Dette forslag er fra folketingssamlingen 2012-13 og er derfor afsluttet både i Folketinget og på Parlamentet.dk.

B 89: Udlændinge i Danmark skal arbejde på danske løn- og ansættelsesvilkår (Forslag til folketingsbeslutning om, at udlændinge i Danmark skal arbejde på danske løn- og ansættelsesvilkår.)

B 89: Udlændinges løn- og ansættelsesvilkår

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 89

Fremsat af: Bent Bøgsted (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 02.04.2013

Samling: 2012-13

Ministerium: Beskæftigelsesministeriet

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget (BEU)

B 89 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at udlændinge, der tager arbejde i Danmark, gør det på almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne mener, at arbejde, der udføres i Danmark, skal ske på helt almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår. Det gælder ikke mindst for udlændinge, der udfører arbejde i Danmark.

Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Efter udvidelsen af EU i 2004 begyndte folk fra de nye medlemslande at komme til de vesteuropæiske lande for at søge arbejde, og Danmark blev også mål for den nye arbejdskraft. I begyndelsen søgte og fik disse beskæftigelse inden for landbrug og gartnerier, i byggeriet og i industrivirksomheder med fremstilling af varer. Østeuropæere har primært taget ufaglærte job.

Finanskrisen fra 2008 og frem har betydet, at mange arbejdspladser er forsvundet ud af Danmark. Der er i mange tilfælde tale om arbejdspladser, som tidligere blev besat af danske ufaglærte industriarbejdere, og disse arbejdspladser er nu flyttet til lande, hvor lønomkostningerne er på et helt andet og lavere niveau, end de er i Danmark. Udflytningen og dermed tabet af disse arbejdspladser er en del af forklaringen på, at arbejdsløsheden er steget til 160.000 personer.

De østeuropæiske arbejdere er ikke i samme grad som danske arbejdere blevet ramt af finanskrisens følgevirkninger. Tværtimod er antallet af østeuropæere i arbejde i Danmark steget under finanskrisen. Morgenavisen Jyllands-Posten har trukket tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database, der viser, at der i tredje kvartal af 2012 var 47.459 beskæftigede fra de ti østeuropæiske lande. »Østeuropæerne tager ikke kun jobbene midlertidigt, men bliver i Danmark, for flere end hver tredje – 17.763 personer – er blevet registreret med dansk bopæl og cpr-nummer til brug for skattebetaling helt tilbage i 2008 eller tidligere. Det vil sige, at de kom til landet for at arbejde, da det var højkonjunktur, og stadig bor her«. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, den 7. februar 2013 i artiklen »Østeuropæerne er kommet for at blive«.

Der er altså tale om, at vi i Danmark både har mistet mange arbejdspladser, og at danske lønmodtagere er udsat for konkurrence på ulige vilkår.

Er østeuropæisk arbejdskraft et problem?

Det er ikke nødvendigvis et problem, at der er udenlandsk arbejdskraft i Danmark, for der kan være tale om arbejdskraft, der er mangel på i Danmark. Det kan f.eks. være læger, it-eksperter m.fl. Typisk vil der være tale om faglært arbejdskraft eller personer med en længere videregående uddannelse.

Det er heller ikke et problem, at der er udenlandsk arbejdskraft i Danmark, der er beskæftiget i fag, der er i konkurrence med dansk arbejdskraft i tilsvarende job. Det kan f.eks. være job inden for byggeriet, landbruget og gartnerier, hvor den udenlandske arbejdskraft i kraft af flid, mødestabilitet og laveste løn på overenskomsten foretrækkes af danske arbejdsgivere.

Men det er et problem, hvis den udenlandske arbejdskraft tager arbejde i Danmark på løn- og ansættelsesvilkår, der ikke er almindelige, hvis arbejdet udføres på vilkår, der går under overenskomsten, eller hvis lønnen nok lige holder overenskomsten, men hvis der f.eks. ikke betales for overarbejde, feriepenge m.v. Helt galt og ulovligt er det, hvis arbejdet udføres uden ansættelseskontrakter og på ulige løn- og ansættelsesvilkår, eller i tilfælde, hvor den udenlandske arbejdskraft er direkte illegal, og hvor lønnen afregnes sort.

Udenlandske arbejdere skal arbejde på ordentlige vilkår

Det er indlysende, at udlændinge, der tager arbejde i Danmark, skal arbejde på løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige på det danske arbejdsmarked. Det vil sige, at arbejdet skal udføres på de vilkår, som overenskomsten tilsiger, eller, hvis der ikke er overenskomst, så på vilkår, der er overenskomstlignende.

I mange ansættelsesforhold er der ikke nogen problemer.

Men i visse brancher er der åbenlyst problemer. I landbruget, i gartnerierne og i byggeriet er der set arbejdsforhold, der ikke er sædvanlige for det danske arbejdsmarked.

Området kan være ganske vanskeligt at føre kontrol med. Det kan være i tilfælde, hvor en dansk entreprenør hyrer f.eks. en polsk entreprenør til at udføre arbejdet, der igen hyrer andre polske underentreprenører til at udføre dele af arbejdet.

I andre tilfælde kan der være tale om, at arbejdsgiveren kun gennem løndumping kan få arbejdet til at løbe rundt og der derfor ligger en ond vilje bag underbetalingen.

En samfundsmæssig opgave

Det er en fælles samfundsinteresse at sikre, at løn- og ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked er i orden, hvad enten det er danske eller udenlandske arbejdere, der udfører arbejdet.

Folketinget tager i disse år en række investeringsinitiativer med bl.a. det formål at stimulere beskæftigelsen, og det er derfor ærgerligt at se, at en række at disse opgaver går til udenlandske firmaer, der i høj grad beskæftiger arbejdskraft fra eget land, og specielt hvis der kan være tvivl om, hvorvidt arbejdet udføres på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.

Det er direkte konkurrenceforvridende, hvis arbejdsopgaverne går til udenlandske firmaer, fordi et væsentligt element i tilbudsgivningen bygger på løn- og ansættelsesvilkår, der ikke afspejler det danske arbejdsmarked, med andre ord, at det udenlandske firma har vundet opgaven på ulige konkurrencevilkår.

Hvad kan der gøres?

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at sikre, at udlændinge, der tager arbejde i Danmark, gør det på almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår.

Forslagsstillerne foreslår følgende:

– Regeringen skal arbejde for, at man ikke kan tage arbejde i Danmark, før der er blevet mindre lønforskel imellem Østeuropa og Danmark.

– Desuden skal der arbejdes for, at man skal søge arbejde fra sit hjemland. Det betyder, at man skal kunne fremlægge en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at ansættelsen sker på løn- og arbejdsvilkår, der er i overensstemmelse med danske forhold, således at man ikke kan starte arbejde i Danmark, førend disse forhold er i orden.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
02.04.13
1. behandling
23.05.13
2. behandling
04.06.13

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
02.04.13
Afstemning start
21.05.13
Afstemning slut
03.06.13

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?