Tak for det. Venstre støtter, at der finder en kapitaludvidelse sted til DONG, og dermed afviser vi også beslutningsforslaget – for at tage konklusionen først.

Der er jo ikke tvivl om, at DONG som følge af en meget aggressiv investeringsprofil har fået skabt sig nogle problemer, og derfor er DONG jo grundlæggende i en situation, hvor selskabet er nødlidende og har brug for penge. Vi har fra starten støttet, at regeringen afsøgte mulighederne for at rejse privat kapital, fordi vi anså alternativerne for være dårligere – alternativer, som enten ville være, at skatteyderne skulle til lommerne, eller at man skulle til at frasælge dele af virksomheden, som ikke var modne til salg, og det ville dermed ikke være en fornuftig varetagelse af statens aktiver.

Vi har tillid til, at den aftale, der behandles her, er den bedst mulige, der kunne forhandles med de forskellige aktører, der havde interesse i at investere i DONG. Vi finder det ikke bemærkelsesværdigt, at private investorer ønsker noget sikkerhed for at skyde penge i en virksomhed, som politikere kan gå ind og påvirke i den retning, et bestemt flertal nu måtte mene. Det ville jeg sandelig også med mit kendskab til politikere have bedt om nogle garanti mod.

Derfor tror vi på, at det, at der nu både kommer viden og penge, er garanten for, at DONG fremover vil blive drevet 100 pct. kommercielt og med et klart sigte om at gøre selskabet så værdifuldt som muligt, når selskabet skal børsintroduceres, og hvor planen er, at det skal ske i 2017. Så en anden grund til, at Venstre støtter beslutningen, er, at der også ligger en plan og en hensigt om at børsintroducere DONG, sådan at man også på den måde kan få klarlagt, hvad værdien af DONG er. Det vil selvfølgelig også være i de nye investorers interesse, at deres ejerandele vil være så meget værd som muligt, når vi når frem til 2017.

I forhold til en børsintroduktion synes Venstre, at det er en god idé, at staten bevarer aktiemajoriteten for de dele af DONG's virksomhed, som er vitale infrastrukturer. Men dermed siger vi også, at det, finansministeren understregede flere gange, nemlig at DONG bygger og investerer i havvindmølleparker, ser vi sådan set ikke som en vital infrastruktur. Så måtte man overveje at splitte selskabet op, ville der sådan set kunne være god idé i, at nogle af de dele blev afhændet 100 pct., for der ser vi ingen grund til, at de danske skatteydere er ejere af et selskab, der bygger vindmøller.

Mange tak. Da Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen, ikke kan være til stede her i dag, skal jeg fremføre Dansk Folkepartis holdning til B 30.

Dansk Folkeparti er enig med Enhedslisten i, at DONG er et selskab, som har stor betydning for det danske samfund. Vi mener ligeledes, at der er tiltag i aktstykke 37, som giver anledning til yderligere belysning, og vi har derfor også stillet nogle spørgsmål i Finansudvalget til aktstykke 37.

Dansk Folkeparti er dog af den opfattelse, at kapitaltilførslen skal komme udefra, og Dansk Folkeparti er ligeledes enig i, at DONG på længere sigt skal børsnoteres. Dermed er vi uenige i præmissen, kan man sige, for Enhedslistens fremsættelse af beslutningsforslaget her, B 30, som jo går ud på at trække aktstykke 37, og jeg skal derfor sige, at Dansk Folkeparti er imod beslutningsforslag nr. B 30, som vi behandler her.

I starten af året fremlagde DONG Energy som bekendt en handlingsplan, der skal sikre fortsat vækst for koncernen. For at kunne realisere det har der været behov for at sikre koncernen mere kapital. Det er der nu fundet en løsning på, så vi også kan sikre et stærkt DONG i de kommende år. DONG Energy er de bedste i verden til at sætte vindmølleparker op på havet, og den position ønsker regeringen og SF selskabet skal bevare. Det er ikke bare godt for Danmark, men også for klimaet. Hensynet til klimaet er afgørende for SF, og derfor er det også afgørende, at DONG Energy fortsat sikres som en altafgørende aktør, når det gælder en fortsat udbygning af havvindmølleparker og en konkurrencedygtighed inden for området.

Med den ekstra kapitaludvidelse, der nu finder sted, ejer staten fortsat 60 pct. af DONG, og samtidig er nogle af de nye investorer også danske ATP og PFA, som tilsammen vil komme til at eje 7 pct. af energiselskabet. Investeringsbanken Goldman Sachs vil så få en ejerandel på 19 pct. På den måde er der fundet en balanceret løsning med forskellige aktører som en del af ejerkredsen. Selvfølgelig er det helt, helt afgørende, at staten fortsat har aktiemajoriteten. Når der skal investeres så mange penge i en koncern, som tilfældet er her, er det en naturlig konsekvens, at der også følger nogle betingelser med fra investorernes side, indflydelse på forretningen og sikkerhed for sine penge.

Noget af det afgørende i forhold til markedsudvidelsen er selvfølgelig også værdisætningen af DONG. Vi må erkende, at finanskrisen har også haft betydning for værdien af DONG Energy, som finansministeren også var inde på, og derfor er den markedsværdi, vi ser i dag, formentlig ikke på niveau med, hvad den var før krisen. Med de bemærkninger kan SF ikke tilslutte sig beslutningsforslaget.

Jeg tager nok ikke meget fejl, når jeg påstår, at det liberale princip er, at hvis man vil have en fortjeneste, så må man også tage risikoen. Mon ikke, jeg har lidt forstand på det trods mit skæve udgangspunkt?

Jeg vil sige, at jeg er glad for, at vi har haft debatten. I virkeligheden viser det her jo lidt om nogle store svagheder i det danske demokrati. For det her drejer sig om udviklingen af DONG, som har fået meget større betydning – det er en større virksomhed – for Danmarks klimapolitik og i det hele taget afgørende betydning for, om vi kan opfylde f.eks. vores mål om reduktion af CO 2 . DONG's udvikling har i rigtig mange år efterhånden være afklaret bag lukkede døre i en forligskreds, som er årtier gammel, i hvert fald et årti eller mere, hvor nogle partier på et eller andet tidspunkt har sat sig sammen og sagt: Nu vil vi bestemme over DONG, og så har man i denne lukkede kreds hver eneste gang taget stilling til alt lige fra virksomhedens udvikling til fyring af en direktør, og det er sket bag lukkede døre.

Således også med det forlig, vi diskuterer i dag. Det er besluttet bag lukkede døre. Jeg håber, at vi kan få finansministeren til at opklare nogle af de spørgsmål, jeg stillede undervejs, f.eks.: Har man i forligskredsen diskuteret Goldman Sachs som en egnet investor? Har der været noget spørgsmålstegn ved det overhovedet? Har man diskuteret, om man skulle have en alternativ finansiering i stedet for at inddrage Goldman Sachs? Altså sådan nogle helt elementære ting, som jeg da håber har været debatteret i forligskredsen, for det er jo ganske afgørende. Har man i forligskredsen diskuteret, om det er en god idé, at man ved at lave en aktieudvidelse på den måde, som det sker her, i virkeligheden fjerner statens mulighed for at lede DONG? Det er ganske elementære spørgsmål, men jeg kunne ikke få svar. Enten var ordføreren her ikke, eller også havde ordføreren ikke deltaget i forhandlingerne. Jeg har ikke kunnet få svar på, om man har diskuteret de meget væsentlige ting.

Men i hvert fald vil jeg sige, at den lukkede proces, som der var lagt op via forligskredsen og i Finansudvalget, har vi så fået åbnet lidt op i dag. Vi har fået debatten her i Folketingssalen, fordi der heldigvis er et parti, der ikke er medlem af forligskredsen og derfor ikke har solgt sin sjæl på forhånd, men har haft muligheden for her at rejse diskussionen.

Så vil jeg sige, at jeg synes, det er underligt, at vi ikke i diskussionen har haft mere fokus på – og man kan godt sige, at det er en fejl, der er sket for flere år siden, det tror jeg sådan set er rigtigt – at DONG skal ledes kommercielt. Jeg synes ikke, at DONG skal ledes ud fra, hvad der giver underskud eller noget andet, som man prøver at påstå om socialister. Jeg går ud fra, at man skal lede DONG ud fra, hvad der er samfundsmæssigt nyttigt i forhold til forbrugerinteresser, i forhold til klimaet, i forhold til miljøet. Det synes jeg er helt legitime krav. De påfører jo i forvejen samfundet en masse udgifter gennem afgifter og alt muligt andet, som Liberal Alliance normalt er imod. Her kunne vi altså faktisk klare meget store dele af vores klimaudfordring ved at styre DONG på en fornuftig måde. Og det er jo det, der er problemet, nemlig at i samme sekund, man går på Børsen, og i samme sekund, man har inviteret Goldman Sachs indenfor, bliver DONG ikke ledet og kan ikke ledes efter, hvad der er bedst for klimaet, hvad er bedst for forbrugerne, men kun efter, hvad der er bedst for bundlinjen, for fortjenesten i DONG. Og det er jo den store skandale, at det ikke vækker større debat, og at det ikke giver anledning til større problemer, som man kan tage fat i i sådan en diskussion, som vi har i øjeblikket.

Det at man nu satser på mest mulig profit, at man nu satser på eller rettere sagt accepterer, at en af de førende profitjægere her i verden, Goldman Sachs, får vetoret over væsentlige dele af DONG's udvikling, er et ganske alvorligt problem. Goldman Sachs er hovedansvarlig for den måde, finanskrisen udviklede sig på. De spekulerer i dag i råvarer kun med det formål at gavne dem, der har aktier i Goldman Sachs til stor skade for det amerikanske samfund, for de amerikanske virksomheder.

Nu kan jeg se, at hr. Peter Christensen er gået, og det kan der være gode grunde til. Men når vi så oven i købet hører hr. Peter Christensen sige, at Venstre ikke lige har studeret Goldman Sachs' nyere historie, så o.k., det er da også helt i orden. Men man har bare accepteret, at Goldman Sachs skal have vetoret over DONG. Skulle man måske så ikke lige have studeret den virksomhed en anelse? Det gør enhver normal investor. Enhver bestyrelse for et selskab, der overvejer at sælge aktier, kigger da på køberens validitet, på, hvad køberen vil med de aktier. Men jeg kan forstå, at Venstre ikke lige har sat sig ind i, hvad Goldman Sachs er for en virksomhed. Det er da også ganske sørgeligt.

Risiko? Ja, der er sagt noget om, at de nok pådrager sig en vældig risiko. Så kan man læse på en ikkesocialistisk hjemmeside på nettet, der hedder EnergiWatch, at der f.eks. er en kreditanalytiker fra Merrill Lynch, altså et af de andre store investeringsselskaber og dem, der er med til at vurdere alle muliges kreditværdighed, som siger, at den forudsætning, som lægges ind i kreditvurderingen, nemlig at DONG skulle miste al værdi fra dag til dag, er ikkeeksisterende. Der er ikke nogen risiko. Det samme siger analytikere fra Jyske Bank og fra Sydbank: Der er ikke nogen risiko.

Det vil sige, at den aftale, der ligger nu, betyder, at hvis ikke Goldman Sachs er tilfreds med udviklingen, kan de sælge aktierne tilbage til den værdi, de har købt dem til, plus at de får en rentebetaling for resten af indskuddet. Altså, det er derfor, jeg siger, at der er en statsgaranteret profit, og det, jeg synes er så underligt, er, at man har indført, at der er en statsgaranteret profit, uden at f.eks. Goldman Sachs skal have nogen reel risiko. Og det er altså aktieanalytikere, der er enige med os i den vurdering.

Så er der det med vetoretten, det har jeg nævnt.

Så er der spørgsmålet om, om man ikke kunne skaffe kapital på anden måde. Havde det ikke alt andet lige været billigere at udstede nogle statsobligationer til en rente på 1-2 pct. og bruge de penge til at putte ind i DONG? Det var da billigere end den forrentning, som man regner med at Goldman Sachs beregner sig.

Vi har hørt en fra SYD ENERGI [nu: SE], der også overvejer at investere i DONG, snakke om at få et tocifret procentbeløb i forrentning. Så havde det da vist været ikke bare lidt, men meget billigere, hvis staten selv havde fundet det kapitalindskud. Og hvis det så går, som man håber, nemlig at kursværdien i DONG, hvis det skulle blive børsnoteret, vokser, så havde staten fået andel i kursgevinsten, i modsætning til at det er private selskaber, der får det. Det er også underligt, hvis ikke det er diskuteret ordentligt igennem.

Så må jeg sige om incitamentsstrukturen, som man også har lagt ind, at det er helt ufatteligt. Der er en beregning i dag i Jyllands-Posten på, at det måske kan koste ½ mia. kr., at ledelse og ansatte i DONG skal have sådan et aktieoptionsprogram. Ikke alene er det svineri med skatteydernes penge, men det er også fuldstændig blindt over for, hvad det var, der var med til at skabe finanskrisen. Det var nemlig, at man gav ledelsen i bankerne incitamentsprogrammer, så de kun tænkte på, om kurserne på de aktier, de havde eller kunne få, ville stige. Det var deres eneste interesse i at lede virksomheden, og derfor gik det så frygtelig galt i forskellige banker rundtomkring i Danmark.

Nu indfører man samme princip, nemlig at ledelsen i DONG skal styre virksomheden, ud fra hvad der gavner kursen og fortjenesten og indtjeningen og til og med jo på kort sigt, fordi det ligger i programmernes natur, at det er inden for en afgrænset periode, man skal have præsteret en kursstigning. Det er der, man får sin belønning, og så er man ligeglad med, hvad der sker dagen efter. Det er en aldeles usund ledelsespolitik at lægge ind under DONG, og jeg forstår heller ikke, at man er gået med til det.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti også lidt har fortrudt det – på samme måde, som man har fortrudt det med vetoretten. Men helt ærligt – og det er ikke for at være politisk drillende – det er lidt sent at komme med en bekymring, dagen efter man har indgået en aftale. Og så står man også heroppe og siger, at selvfølgelig står man ved aftalen. Så al den bekymring, man ligesom har givet udtryk for også i dagspressen, er bare det rene skuespil.

Men altså, Enhedslisten vil selvfølgelig arbejde videre med det her. Vi har stillet en lang række spørgsmål til finansministeren, som man ikke har kunnet nå at svare på til i dag, og det er så også o.k. Så får vi svarene en af de nærmeste dage, og så borer vi selvfølgelig videre i denne mildt sagt usædvanlige historie. Og der vil jeg sige: Vi står altså ikke alene med det. Det var ikke bare det rene pjat, jeg sagde undervejs. Jeg har ikke hørt en eneste ekspert fra finansverdenen, fra energiverdenen, fra nogle af de steder, hvor man ikke direkte enten er politiker eller blandt dem, der nu skal til at købe aktier i DONG, der har rost den her struktur, ikke en eneste. Tværtom, der er masser af kritik, og derfor er der også meget at komme tilbage til.