Forslagsstillerne har i dag fremsat et forslag til folketingsbeslutning om at sikre en gebyrfri bankkonto til alle danskere, inklusive dem, der modtager overførsler fra det offentlige. Der har i begyndelsen af året været en større debat i Danmark, om dette område skulle være reguleret eller ureguleret, og i dag må man alt andet lige sige, at det jo meget nemt kan give sådan en pseudodiskussion, al den stund at et kommende EU-direktiv jo vil pålægge os på sigt i dansk lovgivning at skulle tage stilling til netop gebyrspørgsmålet. Kommissionen fremlagde forslaget i sidste uge, og den del af direktivforslaget, der omhandler gebyrer, bygger jo på et kompromis, der er bredt funderet i Europa-Parlamentet.

Da debatten i Danmark var på sit højeste, nedsatte ministeren, som hun fint allerede har redegjort for, en arbejdsgruppe, ikke mindst set i lyset af den henstilling, som Finansrådet kom med til sine medlemmer den 13. september 2010. Grundlæggende er det arbejde fornuftigt, men endnu ikke afsluttet, og derfor afventer Socialdemokraterne også det arbejde, ministeren har igangsat, og som bl.a. tager højde også for den kommende EU-regulering, sådan at vi ikke til den tid skal til at tage stilling til spørgsmålet igen. Som bekendt skal udvalget gøre sig overvejelser om, hvordan man sikrer, at alle danskere får adgang til en basal bankkonto på fair og rimelige vilkår.

For Socialdemokraterne er det helt centralt, at danske forbrugere kan forstå og gennemskue deres pengeinstituts ydelser, og derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at der er gennemsigtighed med de danske pengeinstitutter generelt set, for gennemsigtighed giver den enkelte forbruger mulighed for at vælge det pengeinstitut, hvis vilkår og prispolitik stemmer bedst overens med forbrugerens egne ønsker og behov. Der må jeg bare minde om, at der jo er pengeinstitutter i dag, der markedsfører sig specifikt på, at de netop har basale funktioner gebyrfrit. Det er bl.a. derfor, at de danske pengeinstitutter i dag er forpligtet til at oplyse om størrelsen på samtlige gebyrer, de opkræver på deres forskellige konti.

Der var for nylig en undersøgelse – den var ikke specielt videnskabelig, men den var der dog – i bladet metroXpress, som desværre viste, at ikke alle banker har styr på, at man ikke uden saglig begrundelse kan afvise en kunde, der ønsker en basal konto. Der var tale om en ret begrænset undersøgelse, det erkender jeg gerne, hvor man brugte det her mystery shopping-princip, og det var kun i 10 filialer af danske banker, men resultatet var dog meget markant, og derfor er der også al mulig grund til, at Finanstilsynet har oprettet en hotline, hvor jeg kan konstatere der alligevel kommer et sted mellem to og fire henvendelser om dagen, og det tyder i hvert fald også på, at der også på dette punkt er behov for at have en konstant oplysningsindsats.

Et andet vigtigt element i en sund banksektor er, at der er konkurrence mellem de danske pengeinstitutter, for en sund konkurrence er med til at holde institutterne til ilden og holde fokus på at levere netop det, forbrugerne efterspørger, til gavn for hver enkelt. Konkurrence mellem pengeinstitutterne kan tilskyndes på forskellige måder. En af dem er at forbedre forbrugernes mulighed for at sammenligne ydelser på tværs af institutter, og det er netop derfor, ministeren har lavet en aftale med Finansrådet om, at danske pengeinstitutter fremadrettet skal indberette sammenlignelige oplysninger om, hvad det koster at have adgang til en basal indlånskonto i deres pengeinstitut. Oplysningerne vil være tilgængelige, som det er oplyst, på en hjemmeside, der forventes klar efter sommerferien.

Sidst vil jeg blot pointere, at jeg er helt tryg ved, at de danske forbrugere nok skal finde det pengeinstitut, der passer bedst til netop deres behov, og ikke mindst at de forlader dem, som ikke gør. Det mener jeg den seneste tids kundeflugt væk fra et meget stort dansk pengeinstitut, der har gjort sig meget bemærket med en uforståelig reklamekampagne, er et ganske udmærket eksempel på. Med henvisning til den nedsatte arbejdsgruppe kan Socialdemokraterne ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, og jeg skal hilse fra ordføreren for SF, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, og meddele, at SF heller ikke kan støtte forslaget.

Radikale Venstre kan ikke leve med, at folk ikke kan få en konto i en bank. Vi kan heller ikke leve med, at prisen for at have en konto bliver for dyr. Derfor har vi en såkaldt god skik-bekendtgørelse, som også erhvervs- og vækstministeren redegjorde for. Den sikrer først og fremmest, at folk har ret til at få en konto i et pengeinstitut, og derfor kan en bank ikke nægte borgere at få en konto i pengeinstituttet. Det synes vi er vigtigt. Bankerne er dog ikke forpligtet til at tilbyde en konto gratis, da de har nogle omkostninger ved at have en konto. Men det er ikke ensbetydende med, at vi synes, det er i orden, at banken tager en hvilken som helst pris for at tilbyde en konto.

Derfor er regeringen med erhvervs- og vækstministeren i spidsen i gang med at lave en aftale om regler med sektoren for, hvad der er rimeligt at tage i pris for at have en konto, og hvad der i øvrigt er rimelige vilkår.

Banker er private virksomheder, og derfor tager de selvfølgelig penge for de ydelser, de leverer. Det er ikke gratis at drive dankortet eller at stille en konto til rådighed; der er en række omkostninger forbundet med det. Derfor er der nogle banker, der tager en pris, mens andre banker har valgt ikke at tage nogen pris og alligevel levere gratis. Det er op til bankerne selv at finde ud af, hvilket produkt de vil tilbyde, og hvordan de vil konkurrere med deres konkurrenter. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi herindefra i den her bekendtgørelse får fundet ud af, hvad der er rimelige og fair vilkår for bankerne at tilbyde kunderne.

Jeg vil også benytte lejligheden til at opfordre danskerne til at udfordre bankerne. Som jeg sagde før, er der i dag banker, der har valgt ikke at tage noget gebyr, men der er også banker, der har valgt at tage et gebyr. Vi ved også, at mange danskere kan spare titusinder af kroner om året på deres boliglån og deres andre lån, hvis de ser sig for. Det er også stor forskel på service i bankerne, f.eks. med hensyn til hvor mange filialer de har.

Danskerne er generelt rigtig gode til at finde ud af, hvor man kan spare penge, bare ikke når det kommer til bankydelser. Derfor vil jeg opfordre danskerne til at sætte sig ind i deres lån og at sætte sig ind i, hvad for en bank de har, og at sætte sig ind i, hvad det koster i de forskellige pengeinstitutter, og hvilken service man kan få tilbudt.

Regeringen vil gerne sikre, at folk har ret til at få en konto, og at den skal gives på rimelige vilkår. Det sikrer vi i dialog og aftaler med sektoren selv i den her god skik-bekendtgørelse.

Men vi kan ikke støtte Enhedslistens forslag i dag.

Vi skal være opmærksom på, at staten har vedtaget, at man skal have en konto. Nu får vi så at vide, at det måske kan modificeres, og det kigger vi på, men i udgangspunktet skal man have en konto for at få udbetalt de ydelser, man har ret til. Hvis man skal have en konto, hvor der er gebyr, så er det jo en særskat, og grunden til, at vi overhovedet har rejst den her debat, er, at dem, der har allerfærrest penge, skal betale for at få den ydelse, de har ret til, udbetalt i modsætning til millionærerne, som har så mange forretninger kørende med deres bank, at de altid får de her konti gebyrfri. Det, der jo er helt mærkeligt i det, er, at de rigeste slipper, og at de fattigste skal betale. Det forfølger vi nærmere i udvalgsarbejdet i forlængelse af det, som erhvervs- og vækstministeren sagde.

Jeg har jo lagt mærke til – og det synes jeg er rigtig godt – at alle på nær en her i debatten har sagt, at man skal have ret til at få udbetalt sine penge gratis. Sådan har jeg forstået diskussionen, og jeg går også ud fra, at det er sådan. Dansk Folkeparti var jo ved at tage pusten fuldstændig fra mig, da de sagde, at om ikke andet kunne Nationalbanken gøre det. Det synes jeg var ren Enhedslistepolitik, at man skulle kunne gøre sådan. At Liberal Alliances så ikke har samme synspunkt, kan skyldes Liberal Alliance ideologi. Det ville være ufint at påstå, at det kunne være på grund af en særlig forbindelse til en bestemt bank. Det tror jeg ikke det er. Jeg tror, at det er ideologien, der er det bærende i Liberal Alliances holdning i den her sag.

Må jeg så ikke sige i forbindelse med diskussionen, hvor der er så mange, der har sagt, at det er godt med konkurrence mellem bankerne, at man bare skal være opmærksom på, at her går konkurrencen jo ud på at undgå de her kunder. Altså, de kunder, der kun har brug for have en konto for at få deres penge sat ind og for at kunne hæve dem, men som ikke har noget lån, som de betaler renter af, og som ikke har andre aktiviteter og ikke køber aktier eller gør alt mulig andet, som banken tjener penge og fede gebyrer på, er der jo ingen banker der vil have. Så konkurrencen er helt modsat af det, der ligesom har lydt i debatten, nemlig at det er godt, at der er en sund konkurrence mellem bankerne. Her er det i virkeligheden en ganske usund konkurrence.

Vi så også, at der var en opgørelse i en avis om, at det var ti banker, der tilbød gebyrfri konti. Ti er for det første ikke mange, og for det andet sagde de jo også: Det må I helst ikke skrive, for hvis I skriver det, så kommer alle jo rendende her, og det har vi ikke lyst til. Så det er en problemstilling, der skal løses, og den kan bestemt ikke løses bare ved at henvise til konkurrence mellem bankerne.

Der er adskillige gange henvist til Finansrådet. Finansrådet er dem, der har sådan et fint navn, og nogle tror, at det er en officiel organisation. Det er bare en brancheorganisation for bankerne, som altid varetager Danske Banks og Nordeas interesser, slet ikke de andre bankers, kun de to store bankers interesser. Sådan er det. Finansrådet har lavet en henstilling, det er jeg med på, men der er jo stor forskel på en henstilling og en ret. Derfor er det nødvendigt at pege på, at alle skal have ret til en gebyrfri udbetaling af deres ydelser.

Jeg har nogle gange i debatten spurgt til, hvordan det så sikres, at folk kan få deres penge udbetalt pr. check eller kontant. Det er nok bare heller ikke det, der en god løsning. Jeg har forstået, at det med at få en check nu om dage ikke er så enkelt. Jeg har selv nogle gange fået et honorar på en check, og jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal gøre ved checken. Det kan lykkes, men man skal stadig væk have en konto for at kunne hæve pengene. Ellers kan man jo ikke hæve sin check. Det kan da godt være, at man stadig væk kan gå ind i nogle butikker og skrive på bagsiden af checken og få pengene udbetalt, men jeg tror det altså ikke. Jeg tror, at man er nødt til at have en konto for at kunne få sine penge udbetalt på en check, også selv om det er en check, der kan bruges i en butik.

Udbetaling i kontanter er der nogle der bruger, og en af de ting, vi støtter, er at lade kommunerne udbetale pengene kontant. Så er vi fri for alt det her, og så kan folk råde over deres penge, som de har brug for og har lyst til. Men lad os da kigge på det. Det, der er essensen i det her forslag, er, at man skal have ret til at få udbetalt sine penge uden gebyr. Lad mig så sige, at selvfølgelig ligger der også i det her, at vi meget gerne vil have en samfundsejet bank af en eller anden art. Det er jo ikke sådan, at vi går og skjuler vores hensigter og mål, og det er der også et par stykker i debatten der har lagt mærke til. Vi synes også, at bankernes gebyrpolitik simpelt hen bare har taget overhånd, og at det her er et godt eksempel på, at nu går det alligevel for vidt.

Lad mig så sige, at nu har jeg jo via en forening en aktie i Danske Bank, men det er ikke derfor, at jeg nu forsvarer dem lidt. I virkeligheden er Danske Bank vel den sidste af de store banker, der har indført gebyrer, men de var også den her gang bare så fuldstændig klodsede i deres kommunikation, at alle troede, at det var noget nyt, de havde fundet på, og at andre så gjorde det bagefter. Det er nærmest modsat, men det er jo Danske Banks problem. Det behøver jeg jo ikke at hjælpe dem med.