Tak. Socialdemokratiet støtter medlemskab af banken af tre grunde.

Den første er, at det varetager udenrigspolitiske interesser. Medlemskab af banken er et signal om, at Danmark interesserer sig for og ønsker tættere tilknytning til Asien, ikke mindst Kina, og banken får efter det oplyste en størrelse, så den kan få reel betydning for udviklingen i Asien, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi er med.

Den anden er i forbindelse med varetagelse af udviklingspolitiske interesser. Banken har bl.a. til formål at fremme bæredygtig udvikling og styrke sammenhængskraften gennem infrastruktur og investeringer med særlig opmærksomhed på de mindst udviklede lande.

Den tredje er, at det her jo også handler om varetagelse af vores egne handelspolitiske interesser. Banken vil kunne være med til både direkte og indirekte at åbne markeder for danske virksomheder og dermed være af betydning for virksomhedernes muligheder for at afsætte deres produkter på de markeder, og det fører igen til, at der bliver skabt arbejdspladser herhjemme til glæde for vækst og velfærd. Det fremgår, at banken i starten vil koncentrere sig om transport-, energi- og vandsektoren – alle områder, hvor behovene er enorme, og hvor Danmark har meget at byde ind med.

Af de tre grunde er der al mulig grund til at støtte vores medlemskab af banken.

Af beslutningsforslaget fremgår det – og jeg citerer – at Danmark under forhandlingerne om oprettelse af banken har arbejdet for, at banken, herunder i sine politikker, lever op til internationale standarder i forhold til ledelse, udbudsregler, fattigdomsorientering, miljø- og klimahensyn samt social ansvarlighed.

Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at Danmarks indsats på de punkter bærer frugt. Der er redegjort for, at man er nået et godt stykke vej med det, men det er noget, som ikke er afsluttet endnu, men vi vil selvfølgelig med interesse følge det videre arbejde.

Endelig noterer vi med tilfredshed, at udenrigsministeren i svar på spørgsmål nr. 1 har oplyst, at det er vurderingen, at styreformer og beslutningsprocedurer lever op til de standarder, der bør kræves af internationale udviklingsbanker.

Socialdemokratiet kan på den baggrund støtte forslaget til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af overenskomst om oprettelse af Den Asiatiske Infrastrukturs Investeringsbank.

Tak, formand. De foregående talere har ganske glimrende redegjort for indholdet i det ganske omfattende grundlag for nærværende beslutningsforslag. Den her slags internationale aftaler er faktisk ganske komplicerede. Til gengæld er formålet let at forstå: Det handler om at skabe udvikling og velstand, der forhåbentlig kan være med til at løfte nogle af verdens fattigste lande ud af fattigdom.

Oprettelsen af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank er et vigtigt redskab til at hjælpe især udviklingslandene i Asien med hjælp til selvhjælp. En veludbygget infrastruktur er helt afgørende for at skabe vækst og udvikling i mange af de lande i Asien, hvor velstanden er gået i en bue udenom. Her kan et lån fra investeringsbanken være en stor hjælp til at få igangsat helt nødvendige investeringer i infrastrukturen.

Et godt eksempel kunne være Myanmar, der netop har afholdt landets første frie valg. Hvis de demokratiske kræfter i landet skal have nogen mulighed for at ændre tilværelsen for landets millioner af fattige, kræver det støtte fra omverdenen. Her kan investeringsbanken komme til at spille en ganske væsentlig rolle. Det gælder både i forhold til at forbedre Myanmars egen infrastruktur, men også i forhold til at binde landet sammen med nabolandene og resten af regionen.

For Venstre er det vigtigt, at Danmark deltager aktivt i investeringsbanken ved at indskyde kapital. På den måde er Danmark med til at skabe muligheder for en bæredygtig udvikling, samtidig med at samarbejdet mellem de asiatiske lande øges.

Et afgørende forhold i forbindelse med oprettelsen af investeringsbanken er, at de asiatiske lande selv bidrager med finanseringen, endda fra visse lande med ganske betydelige beløb. Dermed er udviklingslandene med til at tage et ansvar og løfte den risiko, som naturligvis er forbundet med at være en del af en investeringsbank.

Det er ligeledes helt afgørende, at investeringsbanken er et bredt samarbejde mellem traditionelle donorlande i Vesten og landene i Asien. Dansk deltagelse i investeringsbanken kan på sigt få betydning for dansk erhvervsliv og muligheden for at øge eksporten til Asiens mange vækstøkonomier. Danmark sender hermed et klart signal om, at vi prioriterer Asien og en udvikling i regionen, og det vil utvivlsomt være en fordel for danske virksomheder med specialer inden for eksempelvis energi, miljø og vand.

Venstre kan derfor bakke op om Danmarks tilstedeværelse i Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank og stemmer for forslaget. Jeg skal lige sige, at den her tale også blev holdt på vegne af De Konservative.

I Liberal Alliance ser vi sådan på det i forhold til det her beslutningsforslag, at vi absolut synes, at der er rigtig gode argumenter for, at Danmark skal tilslutte sig, og så er der nogle elementer og nogle spørgsmål, som gør, at vi måske også kan være en smule bekymrede. For er selvfølgelig argumentet om, at dansk medlemskab på sigt kan åbne for asiatiske markeder for danske virksomheder, mere end de er i forvejen, og også det strategiske sigte, at det sådan helt overordnet vil styrke vores tilknytning til Asien, og de argumenter er vi sådan set helt enige i og også helt på det rene med.

Når vi så alligevel også er en smule bekymrede, hænger det mere sammen med de økonomiske aspekter i forslaget – det at Danmark skal betale 500 millioner i et kapitalindskud og den her garantisikring på 2 mia. kr. 2 milliarder er ganske mange penge, og vi er selvfølgelig bekymrede for risikoen for, at de 2 milliarder skal falde, hvis banken ikke er i stand til at overholde sine forpligtelser. I forhold til de 500 millioner, som skal finansieres inden for rammen af udviklingsbistand, synes jeg, at man med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om det er en rigtig prioritering at bruge 500 mio. kr. af vores udviklingsbistand i en tid, hvor flygtningekrisen i og omkring Syrien eskalerer dag for dag.

Med de ord vil jeg sige, at vi har det sådan, at vi i udgangspunktet ser positivt på forslaget, men vi vil gøre vores endelige stilling op, når vi er mere oplyste, end vi er i dag.

Mange tak, formand. Det Radikale Venstre er positivt indstillet over for det her forslag. Det skyldes flere ting.

For det første er der jo tale om en faktisk ret usædvanlig åben invitation fra Kina, ikke mindst i forhold til at komme ind og påvirke hele den investeringsstrategi, som det asiatiske kontinent står over for. OECD regner jo med, at vi over de næste bare 15-20 år vil opleve en fordobling af verdens BNP, og det vil jo forandre rigtig mange ting, geopolitisk, handelsmæssigt, innovationsmæssigt, og helt afgørende for, om den vækst, vi kommer til at opleve de næste 15-20 år, rent faktisk bliver bæredygtig både i en social, i en miljømæssig og i en økonomisk forstand, er, at de investeringer, der bliver foretaget i de næste 15-20 år, er de rigtige investeringer.

Det at få mulighed for at påvirke de investeringer er derfor klart i Danmarks strategiske interesse, både af hensyn til miljøet og klimaet, af hensyn til at påvirke den sociale udvikling i Asien og også i vores økonomiske interesse. Derfor mener vi, at det er den rigtige beslutning at gå med. Men selvfølgelig skal man gå med, fordi man også gerne så vil bruge det medlemskab til noget.

Derfor skal der her lyde en kraftig opfordring til udenrigsministeren og regeringen om et aktivt, jeg vil næsten sige aktivistisk medlemskab af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank. Her tænker jeg for det første selvfølgelig på at sikre et setup i en organisation, som er transparent, som er åben, som følger de internationale spilleregler, vi kender, herunder at flertallet bestemmer.

For det andet tænker jeg på, at vi jo så gerne skulle bruge medlemskabet til at skubbe på, så de investeringer, der bliver foretaget, går i en mere bæredygtig retning. Her har Danmark et unikt udgangspunkt, fordi vi i forvejen har et tæt samarbejde med en lang række asiatiske stater, ikke mindst Kina, på netop det område, og der står endog meget stor respekt omkring danske erfaringer her, og derfor synes jeg, at det giver god mening, at vi også forsøger at tage den ånd og det samarbejde med ind for at prøve at påvirke beslutningerne i investeringsbanken.

Endelig for det tredje er der tit mange, der sådan ligesom sætter en modsætning op imellem det at have sådan nogle økonomiske samarbejder, som det vi diskuterer i dag er udtryk for, og så det at kæmpe for menneskerettigheder og demokrati og andre værdier i lande som Kina og andre asiatiske lande. Jeg vil gerne sige, at min erfaring er den direkte modsatte. Jeg tror, at jo tættere man kommer på beslutningstagerne i de her lande, jo større mulighed har man også for at bruge de nye samarbejder til at lægge den konstante kritiske dialog ned over samarbejdet, og jeg vil derfor også opfordre udenrigsministeren til at anvende denne nye mulighed til at styrke den kritiske dialog, ikke mindst med Kina.

Alt i alt er der masser af gode muligheder, men selvfølgelig også – kan man sige – en pligt og et behov for at bruge det medlemskab aktivt.

Tak for de mange bemærkninger til beslutningsforslaget. Allerførst vil jeg gerne takke for, at der er så bred en opbakning bag det, som der ser ud til at ville være. Jeg tror nok alligevel, at jeg må sige, at jeg ikke er sikker på, at Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank dækker Østjylland. Og hvor meget vi end ønsker, at E45 får en hurtig udvidelse, endda med mulighed for hurtig afvikling af en meget presserende trafikal udfordring, så bliver det derfor næppe AIIB, der leverer finansieringen af udvidelsen. Det ville jeg i hvert fald mene ville gå noget ud over det koncept, som vi har signet op til fra starten af.

Ellers vil jeg bare sige, også til hr. Christian Juhl, at vi fra regeringens side er med i Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank af flere årsager. Vi er med af udviklingspolitiske årsager, fordi vi mener, at infrastruktur i Asien er en kæmpestor mangelvare – der er behov for både energimæssig infrastruktur, transportmæssig infrastruktur, telekommunikationsmæssig infrastruktur. Og derfor er det vigtigt, at der er nogle, der har musklerne til at finansiere det. Derfor er vi med.

Vi er også med af udenrigspolitiske grunde, fordi vi gerne vil være med til at lave et strategisk samarbejde og et strategisk partnerskab med Asien, der bliver en mere og mere interessant partner for Europa på en lang række områder.

Så er vi også med helt åbent – ikke under dække, men helt åbent – fordi vi mener, at vi ved at søge indflydelse kan påvirke i retning af at skabe bedre udviklingsmuligheder for danske virksomheder, bedre erhvervskontakter. Hvis vi skubber udviklingsbankens fokus i retning af områder, som danske virksomheder har styrkepositioner inden for, så har vi også mulighed, at det kaster ordrer af sig.

Derfor er jeg glad for at kunne sige – og det er også lidt et svar til hr. Martin Lidegaard, der beder os om at være aktivistiske i vores medlemskab – at vi faktisk har været aktivistiske, inden vi blev medlem. Vi har været aktivistiske i udformningen af både vedtægterne og i forhold til de områder, man har valgt at prioritere til at starte med. Der er valgt tre prioritetsområder, nemlig transport-, energi- og vandområdet – altså tre områder, hvor danske virksomheder i hvert fald inden for de to sidste har klare styrkepositioner og i forvejen er højt anerkendte i Asien og særlig i Kina i forhold til at kunne levere.

Derfor vil jeg sige til hr. Christian Juhl, at vi ikke gør noget under dække med hensyn til erhvervsinteresser. Det er, fordi erhvervsinteresser også er et af de tre ben, som dansk deltagelse i udviklingsbanken her kan stå på.

Der er blevet sagt meget om, hvilken rolle den vil spille fremadrettet, og spurgt, om den nu bliver en konkurrent, og om det er, fordi Kina vil have et udenrigspolitisk våben. Det ved jeg ikke om det var fra starten af, men hvis man kigger på de vedtægter, der nu er skrevet, så er der tale om en udviklingsbank på linje med andre udviklingsbanker, altså Den Asiatiske Udviklingsbank og Den Europæiske Udviklingsbank, og i forhold til hvad Verdensbankgruppen går og laver.

Derfor er det, at når vi foretager et indskud her, vurderer vi det også, i forhold til hvor bidraget skal komme fra finansielt, på samme måde som med alle de andre grupper, vi støtter finansielt. Jeg sad lige før og prøvede at komme igennem hele finansloven på iPadden for at komme ned til, hvad vi egentlig støtter. Men hvis man slår op under § 6 og går ned under Verdensbankgruppen, vil man kunne se, at vi rent faktisk på andre områder også støtter med lånefaciliteter igennem de her udviklingsbanker verden over som en del af vores udviklingsbistand.

For selv om det godt kan og forhåbentlig vil give en erhvervsmæssig gevinst til Danmark, og selv om det vil give os en strategisk udenrigspolitisk interesse, så er formålet med banken – grunden til, at den er der – at være udviklingsbank; at bekæmpe fattigdom; at skabe forbindelser, nye muligheder, bedre transport, mere stabil energi, renere vand, bedre håndtering af spildevand og dermed være med til at skabe en positiv menneskelig udvikling, der er i overensstemmelse med de nye verdensmål, som FN vedtog på topmødet forud for generalforsamlingen i år.

I forhold til banken kan man også sige, at hvor den måske fra starten af blev kigget på med en vis skepsis af den angelsaksiske verden, af USA, så er det blevet sådan, at en lang række af de europæiske lande, vi normalt er sammen med, nu er sammen med os i AIIB, og at Verdensbanken arbejder sammen med Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank på en række konkrete projekter. Jeg tror endda også, at Den Asiatiske Udviklingsbank vil synes, det er interessant at arbejde sammen med dem. og derfor er det ganske glimrende, at vi er med.

Til en af de helt konkrete ting, der er blevet spurgt om, altså i forhold til Liberal Alliances bekymring om, hvorvidt vi nu kommer til at forpligte os til mere, vil jeg sige, at den her måde at finansiere udviklingsbanker på – at man giver et konkret indskud og stiller en garanti – har vi fra dansk side gjort før. Og efter en hurtig konsultation af større ekspertiser og nogle med en bedre hukommelse end mig selv vil jeg alligevel sige, at det ikke er lykkedes os at finde et eksempel på, at en sådan garantistillelse er blevet aktiveret. Så det tror jeg heller ikke bliver aktuelt i det her tilfælde.

I forhold til at vi finansierer det vedrørende udviklingsbistand – det er også til Alternativet – vil jeg sige: Ja, for det er et udviklingsprojekt, og vi vælger at gå ind i det her, fordi vi mener, at vi her får mere udvikling, end hvis vi valgte at bruge pengene et andet sted. Samtidig med det får vi et plus i forhold til det udenrigspolitiske pres fra andre lande.

Så jeg vil bare slutte af med at sige til hr. Martin Lidegaard, der kom med en opfordring til aktivistisk udenrigspolitik, at det er jeg altid glad for, når det kommer fra Det Radikale Venstre, og at det lyttede jeg meget til. Som sagt vil vi ikke bare gøre det fremadrettet, for jeg mener sådan set, at vi allerede har gjort det op til nu i forhold til at få de rigtige vedtægter, de rigtige retningslinjer og de rigtige prioriteter for de første år.

Jeg er stærkt uenig i vurderingen af Verdensbanken. Jeg mener, det er en glimrende institution, som har været med til at skabe den fremgang, der i løbet af de sidste 15 år har gjort, at vi ikke bare har nået målet om at halvere antallet af ekstremt fattige i verden, men at vi har mere end nået målet – vi har mere end halveret andelen, bl.a. på grund af, at Verdensbanken har været med til at skabe udvikling. Den har været med til at stille kravene for, at man kunne få en erhvervsmæssig, virksomhedsmæssig bedre situation i landene.

Så jeg er grundlæggende uenig med hr. Christian Juhl.