B 35: Brug af elektronisk fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt ophold (Forslag til folketingsbeslutning om brug af elektronisk fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt ophold.)

B 35: Elektronisk fodlænke på asylansøgere

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 35

Fremsat af: Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 14.01.2014

Forkastet dato: 06.05.2014

Samling: 2013-14

Ministerium: Justitsministeriet

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI)

B 35 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, så det bliver muligt at pålægge en asylansøger at bære en elektronisk fodlænke, hvis den pågældende med rette kan mistænkes for at begå kriminalitet, eller hvis den pågældende har begået kriminalitet og har fået dom for dette. Ligeledes skal udlændinge på tålt ophold som udgangspunkt altid bære elektronisk fodlænke. Formålet med at udstyre visse asylansøgere og udlændinge på tålt ophold med elektronisk fodlænke er primært at forebygge kriminalitet.

Bemærkninger til forslaget

Antallet af asylansøgere, der begår kriminalitet under deres ophold i Danmark, er alarmerende højt. Tal fra Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet viser for eksempel, at der i 2012 over for asylansøgere blev rejst 1.767 sigtelser efter straffeloven, og en foreløbig status for 2013 viser samme tendens. (»Hver tredje flygtning bryder loven«, BT den 1. september 2013, og REU, alm. del svar på spørgsmål 753, folketingsåret 2012-13).

Det er forslagsstillernes klare holdning, at der skal slås hårdt ned på mennesker, der under dække af at være på flugt, kommer til Danmark for at begå kriminalitet. Ikke blot er denne kriminelle adfærd skadelig for det danske samfund og krænkende for vores retsfølelse, det er også en hån mod de reelle flygtninge, at grupper af kriminelle på groveste vis udnytter et asylsystem, som oprindelig havde til hensigt at hjælpe mennesker i nød.

Derfor er det nødvendigt at tænke nyt i bekæmpelsen af asylansøgeres kriminalitet. Dette beslutningsforslag har derfor til formål at forebygge og dermed nedbringe kriminaliteten blandt asylansøgere ved at indføre brugen af elektroniske fodlænker. Desuden har beslutningsforslaget til formål at sikre en større kontrol med udlændinge på tålt ophold, ligeledes via en udvidet brug af elektroniske fodlænker.

Elektroniske fodlænker som effektiv kriminalitetsforebyggelse

For forslagsstillerne er det oplagt at tage moderne elektroniske løsninger i anvendelse, der kan forene en effektiv kriminalitetsforebyggelse og opklaring af kriminelle handlinger – under hensyntagen til den enkelte asylansøgers mulighed for at færdes frit. En elektronisk fodlænke er et velkendt og velafprøvet instrument, der let monteres på den person, hvis færden man ønsker at følge. En asylansøger med en påmonteret elektronisk fodlænke må antages at holde sig uden for kriminalitet. I modsat fald er risikoen for afsløring stor – eventuelt med efterfølgende dom, fængsel og udvisning som konsekvens. At nogle asylansøgere udstyres med en elektronisk fodlænke vil sandsynligvis også have en præventiv indvirkning på andre asylansøgere, der dermed afholder sig fra kriminalitet. Resultatet vil være, at færre asylansøgere begår kriminalitet til gavn og glæde for dem selv, for deres medasylanter, for de danskere, der som en konsekvens ikke udsættes for kriminaliteten, og for samfundet, der i et mindre omfang end i dag skal bruge ressourcer på opklaring, efterforskning og i retssystemet. Fodlænken er altså til gavn for asylansøgerne selv, for danske borgere og for samfundsøkonomien.

Kriminelle asylansøgere

Forslagsstillerne har et klart politisk ønske om, at reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge skal strammes, så det i højere grad end i dag bliver muligt at sende kriminelle udlændinge hjem til deres oprindelsesland. Ligeledes mener forslagsstillerne, at det er grotesk, at danske myndigheder i dag realitetsbehandler asylansøgninger fra personer, som, allerede inden de eventuelt får godkendt deres asylansøgning, har forbrudt sig mod danske retsprincipper ved at begå kriminalitet. Men så længe der ikke er flertal for sådanne stramninger i Folketinget, er det forslagsstillernes holdning, at der skal holdes nøje øje med de asylansøgere, som åbenlyst begår kriminalitet under deres ophold i Danmark.

Et eksempel på en gruppe, som man ifølge forslagsstillerne med fordel kunne overvåge ved hjælp af elektroniske fodlænker, er såkaldte proforma asylansøgere, som rejser til Danmark, vel vidende at deres muligheder for asyl i Danmark er stærkt begrænsede, men med det bevidste formål at begå kriminalitet under asylprocessen, som jo indebærer midlertidigt (såkaldt processuelt) ophold i Danmark. Et eksempel på denne skruppelløse adfærd berettede Midt- og Vestjyllands Politi om i november 2012 til P4 Midt og Vest. Dengang fortalte politiet bl.a., at de oplevede et sådant mønster hos en del hviderussiske asylansøgere, hvis antal i Danmark var eksploderet, og som ifølge politiet åbenlyst udnyttede asylsystemet til at opholde sig i Danmark, mens de begik kriminalitet (»Asylansøgere begår tyveri uden straf«, artikel på P4 Midt og Vests hjemmeside den 24. november 2012).

Et andet eksempel, der med al tydelighed illustrerer behovet for kontrol med visse asylansøgere, er, at en bande asylansøgere fra Sandholmlejren i Nordsjælland i december 2013 blev tiltalt for knap 100 villaindbrud med et samlet udbytte på flere millioner kroner. (»Asylbande fra Sandholm begår villaindbrud for millioner«, artikel i Ekstra Bladet den 12. december 2013).

I sådanne tilfælde, hvor politiet kan konstatere et klart kriminelt mønster hos en bestemt gruppe udlændinge, bør udlændingemyndighederne på baggrund af en indstilling fra politiet – når der i forhold til konkrete personer foreligger en begrundet mistanke om kriminel adfærd – have mulighed for at pålægge de mistænkte personer at skulle gå med en elektronisk fodlænke i en afgrænset periode. Muligheden for brug af elektronisk fodlænke over for mistænkte asylansøgere er ikke i dag en mulighed i udlændingeloven (UUI alm. del – svar på spørgsmål 504, folketingsåret 2012-13), men det er forslagsstillernes opfattelse, at indførelsen af dette redskab vil sende et meget klart signal til dem, som bevidst tager til Danmark for at begå kriminalitet.

De elektroniske fodlænker kan ligeledes være relevante, når en kriminel asylansøger allerede er idømt bøde eller frihedsstraf og allerede har udstået denne straf. Hvis en asylansøger er blevet dømt for kriminalitet, udgør han eller hun – på grund af sin beviseligt kriminelle adfærd – fortsat en risiko for det danske samfund og for andre lovlydige asylansøgere, og det vil derfor i visse tilfælde og efter en konkret vurdering være en klar fordel at overvåge den pågældende kriminelles gøren og laden, indtil vedkommende enten udvises eller får asyl.

Mistænkte asylansøgere

På mange asylcentre har de ansatte ofte en klar fornemmelse af, hvem de brodne kar blandt asylansøgerne er. Selv om politiet bliver tippet om konkrete asylansøgere, er det ofte svært at tage dem på fersk gerning, da politiet slet ikke har ressourcer til det. Politiet foretager nogle gange razziaer på asylcentre, og det er det, de har ressourcer til. De ansatte må derfor ofte se passivt til, selv om de kan se, at nogle asylansøgere åbenlyst har gang i visse kriminelle forretninger som f.eks. salg af narkotika, ofte er væk om natten og har bilen fyldt med varer, de ikke burde have og næppe lovligt har kunnet erhverve sig. Ansatte på asylcentre kan både se og høre, hvad der foregår, og mange har en klar fornemmelse af og viden om, hvad der foregår. Hvorfor ikke lade den viden komme samfundet til gavn?

Det vil næppe være den store opgave for ansatte på asylcentre i samarbejde med politiet at udpege de asylansøgere, der med fordel kan pålægges at bære en elektronisk fodlænke. Over for den enkelte asylansøger begrundes indgrebet med mistanke, og at mistanken er fremkommet fra flere sider: ansatte, medasylanter og eventuelt politiets efterretning. Fodlænken kan så være påmonteret i en observationsperiode, og kan asylansøgeren ikke sættes i forbindelse med kriminalitet, kan den afmonteres igen.

Udlændinge på tålt ophold

Det er forslagsstillernes holdning, at kriminelle udlændinge, som befinder sig på tålt ophold i Danmark, har alt for gode vilkår. Senest fastslog Højesteret i 2012 i forbindelse med den såkaldte Karkavandisag, at den mangeårige opholds- og meldepligt, som var blevet pålagt den narkodømte Elias Karkavandi, udgjorde en uproportional begrænsning i hans bevægelsesfrihed i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det redskab, som egentlig skulle sikre kontrollen med udlændinge på tålt ophold, nemlig opholds- og meldepligten, er således efterhånden blevet et svagere redskab. Når kriminelle, udvisningsdømte udlændinge, som af forskellige årsager ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, og som derfor gives tålt ophold i Danmark, kan forventes langt sjældnere end tidligere at blive pålagt daglig melde- og opholdspligt, bliver det efter forslagsstillernes mening alt for tåleligt at være i venteposition til at blive sendt hjem. Desuden formindskes incitamentet til, at disse udlændinge på tålt ophold selv forlader Danmark: Mange af dem kan jo færdes frit rundt i Danmark uden den ringeste konsekvens.

En udvidet brug af elektroniske fodlænker på udlændinge på tålt ophold ville kunne styrke kontrollen med de kriminelle udlændinge, som er udvist af og dermed uønskede i Danmark. Samtidig vil den elektroniske overvågning kunne skabe en tryghed for de mange danske, der forståeligt nok er utrygge over, at dybt kriminelle udlændinge – trods udvisningsdomme – får lov til at blive i Danmark og bevæge sig frit omkring.

Brug af elektroniske fodlænker på udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold, er allerede i dag en mulighed i udlændingeloven, men bestemmelsen anvendes tilsyneladende yderst sjældent og kun, hvis udlændingen gentagne gange er straffet for manglende overholdelse af et opholdspåbud (UUI alm. del – svar på spørgsmål 503, folketingsåret 2012-13). Der skal altså i dag meget til, før brug af elektroniske fodlænker kan komme på tale over for udlændinge på tålt ophold, og dette vidner efter forslagsstillernes mening om, at der er behov for en meget strammere og mere konsekvent linje over for disse personer, som reelt er uønskede i Danmark.

Et åbenlyst eksempel på en sag, hvor man med fordel kunne gøre brug af en elektronisk fodlænke, er sagen om den dybt kriminelle bandeleder Danny Abdalla, der i dag lever på tålt ophold i Center Sandholm, selv om han har fået 8 års fængsel for vold, afpresning og narkokriminalitet – og altså en udvisningsdom. Danny Abdalla anses for at være så farlig for centerets beboere og personale, at han i Center Sandholm mandsopdækkes af to vagter, hvilket ifølge TV 2 koster det danske samfund 19.000 kr. om dagen (Artikel fra TV 2 Nyhedernes hjemmeside den 12. november 2013: »Han koster samfundet 19.000 kr. i døgnet«). I dette konkrete tilfælde ville en elektronisk fodlænke kunne spare samfundet for mange penge, og fodlænken ville sandsynligvis kunne være med til at forhindre, at Danny Abdalla begår ny kriminalitet, når han opholder sig uden for Center Sandholm.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Forslagsstillerne er bevidste om, at forslaget om udvidet brug af elektroniske fodlænker givetvis vil blive mødt med kritik for at være meget indgribende i forhold til den enkelte udlændings privatliv, fordi de udlændinge, som i en periode pålægges at bære en elektronisk fodlænke, jo i sagens natur overvåges i deres gøren og laden.

Retten til respekt for privatliv og familieliv er sikret i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Dog giver artikel 8, stk. 2, en mulighed for indgreb i den enkeltes privatliv og familieliv, hvis indgrebet f.eks. sker for at forebygge en forbrydelse og af hensyn til den offentlige tryghed.

I sin helhed lyder artikel 8, stk. 2, således:

»Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.«

Efter forslagsstillernes opfattelse legitimerer menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 2, fuldt ud, at Folketinget lovgiver om, at bl.a. asylansøgere, der med rette kan mistænkes for at begå kriminalitet, i en periode udstyres med en elektronisk fodlænke. Indgrebet er fuldt ud berettiget og proportionalt med den omfattende kriminalitet, som asylansøgerne som gruppe står for. Fodlænken renser og frikender de uskyldige, fanger de skyldige og har en præventiv indvirkning på de øvrige asylansøgere. Desuden vil færre danskere blive udsat for kriminalitet, og samfundet skal bruge færre ressourcer på kriminelle asylansøgere. Dertil kommer, at gruppen af udlændinge på tålt ophold reelt er uønskede i Danmark, og der er med jævne mellemrum eksemp?ler på, at personer på tålt ophold er involveret i ny kriminalitet, eller er mistænkt for dette, hvorfor det er rimeligt, at disse også – som en del af betingelserne for tålt ophold – pålægges at bære en elektronisk fodlænke.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
14.01.14
1. behandling
14.03.14
2. behandling
06.05.14

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
14.01.14
Afstemning start
21.01.14
Afstemning slut
05.05.14

Afgivne betænkninger:

Emneord: fodlænker kriminalitet asylansøgere udlændingepolitik

Relaterede forslag:

04.01.2017 B 38: Indkvartering af mindreårige asylansøgere

15.11.2016 L 51: Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang

15.11.2016 L 50: Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning

15.11.2016 L 49: Ændring af udvisningsreglerne

15.11.2016 L 48: Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?