I gentagne politiske aftaler siden 2004 er det aftalt, at der skal ske en børsnotering af DONG Energy. En børsnotering har også været en del af aftalegrundlaget med de gamle Elsam-aktionærer og SEAS-NVE, da DONG Energy blev skabt for ca. 10 år siden, og som Folketinget også godkendte. DONG Energy var tæt på at blive børsnoteret i 2007 og 2008, men børsnoteringen blev sat på pause som følge af finanskrisen.

Med den brede politiske aftale fra den 18. september 2015 mellem SF, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, De Konservative og regeringen blev de politiske aftaler fra 2004 og 2013 om at børsnotere DONG Energy genbekræftet. Jeg mener af flere grunde, at det er en rigtig god aftale, og en aftale, der skal bidrage til at sikre stabile rammer for DONG Energy. Men lad mig først sige lidt om selve aftalen, og derefter vil jeg uddybe, hvorfor jeg opfatter det som en rigtig god aftale, og endelig vil jeg forklare, hvorfor jeg mener, at dette spørgsmål ikke bør lægges ud til folkeafstemning.

Aftalen indebærer for det første, at der sigtes efter at foretage en børsnotering hurtigst muligt givet markedsforholdene. Staten vil også efter børsnoteringen bevare majoritetsejerskabet i selskabet. For det andet søges naturgasinfrastrukturen og olierøret solgt til Energinet.dk., som er 100 pct. statsejet. Det sker i forlængelse af de tidligere politiske aftaler, hvor der har været lagt vægt på, at staten skal kontrollere disse aktiver. Energi-, forsynings- og klimaministeren har derfor givet mandat til, at Energinet.dk kan indlede forhandlinger med DONG Energy om disse aktiver. For det tredje vil DONG Energy fortsat eje dele af det danske eldistributionsnet. Selskabet ejer eldistributionsnettet i København, Frederiksberg og store dele af Nordsjælland. Endelig fremgår det af aftalen, at DONG Energy som et kommercielt drevet selskab fortsat vil kunne foretage kommercielt hensigtsmæssige tilkøb og frasalg af aktiviteter.

Siden det helt tilbage i 2004 først blev besluttet at børsnotere DONG Energy, har selskabet udviklet sig meget. Mest iøjnefaldende er det, at selskabet gennem betydelige investeringer har udviklet en havvindmølleforretning, der er globalt førende, og i stigende grad opføres havvindmølleparkerne i udlandet. Selskabets udvikling ændrer dog ikke på grundlaget for en børsnotering, snarere tværtimod. Børsnoteringen skal give et fundament til, at DONG Energy kan udvikle sin globale førerposition inden for havvindmølleområdet. Det vil være til glæde for både vækst og jobskabelse. Jeg mener grundlæggende, at DONG Energy skal kunne agere på kommercielle vilkår og ikke stilles hverken værre eller bedre end konkurrerende selskaber i sektoren. Statens ejerskab af DONG Energy er da også hidtil blevet varetaget på et kommercielt grundlag.

Som aktionær i DONG Energy har staten interesse i at sikre, at der sker den størst mulige værdiskabelse i selskabet. Vi bør ikke bruge ejerskabet af DONG Energy til at sikre energi- og klimapolitiske målsætninger. Disse hensyn må ligesom i andre selskaber sikres gennem energi- og klimapolitikken. Der skal jo grundlæggende være de samme spilleregler for alle energiselskaber i Danmark. Jeg opfatter det alt i alt som meget positivt, at der nu er indgået en bred politisk aftale om børsnoteringen. Jeg mener, det er den rigtige måde at skabe stabile rammer for DONG Energy, og jeg håber på, at det vil være med til at skabe ro om selskabet.

Lad mig vende mig mod beslutningsforslaget om at afholde en folkeafstemning om den planlagte børsnotering. Som jeg har forstået det, begrundes forslaget både med den store offentlige bevågenhed om selskabet og med selskabets betydning for den danske energiforsyning. Jeg kan jo ikke benægte, at der har været stor bevågenhed om selskabet i de senere år, men jeg mener ikke, at denne bevågenhed betyder, at vi skal lægge kommercielle dispositioner for selskabet ud til folkeafstemning. Tværtimod bør der skabes stabile rammer om selskabet, og det har jo netop også været sigtet med den politiske aftale. Jeg mener ikke, at en folkeafstemning vil bidrage hertil. I øvrigt vil det jo også fremadrettet være muligt for offentligheden at følge med i selskabets udvikling, idet der gælder klare regler for børsnoterede selskabers offentligheds- og oplysningsforpligtelser.

Med hensyn til det andet punkt, altså hensynet til den danske energiforsyning, deler jeg fuldstændig opfattelsen af, at en høj forsyningssikkerhed er afgørende for samfundet. Jeg mener dog, at dette hensyn skal sikres gennem sektorregulering, og hermed gælder de samfundsmæssige hensyn for alle energiselskaber i Danmark og ikke kun for DONG Energy.

Principielt mener jeg heller ikke, det er grundlag for en folkeafstemning, at staten som aktionær foretager en kommerciel transaktion vedrørende et af statens selskaber. Ved andre transaktioner for statslige selskaber har der heller ikke været folkeafstemninger. Hvis der skulle holdes folkeafstemning om den slags beslutninger, så mener jeg, at vi underminerer statens mulighed for at eje selskaber. Det ville endog være meget vanskeligt at drive et kommercielt selskab, hvis forretningsmæssige dispositioner skulle afvente folkeafstemninger.

Afslutningsvis er det min opfattelse, at den planlagte børsnotering vil skabe fundament for, at DONG Energy kan udvikle sig videre, til gavn for vækst og beskæftigelse. Det er vigtigt, at der på denne måde sikres stabile rammer om selskabet. På denne baggrund kan regeringen ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Jeg vil sige til hr. Pelle Dragsted, at på trods af Goldman Sachs' involvering i den her sag har staten stadig aktiemajoriteten i det her selskab. Og derfor er der ikke basis for konspirationsteorier eller nogen andre teorier, som hr. Pelle Dragsted excellerer i i den her sag.

Det, der er det principielle i den her sag, er, at når firmaer opererer på kommercielt grundlag, så kan man ikke drive dem, hvis der skal være folkeafstemninger hele tiden. Der er jo solgt aktier i Københavns Lufthavne, og der er solgt aktier i forskellige statslige selskaber. Og skulle de drives på den måde, at der skulle ske folkeafstemninger, så ville det jo dræbe enhver mulighed for at drive sådan et selskab fornuftigt.

Hvad enten det er statsligt ejede selskaber eller privatejede selskaber, så må det være sektorlovgivningen, der regulerer det. Det kan ikke være, at vi pålægger statsligt ejede selskaber at konkurrere på andre vilkår end private selskaber. Og det er jo rent tilfældigt, hvad vi sidder med i dag som statslige selskaber. Nu sidder vi så med DONG, hvis store forretningsområde fremover jo bliver at bygge havvindmølleparker overalt i denne verden. Og det er jo ikke i kraft af en politisk beslutning, at det danske Folketing har besluttet, at vi skal være førende med hensyn til at bygge havvindmølleparker i denne verden, men sådan har udviklingen været.

Jamen det vil jeg meget gerne. Altså, når man ser på, hvad DONG's langsigtede målsætning er, så er det at være verdensførende på havvindmølleområdet, og det er vel en indstilling og en beslutning, som spørgeren kan være udmærket tilfreds med. Så der er jo overhovedet ingen modsætning her mellem DONG's langsigtede målsætning, og hvor man vil satse sine ressourcer, og hvad det danske Folketing mener er rigtigt.

Tak for det. Ja, så står vi her med B 15, og man kan sådan sige, at det, forslaget går ud på, jo er den her folkeafstemning. Jeg vil sige, at det, der er behov for, er en debat om, hvad det egentlig var, der skete, og hvad der skal ske fremadrettet. Man må anerkende, at der var et markant flertal i Folketinget, som valgte at gøre det, man gjorde, i forhold til at også Goldman Sachs kom ind i bestyrelsen. Det var den tidligere regering sammen med støttepartierne, Socialdemokratiet og Venstre og Det Radikale Venstre, som også gik med i den her aftale. Så den ligger der jo, og derfor vil en folkeafstemning, må man anerkende, ikke være mulig i forhold til det.

Men det, der er interessant, er, hvad der nu skal ske i forhold til børsnoteringen. Det kan man jo også bruge sådan en diskussion til. Nu skal man ud og finde banker, i forhold til hvem der skal køre det igennem. Kunne man så forestille sig, at det også blev Goldman Sachs, der kunne blive valgt i forhold til det, altså udføre det arbejde? Der skal man jo bare huske, at Goldman Sachs jo også er en del af DONG i dag som aktionær i mindretalsaktionærer. Det er sådan nogle ting, der også bliver interessante i fremtiden, i forhold til når man går på Børsen. Derfor mener jeg egentlig, at sagen om DONG er rigtig spændende, og det er interessant at debattere også i Folketingssalen.

Det, der også er fremme i øjeblikket, er jo, at man også spekulerer på, om man skal frasælge olieaktiviteterne i DONG. Der kan man sådan undre sig over, at det netop er nu, det kommer. Altså med de laveste oliepriser, nærmest i mands minde, begynder man nu er tale om at skulle frasælge olieaktiviteterne.

Hvad var det, der skete sidst, da man skulle ud at skabe ny kapital? Det var jo, at forligspartierne i kredsen blev stillet over for, at DONG var nødlidende, at DONG havde brug for kapital, ellers ville himlen nærmest falde ned. Hvad var det, der skete, så snart man havde fået frisk kapital? Så kom der søreme kapital andre steder fra, i forhold til at man trak sig ud af andre aktiviteter i DONG. Der må man bare sige, at med hensyn til den her sag i dag stemmer vi ikke for en folkeafstemning, fordi en folkeafstemning ikke kan ændre på det, men vi må anerkende, at diskussionen om DONG bestemt ikke er færdig.

Det er rigtig vigtigt, at man også i DONG's bestyrelse hører, hvad aktionærerne egentlig siger, og der skal man ikke underkende, i et statsligt selskab er der aktionærerne, altså også den her sal, i forhold til hvordan det er, DONG skal udvikle sig fremadrettet.

Der vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige: Kære DONG og bestyrelse i DONG, husk nu at tænke jer en lille smule om, også i forhold til når man kigger på, hvis man vil udskille eventuelle olieaktiviteter; så kunne det være, at det var den mulighed.

Vi anerkender sådan set, at et selskab skal arbejde med noget, man er god til, og der er ingen tvivl om, at DONG på verdensplan er dygtig til at arbejde med grøn energi. DONG er på verdensplan dygtig til at arbejde med havvindmøller, og derfor kunne være en idé i at udskille andre aktiviteter, men netop i en tid, hvor prisen er den ringeste nogen sinde, skal vi have den samme historie en gang til.

Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget om en folkeafstemning, fordi den ingen indvirkning vil have, aftalen er jo stemt igennem her i Folketingssalen med et stort flertal, men vi anerkender fuldt ud, at der er behov for yderligere debat, og jeg håber ikke, at det er sidste gang, vi skal debattere DONG i Folketingssalen eller for den sags skyld i Folketingets udvalg.

Liberal Alliance er jo ikke med i forligskredsen omkring DONG, for den blev etableret, før Liberal Alliance opstod. Men vi er enige med forligskredsen, som har lavet denne aftale med hinanden, om, at DONG skal børsnoteres.

I bund og grund mener vi jo ikke, at DONG behøver at være statsejet. I forbindelse med børsnoteringen vil man sørge for, at den infrastruktur, som DONG sidder på, naturgasinfrastrukturen og olierøret, bliver solgt til Energinet.dk, som er 100 pct. statsejet, og det vil sige, at den essentielle og vigtige infrastruktur bliver 100 pct. statskontrolleret. Tilbage står så bare forsyningen ind i systemet, som DONG leverer på et marked, hvor det er mit indtryk at konkurrencen er god. Den del af DONG behøver staten ikke at eje, og derfor er vi meget åbne over for at sælge yderligere ud af DONG efter børsnoteringen til gavn for danskerne, fordi man så kan bruge af pengene til andre investeringer i samfundet. Man kan afbetale gælden, eller man kan investere i trafikinfrastruktur, som er væsentlig; mange gode ting kan gøres for de penge, som i dag er bundet i DONG, hvis man sælger til en god forretning.

Så vi bakker op om, at det skal børsnoteres, og vi stemmer derfor nej til beslutningsforslaget her også, fordi indtil statsejede selskaber, som burde være private, bliver private, er det statens opgave at sørge for at drive selskaberne så fornuftigt som muligt, så de er så værdifulde som muligt. Man skal ikke bortødsle statens aktiver, som i sidste ende er skatteydernes aktiver, og det er ikke en god disposition for DONG, at DONG's forretningsmæssige dispositioner skal sendes til folkeafstemning. Det er ikke den optimale måde at lede DONG på, det er ikke den optimale måde at gøre DONG til et værdifuldt selskab på, så derfor ønsker vi ikke det.

Så vil jeg lige sige noget til det, som er blevet sagt tidligere af hr. Christian Juhl, og som ofte siges af venstrefløjen i politiske debatter, nemlig at samfundet er blevet mere kompliceret, og at staten derfor må styre både det ene og det andet og det tredje. Om det er der to ting at sige: For det første er jeg ikke sikker på, at samfundet er blevet mere kompliceret, jeg synes, det er betydelig nemmere at leve her i dag i år 2015, end det var for 100 år siden og for 200 år siden og 500 år siden. Dengang var det kompliceret at være et menneske. Man skulle virkelig arbejde hårdt for overhovedet at få mad på bordet. I dag er det ret nemt at være menneske. Så jeg er ikke sikker på, at samfundet er blevet mere kompliceret, jeg tror, det er blevet mindre kompliceret. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jo mere kompliceret tingene er, jo bedre et argument er det for, at staten ikke skal drive det. Bare det at producere en simpel blyant kræver så mange komponenter, at der ikke er en gruppe af embedsmænd i staten, som aner, hvordan den blyant skal produceres. Men der er nogle i nogle lande, der producerer grafitten, som er inde i blyanten. Det har de forstand på. Der er nogle andre, der producerer træet. Det har de forstand på. Der er nogle tredje, der skærer træet ud. Det har de forstand på. Der er nogle fjerde, skærer grafitten ud. Det har de forstand på. Der er nogle femte, der sætter det hele sammen. Der er nogle sjette, der distribuerer ud til forbrugerne osv. Der findes ikke en gruppe af embedsmænd eller politikere i noget parlament, der ved, hvordan man producerer noget så simpelt som en blyant, så derfor, jo mere kompliceret det er, jo bedre argument er det for, at man skal udnytte den spredte viden, som ligger ude i samfundet, og som koordineres via frie markedskræfter og fører til, at dem, der kan forskellige ting, finder sammen i et frivilligt samarbejde om at producere en blyant eller noget, der er endnu mere kompliceret end en blyant.

Så komplikation i samfundet er et meget dårligt argument for, at man skal lade nogle centralt siddende embedsmænd eller politikere bestemme over tingene. Det er faktisk et argument imod.

Tak. Tak til forslagsstillerne for at give os lejlighed til at diskutere DONG endnu en gang. Fra Radikale Venstres side kan vi ikke støtte dette forslag, og det kan vi først og fremmest ikke, fordi vi synes, at det ligger under radaren for, hvad man kan sende til folkeafstemning. Det er jo altså trods alt i substansen i størrelsesordenen 8 pct. af ejerskabet til DONG, som børsnoteringen kommer til at medføre i salg, og det, der jo er det helt afgørende, som flere af os, der har været med i forliget, har lagt vægt på, er, at staten beholder de 51 pct. og altså bestemmelsen over DONG, ikke mindst over den infrastruktur, som DONG har. Og derfor synes vi ikke, at det er en meget, meget stor beslutning og slet ikke en, der egner sig til at skulle besvære, havde jeg nær sagt, den danske befolkning, der jo netop har det repræsentative demokrati, som fungerer så godt på alle mulige andre områder.

Så giver det her jo måske også lejlighed til, som vi har hørt, at have en lille debat om, hvordan det går med DONG, og hvad det er, vi vil med DONG. Og jeg vil gerne sige, at det, som ligger bag vores overvejelser, i forhold til hvor vi nu er ved at placere DONG, er, at det faktisk er lykkedes at skabe det største havvindmølleselskab i verden. Det, der er den største flaskehals for det selskab lige nu i forhold til at byde og vinde og dermed vinde en masse penge hjem til danskerne, men også byde og dermed bidrage til den grønne omstilling i Europa, er simpelt hen, at selskabet ikke har en stor nok kapital. Deraf kom den første kapitaludvidelse. Men når vi sådan kigger frem og ser på potentialerne i det europæiske marked, tror vi, der er enormt store muligheder derude, og vi synes, det er rigtig spændende, at vi der har sådan en offentlig-privat konstruktion.

Det er klart, at alternativet til hele den rejse, som DONG allerede har været på og nu begiver sig ud på, kunne være – og det ved jeg er det, som ligger bag forslagsstillernes forslag om en folkeafstemning – at DONG var 100 pct. offentligt og så bare udvidede kapitalen med skattekroner. Men jeg må sige, at jeg faktisk synes, det er en pointe i sig selv at få hele den private sektor involveret i det her, både fordi det giver mindre risiko for staten, men også fordi vi, der vil det grønne, vi, der ønsker, at den grønne omstilling ikke bare skal være en nicheproduktion eller et lille hjørne af de private investeringer, der foregår, jo skal trække den private kapital ind på det her marked.

Nu kan man ikke lave en direkte kobling, men det er jo interessant, at Goldman Sachs forleden annoncerede, at de har tænkt sig at investere for intet mindre end 150 milliarder dollars i grøn energi over de næste 10 år. En af grundene til, at de har truffet den investeringsbeslutning, er jo, at de er kommet tæt på nogle af de selskaber, der har bevist, at det her er en god forretning. Og jeg tror simpelt hen ikke, at vi kan lave den grønne omstilling i det tempo, der skal til, for at nå vores klimamål, hvis ikke vi også får de private investeringer med.

Der er nogle, der engang har beregnet, at 90 pct. af de penge, der cirkulerer i verdensøkonomien, er private investeringer. De offentlige budgetter udgør kun 10 pct. Så hvis ikke det lykkes os i løbet af ganske få år at få drejet de private investeringer i den rigtige retning, kan vi simpelt hen ikke nå de klimamål, vi skal nå. Og jeg synes, det er en fantastisk tanke, at nu er vi ved at få skabt et selskab med offentlig og privat kapital, som vel bliver den største, kan man sige, lobbyist for grøn omstilling i Europa, så vi er inde at påvirke både private investorer og offentlige investorer, offentlige lovgivere og banker og finansielle virksomheder i den retning, som vi alle sammen ønsker. Det mener jeg er en fantastisk strategisk grøn gevinst med den retning, vi har taget.