Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag, der er stillet af fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Med forslaget opfordrer SF regeringen til at udarbejde en handlingsplan med initiativer, som vil forbedre rammevilkårene for landets yderområder, landdistrikter og øer samt skabe en bedre balance mellem land og by.

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg egentlig synes, at det altid er positivt, at partier på tværs af det politiske spektrum udviser en stor interesse for at skabe et bedre sammenhængende samfund. Fra regeringens side er vores holdning klar, og det har den været fra dag et: Vi ønsker et sammenhængende land nu, men også i fremtiden. Jeg synes, at listen over initiativer, vi har lavet for at sikre en bedre sammenhæng, er lang og imponerende. Det er langtfra første gang, jeg henviser til de mange initiativer, men alligevel synes jeg godt, at jeg vil bruge lejligheden til at henvise og henlede opmærksomheden på nogle udvalgte områder.

Vi har sammen med et bredt flertal justeret udligningsordningen, som jo gav et varigt løft i forhold til at omfordele omkring 400 mio. kr. fra de større byer til kommuner med landdistriktsudfordringer. Det er som følge af en erkendelse af, at der er sket et skift i forhold til det sociale tryk, og jeg skal love for, at det gav ballade i de større byer, men til gengæld mente landdistrikterne godt, de kunne have brugt lidt flere penge. Men sandheden er, at det er første gang, det er sket i mange, mange år, at vi i virkeligheden har ændret på udligningsordningen til gavn for vores landdistrikter. Som en del af vækstpakken for 2014 er der også enighed om at forhøje antallet af kommuner, hvori man kan modtage et forhøjet befordringsfradrag, og det er jo med til at gøre det bedre for pendlere med en lang daglig befordring mellem ø-områderne. Vi er faktisk gået fra 12 kommuner til 25 kommuner. Det er jo en del af rammevilkårene.

Vi har også gennemført en ændring af planloven med en landdistriktsbestemmelse, i øvrigt mens SF havde en minister på området, hvor vi sagde, at i det med tiloversstående bygninger i kommuner med tilbagegang i beskæftigelse og bosætning kan man altså bruge landdistriktsbestemmelsen. Jeg tror, at Carsten Abild, som er formand for Landsbyerne i Danmark, sagde, at det er første gang i mere end 40 år, at der er kommet en ændring til gunst for landdistrikterne i planloven.

Derudover har vi jo givet tilladelse til, at der nu kan opføres en række forsøgsprojekter i landdistrikterne i forhold til at understøtte turismedelen. Vi har lanceret, i øvrigt sammen med fru Annette Vilhelmsen, da hun var partileder, og hun var vækst- og erhvervsminister, et meget ambitiøst mobiludspil med over 22 initiativer. Vi er kommet med en ny it-handlingsplan, det gjorde vi faktisk i mandags, hvori vi understøtter det, at der skal være bedre infrastruktur i landdistrikterne, og som også tager hånd om også i de nye aftaler, der skal laves, at vi sikrer, at det, når vi laver nye aftaler, så bliver sådan, at man skal tilgodese landdistrikterne, ligesom vi gjorde, da hr. Ole Sohn var SF'er, nemlig med at sikre, at de 207 dårligst dækkede postnumre via 800 MHz-båndet faktisk fik bedre mobildækning. Det er ved at blive rullet ud her i foråret. Det er en investering på en 5-6 mia. kr. Altså har vi været nede at kigge på rammevilkårene ganske mange gange.

Mens fru Pia Olsen Dyhr var transportminister, har vi med en bred kreds i Folketinget reserveret 28,5 mia. kr. til Togfonden DK, der skal lave et historisk løft af den danske jernbanetrafik. Timemodellen vil give hurtigere og bedre togforbindelser i hele landet, også til gavn for vores landdistrikter. Det betyder rigtig meget for borgerne i landdistrikterne og yderområderne, at pendlerafstanden til de største vækstcentre formindskes. Jeg kan sige, at i den by, som jeg bor i – med min accent kan ingen vel være i tvivl om, at jeg bor i Odense – er der faktisk 4.000-5.000 mennesker, som hver eneste morgen pendler til København, men bliver boende i Odense og på Fyn, så det betyder rigtig meget.

Derudover vil jeg godt have lov at nævne vores vækstplan for dansk turisme. Det er jo første gang, vi har lavet en samlet plan, en handlingsplan for at udvikle turismen. Kystturismen, som jo understøtter væksten og udviklingen i landdistrikterne, beskæftiger faktisk 70.000 mennesker på helårsplan. Den omsætter for over 55 mia. kr. Der er jo rigtig meget fokus på her at udvikle kyst- og naturturismen, som er lig med områderne i landdistrikterne.

Derudover har vi i fællesskab lavet landsbyfornyelsespuljen, hvor vi fulgte op på den kæmpestore udfordring, at der står en række tomme huse i vores landdistrikter. Der står nogle, der bliver til ruiner. Hvis man lægger kommunernes medfinansiering ind under, så er det samlet set et løft sammen med det, vi gør med byfornyelsesloven, som vi lige har færdigbehandlet i dag, og hvor faktisk har afsat særlige midler til områdefornyelse, til byfornyelse i landdistrikterne, på 1,3 mia. kr. over et par år, så vi har taget fat i den her udfordring med rammebetingelserne.

Vi gør også det, at vi afleverer en årlig redegørelse til Folketinget – det er første gang, at det er sket, siden der er kommet en landdistriktsminister – der belyser udviklingen og situationen de danske landdistrikter og i vores yderområder.

Før min tid som landdistriktsminister blev der udarbejdet en række forskellige redegørelser på området, men vi har valgt at stramme op på det, så der siden 2012 er blevet udarbejdet en samlet redegørelse for landdistrikterne og for vores øer med et sammenhængende og et overskueligt billede. Vi har også i ministeriet lavet en ny opdeling af land og by til brug for statistiske formål, men vi har med redegørelsen fået et meget mere præcist og meget mere nuanceret billede af virkeligheden, herunder ikke mindst de udfordringer, som gør sig gældende for vores landdistrikter.

Der skal jo ikke være tvivl om, at landdistrikterne og yderområderne står over for nogle helt særlige udfordringer på grund af urbanisering og den generelle omstilling, som er i vores samfund. Det slår jo særlig igennem på en række områder. Jeg kan nævne fysisk og digital infrastruktur, som vi har været inde over. Vi har jo ofte debatteret bredbånd her i salen.

Det er også de forhold, der er i den demografiske udvikling, hvor man kan sige, at det virkelig er lidt skægt at tænke på, at København og Aarhus er de yngste byer, vi har i Danmark. Jeg tror, at vi lavede en opgørelse til en konference, vi holdt sammen med Ældre Sagen og Landdistrikternes Fællesråd her i huset, hvor vi sagde, at i København er der kun 10 pct. af borgerne, der er +65. I Aarhus er det 12,6 pct., så vidt jeg husker, og når man kigger ud over landdistrikterne, er man flere steder oppe på omkring 30 pct. af befolkningen, der er +65. Så der er nogle udfordringer, ingen tvivl om det, men der er jo også udfordringer, når vi taler om den demografiske udvikling med så mange mennesker, som nu skal på pension eller andet i forhold til levering af velfærdsservice.

Når vi debatterer de her udfordringer, synes jeg, at det er afgørende, at vi har den nødvendige viden om det, og der må jeg sige, at SF's forslag om en handlingsplan jo gør, at man skal skride til nogle oven i købet meget, meget dyre løsninger, så derfor synes jeg, at det er klogt, at man måske sammen med vores årlige redegørelse kunne skabe et bedre vidensgrundlag og et kvalificeret grundlag for den videre debat.

Den næste redegørelse forventer vi at aflevere i sidste halvdel af april 2015, og den redegørelse kan jo på en række områder være med til at tilvejebringe et vidensgrundlag, som kan være udgangspunkt for den videre og den gode, konstruktive debat.

Vi er heldigvis kommet et stykke videre i udviklingen af landdistrikter og yderområder, og vi ved heldigvis også meget mere. Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi har tilstrækkelig viden på området, fordi det er meget komplekse problemstillinger.

Urbaniseringen er jo ikke en glidende bevægelse mod byerne. Det er en bevægelse begge veje. Som hr. Lars Dohn sagde under den tidligere debat, så er der rigtig mange, der ønsker at bo i landdistrikterne også. Vi ved fra en Tryg-undersøgelse, vi lavede med Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, hvor vi havde 5.000 respondenter inde, at der faktisk næsten er dobbelt så mange som dem, der bor i landdistrikterne, som godt kunne tænke sig at flytte derud.

Den tætte adgang til naturen, netværket, det, at man har nogle tætte fællesskaber, betyder meget, og der har vi jo også taget hånd om den del af det ved at prøve at se, om vi ikke kunne bruge fleksboligerne, som vi skal behandle et lovforslag om senere på året, hvor vi nu gør fleksboligerne til en boligform, hvor tilladelsen følger boligen og ikke personen, og dermed er det også nemmere at skaffe finansiering til det. Så vi forsøger faktisk på at ændre på tre hovedområder.

For det første som jeg har skitseret de overordnede rammevilkår, hvor vi løbende tager diskussionen, f.eks. færgediskussionen, hvor vi for nylig gjorde det rimeligt at være erhvervsvirksomhed på vores øer, nemlig det, at man nu får betalt fragten over og man kan blive ligestillet med erhvervslivet på fastlandet, rammebetingelser, som jeg har nævnt med udligning. Derudover tager vi konkret fat på at lave en ordning, så man kan få revet de tomme huse ned. Vi allokerer dem direkte til de kommuner, der har udfordringerne.

Vi løser konkrete problemstillinger, som vi har gjort med fleksboligerne, landdistriktsbestemmelsen, og derudover synes jeg, at der er en kæmpe opgave med det, der hedder branding, nemlig det at sikre, at man taler pænt og ordentligt om alle dele af landet. Der må man sige, at det, der er opfundet i medierne med konflikterne om den rådne banan og sociale nomader og ruiner osv., ikke har været med til at brande vores landdistrikter på en god måde. Så det er det, vi arbejder med. Men jeg mener, at det er helt afgørende, at vi har tilstrækkelig viden – selvfølgelig – om det her område, og som jeg har sagt, er problemstillingerne meget komplekse og tværgående.

Men for at opsummere, så har vi som den første regering nogen sinde etableret et landdistriktsministerium. Vi er så at sige talerør ind i regeringen. Vi kan også mærke det. Når vi samarbejder med Landdistrikternes Fællesråd, når vi tager de ældres problemstilling og landdistrikterne op, er det, fordi vi sætter fokus på det og har gjort det i et godt samarbejde med flere af partierne i Folketinget. Vi har et samarbejde, også godt og ordentligt, med vores Landdistriktsudvalg, og vi har gennemført rigtig mange gode initiativer, og alt det her lykkes jo kun, på grund af at vi løbende har baggrund og opmærksomhed på udviklingen i landdistrikterne, men også, at vi har viden om det.

Det sker jo med baggrund i den politiske debat, som også foregår her i salen, og jeg vil da godt benytte anledningen til at takke for det i dag. Jeg synes faktisk, at vi i fællesskab har fået sat et fantastisk fokus på udviklingen i landdistrikterne og dermed også ændret fokus. Det afspejler sig både i finanslov og vækstpakker og i konkrete initiativer.

Men på den baggrund mener jeg faktisk ikke, at vi kan tilslutte os det beslutningsforslag, som det foreligger, men er enige i, at vi har behov for måske at blive klogere på en række af de områder, som forslagsstillerne peger på i dag. Så lad os se frem til en videre debat og se, om vi ikke kan finde hinanden på en fornuftig måde.

Vi er nu i gang med endnu et beslutningsforslag om Danmarks yderområder og landdistrikter fremsat af Socialistisk Folkeparti. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at netop udkantsproblematikken ligger Socialdemokratiet meget på sinde.

Der sker nogle meget store forandringer i det danske samfund i disse år. Flere og flere mennesker søger mod byerne, landdistrikterne affolkes, og arbejdspladserne klumper sig sammen i bestemte dele af landet. Det er en stor udfordring, som kræver politisk handling, og det er en udfordring, som vi i Socialdemokratiet tager meget alvorligt, for Danmark er og skal være et lige land, hvor distancen fra top til bund er lille, hvor folkeskolen er mødestedet for børn af både direktører og frisører, og hvor man ikke kun bor op og ned ad folk, man ligner på en prik. Den lighed og mobilitet er et mål for os Socialdemokrater.

Derfor er det også meget vigtigt at være opmærksom på risikoen for en skævvridning af Danmark. Som ministeren har været inde på, har regeringen allerede, også mens SF var i regering, sat forskellige initiativer i gang, der har til formål at styrke udviklingen i landdistrikter og yderområder. Vi har sammen justeret den kommunale udligning, og med »Vækstplan 2014« har vi lanceret flere initiativer, der direkte er målrettet landdistrikterne. Det er eksempelvis i form af udbygning af den digitale infrastruktur, som det så fint hedder.

Når det er sagt, er der naturligvis stadig væk yderligere udfordringer for landdistrikterne, som vi netop har set i det forrige beslutningsforslag, vi har behandlet her i salen i dag. Det er udfordringer, der kræver konkrete og målrettede initiativer. Regeringen udarbejder løbende initiativer og løsninger på området, og i det arbejde er det vigtigt at tilpasse løsningerne til, hvad der er det rigtige at gøre under de givne omstændigheder. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget i dets nuværende udformning.

Tak for det, formand. Radikale Venstre er, som jeg tidligere har sagt i forbindelse med B 33, også oprigtig optaget af udviklingen i vores landdistrikter og yderområder. Regeringen har om nogen sat fokus på problematikken med en generel fraflytning fra land til by ved at oprette et ministerium, der har sit hovedfokus på by-, bolig- og landdistriktspolitik. Og når man ser ned over den samlede liste af tiltag, som ministeren også nævnte nogle af, til at styrke rammebetingelserne for landdistrikterne og alle de direkte tiltag, der er i forhold til de samme egne af landet, så bliver jeg faktisk stolt over, at denne regering tager sagen så alvorligt.

Det vil føre for vidt at nævne alle tiltagene, og jeg tror, at de fleste af partierne er bekendt med dem, men det faktum, at både Transportministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Fødevareministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet, Finansministeriet og selvfølgelig Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har lavet tiltag, vidner om den store spændvidde og det store omfang, der er i forhold til at imødegå den her problematik.

Radikale Venstre ønsker sig – heldigvis som de fleste her i salen – et mangfoldigt Danmark, hvor livet kan leves alle steder. Det handler om mennesker, der skal have mulighed for at bo, uddanne sig og arbejde alle vegne.

Igen: Vi synes, at det er et positivt og sympatisk forslag, som SF har fremsat, og vi er jo også oprigtig optaget af problematikken og af at se på tiltag, der kan imødegå udviklingen. Derfor vil vi også gerne se på mulighederne for på tværs af ministerierne at indsamle mere viden om, hvordan vi griber det hele an i en samlet strategi for yderområderne i fremtiden. Men Radikale Venstre kan ikke støtte det konkrete beslutningsforslag i den udformning, det ligger i nu.

Tak for det. Det er rigtigt, at vi tidligere har haft et forslag til vedtagelse i Folketingssalen, der, som hr. Thomas Danielsen nævnte, stort set havde den samme ordlyd. Så det er jo lige før, vi kan stille os herop og holde de samme taler en gang til, og jeg vil faktisk gerne sige noget af det, jeg sagde sidst, nemlig at der faktisk foregår meget godt i landdistrikter og yderområder. De er faktisk befolket med ildsjæle, som gerne vil gøre noget selv, og vi ser faktisk jævnligt eksempler på, at de holder liv i foreningslivet, forsamlingshuse, idrætspladser, sommerfester osv., og det er noget, man gør helt selv uden indblanding – i hvert fald uden indblanding fra det her hus. Og jeg tror faktisk ikke, vi skal gøre os kloge på, hvordan det skal foregå. Vi skal være med til at give ordentlige vilkår for det, og derfor skal vi måske starte et helt andet sted.

For når det er gået sådan, at Danmark er blevet skævvredet, fordi bosætningsmønsteret er, at man flytter fra land til by, så hænger det jo nøje sammen med mangel på arbejdspladser. Og hvad er det, der er sket? Det er, at vores industriarbejdspladser er strøget til udlandet. Hvorfor er de det? Det er de på grund af vores skatte- og afgiftspolitik, og det er især gået ud over yderområderne. Og mennesker er jo altså indrettet sådan, at de gerne vil bo der, hvor de kan få et arbejde, tjene deres løn og brødføde deres familie. Det vil man faktisk gerne, og når der ikke er noget arbejde, forsøger man at flytte et andet sted hen.

Det er ikke, fordi man vil vende ryggen til de muligheder, der er på landet. Mange mennesker vil faktisk gerne have, at deres børn vokser op i de miljøer, hvor der er nærhed, hvor man kender hinanden og der er overskuelighed osv., og som måske også ligger lidt væk fra storbyens fristelser osv. Så der er rigtig meget godt at sige om det. Problemet er bare, at der er mangel på arbejdspladser.

Derfor vil jeg, som jeg gjorde sidste gang, bare nævne, at det jo er der, at Liberal Alliance kommer med en politik, der kunne nytte noget, nemlig at der skal gøres noget ved erhvervslivets rammevilkår, så der stadig væk faktisk kan være arbejdspladser i Danmark, i stedet for at tro, at man skal suge hver krone, man overhovedet kommer i nærheden af, op i statskassen og lave fordelingspolitik, hvorefter man så herinde vedtager en handleplan om, hvordan man fordeler de penge og udbedrer det, man lige har ødelagt med den politik, man har ført.

Det håber jeg jo der efterhånden kan brede sig en forståelse for herinde. Forhåbentlig kan der også snart brede sig et blåt flertal, og det blå flertal må så have forståelse for, at det faktisk er nødvendigt at gøre noget grundlæggende ved det her område. Man skal nemlig se alvorligt på vores skatte- og afgiftspolitik og alvorligt på, at ubalancen mellem den private og den offentlige sektor simpelt hen er dræbende for det her samfunds udvikling.

Det er selvfølgelig meget hyggeligt, at vi på det her område kan blive enige om en beretning eller sådan noget som det her beslutningsforslag. Det er bare ikke nok, for det er jo lapperier på den politik, der igennem forholdsvis mange år er ført. Derfor ville vi sådan set meget hellere medvirke til, at der grundlæggende bliver gjort op med det her samfund, hvor man ikke kan få topskatten og marginalskatteprocenten osv. høj nok, fordi der skal bruges så mange penge til at fordele for at lappe på skaderne.

Min indgang til det her er, at det ville være bedre at få gjort noget ved det. For der er masser af ildsjæle i landområder og landsbyer osv., der gerne vil skabe noget selv. Det har vi set mange eksempler på, og Hr Lars Dohn var inde på det, da han sagde, at vi i Landdistriktsudvalget, hvor vi i øvrigt normalt har en fin stemning og et godt fællesskab, helt på tværs af partier taler fornuftigt om de problemer, der er i landdistrikterne.

Derfor kan man sige, at de ting måske heller ikke er særlig velegnet til bruge sådan et beslutningsforslag på, som så enten bliver vedtaget eller ej. Jeg er selvfølgelig ked af, at SF normalt ikke er en del af det fællesskab, hvor vi er på tur i landdistrikter og ser, hvad der foregår, og faktisk får mange ting og gode indtryk med hjem. Det er sådan set meget bedre at interessere sig for det end at komme rendende med det her beslutningsforslag, fordi der inden ret længe er folketingsvalg, og man så pludselig interesserer sig voldsomt for det her område. Det har vi ellers ikke set noget til.

Nu kan det være, at man i nogle år har været bundet af at sidde i regering og ikke har måttet trække vejret selv. Det gør man så nu, men det er sådan set et rigtig dårligt eksempel på politik – det er jeg bare nødt til at sige, desværre.

Jeg håber meget, vi kan fastholde den gode stemning i Landdistriktsudvalget, hvor vi på tværs af alle partier har til opgave at understøtte de kræfter, der er derude, og skabe muligheder for dem, så der stadig væk er grobund for et godt folkeligt arbejde i landområderne.

Med de bemærkninger håber jeg, at det her fører frem til en beretning, som udvalget kan være fælles om. Vi synes, det er godt, at der kastes lys på det, og det her beslutningsforslag ligner jo det, de borgerlige tidligere er kommet med. Derfor er det meget, meget svært at være imod.