Folketinget opfordrer regeringen til:

1. At lave en indeklimaplan sammen med KL, så kommunerne bliver forpligtet til at medtænke indeklima, når kommunerne renoverer skoler.
2. At undersøge, om Danmark bør følge i Norges og Sveriges fodspor og lave konkret lovgivning om automatisk og mekanisk ventilation på skolerne.

Bemærkninger til forslaget

Der er et stort potentiale i et godt indeklima i skolerne. Ca. 0,5 million børn og unge og ca. 50.000 lærere opholder sig dagligt på skolerne. En forbedring af indeklimaet kan have stor positiv effekt på trivsel, koncentrationsevne og indlæring hos eleverne og omfanget af sygefravær hos elever og lærere. Et dårligt indeklima kan medvirke til ringere uddannelsesforløb og på sigt afledte samfundsøkonomiske konsekvenser og udgifter.

En aktuel landsdækkende undersøgelse, »Masseeksperiment 2014«, der er udviklet i et samarbejde mellem DTU og Dansk Naturvidenskabsfestival, viser imidlertid, at luftkvaliteten i skolernes klasselokaler er alarmerende dårlig. Ca. 20.000 elever fra ca. 800 grundskole- og gymnasieklasser har indsamlet data til undersøgelsen i egne klasselokaler. Eleverne målte CO2-niveauet og antallet af svampesporer i luften, hvorefter resultaterne blev analyseret af DTU.

Undersøgelsen viser, at der på seks ud af ti skoler blev målt CO2-koncentrationer over det acceptable niveau. I 19 pct. af klasselokalerne var koncentrationerne mere end dobbelt så høje som anbefalet. 16 pct. af klasserne havde flere svampesporer i luften end det, forskerne bruger som tommelfingerregel. En tilsvarende undersøgelse, »Masseeksperiment 2009«, viste, at 56 pct. af klasserne havde CO2-koncentrationer over det acceptable niveau. Der er altså ikke sket forbedringer på 5 år. I Sverige og Norge var de tilsvarende tal 16 pct. og 21 pct. og således betydeligt bedre end i Danmark.

Ifølge »Masseeksperiment 2014« skyldes dårligt indeklima først og fremmest dårlig ventilation. Utilstrækkeligt ventilerede lokaler med mange elever påvirker CO2-niveauet og har gener som hovedpine, kvalme, irritation af slimhinderne og luftvejsinfektioner som konsekvenser. Undersøgelsen henviser til, at en forhøjet CO2-koncentration kan påvirke evnen til at træffe rationelle beslutninger, at der er påvist sammenhæng mellem dårligt indeklima og elevernes præstationer, og at en undersøgelse har vist, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau medførte en fremgang i præstationen af skolearbejdet på næsten 10 pct.

Rapporten: »Indeklima i skoler – status og konsekvenser«, rapport af DTU til FOA, 2011, sammenligner CO2-koncentrationer i danske skoler og gymnasier med Sverige og Norge, som har meget lavere CO2-koncentrationer end i Danmark, og angiver som en væsentlig årsag til forskellen, at der i langt højere grad benyttes mekanisk ventilation i Sverige og Norge.

Rapporten henviser til, at konsekvenserne af utilstrækkeligt indeklima i klasseværelser er vidtrækkende for både elever og lærere. Hvis man – ifølge rapporten – tager de krav, der gælder for ventilation i danske skoler og øger ventilationen, så den svarer til de svenske krav, forventes det, at elevernes præstation vil stige med op til 6 pct., og at elevernes fravær pga. sygdom forventes at falde med mellem 2,5 og 5 pct.

Dansk Folkeparti opfordrer på den baggrund regeringen til at tage initiativer, som kan forbedre indeklimaet i skolerne.

Dansk Folkeparti foreslår, at regeringen dels indleder samtaler om at lave en indeklimaplan sammen med KL, så kommunerne eventuelt bliver forpligtet til at medtænke indeklima, når kommunerne renoverer skoler, og dels undersøger, om Danmark bør følge i Norges og Sveriges fodspor og lave konkret lovgivning for automatisk og mekanisk ventilation på skolerne.

Økonomi

Beslutningsforslaget forventes ikke i første omgang at medføre øgede udgifter for staten, da undersøgelsen om Sveriges og Norges lovgivning på området kan udarbejdes af det relevante ministerium, mens en indeklimaplan først skal afgøre, hvad det vil medføre af øgede udgifter for kommunerne, inden den i givet fald skal sættes i værk i et samarbejde mellem KL og regeringen.

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. december 2014 og var til 1. behandling den 26. marts 2015. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) bemærker følgende:

Kommunerne er allerede pålagt at medtænke indeklima ved gennemgribende renovering af skoler, som er væsentlig i forhold til indeklimabestemmelserne. Det er sikret i byggelovgivningen. Derudover gælder undervisningsmiljøloven og arbejdsmiljøloven på området. Det vurderes ikke, at der er behov for at forpligte kommunerne yderligere i forhold til at medtænke indeklima, når de renoverer skoler.

Undersøgelsen, som Dansk Folkeparti med beslutningsforslaget opfordrer regeringen til at iværksætte, gennemføres, men får til formål at afdække, hvordan de i Sverige og Norge regulerer og understøtter de gældende regler på området. Det bemærkes, at hverken Norge eller Sverige har specifik lovgivning om type af ventilation på skolerne. Undervisningsministeriet vil gå i dialog med KL om, hvorledes efterlevelsen af reglerne bedst understøttes, når undersøgelsen af de norske og svenske opfølgende initiativer foreligger.

Et mindretal i udvalget (V, SF og KF) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (S og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (DF, EL og LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslisten kan støtte forslaget, men Enhedslisten har dog følgende bemærkninger:

Første del af beslutningsforslaget handler om at opfordre regeringen til at lave en indeklimaplan sammen med KL, så kommunerne bliver forpligtede til at medtænke indeklima ved renovering af skoler. Ifølge de nugældende regler skal indeklimaet medtænkes ved renoveringer, idet det nyeste bygningsregulativ er gældende. De skoler, der har problemer med dårligt indeklima, er skoler, som endnu ikke er renoveret. Her lever cirka halvdelen af skolerne ifølge Masseeksperimenterne ikke op til kravene med hensyn til CO2.

Enhedslisten støtter forslaget trods denne svaghed, da en indeklimaplan lavet i samarbejde med KL vil medvirke til at øge opmærksomheden på det dårlige indeklima.

Siden 1. behandling af forslaget har en undersøgelse på Aarhus Universitet vist, at indlæringseffekten vil øges med 7 pct., hvis skoleleverne udsættes for en luftkvalitet, der overholder de nugældende regler.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) fmd. Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Jens Ejner Christensen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.