Skulle vi så egentlig ikke starte et andet sted og lade mig svare på, hvilken tidsramme jeg ser at man kan påbegynde sådan en evaluering inden for. Jeg forestiller mig, at det kan være inden for 1 til 2 år, så det er jo ikke alverden. Og for mig handler det altså om, at jeg er fuldstændig sikker på, at vi får behov for en sådan evaluering, men jeg vil gerne have den i sin helhed. Og derfor er det her ikke en af de der sædvanlige udskydelsesmanøvrer og lige om lidt og sådan noget. Jeg er enig i behovet. Men det giver bare ikke mening, at myndighederne er i gang med at implementere en hel masse ting lige nu som følge af terrorangrebet i februar i fjor plus det, vi har set i Paris, og vi så oven i købet skal iværksætte en evaluering af noget gammelt noget. Det vil under alle omstændigheder ske. Så vi vil gerne have det ind i en ramme. Det er argumentet, og så kan man lide det eller ej, men det er i hvert fald det, der ligger i det.

Jeg tror, at hvis man gik 100 år tilbage, ville folk synes, vi var retssikkerhedsmæssigt utrolig blødsødne i vore dage, så de der tidsrammer, man vælger for hvornår, kan man jo altid tage. Jeg synes, der er en god og bred diskussion om retssikkerhed i det her forum i Folketinget, og det er måske det, man lidt glemmer, når vi diskuterer de her ting. Jeg synes, evalueringer er vigtige, men jeg synes altså også, at det her levende forum, hvor hvert parti har sit bidrag til det her, er meget, meget vigtigt i tilrettelæggelsen af vores arbejde. Den balance synes jeg er ansvarlig. Det, jeg kan sige, er, at der – i hvert fald så længe jeg har noget at skulle have sagt – inden for den tidsperiode, jeg har skitseret, kommer til at være en eller en form for evaluering, og vi må jo se, hvad det bliver for en.

Jeg synes sådan set, tanken bag det udvalg, der blev nedsat af den tidligere regering, var glimrende. Jeg vil meget gerne også diskutere formen med Folketinget. Som jeg vist sagde til hr. Søren Søndergaard, deltager jeg ikke altid i snakken om, at tidens løsen er uvildighed og atter uvildighed. Det kan ofte være en fordel, at det er myndigheder med kendskab til tingene, som undersøger dem. Da jeg var i opposition og en del mennesker ønskede en uafhængig undersøgelse af Udenrigsministeriet, var jeg fuldt tilfreds med den måde, man valgte at håndtere det på. Men jeg drøfter det gerne med Folketingets partier, når vi når dertil. Summa summarum er jeg i hvert fald meget optaget af retssikkerhedsspørgsmål og af, hvordan de her ting bliver grebet an. Derfor vil det være en central bestanddel af det arbejde, som skal gennemføres.

Med beslutningsforslaget ønsker Det Radikale Venstre etableringen af en retssikkerhedskommission, der skal forsøge at finde balancen mellem borgernes retssikkerhed på den ene side og terrorbekæmpelse på den anden.

Der har jo været en rivende udvikling på det her område igennem det seneste årti, formentlig siden 2001. I Dansk Folkeparti har vi bakket op om samtlige af de tiltag, der har været, for at bekæmpe terror, for at gøre danskerne tryggere, for at gøre vores institutioner mere sikre – det står vi fuldstændig ved. Det er en udvikling, der kun har gået én vej.

Jeg kan også på partiets vegne afvise det beslutningsforslag, der er lagt frem her i dag. Det kommer vi i Dansk Folkeparti ikke til at støtte. Det er vores helt klare indtryk, at den debat, der skal være i forhold til terrorbekæmpelse på den ene side og retssikkerhed på den anden, er en løbende debat, vi bliver nødt til at tage i Folketingssalen. Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at vores holdning er, at vi mener, at man sagtens kan gå længere, end vi gør i dag, i forhold til at beskytte mod terror. Det har også været en af begrundelserne for, at vi har været utilfredse med, at regeringen har valgt at skubbe hele det arbejde, der har været med sessionenslogning til efter sommerferien, for vi har egentlig et ønske om at gøre danskerne trygge og gøre det svært for terroristerne.

Det er også derfor, at vi i den her omgang ikke kommer til at støtte forslaget.

Tak. Den her diskussion er i virkeligheden ikke af ny dato. Jeg havde det held, eller hvad man skal kalde det, at sidde i Folketinget omkring den 11. september 2001, også i årene forud og i årene efter. Og det, der var lidt interessant der, var jo, at der i årene op til den 11. september 2001 blev fremlagt en lang række forslag, der som regel blev skudt ned, om øget overvågning osv. Og da der så skete det, der skete den 11. september, så lykkedes det den daværende socialdemokratisk-radikale regering i løbet af ingen tid, fordi den blev væltet ved valget i november, at lave et meget omfattende lovforslag om overvågning, som så blev ført frem i Folketinget.

Vi, der sad i Folketinget dengang, sagde: Skal vi ikke ligesom prøve at se det lidt grundigere efter, f.eks. lave nogle klausuler om, at det skal evalueres efter en vis periode – og vi blev jo nærmest fremstillet som terroristallierede eller landsforrædere. Det var ikke god tone, for nu havde man en konkret sag, og nu skulle det her bare igennem, og det var utrolig vigtigt. Siden har vi jo set, at en række af de ting, der blev vedtaget, rent faktisk var problematiske og måske havde haft godt af at have været igennem en grundigere behandling eller måske havde haft godt af at have en solnedgangsklausul, sådan at de var blevet evalueret efter nogle år.

Så det, der hedder, at vi skal passe på med bare at vedtage lovgivning, når der er en aktuel situation og så ikke rigtig lave nogen evaluering af den, synes jeg bestemt er et rigtig godt udgangspunkt, også fordi vi ved, at der er den der afvejning mellem sikkerhed og retssikkerhed. Og det er klart, at selv om man tager en diskussion om det, så vil det aldrig nogen sinde forhindre, at der er behov for en konkret diskussion og en konkret udvikling i forhold til det, der sker, men man kan jo sagtens tænke sig redskaber, som næsten giver måske ikke total sikkerhed, men så i hvert fald total opklaring. Altså indoperering af en chip i folk, der har kontakt med en satellit, så man altid med en meters præcision og med sekunds nøjagtighed kan fastslå, hvor folk har været på et bestemt tidspunkt, jamen altså, det kan i hvert fald sikre 99,999 procents opklaring af alle forbrydelser. Om det så forhindrer forbrydelserne, er jo en anden sag, men det vil sikre, at de bliver opklaret.

Så det korte af det lange er: Det er ikke rigtig nogen der ønsker, så den afvejning er vigtig. Som fru Zenia Stampe måske ved, har Enhedslisten fremlagt forslaget i forbindelse med finansloven flere gange. Det blev desværre afvist af den tidligere SR-regering, men vi synes, det er et godt forslag, og så kan vi også få den principielle diskussion, ikke fordi den erstatter den konkrete diskussion, når der sker noget i samfundet, som vi må reagere i forhold til, men fordi den gør, at vi prøver at tage den i en lidt mere principiel ramme og ikke bare fra hånden og i munden.

Undskyld, formand. Jeg beklager meget, men jeg blev opholdt af justitsministeren, og det bliver man jo nødt tid at have tid til. Vi står her i dag for at behandle det forslag, som er kommet fra Det Radikale Venstre, om at nedsætte en retssikkerhedskommission. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at Alternativet har bakket op om det forslag. Det har vi, fordi vi synes, det er rigtig, rigtig vigtigt at have fokus på, at frihedsrettighederne og de uafhængige domstole og den frie politiske debat ikke skal ligge under for terrorbekæmpelse, og hvor langt vi går i den retning.

Vi er af den opfattelse, at vi på nogle områder er gået for langt i den retning, for vi synes, der er blevet iværksat nogle tiltag, som vi har en holdning om ikke nødvendigvis vil have den store effekt. Derfor har vi jo være interesseret i det tidligere uvildige undersøgelsesudvalg, som skulle evaluere og se på, om den hidtidige terrorlovgivning var gået for langt, eller om det var den rigtige, eller om man skulle se på andre tiltag.

Jeg synes, det er rigtig positivt, at justitsministeren er fremkommet med gerne at ville se på en evaluering inden for en tidsramme på 1-2 år, og det vil vi rigtig gerne arbejde videre med. Jeg tror, det er vigtigt for Alternativet i den henseende at sige, at det, sådan som den holdning, vi har lige nu i hvert fald, er, er en uvildig undersøgelse, der bliver lavet, ikke nødvendigvis af en kommission, men at det er uvildige mennesker, vi sætter til at kigge på det. Men det må vi jo tage, når den tid kommer.

Så jeg er egentlig lidt spændt på, hvordan vi får arbejdet videre med det her beslutningsforslag, og jeg håber jo, at Det Radikale Venstre har en slutbemærkning om, hvordan Det Radikale Venstre opfatter de tilsagn, der er givet heroppe fra talerstolen; så det ser jeg selvfølgelig frem til. Men helt overordnet set har vi en positiv opbakning til beslutningsforslaget, men synes på den anden side, at det er vigtigt nu at få et samarbejde i gang med Justitsministeriet om, hvordan vi kan sikre, at vi får en uvildig evaluering inden for 1-2 år af den nuværende igangsatte særlovgivning. Tak for ordet.

Hvor lang tid er det nu jeg har? 10 minutter, ja.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for debatten i salen, som jeg synes har været virkelig positiv, og jeg er især meget positiv over for de meldinger, vi har fået fra justitsministeren, som melder sig positiv i forhold til at få foretaget en undersøgelse af de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af den danske terrorlovgivning. Den melding er jeg meget glad for.

Vi har jo fremsat det her forslag i kølvandet på, at regeringen desværre nedlagde det udvalg, vi selv havde nedsat, da vi sad i regering, med lige præcis det her opdrag. Det skulle både se på effektiviteten af terrorindsatsen, altså om den var god nok, men også på de retssikkerhedsmæssige konsekvenser og veje de to op mod hinanden. Den nuværende regering valgte at nedlægge det her udvalg under henvisning til, at virkeligheden havde overhalet udvalget, fordi der var blevet vedtaget og gennemført nye tiltag og ny lovgivning, og derfor var timingen forkert.

Det er også det argument, vi har hørt her i dag, og det var jeg i virkeligheden temmelig bekymret over, og det er også derfor, jeg er mere positiv nu. Jeg vil dog alligevel gerne sige, hvorfor jeg er lidt bekymret over den argumentation, for hvis argumentationen er, at man så at sige ikke skal have ændret lovgivning i en periode, før man kan evaluere den, så er jeg bange for, at man aldrig nogen sinde vil kunne evaluere det her område, i hvert fald ikke så længe virkeligheden er, som den er. Vi kan jo alle sammen håbe på, at der ikke sker et nyt terrorangreb i morgen eller om en uge eller om en måned eller om et år, men sådan som virkeligheden ser ud, er der desværre noget, der tyder på, at det ikke er sådan, det bliver.

Derfor er det jo nok et område, hvor vi løbende vil se ny lovgivning, og hvis ny lovgivning altid bliver et argument for at bremse en evaluering eller bremse en undersøgelse af retssikkerheden, så er vi jo et sted, hvor vi aldrig nogen sinde kommer til at evaluere retssikkerheden i forhold til de her tiltag. Der tror jeg nok at jeg abonnerer på den modsatte logik, nemlig at jo mere ny lovgivning og jo mere indgribende lovgivning, vi vedtager på det her område, jo mere nødvendigt er det også at evaluere den og ikke mindst evaluere de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af den lovgivning.

Derfor var jeg sådan temmelig bekymret, da vi startede forhandlingerne om det her forslag, fordi jeg troede, at det var et argument for, at vi aldrig nogen sinde kommer til at evaluere indsatsen. Men som jeg hører justitsministeren, har han et ægte, genuint ønske om at evaluere indsatsen, ikke mindst i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv. Det er jeg meget glad for. Jeg hører så også ministeren sige, at det ikke er noget, han kan love, fordi der jo kan ske ting i verden – og det bekymrer mig så en lillebitte smule, men jeg tror på, at intentionen er ægte.

Desværre tror jeg jo, at der nok er større sandsynlighed for, at der sker et eller andet i verden, men vi kan jo håbe på, at der ikke sker noget så revolutionerende i verden, at regeringen kommer på andre tanker. Jeg ville jo nok mene, at selv om der skete noget ganske alvorligt i verden – og måske netop hvis der skete noget endnu mere alvorligt i verden end det, vi har set, og hvis vi skulle ud i endnu flere skærpelser og stramninger på terrorområdet – så var der jo endnu bedre grund til at få foretaget en vurdering af de retssikkerhedsmæssige konsekvenser. Så jeg er optimistisk og tror på, at det er noget, vi kan holde regeringen op på. Jeg er virkelig glad for, at det er den intention, som justitsministeren er gået på talerstolen med.

Jeg vil så sige helt konkret til det videre arbejde, at jeg vil prøve at se, om der er mulighed for at lave en beretning, fordi jeg synes vi med de bemærkninger, ministeren er kommet med, måske kan skabe enighed i Retsudvalget omkring en beretning, og det vil jeg sådan set prioritere meget højt, for jo bredere grundlag, vi kan arbejde ud fra, desto bedre. Så det vil jeg prøve at arbejde for.

Jeg kan også godt være ærlig at sige, at vi, ligesom Alternativet har været oppe at sige, foretrækker en uvildig undersøgelse. Vi har set en intern arbejdsgruppe arbejde med området før, og den evaluering var vi ikke helt tilfredse med. Vi synes, at der er en pointe i at få nogle til at se på det udefra.

Så har jeg også lige brug for at anerkende det arbejde, som mange andre partier har gjort for det her. Både Enhedslisten, SF og Alternativet har jo fremsat forskellige forslag, stillet samrådsspørgsmål osv. om emnet – og Liberal Alliance, undskyld, hvis jeg ikke nævnte dem. Så jeg har intet behov for at tage æren for det her. Jeg tror virkelig, det er en kollektiv indsats, som vi alle sammen har bidraget til undervejs, og jeg er glad for, at Venstre i dag også melder positivt ind.

Jeg håber også, at vi kan få Socialdemokraterne med. Det var jo en SR-regering, der nedsatte det gamle terrorudvalg, der bl.a. skulle kigge på de retssikkerhedsmæssige konsekvenser, så jeg har egentlig lidt svært ved at forestille mig, at Socialdemokraterne vil gå imod det, men nu har vi jo sendt den socialdemokratiske ordfører hjem med lektier, så han – undskyld, jeg ved ikke, om man må sige det – kan høre i sit bagland, om der vil være opbakning til et sådan initiativ. Det håber jeg meget.

Med de ord vil jeg bare sige tak for en virkelig konstruktiv debat. Jeg håber, at der bliver grundlag for at lave en beretning, der samler det, som der ser ud til at være bred tilslutning til.