B 16: Danmarks ratifikation af overenskomst om oprettelse af Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank (Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af overenskomst om oprettelse af Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank.)
B 16: Danmarks ratifikation af overenskomst om oprettelse af Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank
Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...
Beslutningsforslag som fremsat
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i Beijing den 29. juni 2015 undertegnede overenskomst om oprettelse af Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank.
Tak.
Socialdemokratiet støtter medlemskab af banken af tre grunde.
Den første er, at det varetager udenrigspolitiske interesser.
Medlemskab af banken er et signal om, at Danmark interesserer sig for og ønsker tættere tilknytning til Asien, ikke mindst Kina, og banken får efter det oplyste en størrelse, så den kan få reel betydning for udviklingen i Asien, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi er med.
Den anden er i forbindelse med varetagelse af udviklingspolitiske interesser.
Banken har bl.a.
til formål at fremme bæredygtig udvikling og styrke sammenhængskraften gennem infrastruktur og investeringer med særlig opmærksomhed på de mindst udviklede lande.
Den tredje er, at det her jo også handler om varetagelse af vores egne handelspolitiske interesser.
Banken vil kunne være med til både direkte og indirekte at åbne markeder for danske virksomheder og dermed være af betydning for virksomhedernes muligheder for at afsætte deres produkter på de markeder, og det fører igen til, at der bliver skabt arbejdspladser herhjemme til glæde for vækst og velfærd.
Det fremgår, at banken i starten vil koncentrere sig om transport-, energi- og vandsektoren – alle områder, hvor behovene er enorme, og hvor Danmark har meget at byde ind med.
Af de tre grunde er der al mulig grund til at støtte vores medlemskab af banken.
Af beslutningsforslaget fremgår det – og jeg citerer – at Danmark under forhandlingerne om oprettelse af banken har arbejdet for, at banken, herunder i sine politikker, lever op til internationale standarder i forhold til ledelse, udbudsregler, fattigdomsorientering, miljø- og klimahensyn samt social ansvarlighed.
Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at Danmarks indsats på de punkter bærer frugt.
Der er redegjort for, at man er nået et godt stykke vej med det, men det er noget, som ikke er afsluttet endnu, men vi vil selvfølgelig med interesse følge det videre arbejde.
Endelig noterer vi med tilfredshed, at udenrigsministeren i svar på spørgsmål nr.
1 har oplyst, at det er vurderingen, at styreformer og beslutningsprocedurer lever op til de standarder, der bør kræves af internationale udviklingsbanker.
Socialdemokratiet kan på den baggrund støtte forslaget til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af overenskomst om oprettelse af Den Asiatiske Infrastrukturs Investeringsbank.
Dansk Folkeparti har med interesse gennemgået regeringens forslag til ratifikation af overenskomst om oprettelse af Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank.
Dansk Folkeparti hæfter sig ved, at bankens formål bl.a.
er at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling, skabe velstand og forbedre infrastrukturforbindelser i Asien.
Dansk Folkeparti hæfter sig desuden ved, at formålet med banken bl.a.
søges gennemført ved at udnytte de til rådighed stående ressourcer til at finansiere en sådan udvikling i regionen.
De omtalte ressourcer er bl.a.
de i alt ca.
500 mio.
kr., som regeringen foreslår anvendt til banken; hertil kommer ca.
2 mia.
kr.
som garantikapital.
For så vidt angår bankens hovedsigte, nemlig udvikling af infrastruktur i Asien, er det Dansk Folkepartis holdning, at infrastruktur er et særdeles vigtigt element dels i den helt grundlæggende udvikling af en hvilken som helst religion, dels efterfølgende for at fastholde eller ligefrem videreudvikle en erhvervet position.
Det fremsatte forslag vidner om, at udenrigsministeren et stykke hen ad vejen deler Dansk Folkepartis opfattelse på dette punkt.
Faktisk kunne man ønske, at udenrigsministerens positive syn på infrastruktur så at sige smittede af på andre dele af regeringen – f.eks.
i forhold til den helt nødvendige udvidelse af motorvej E45 mellem Randers og Horsens; her ses et lidt mere afdæmpet engagement i infrastrukturinvestering.
Hvem ved, måske når den asiatiske investeringsbank at komme Østjylland til undsætning, før regeringen gør det.
Men tilbage til lovforslaget.
Som nævnt vil en ratifikation medføre en udgift på statsbudgettet på 500 mio.
kr.
Man må sige, at ambitionsniveauet ikke fejler noget.
Men for at sikre, at midlerne bliver en fornuftig investering, er det efter DF's opfattelse meget vigtigt, at regeringen lægger sig i selen for at sikre, at danske virksomheder kommer i betragtning, når investeringsbankens projekter skal gennemføres.
Som i alle andre sammenhænge, hvor Danmark poster betydelige ressourcer i udvikling, er det vigtigt, at regeringen til stadighed sikrer sig, at investeringsbankens midler forvaltes korrekt og med omhu.
Dansk Folkeparti er overbevist om, at regeringen kan tilslutte sig dette, og Dansk Folkeparti ser positivt på det fremsatte forslag.
Tak, formand.
De foregående talere har ganske glimrende redegjort for indholdet i det ganske omfattende grundlag for nærværende beslutningsforslag.
Den her slags internationale aftaler er faktisk ganske komplicerede.
Til gengæld er formålet let at forstå:
Det handler om at skabe udvikling og velstand, der forhåbentlig kan være med til at løfte nogle af verdens fattigste lande ud af fattigdom.
Oprettelsen af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank er et vigtigt redskab til at hjælpe især udviklingslandene i Asien med hjælp til selvhjælp.
En veludbygget infrastruktur er helt afgørende for at skabe vækst og udvikling i mange af de lande i Asien, hvor velstanden er gået i en bue udenom.
Her kan et lån fra investeringsbanken være en stor hjælp til at få igangsat helt nødvendige investeringer i infrastrukturen.
Et godt eksempel kunne være Myanmar, der netop har afholdt landets første frie valg.
Hvis de demokratiske kræfter i landet skal have nogen mulighed for at ændre tilværelsen for landets millioner af fattige, kræver det støtte fra omverdenen.
Her kan investeringsbanken komme til at spille en ganske væsentlig rolle.
Det gælder både i forhold til at forbedre Myanmars egen infrastruktur, men også i forhold til at binde landet sammen med nabolandene og resten af regionen.
For Venstre er det vigtigt, at Danmark deltager aktivt i investeringsbanken ved at indskyde kapital.
På den måde er Danmark med til at skabe muligheder for en bæredygtig udvikling, samtidig med at samarbejdet mellem de asiatiske lande øges.
Et afgørende forhold i forbindelse med oprettelsen af investeringsbanken er, at de asiatiske lande selv bidrager med finanseringen, endda fra visse lande med ganske betydelige beløb.
Dermed er udviklingslandene med til at tage et ansvar og løfte den risiko, som naturligvis er forbundet med at være en del af en investeringsbank.
Det er ligeledes helt afgørende, at investeringsbanken er et bredt samarbejde mellem traditionelle donorlande i Vesten og landene i Asien.
Dansk deltagelse i investeringsbanken kan på sigt få betydning for dansk erhvervsliv og muligheden for at øge eksporten til Asiens mange vækstøkonomier.
Danmark sender hermed et klart signal om, at vi prioriterer Asien og en udvikling i regionen, og det vil utvivlsomt være en fordel for danske virksomheder med specialer inden for eksempelvis energi, miljø og vand.
Venstre kan derfor bakke op om Danmarks tilstedeværelse i Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank og stemmer for forslaget.
Jeg skal lige sige, at den her tale også blev holdt på vegne af De Konservative.
Tak for det.
Asiatisk Infrastrukturinvesteringsbank – det er et dejlig let og håndterbart ord.
Enhedslisten er kritisk over for indholdet af ordet og over for forslaget.
Det vigtigste argument imod at støtte det er det absurd store brug af så mange midler fra udviklingsbistanden på at fremme danske kommercielle interesser, når man samtidig skærer så brutalt ned, især på udviklingsbistanden.
Vi ser dansk deltagelse i banken som en del af regeringens samtænkningspolitik på udviklings- og udenrigspolitikken, altså at dansk deltagelse i udvikling skal samtænkes og dermed underlægges erhvervs- og sikkerhedspolitiske interesser.
I den sammenhæng gælder det særligt danske kommercielle interesser i Asien.
I finansloven står der f.eks.:
»Danmark skal også gøre en forskel i andre lande, f.eks.
i Asien, hvor mulighederne for samspil med Danmarks kommercielle interesser også er markante.« Og videre:
»udviklingsbistanden fokuseres på organisationer og temaer, der mest effektivt fremmer danske prioriteter og leverer resultater«.
Hvad angår den her bank, er den blevet kaldt Kinas trojanske hest.
Det må ses som en kinesisk interesse i at styrke sin position i området og internationalt med inspiration fra andre store magters »gode« erfaringer med udviklingsbanker som f.eks.
Verdensbanken.
Rigtig mange lande ud over Danmark vil gerne være med, da de fleste nok har luret, at det kan betale sig at forsøge at få en bid af Kinas kage og være gode venner med dette land.
Jeg har stærkt på fornemmelsen, at regeringen under dække af udviklingsbistanden ønsker at styrke samarbejdet med Kina for at få bedre kommercielle interesser i området.
Så lidt om frihandel og investeringsbanker:
Selv om det er Kina, der er største investor, ser det ud til, at banken vil blive oprettet med inspiration fra andre udviklingsbanker.
I en officiel udtalelse står f.eks.:
»Foundation will be built on international best practices and the lessons and experiences of existing Multilateral Development Banks and the private sector.«
Nå, nå, så ved vi, hvad vi har med at gøre.
Selv om vi endnu ikke kender bankens praksis, da den ikke er oprettet, vil den sandsynligvis låne penge til gengæld for liberaliseringer og strukturtilpasninger osv.
Det er desuden sandsynligt, at den type infrastruktur, der vil blive ydet lån til, fortrinsvis handler om at forbedre eksport og transport af naturressourcer og varer.
En anden bekymring, vi har, er, hvordan vi sikrer arbejderrettigheder og miljøet i en organisation domineret af Kina, som jo ikke har det bedste ry på de her to områder, og som er inspireret af andre udviklingsbanker, som jo har hærget kloden på meget negativ vis.
Det vil være naturligt at spørge ministeren, hvordan i alverden han vil sikre det ved at investere i en sådan bank.
En sidste pointe er, at nogle vil rose initiativet, da det i sig selv ses som positivt, at det bryder med USA's herredømme.
Jeg tror personligt ikke, den kinesisk dominerede udviklingsbank kommer til at adskille sig betydeligt fra de banker, vi kender.
Andre igen taler ligefrem om en ny kinesisk imperialisme eller ligefrem subimperialisme.
Jeg vil slutte med at sige, at vi er kritiske over for forslaget.
I Liberal Alliance ser vi sådan på det i forhold til det her beslutningsforslag, at vi absolut synes, at der er rigtig gode argumenter for, at Danmark skal tilslutte sig, og så er der nogle elementer og nogle spørgsmål, som gør, at vi måske også kan være en smule bekymrede.
For er selvfølgelig argumentet om, at dansk medlemskab på sigt kan åbne for asiatiske markeder for danske virksomheder, mere end de er i forvejen, og også det strategiske sigte, at det sådan helt overordnet vil styrke vores tilknytning til Asien, og de argumenter er vi sådan set helt enige i og også helt på det rene med.
Når vi så alligevel også er en smule bekymrede, hænger det mere sammen med de økonomiske aspekter i forslaget – det at Danmark skal betale 500 millioner i et kapitalindskud og den her garantisikring på 2 mia.
kr.
2 milliarder er ganske mange penge, og vi er selvfølgelig bekymrede for risikoen for, at de 2 milliarder skal falde, hvis banken ikke er i stand til at overholde sine forpligtelser.
I forhold til de 500 millioner, som skal finansieres inden for rammen af udviklingsbistand, synes jeg, at man med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om det er en rigtig prioritering at bruge 500 mio.
kr.
af vores udviklingsbistand i en tid, hvor flygtningekrisen i og omkring Syrien eskalerer dag for dag.
Med de ord vil jeg sige, at vi har det sådan, at vi i udgangspunktet ser positivt på forslaget, men vi vil gøre vores endelige stilling op, når vi er mere oplyste, end vi er i dag.
Der er mange positive elementer i oprettelsen af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank, AIIB.
Udenrigsministeren har i sin fremsættelsestale gjort opmærksom på, at hovedformålet med bankens oprettelse er at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling og regionalt samarbejde i Asien gennem investeringer i infrastruktur.
Banken ventes at komme til at spille en meget stor politisk og udviklingsmæssig rolle for Asien og vil desuden være vækstskabende og kunne åbne markeder for danske virksomheder.
Medlemskab af banken vil, som udenrigsministeren påpeger, uden tvivl styrke muligheden for, at danske virksomheder kan komme i betragtning til kontrakter, der udbydes.
Og samtidig er dansk medlemskab af banken et vigtigt signal til de asiatiske lande om, at Danmark ønsker en tættere tilknytning til Asien.
Det vil kunne anvendes både til at påvirke landenes udvikling i positiv retning og til at udbrede kendskabet til danske spidskompetencer inden for bl.a.
energisektoren.
Dansk medlemskab af banken vil derfor være udenrigspolitisk, udenrigsøkonomisk og udviklingspolitisk vigtigt for Danmark.
Det tæller også på plussiden, at Danmark under forhandlingerne om oprettelsen af banken har arbejdet for, at banken lever op til internationale standarder i forhold til bl.a.
ledelse, udbudsregler, fattigdomsorientering, miljø- og klimahensyn samt social ansvarlighed.
Og så er der også angiveligt undersøgelser i gang af en eventuel særlig fond inden for eller uden for AIIB, der især kan målrettes investeringer i klima- og miljøvenlige løsninger.
Hvad er så problemerne?
Jo, Alternativet mener, det er et kæmpe problem, at det er forventningen, at det danske bidrag på ½ mia.
kr.
helt eller delvis vil kunne kategoriseres som udviklingsbistand.
Dette særlig set i lyset af, at regeringen i sit finanslovsforslag for 2016 kraftigt har nedprioriteret de bilaterale samarbejder med Asien.
Spørgsmålet for Alternativet er først og fremmest, om udviklingsbistand gennem den private sektor vil nå ud til de 1,2 milliarder mennesker, som FN estimerer lever i ekstrem fattigdom i dag, og i hvor høj grad donorlandenes egne handelsinteresser kommer til at påvirke udformningen af udviklingsbistanden i fremtiden.
Når Danmark bruger midler, der er øremærket til at bekæmpe fattigdom, så skal der være et klart resultat for verdens fattigste.
Denne effekt skal kunne måles og dokumenteres.
Miljøet er uden for diskussion et meget vigtigt element i fattigdomsbekæmpelse.
Spørgsmålet i den forbindelse er, hvor fremtrædende en plads miljøet vil få, og hvor fremtrædende en plads danske erhvervsinteresser vil få.
Alternativet kan trods alle de positive elementer i beslutningsforslaget alligevel ikke støtte det, hvis det skal finansieres over udviklingsbistanden.
Mange tak, formand.
Det Radikale Venstre er positivt indstillet over for det her forslag.
Det skyldes flere ting.
For det første er der jo tale om en faktisk ret usædvanlig åben invitation fra Kina, ikke mindst i forhold til at komme ind og påvirke hele den investeringsstrategi, som det asiatiske kontinent står over for.
OECD regner jo med, at vi over de næste bare 15-20 år vil opleve en fordobling af verdens BNP, og det vil jo forandre rigtig mange ting, geopolitisk, handelsmæssigt, innovationsmæssigt, og helt afgørende for, om den vækst, vi kommer til at opleve de næste 15-20 år, rent faktisk bliver bæredygtig både i en social, i en miljømæssig og i en økonomisk forstand, er, at de investeringer, der bliver foretaget i de næste 15-20 år, er de rigtige investeringer.
Det at få mulighed for at påvirke de investeringer er derfor klart i Danmarks strategiske interesse, både af hensyn til miljøet og klimaet, af hensyn til at påvirke den sociale udvikling i Asien og også i vores økonomiske interesse.
Derfor mener vi, at det er den rigtige beslutning at gå med.
Men selvfølgelig skal man gå med, fordi man også gerne så vil bruge det medlemskab til noget.
Derfor skal der her lyde en kraftig opfordring til udenrigsministeren og regeringen om et aktivt, jeg vil næsten sige aktivistisk medlemskab af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank.
Her tænker jeg for det første selvfølgelig på at sikre et setup i en organisation, som er transparent, som er åben, som følger de internationale spilleregler, vi kender, herunder at flertallet bestemmer.
For det andet tænker jeg på, at vi jo så gerne skulle bruge medlemskabet til at skubbe på, så de investeringer, der bliver foretaget, går i en mere bæredygtig retning.
Her har Danmark et unikt udgangspunkt, fordi vi i forvejen har et tæt samarbejde med en lang række asiatiske stater, ikke mindst Kina, på netop det område, og der står endog meget stor respekt omkring danske erfaringer her, og derfor synes jeg, at det giver god mening, at vi også forsøger at tage den ånd og det samarbejde med ind for at prøve at påvirke beslutningerne i investeringsbanken.
Endelig for det tredje er der tit mange, der sådan ligesom sætter en modsætning op imellem det at have sådan nogle økonomiske samarbejder, som det vi diskuterer i dag er udtryk for, og så det at kæmpe for menneskerettigheder og demokrati og andre værdier i lande som Kina og andre asiatiske lande.
Jeg vil gerne sige, at min erfaring er den direkte modsatte.
Jeg tror, at jo tættere man kommer på beslutningstagerne i de her lande, jo større mulighed har man også for at bruge de nye samarbejder til at lægge den konstante kritiske dialog ned over samarbejdet, og jeg vil derfor også opfordre udenrigsministeren til at anvende denne nye mulighed til at styrke den kritiske dialog, ikke mindst med Kina.
Alt i alt er der masser af gode muligheder, men selvfølgelig også – kan man sige – en pligt og et behov for at bruge det medlemskab aktivt.
Vi er også som udgangspunkt positive over for det her forslag.
Man kan sige, at det jo i en vis forstand afspejler nogle af de ændringer i magtstrukturerne, der finder sted i verden i de her år, hvor Kina på flere og flere måder forsøger at udfordre det amerikanske hegemoni, og hvor det her jo er et udtryk for, at de på det økonomiske område ønsker at kunne opstille et alternativ til de institutioner, som man kender i øjeblikket.
Det er jo også en af grundene til, at USA mildt sagt ikke har været glad for det her initiativ, og at de har opfattet det som en konkurrent til den amerikanske dominans på finansmarkederne.
Derfor er det jo interessant, at der kommer et kinesisk alternativ her.
Jeg er også enig med dem, der har sagt, at der var tale om en meget åben invitation fra Kina, og at det i den kontekst er rigtigt, at vi har reageret positivt på det, og at det er naturligt, at det er en del af dansk udenrigspolitik, at vi går ind og påvirker det og forsøger at få indflydelse på den retning, investeringsbanken skal have, og at vi også bruger mulighederne for at få mere dansk indflydelse i det område af verden.
Det skal så også siges, at finansieringen, som andre har været inde på, jo ikke er i orden.
Det indgår jo i sammenhæng med, at regeringen i forvejen skærer ned på ulandsbistanden, hvad det for os at se er uhyre utilfredsstillende at den har gjort.
Og der ædes jo, om jeg så må sige, yderligere at det, der kunne være gået til fattigdomsbekæmpelse, fordi det skal smides ind som kapitalindskud i den her investeringsbank.
Jeg er såmænd ikke så bange for, om pengene bliver tabt.
Det er jeg sikker på at de ikke gør.
Jeg tror, det bliver ganske, ganske effektivt, for kineserne er dygtige, og der vil også komme en bred bestyrelse, der skal stå bag det her, så det er ikke det, jeg er nervøs for.
Det er mere den sammenhæng, det indgår i.
Så med den kritiske bemærkning vil jeg sige, at vi er positive over for det her forslag, men vi synes ikke, at finansieringen er i orden, også fordi den jo hænger sammen med de nedskæringer på udviklingsbistanden, som regeringen vil gennemføre.
Tak for de mange bemærkninger til beslutningsforslaget.
Allerførst vil jeg gerne takke for, at der er så bred en opbakning bag det, som der ser ud til at ville være.
Jeg tror nok alligevel, at jeg må sige, at jeg ikke er sikker på, at Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank dækker Østjylland.
Og hvor meget vi end ønsker, at E45 får en hurtig udvidelse, endda med mulighed for hurtig afvikling af en meget presserende trafikal udfordring, så bliver det derfor næppe AIIB, der leverer finansieringen af udvidelsen.
Det ville jeg i hvert fald mene ville gå noget ud over det koncept, som vi har signet op til fra starten af.
Ellers vil jeg bare sige, også til hr.
Christian Juhl, at vi fra regeringens side er med i Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank af flere årsager.
Vi er med af udviklingspolitiske årsager, fordi vi mener, at infrastruktur i Asien er en kæmpestor mangelvare – der er behov for både energimæssig infrastruktur, transportmæssig infrastruktur, telekommunikationsmæssig infrastruktur.
Og derfor er det vigtigt, at der er nogle, der har musklerne til at finansiere det.
Derfor er vi med.
Vi er også med af udenrigspolitiske grunde, fordi vi gerne vil være med til at lave et strategisk samarbejde og et strategisk partnerskab med Asien, der bliver en mere og mere interessant partner for Europa på en lang række områder.
Så er vi også med helt åbent – ikke under dække, men helt åbent – fordi vi mener, at vi ved at søge indflydelse kan påvirke i retning af at skabe bedre udviklingsmuligheder for danske virksomheder, bedre erhvervskontakter.
Hvis vi skubber udviklingsbankens fokus i retning af områder, som danske virksomheder har styrkepositioner inden for, så har vi også mulighed, at det kaster ordrer af sig.
Derfor er jeg glad for at kunne sige – og det er også lidt et svar til hr.
Martin Lidegaard, der beder os om at være aktivistiske i vores medlemskab – at vi faktisk har været aktivistiske, inden vi blev medlem.
Vi har været aktivistiske i udformningen af både vedtægterne og i forhold til de områder, man har valgt at prioritere til at starte med.
Der er valgt tre prioritetsområder, nemlig transport-, energi- og vandområdet – altså tre områder, hvor danske virksomheder i hvert fald inden for de to sidste har klare styrkepositioner og i forvejen er højt anerkendte i Asien og særlig i Kina i forhold til at kunne levere.
Derfor vil jeg sige til hr.
Christian Juhl, at vi ikke gør noget under dække med hensyn til erhvervsinteresser.
Det er, fordi erhvervsinteresser også er et af de tre ben, som dansk deltagelse i udviklingsbanken her kan stå på.
Der er blevet sagt meget om, hvilken rolle den vil spille fremadrettet, og spurgt, om den nu bliver en konkurrent, og om det er, fordi Kina vil have et udenrigspolitisk våben.
Det ved jeg ikke om det var fra starten af, men hvis man kigger på de vedtægter, der nu er skrevet, så er der tale om en udviklingsbank på linje med andre udviklingsbanker, altså Den Asiatiske Udviklingsbank og Den Europæiske Udviklingsbank, og i forhold til hvad Verdensbankgruppen går og laver.
Derfor er det, at når vi foretager et indskud her, vurderer vi det også, i forhold til hvor bidraget skal komme fra finansielt, på samme måde som med alle de andre grupper, vi støtter finansielt.
Jeg sad lige før og prøvede at komme igennem hele finansloven på iPadden for at komme ned til, hvad vi egentlig støtter.
Men hvis man slår op under § 6 og går ned under Verdensbankgruppen, vil man kunne se, at vi rent faktisk på andre områder også støtter med lånefaciliteter igennem de her udviklingsbanker verden over som en del af vores udviklingsbistand.
For selv om det godt kan og forhåbentlig vil give en erhvervsmæssig gevinst til Danmark, og selv om det vil give os en strategisk udenrigspolitisk interesse, så er formålet med banken – grunden til, at den er der – at være udviklingsbank; at bekæmpe fattigdom; at skabe forbindelser, nye muligheder, bedre transport, mere stabil energi, renere vand, bedre håndtering af spildevand og dermed være med til at skabe en positiv menneskelig udvikling, der er i overensstemmelse med de nye verdensmål, som FN vedtog på topmødet forud for generalforsamlingen i år.
I forhold til banken kan man også sige, at hvor den måske fra starten af blev kigget på med en vis skepsis af den angelsaksiske verden, af USA, så er det blevet sådan, at en lang række af de europæiske lande, vi normalt er sammen med, nu er sammen med os i AIIB, og at Verdensbanken arbejder sammen med Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank på en række konkrete projekter.
Jeg tror endda også, at Den Asiatiske Udviklingsbank vil synes, det er interessant at arbejde sammen med dem.
og derfor er det ganske glimrende, at vi er med.
Til en af de helt konkrete ting, der er blevet spurgt om, altså i forhold til Liberal Alliances bekymring om, hvorvidt vi nu kommer til at forpligte os til mere, vil jeg sige, at den her måde at finansiere udviklingsbanker på – at man giver et konkret indskud og stiller en garanti – har vi fra dansk side gjort før.
Og efter en hurtig konsultation af større ekspertiser og nogle med en bedre hukommelse end mig selv vil jeg alligevel sige, at det ikke er lykkedes os at finde et eksempel på, at en sådan garantistillelse er blevet aktiveret.
Så det tror jeg heller ikke bliver aktuelt i det her tilfælde.
I forhold til at vi finansierer det vedrørende udviklingsbistand – det er også til Alternativet – vil jeg sige:
Ja, for det er et udviklingsprojekt, og vi vælger at gå ind i det her, fordi vi mener, at vi her får mere udvikling, end hvis vi valgte at bruge pengene et andet sted.
Samtidig med det får vi et plus i forhold til det udenrigspolitiske pres fra andre lande.
Så jeg vil bare slutte af med at sige til hr.
Martin Lidegaard, der kom med en opfordring til aktivistisk udenrigspolitik, at det er jeg altid glad for, når det kommer fra Det Radikale Venstre, og at det lyttede jeg meget til.
Som sagt vil vi ikke bare gøre det fremadrettet, for jeg mener sådan set, at vi allerede har gjort det op til nu i forhold til at få de rigtige vedtægter, de rigtige retningslinjer og de rigtige prioriteter for de første år.
Det er svært at finde spørgsmålet, men det er jo også korte bemærkninger, så jeg vil replicere, at jeg tror det er svært at finde et land, der er blevet tvunget af en udviklingsbank til at tage imod et lån, det ikke selv ønskede.
Jeg tror, det er svært at finde et land, hvor man ligesom har presset pengene ned i landets statskasse, selv om finansministeren har sagt, at man helst ikke ville have dem.
Så mon ikke vi skal overlade det til landene, vil jeg sige til hr.
Christian Juhl, selv at vurdere, hvorvidt de ønsker at søge et lån på de lånebetingelser, der nu engang stilles af Den Asiatiske Udviklingsbank, af Verdensbanken eller som her af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank.
I forhold til prioriteterne vil jeg gerne gentage:
Vi er med i banken, fordi det er en udviklingsbank.
Den er med til at skabe udvikling, bekæmpe fattigdom.
Ved siden af det er der nogle gevinster, dem vil jeg ikke lægge skjul på.
Jeg vil sige, at det er godt, at de er der, men vi er der ikke, fordi vi har gevinsterne ved et strategisk udenrigspolitisk samarbejde eller danske virksomhedsinteresser – det kan vi håndtere på andre måder.
Vi er i AIIB, fordi det er en udviklingsbank.
Jeg er stærkt uenig i vurderingen af Verdensbanken.
Jeg mener, det er en glimrende institution, som har været med til at skabe den fremgang, der i løbet af de sidste 15 år har gjort, at vi ikke bare har nået målet om at halvere antallet af ekstremt fattige i verden, men at vi har mere end nået målet – vi har mere end halveret andelen, bl.a.
på grund af, at Verdensbanken har været med til at skabe udvikling.
Den har været med til at stille kravene for, at man kunne få en erhvervsmæssig, virksomhedsmæssig bedre situation i landene.
Så jeg er grundlæggende uenig med hr.
Christian Juhl.
Der er endnu ingen debatindlæg...