Hvis man har en viden, så gør det jo ikke noget at delagtiggøre andre i den. Sådan har jeg det.

Jeg vil sige, at jeg synes, at det simpelt hen er utroligt, at man nu skal behandle sådan et forslag, efter at den tidligere regering i 2007 lavede en ny reguleringsordning, der hedder FKA, og ved samme lejlighed nedlagde Fiskeribanken; her var jo nogle muligheder for at skaffe den finansiering, som Venstres ordfører talte om. Det er jo helt utroligt, at man kan komme med sådan et forslag og være så historieløs, og jeg gad vide, om hele Venstres gruppe har været oppe i hængekøjen på det tidspunkt, hvor forslaget kom igennem gruppen. For det er jo helt klart, at den tidligere fødevareminister, hr. Henrik Høegh, afviste nøjagtig det samme forslag, som man kommer med her, så det er vel ret interessant at få at vide, hvad det er, der er sket.

Jeg synes også, det er værd at notere sig, at de fisk, der er i havene, betragter vi i Socialdemokratiet, og jeg har altid gjort det, sådan, at det er samfundets ressourcer. Men med et lovforslag gjorde man det, at man delte alle de fisk ud, der var, til de fiskere, der var der på det tidspunkt, hvis de kunne dokumentere, at de havde haft et historisk fiskeri i 2005, 2006 og 2007. De kvoter blev opgjort til 9 mia. kr., og jeg kender ingen andre erhverv, der har fået så meget på en gang med et enkelt lovforslag. Det var altså det, man gjorde, og det gik primært til de fiskere, der var der, og de ældre fiskere kunne så gå ud af erhvervet, og de andre skulle så købe op. Det er det system, vi har haft.

En af grundene til, at Socialdemokratiet ikke var med dengang, var, at der i forslaget stod, at man kunne lave en toldningsordning, således at man kunne tage et beløb af værdien af kvoterne og bruge det til forskning, udvikling. Man kunne have lavet nøjagtig samme ordning, som den, vi har at gøre med her i dag. Så hvis man havde gjort det dengang, havde man haft en selvfinansierende ordning, der var finansieret af dem, der havde fået fiskene dengang, og af det, der havde været i det nu.

Det er jo klart, at når man laver sådan noget som det, der er sket der i 2008 og fremefter, er der sket en voldsom kapitalisering i dansk fiskeri. Syv fartøjer fisker 25 pct. af hele Danmarks kvote, og det siger sig selv, at de så har været nødt til at købe op og har købt for op imod 1 mia. kr. eller sådan noget for de største af fartøjerne.

Så det er jo klart, at når man så skal til at kigge på, hvordan man kommer ind i sådan et erhverv, vil man se, at det er den samme problematik, der gør sig gældende for både yngre landmænd og yngre fiskere, der gerne vil ind i disse erhverv: De skal have den store tegnebog op. Det er ikke nok med bare at købe skibet, fiskekutteren, som man gjorde i gamle dage. Næh, nu skal man også købe rettighederne til at komme ud at fiske, tidligere var det jo samfundets, og derfor kunne man skubbe båden vandet og begynde at fiske.

Når alle de her ting er sagt, så vil vi meget gerne kigge på, hvilke muligheder fiskeriet som erhverv har for at finde nye lånemuligheder. Det har Fiskeriforeningen skrevet om, og det er om de ting, der ligger bl.a. ovre i Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet, og der ligger også noget i forhold til Skatteministeriet. Det er noget, der bliver kigget på, og vi har stor interesse i, at der bliver set efter, om der findes ordninger. Og så skal vi huske på, at meget af det her jo også er regelreguleret via EU, fordi vi har fælles farvand med de andre.

Så vi kigger meget mere målrettet på, hvordan vi kan hjælpe fiskerne til gavn for dem i stedet for at komme med forslag om noget, man selv har afvist, og som ikke har nogen gang på jorden. Derfor tror jeg, at vi bedre kan hjælpe fiskerne ved at kigge målrettet på de ting, de selv kommer med, i stedet for at forsøge på at lave stemmefiskeri, som vi er vidner til her. Tak.

Når nu forslagsstillerne fører sig så meget frem her, vil jeg også starte med en betragtning om fortiden, ikke, fordi det er det, vi skal bruge tiden på, men fordi jeg alligevel lige vil komme med en refleksion over den.

Da vi lavede de her ordninger eller i det hele taget lavede kvotesystemet for nogle år siden i Folketinget, kunne vi have lavet et system, som ville have taget en vis del af kvoten hvert år og stillet den til rådighed for en lang række gode formål, herunder for yngre fiskere.

Det var de nuværende regeringspartier dengang enige i vi skulle have lavet. Hvis vi havde haft flertal på det tidspunkt, ville yngre fiskere i Danmark være langt, langt bedre stillet. Vi ville også have haft chancer for at rekruttere yngre fiskere på en langt bedre måde end i dag. Det bl.a. var Venstre, der førte an i, at vi skulle lave en helt anden model.

O.k., så er vi, hvor vi er. Det vil vil selvfølgelig sige, at man ikke bare skal bruge fortiden til at sige, at så vil man ikke være med til at løse de problemer, der er i dag.

Det har ministeren redegjort for at hun vil. Hun vil drøfte det i udvalget. Og hun har redegjort for, at de rapporter, som vi som politikere vel er nødt til at forholde os til, på trods af forslagsstillernes glade synspunkter eller egne fortolkninger siger, at det ikke er selvbærende økonomisk.

Så er vi da nødt til at forholde os til de rapporter. Og det synes jeg også at forslagsstillerne skulle være. Og hvis de ikke bliver tilfredse i dag, må de jo stille spørgsmål under udvalgsarbejdet.

Derfor kan vi ikke gennemføre forslaget, men jeg synes da måske, at forslagsstillerne i stedet for skulle interessere sig for, at der faktisk er en udstrakt hånd fra fiskeriministeren med hensyn til at ville drøfte problemstillingerne.

Så vil jeg bare sige som sådan en lille praktisk ting, men det er nok ikke noget, der kan stå alene: Der er jo nogle ordninger, som hjælper yngre fiskere, jeg tror, det var fire ordninger, ministeren redegjorde for. Der var nok noget at hente ved at få det der tænkt lidt mere sammen og få kommunikeret det lidt bedre ud til fiskerierhvervet som noget a la en type indgang eller den slags ting.

Det vil gøre, at man som fisker og fiskerorganisation måske lidt mere klart kan finde ud af, hvordan man både håndterer de regler, der er direkte inden for fiskeriet, og de, der hører til uden for fiskeriet, og som er til rådighed for alle mindre og mellemstore virksomheder.

Så jeg synes, at der er sådan en hjælp, man kunne yde allerede inden for det eksisterende. Og det synes jeg i hvert fald vi skulle få ud af behandlingen af beslutningsforslaget.

Så vil jeg i øvrigt appelere til at tage imod ministerens fremstrakte hånd i stedet for at fremture med et forslag, som man kan sætte sig ned og læse at i hvert fald Fødevareministeriets folk i hvert fald ikke mener hænger sammen.

Tak for det. Vi ved alle sammen, at der er mange erhverv, også inden for landbrug og fiskeri, som er trængt for øjeblikket. Derfor skal vi selvfølgelig i så stor grad, som det overhovedet er muligt, forsøge at give en hjælpende hånd omkring rammevilkår og omkring finansieringen, også i forhold til generationsskifte.

Vi ved, at vi i forbindelse med finanskrisen lige for øjeblikket står med en særdeles restriktiv udlånspolitik i de fleste finansielle institutioner, og vi ved, at mange er kommet i en kreditklemme. Det skaber nogle væsentlige barrierer for nye udøvere, også i fiskeriet. De har svært ved at komme ind på markedet, og det leder til store overgangsproblemer, som vi bliver nødt til at forholde os til.

Jeg besøgte Læsø Fiskefabrik her forleden dag og må konstatere, at denne fabrik, som lever af at forarbejde hummere, er i den situation, at de kan se ind i en fortvivlende sort og stor mur: Der kommer ikke nye fiskere, som kan sørge for, at deres produktion og meget store eksport kan fortsætte. Derfor synes vi i Liberal Alliance, at vi politisk må afsøge alle de muligheder, der er for at hjælpe. Det gælder både jordbrugere og fiskere.

Enhver ved jo, at vi i Liberal Alliance ikke går ind for en direkte erhvervsstøtte, og derfor er det afgørende for os, at en ordning er selvfinansierende. I den rapport, som der flere gange er blevet henvist til her – den forholder sig ganske vist til YJ-ordningen – mener vi, det er muligt at hente inspiration, som kunne og burde udbredes også til fiskeriet.

Men hvis ikke det kan lade sig gøre at skabe flertal for det fremsatte beslutningsforslag her i Folketinget, er vi i hvert fald meget indstillet på, ligesom stort set alle ordførere her i eftermiddag har tilkendegivet, at vi i Fødevareudvalget tager stafetten op og ser på, hvad der måtte være af muligheder, så vi kan få løst det her problem, som alle erkender er til stede.

Tak for det, formand. Jeg har glædet mig rigtig meget til, at vi skulle drøfte finansieringsmuligheder for de danske fiskere. Det er noget, som vi på tværs af alle partier er bevidste om er en stor udfordring, og derfor bliver jeg sådan en lille smule skuffet, når jeg nu hører på debatten hvordan man står i kø for at kritisere nye initiativer, uanset om det så har noget med forslagsstillerens alder, baggrund eller andet at gøre.

En af årsagerne til, at vi har fremsat det her beslutningsforslag, er, at vi har en stor udfordring i dansk fiskeri, nemlig det, at den eneste finansieringskilde, man har, jo desværre er pengeinstitutterne. Man kan ikke gå ned at få et lån hos realkreditinstituttet, og derfor er man i forhold til mange andre erhverv mere presset på det her område. Desværre er der heller ikke længere mulighed for at gå i Fiskeribanken for at tage nye lån.

Derfor har vi med det her forslag ønsket at komme nystartede unge fiskere til undsætning, hvis de lever op til nogle krav. Det gælder bl.a. i forhold til alder og i forhold til uddannelseskrav, ligesom man skal være ny fisker. Det er blot nogle af de mest simple krav til en ordning, som ville kunne komme de fiskere til undsætning, som i dag desværre er oppe på at betale både 10 og 12 pct. – og 10 eller 12 pct. af 1 mio. kr. bliver hurtigt til over 100.000 kr.

Dog kunne det være hensigtsmæssigt, hvis vi til en start kunne tage i betragtning, at man ikke behøver at være nystartet fisker, men at etablerede yngre fiskere også kunne komme i betragtning. Man skal kunne komme i betragtning, hvis man er nystartet, og såfremt man har ejet et mindre, registreret fartøj, er det vigtigt, at man også kan komme i betragtning. For den EU-ordning, der er, hindrer jo netop nogle af de mennesker, der som unge har haft en mindre jolle eller andet registreret i deres havn, i at få støtte, og derfor er de allerede forhindret i at kunne få hjælp gennem den ordning. Som sagt skal ordningen være selvfinansierende.

Det er så blevet til en stor debat om, om det er hr. Henrik Høegh eller fru Mette Gjerskov, som har afvist den rapport, man omtaler. Og jeg må bare sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at man igen trækker det ned på et niveau, hvor man står og påstår, at det er en rapport, man selv har fået afvist i sin egen regering, i stedet for se på, hvad der er af muligheder for at lave en selvfinansierende ordning, hvor der skal betales et risikogebyr for de tab, der måtte opstå.

Det var meningen, at gebyret så også skulle justeres cirka en gang om året for på den måde at kunne være med til at dække de eventuelle tab. Derudover kunne man overveje at lave en form for stiftelsesprovision. Man kunne også overveje den tanke at slå ordningen sammen med en yngre jordbrugerordning, hvis man nu ønsker en større volumen i ordningen, så den bliver mere robust.

Alt i alt vil jeg sige, at jeg er lidt ked af, at man sender et signal fra regeringen om, at man ikke er indstillet på at komme de yngre fiskere til undsætning. Jeg synes, det ville have været et stærkt signal at sende, at man havde en vilje til erhvervet, en vilje til den vækst, der ligger deri, og ikke mindst en vilje til en vækst i de mange landdistrikter, som ville have gavn af dette. Tak.