget, kan forslagsstillerne ikke se, hvad ejendomsvurderingerne skal bruges til. Derfor ønsker forslagsstillerne den nuværende ordning erstattet med et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom.

Forslagsstillerne ønsker, at ejendomsvurderingerne ophører, og at ejendomme fremover beskattes på det grundlag, som det sker nu. Den ejendom, der svarer X kr. i ejendomsværdiskat, svarer også fremover X kr. i ejendomsværdiskat. Nye ejendomme kan f.eks. få fastsat en »vurdering« i forhold til ejendommens størrelse efter niveauet for tilsvarende, omkringliggende ejendomme. Gøres en ejendom større eller mindre, regulerer man »vurderingen« i forhold til ændringerne. Alt dette kan gøres maskinelt og kræver ikke individuelle vurderinger og komplicerede beregninger af grundlaget for ejendomsværdiskat eller andet.

Erhvervsejendomme er langt mere forskelligartede end ejerboliger, og vurderingen af dem kan derfor ikke på samme måde »sættes på maskine«. Til gengæld er der langt færre af dem. Her vil det formentlig stadig være nødvendigt at foretage en form for vurdering.

Det kommunale grundskatteloft, hvorefter grundlaget for opkrævning af kommunal grundskyld kan stige inden for visse begrænsninger, kan opretholdes, men sådan at det endelige loft bliver lig med den grundværdi, der fastsættes ved den sidst foretagne vurdering.

Forslagsstillerne erkender, at dette på sigt vil kunne skabe problemer for visse kommuner, idet grundskylden er en ikke uvæsentlig indtægtskilde for kommunerne. Forslagsstillerne ønsker det derfor sikret, at det kommunale provenu af grundskylden kan opretholdes.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
30.05.11
1. behandling
2. behandling

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
30.05.11
Afstemning start
15.06.11
Afstemning slut
16.09.11

31. Maj 2011 20:39
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Da jeg først så forslaget synea jeg det var underligt, at der blev fremsat et beslutningsforslag så sent i samlingen. Derfor antog jeg, at det kun drejede sig om en markering op til et kommende valg - altså, bare lidt spil for galleriet for det kan ikke nå at blive færdigbehandlet.

Jeg mener, der er lige nu 107 beslutningsforslag, der ikke er behandlet færdigt i denne samling, så de fleste ender med at bortfalde.

Men det er åbenbart ikke tilfældet med dette. Dette forslag er åbenbart vigtigere end de andre og blive nok hastebehandlet. Det ser ud til, at DF får lidt ekstra bonus for de seneste pakker…

Derudover har jeg ikke haft tid til at sætte mig ind i selve forslaget. Men ovenstående omstændighed er ikke et plus.

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?