Dette forslag er fra folketingssamlingen 2011-12 og er derfor afsluttet både i Folketinget og på Parlamentet.dk.

B 70: Danmarks ratifikation af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten) (Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten).)

B 70: Danmarks ratifikation af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten)

STATUS I FOLKETINGET

Vedtaget

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 70

Fremsat af: Margrethe Vestager (RV)

Fremsat dato: 11.04.2012

Samling: 2011-12

Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Udvalg: Europaudvalget (EUU)

B 70 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten).

Bemærkninger til forslaget

1. Indledning

Beslutningsforslaget har til formål at indhente Folketingets samtykke til Danmarks ratifikation af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten) jf. grundlovens § 19, stk. 1.

Finanspagtens overordnede formål er at fremme budget­dis­ciplin gennem en finanspolitisk aftale, at styrke samordningen af de kontraherende EU-medlemsstaters økonomiske politikker og at forbedre styringen i euroområdet for derved at støtte opnåelsen af Den Europæiske Unions mål om bæredygtig vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og social samhørighed. Den centrale bestemmelse i finanspagtens artikel 3 indeholder et generelt krav om, at saldoen på de offentlige finanser skal være i balance eller overskud. Kravet om budgetbalance har til formål at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed, samt at medlemsstaterne opretholder sunde og holdbare offentlige finanser og forhindrer, at det samlede offentlige underskud bliver uforholdsmæssigt stort.

Finanspagten er udformet som en aftale mellem 25 stater. Det drejer sig om de nuværende medlemmer af EU bortset fra Storbritannien og Tjekkiet. Det følger af finanspagtens artikel 1, stk. 2, at pagten finder fuldt ud anvendelse på de kontraherende stater, der har euroen som valuta (herefter eurolande). Det følger endvidere af artikel 1, stk. 2, at pagten også gælder for andre kontraherende stater (end eurolandene) i det omfang og under de betingelser, der er fastsat i artikel 14.

Artikel 14, stk. 5, indeholder bestemmelser for lande, som har ratificeret finanspagten, men som ikke deltager i euroen, herunder lande, som står uden for euroen, fordi de endnu ikke opfylder de nødvendige betingelser (lande med dispensation), og Danmark, som har en undtagelse. Artiklen indebærer, at finanspagten gælder for disse lande fra den dag, hvor beslutningen om at ophæve dispensationen eller undtagelsen har virkning, medmindre det pågældende land erklærer at ville være bundet af alle eller nogle af bestemmelserne i finanspagtens afsnit III og IV fra et tidligere tidspunkt.

I forbindelse med deponeringen af Danmarks ratifikationsinstrument har regeringen til hensigt at afgive en erklæring om, at Danmark ønsker at være bundet af alle de bestemmelser i finanspagtens afsnit III og IV, som er åbne for deltagelse af EU-medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter ikke-eurolande).

Dette vil indebære, at Danmark bliver omfattet af finanspagtens afsnit I om »Formål og anvendelsesområde«, afsnit II om »Sammenhæng med og forholdet til EU-retten«, afsnit III om »Finanspolitisk aftale« (med undtagelse af artikel 7 om forpligtelsen til under nærmere omstændigheder at støtte forslag og henstillinger fra Europa-Kommissionen, der kun gælder for eurolande), afsnit IV om »Samordning af økonomisk politik og konvergens« (med undtagelse af artikel 10, 1. led, der omhandler aktiv brug af specifikke foranstaltninger for eurolandene) samt afsnit VI om »Generelle og afsluttende bestemmelser«.

Artikel 14, stk. 4, fastsætter, at finanspagtens afsnit V, uanset artikel 14, stk. 3 og 5, finder anvendelse på alle de berørte kontraherende stater fra datoen for pagtens ikrafttrædelse.

For så vidt angår afsnit V om »Styringen i Euroområdet« følger det af artikel 12, stk. 3, at stats- og regeringscheferne for de ikke-eurolande, som har ratificeret finanspagten, deltager i drøftelserne på eurotopmøder vedrørende de kontraherende staters konkurrenceevne, ændringen i den globale arkitektur i euroområdet og de grundlæggende regler, der vil gælde for euroområdet i fremtiden, samt når det er hensigtsmæssigt og mindst én gang om året i drøftelser om specifikke spørgsmål vedrørende gennemførelsen af pagten. Endvidere fremgår det af artikel 12, stk. 6, at formanden for eurotopmødet holder de kontraherende parter, der ikke har euroen som valuta, og de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union nøje underrettet om forberedelsen og resultatet af eurotopmøderne.

Finanspagtens artikel 13 i afsnit V vil også omfatte Danmark. Heraf følger, at som fastsat i afsnit II i protokol (nr. 1) om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaterne om Den Europæiske Union, vil Europa-Parlamentet og de kontraherende staters nationale parlamenter i fællesskab tilrettelægge og fremme en konference af repræsentanter for de relevante udvalg i Europa-Parlamentet og repræsentanterne for de relevante udvalg i de nationale parlamenter for at drøfte finanspolitik og andre spørgsmål, der henhører under finanspagten.

Danmarks forpligtelser i medfør af finanspagten til at vedtage lovgivning gennemføres ved forslag til budgetlov og relaterede love. Budgetloven forventes fremsat i Folketinget ultimo april 2012 bl.a. med det formål at indføre »budgetbalancereglen« (jf. afsnit 3 nedenfor) i dansk ret.

Justitsministeriet har i notat af 22. februar 2012 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af finanspagten anført, at det er Justitsministeriets opfattelse, at der for Danmarks vedkommende ikke med finanspagten overlades beføjelser som omtalt i grundlovens § 20. Det er desuden anført, at Justitsministeriet finder, at dansk ratifikation af finanspagten ikke rejser andre spørgsmål i forhold til grundloven. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at Danmark kan ratificere finanspagten efter den almindelige bestemmelse i grundlovens § 19, og at Danmarks tilslutning til finanspagten ikke forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20, eller at grundloven ændres.

Det indebærer, at Danmarks tilslutning til finanspagten kan ske på baggrund af et samtykke fra Folketinget og ikke kræver folkeafstemning efter grundloven.

Det er endvidere vurderingen, at dansk deltagelse i finanspagten er forenelig med Danmarks euroforbehold. Det danske euroforbehold er defineret som en begrænsning af Danmarks deltagelse i visse dele af det økonomiske og monetære samarbejde inden for EU-traktaterne. Det danske euroforbehold består i, at Danmark, ligesom de øvrige ikke-eurolande, ikke deltager i den fælles valuta (euroen), ikke har overladt visse beføjelser til Den Europæiske Centralbank ift. pengepolitik, ikke deltager i den fælles pengepolitik samt ikke deltager i visse dele af det økonomiske samarbejde, herunder pålæg og sanktioner i form af deponeringer og bøder i tilfælde af manglende efterlevelse af henstillinger under Stabilitets- og Vækstpagten. Dansk deltagelse i finanspagten er forenelig med euroforbeholdet, fordi det danske forbehold er defineret i forhold til EU-traktaterne, og finanspagten er en folkeretlig aftale uden for EU-traktaterne. Endvidere gælder det, at ingen af de bestemmelser i finanspagten, som Danmark kan deltage i, svarer indholdsmæssigt til de bestemmelser i EU-traktaterne, som er omfattet af euroforbeholdet. Der kan herved henvises til Udenrigsministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 24. februar 2012 om forholdet mellem det danske euroforbehold og finanspagten.

Finanspagten indeholder ikke i sig selv bestemmelser, der fastlægger betingelser for at træde ud af pagten. Danmark har ifølge folkeretten adgang til at forhandle sig frem til en udtræden af finanspagten efter aftale med de øvrige lande. Den folkeretlige mulighed for udtræden er således den samme som for alle Danmarks øvrige internationale forpligtelser, hvor der ikke er fastsat specifikke bestemmelser om udtræden.

Ratifikationen af finanspagten omfatter ikke Grønland og Færøerne.

2. Tilblivelse af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finans­pagten) og Danmarks undertegnelse

På et møde i Det Europæiske Råd d. 9. december 2011 nåede stats- og regeringscheferne for eurolandene til enighed om at styrke de finanspolitiske regler gennem en ny finanspolitisk aftale. En række ikke-eurolande, herunder Danmark, og repræsentanter fra Europa-Parlamentet har også deltaget i forhandlingerne om udmøntningen af Det Europæiske Råds beslutning i form af finanspagten.

På et uformelt møde i Det Europæiske Råd d. 30. januar 2012 blev stats- og regeringscheferne for EU’s medlemsstater med undtagelse af Storbritannien og Tjekkiet enige om aftaleteksten til finanspagten. Stats- og regeringscheferne for EU’s medlemsstater, herunder Danmark, med undtagelse af Storbritannien og Tjekkiet undertegnede herefter finanspagten i marginen af et møde i Det Europæiske Råd d. 2. marts 2012.

Folketinget, herunder særligt Folketingets Europaudvalg og Udenrigspolitisk Nævn, har ved flere lejligheder behandlet finanspagten, herunder på møder i Folketingets Europaudvalg d. 20. januar 2012 og d. 12. marts 2012 samt i Folketingets Europaudvalg og Udenrigspolitisk Nævn d. 8 og 13. december 2011, d. 25. januar 2012, d. 7. og 29. februar 2012 samt d. 6. marts 2012.

3. Finanspagtens formål og indhold

Afsnit I (artikel I) fastsætter finanspagtens formål og anvendelsesområde.

I artikel 1, stk. 1, fastsættes finanspagtens overordnede formål om at fremme budgetdisciplin gennem en finanspolitisk aftale, at styrke samordningen af de kontraherende EU-medlemsstaters økonomiske politikker og at forbedre styringen i euroområdet for derved at støtte opnåelsen af Den Europæiske Unions mål om bæredygtig vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og social samhørighed. Det følger af finanspagtens artikel 1, stk. 2, at pagten finder fuldt ud anvendelse på de kontraherende stater, der har euroen som valuta. Det følger endvidere af artikel 1, stk. 2, at pagten også gælder for andre kontraherende stater end eurolandene i det omfang og under de betingelser, der er fastsat i artikel 14.

Afsnit II (artikel 2) omhandler finanspagtens sammenhæng med og forhold til EU-retten.

Afsnit III (artikel 3-8) omhandler finanspagtens finanspolitiske forpligtelser.

Artikel 3 fastsætter et generelt krav om, at saldoen på de offentlige finanser skal være i balance eller overskud. Reglen om budgetbalance indebærer særligt, at den årlige strukturelle offentlige saldo (dvs. den årlige offentlige saldo korrigeret for konjunkturbevægelser, engangsforanstaltninger og midlertidige forhold) skal svare til de landespecifikke mellemfristede mål, som er fastsat i Stabilitets- og Vækstpagten, og med en generel nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (herefter BNP). Danmark vil kunne basere efterlevelsen af budgetbalancereglen i budgetloven på egne beregninger og skøn for den strukturelle saldo.

Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra b, at de kontraherende stater skal sikre hurtig tilpasning til deres respektive balancekrav. Der skal foretages en evaluering af fremskridtene hen imod det mellemfristede mål og overholdelsen heraf. Evalueringen skal foretages på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, på linje med Stabilitets- og Vækstpagten.

Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra c, at de kontraherende stater kan afvige fra deres balancekrav under såkaldte exceptionelle omstændigheder fastsat i stk. 3, litra b, som en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for den pågældende kontraherende parts kontrol og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i Stabilitets- og Vækstpagten, forudsat at den kontraherende parts midlertidige afvigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.

Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra d, at når den procentdel, som den samlede offentlige gæld udgør af BNP i markedspriser, er væsentligt under 60 procent, og risiciene med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt er lave, kan den nedre grænse for det i litra b, angivne mellemfristede mål nå op på et strukturelt underskud på højst 1 procent af BNP i markedspriser. Stabilitets- og Vækstpagtens krav til Danmarks landespecifikke mellemfristede mål for det strukturelle underskud er dog aktuelt fastsat til 0,5 procent af BNP på grund af kravet om en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til grænsen for det faktiske underskud på 3 procent af BNP. Det skyldes, at Danmark får en relativt stor svækkelse af de offentlige finanser som følge af stigende udgifter til overførsler mv. samt faldende skatteindtægter (de automatiske stabilisatorer), når der er lavkonjunktur. Et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP vil under gennemsnitlige lavkonjunkturer således indebære, at det faktiske underskud ikke overskrider grænsen på 3 procent af BNP.

Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra e, at hvis der konstateres væsentlige afvigelser fra balancekravet eller tilpasningen hertil, skal der automatisk igangsættes en national korrektionsmekanisme. Korrektionsmekanismen skal sikre gennemførelsen af tiltag til at korrigere afvigelserne i løbet af en given periode. Europa-Kommissionen skal foreslå nogle fælles overordnede principper for korrektionsmekanismen.

Artikel 4 fastsætter en regel for reduktion af den offentlige bruttogæld, når denne gæld overstiger EU-traktaternes grænse på 60 procent af landets BNP, særligt at gælden skal nedbringes med 5 procent af forskellen mellem gælden og de 60 procent på linje med reglen for gældsreduktion i Stabilitets- og Vækstpagten.

Artikel 5 fastsætter en forpligtelse til, at kontraherende stater, der er omfattet af EU-traktaternes procedure for uforholdsmæssigt store underskud (artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), og således eksempelvis har en henstilling om at bringe det offentlige underskud ned under 3 procent til en given frist, skal fremlægge et såkaldt partnerskabsprogram. Partnerskabsprogrammet skal gøre rede for de strukturreformer, som skal gennemføres for at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, dvs. en varig nedbringelse af underskuddet til under 3 procent af BNP.

Artikel 6 omfatter en forpligtelse til at orientere Ministerrådet og Europa-Kommissionen om planer for udstedelse af offentlige gældsbeviser f.eks. statsobligationer til finansiering af offentlige underskud.

Danmark vil ikke deltage i artikel 7 om forpligtelsen til under nærmere omstændigheder at støtte forslag og henstillinger fra Europa-Kommissionen, da artiklen kun gælder eurolande.

Artikel 8, stk. 1, omfatter en bestemmelse om, at hvis Europa-Kommissionen, efter at den har givet en kontraherende stat lejlighed til at fremsætte bemærkninger, i en rapport konkluderer, at den pågældende kontraherende stat har undladt at opfylde artikel 3, stk. 2, (om indarbejdelse af balancekravet i national lovgivning), vil sagen blive indbragt for EU-Domstolen af en eller flere af de kontraherende stater. Finder en kontraherende stat uafhængigt af Kommissionens rapport, at en anden kontraherende stat har undladt at opfylde artikel 3, stk. 2, kan den også indbringe sagen for Domstolen. Domstolens dom er bindende for sagens parter, som skal efterkomme dommen inden for en frist, som fastsættes af Domstolen.

Artikel 8, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at hvis en kontraherende stat på baggrund af sin egen eller Europa-Kommissionens vurdering finder, at en anden kontraherende stat ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Domstolens dom, jf. stk. 1, kan den indbringe sagen for Domstolen og nedlægge påstand om, at der pålægges bøder i overensstemmelse med de kriterier, Europa-Kommissionen har opstillet inden for rammerne af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis den kontraherende stat ikke efterlever EU-Domstolens afgørelse, kan Domstolen ved en efterfølgende dom pålægge landet en bøde. Bøden kan være på op til 0,1 procent af BNP. Eurolande, som pålægges en bøde, vil skulle indbetale beløbet til eurolandenes lånemekanisme, ESM, mens lande uden for euroen, der deltager i aftalen, vil skulle indbetale beløbet til EU's budget.

Afsnit IV (artikel 9-11) indeholder regler om styring i euroområdet.

Artikel 9 fastsætter, at de kontraherende stater sammen skal arbejde for en økonomisk politik, der fremmer konkurrenceevnen, øger beskæftigelsen, bidrager yderligere til de offentlige finansers holdbarhed og øger den finansielle stabilitet.

Artikel 10 indeholder et 1. led, der omhandler aktiv brug af specifikke foranstaltninger for eurolandene, og et 2. led, der indebærer, at de kontraherende stater erklærer sig klar til, når det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, at gøre brug af bestemmelserne om forstærket samarbejde i EU-traktaterne, i det omfang det er afgørende for euroområdets rette virkemåde uden derved at undergrave det indre marked.

Artikel 11 fastsætter en forpligtelse til, at de kontraherende stater udveksler information og samarbejder om alle større økonomisk-politiske reformer.

Afsnit V(artikel 12-13) indeholder regler om styring i euroområdet.

Artikel 12 omhandler eurotopmøder. Det følger af artikel 12, stk. 3, at stats- og regeringscheferne for de ikke-eurolande, som har ratificeret finanspagten, deltager i drøftelserne på eurotopmøder vedrørende de kontraherende staters konkurrenceevne, ændringen i den globale arkitektur i euroområdet og de grundlæggende regler, der vil gælde for euroområdet i fremtiden, samt når det er hensigtsmæssigt og mindst én gang om året i drøftelser vedrørende specifikke spørgsmål om gennemførelsen af pagten. Endvidere fremgår det af finanspagtens artikel 12, stk. 6, at formanden for eurotopmødet holder de kontraherende parter, der ikke har euroen som valuta, og de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union nøje underrettet om forberedelsen og resultatet af eurotopmøderne.

Artikel 13 fastslår, at Europa-Parlamentet og de kontraherende staters nationale parlamenter vil tilrettelægge og fremme en konference, hvor medlemmer af fagudvalg i de nationale parlamenter og medlemmer af de tilsvarende fagudvalg i Europa-Parlamentet vil drøfte finanspolitik og andre spørgsmål, der hører under finanspagten. Konferencen har hjemmel i afsnit II i protokol (nr. 1) om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til EU-traktaterne.

Afsnit VI (artikel 14-16) indeholder generelle regler og afsluttende bestemmelser.

Artikel 14 omhandler ratifikation og ikrafttræden af finanspagten.

Artikel 14, stk. 1, fastsætter, at finanspagten ratificeres af de kontraherende stater i overensstemmelse med deres egne forfatninger.

Artikel 14, stk. 2, vedrører finanspagtens ikrafttrædelse. Det fremgår af artikel 14, stk. 2, at finanspagten træder i kraft d. 1. januar 2013, hvis tolv kontraherende parter, der har euroen som valuta, har deponeret deres ratifikationsinstrument eller den første dag i måneden efter, at det tolvte ratifikationsinstrument er blevet deponeret af en kontraherende part, der har euroen som valuta, alt efter hvilken dato, der er den tidligste.

Artikel 14, stk. 3 fastslår, at finanspagten gælder for eurolande fra den første dag i den måned, der følger efter, at de har deponeret deres respektive ratifikationsinstrumenter.

Artikel 14, stk. 4, fastsætter, at finanspagtens afsnit V, uanset artikel 14, stk. 3 og 5, finder anvendelse på alle de berørte kontraherende stater fra datoen for finanspagtens ikrafttrædelse.

Artikel 14, stk. 5, fastslår, at finanspagten gælder for de ikke-eurolande, som ratificerer finanspagten, fra det tidspunkt, hvor de bliver optaget i euroen, medmindre landet vælger at være bundet af alle eller nogle af bestemmelserne i finanspagtens afsnit III og IV på et tidligere tidspunkt.

Artikel 15 fastlægger, at finanspagten kan tiltrædes af andre medlemsstater i Den Europæiske Union end de kontraherende stater.

Endelig fastsætter artikel 16, at der senest inden fem år efter datoen for finanspagtens ikrafttrædelse på grundlag af en vurdering af erfaringen med dens gennemførelse skal tages de nødvendige skridt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at indarbejde finanspagtens indhold i EU’s retlige rammer.

Det bemærkes, at ændring af EU-traktaterne, og således også ændringer med henblik på at indarbejde finanspagten i traktaterne, kræver enstemmighed blandt EU’s medlemslande.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Tilslutning til finanspagten er med til at understøtte troværdigheden af den økonomiske politik i Danmark. Med henvisning til formålet i finanspagten om at fremme budget­dis­ciplinen skønnes de øvrige kontraherende medlemsstaters ratifikation og efterlevelse af finanspagten også at kunne få positive økonomiske konsekvenser for dansk økonomi.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Finanspagten er en mellemstatslig aftale. Finanspagtens forhold til EU-retten er fastlagt i artikel 2, hvoraf det fremgår, at finanspagten skal anvendes og fortolkes i overensstemmelse med de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, særligt artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og med EU-retten, herunder reglerne om procedure, når det er nødvendigt at vedtage sekundær ret. Det fremgår af artikel 2, stk. 2, at finanspagten anvendes i det omfang, den er forenelig med de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, og EU-retten. Den griber ikke ind i Unionens beføjelser til at handle inden for den økonomiske union.

Visse af finanspagtens bestemmelser skal udmøntes efterfølgende. Det er muligt, at udmøntningen vil ske gennem EU-retsakter, der kun omfatter eurolandene. Det vil i givet fald indebære, at Danmark ikke vil være omfattet af disse retsakter og deres regler. Med henblik på at adressere eventuelle spørgsmål om, hvorvidt finanspagten som mellemstatslig aftale alligevel kunne forpligte Danmark til sådanne retsakter eller deres indhold, vil Danmark i forbindelse med ratifikationen af finanspagten afgive en erklæring. Formålet med erklæringen er således eksplicit at slå fast, at Danmark ikke i medfør af finanspagten er folkeretligt bundet, hvis udmøntningen måtte ske i EU-retsakter, der alene omfatter eurolande.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Beslutningsforslaget har ikke været sendt i høring.

Traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten) er vedlagt som bilag.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
11.04.12
1. behandling
26.04.12
2. behandling
31.05.12

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
11.04.12
Afstemning start
23.04.12
Afstemning slut
30.05.12

1. Jun 2012 10:58
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Der opstod desværre tekniske problemer i Folketinget 31. maj 2012. Det betyder, at alle detaljerede afstemningsresultater for denne dato, desværre ikke er til rådighed for os.

Vi kan kun se følgende:

Vedtaget 80 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, KF), 27 stemmer imod forslaget (DF, EL, LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

Der er altså ikke individuelle stemmer til rådighed for vores system.

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?