B 54: At indstille forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU (Forslag til folketingsbeslutning om at indstille forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU)

B 54: Indstille forhandlinger med Tyrkiet

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 54

Fremsat af: Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 20.01.2015

Forkastet dato: 12.05.2015

Samling: 2014-15 (1. samling)

Ministerium: Udenrigsministeriet

Udvalg: Europaudvalget (EUU)

B 54 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at EU’s forhandlinger med Tyrkiet om optagelse i EU indstilles.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet indstilles. Tyrkiet er ikke et europæisk land og bliver det aldrig. Det ved befolkningerne i EU, som for langt størstedelens vedkommende stejler bare ved tanken om at lukke Tyrkiet ind i EU. EU’s forhold til Tyrkiet er vigtigt. Vi har i dag gode relationer til Tyrkiet i Europarådet, i NATO og i en række andre internationale organisationer. Dem risikerer vi at sætte over styr, hvis vi fortsat bilder Tyrkiet ind, at de en dag kan blive medlem af EU, når alle ved, at det ikke kommer til at ske. Forslagsstillerne ønsker med indeværende forslag at være ærlige over for Tyrkiet, og derfor bør EU indstille optagelsesforhandlingerne og meddele landet, at det ikke kan blive fuldgyldigt medlem af EU.

Folkelig modstand mod at optage Tyrkiet

Tyrkiet blev anerkendt som kandidatland til optagelse i EU i 1999. Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen vurderede på daværende tidspunkt, at Tyrkiet ikke levede op til det politiske Københavnskriterium, som indebærer, at landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. Det Europæiske Råd besluttede dog i 2004, at optagelsesforhandlingerne kunne indledes, hvilket skete den 3. oktober 2005. Både før og efter forhandlingerne blev indledt, har der været massiv folkelig modstand i næsten alle EU-lande mod at optage Tyrkiet. En meningsmåling viste i 2012, at over 70 pct. af de danske vælgere ikke ønskede, at Danmark skulle bruge EU-formandskabet på at fremme optagelsesforhandlingerne med det formål at gøre Tyrkiet til EU-medlem. Den store skepsis fandtes blandt alle politiske partiers vælgere, herunder Det Radikale Venstres og Enhedslistens (»Massivt nej til Tyrkiet i EU«, Altinget.dk, 23. februar 2012). En meningsmåling fra Eurobarometer viste i 2011, at modstanden i EU-landenes befolkninger var i gennemsnit 59 pct., mens kun 30 pct. støttede tyrkisk medlemskab (Standard Eurobarometer 74, Autumn 2010, Public Opinion in the European Union, European Commission, 2011, side 62). Tallene taler for sig selv: De europæiske befolkninger ønsker ikke at åbne døren til EU for 75 millioner tyrkere.

Et stort, fattigt, ikkeeuropæisk land

Tyrkiet har i dag ca. 75 millioner indbyggere. Når landet engang kan påtænkes at opnå EU-medlemskab, vil det efter al sandsynlighed være EU’s største land med over 80 millioner indbyggere. Store dele af Tyrkiet er tilbagestående og fattigt. EU, som i de næste mange år vil skulle kæmpe med følgerne af den internationale finanskrise, ville blive yderligere svækket af tyrkisk medlemskab. Store dele af den tyrkiske befolkning må formodes at ville søge til andre EU-lande efter optagelse, især til de lande, der i forvejen har store tyrkiske mindretal, herunder Danmark. Mange af de gamle EU-lande (EU-15) kæmper stadig med følgerne af EU’s udvidelse mod øst i 2004 og 2007, og optagelse af Tyrkiet kan risikere at knække EU. Tyrkiet er slet ikke et europæisk land, idet blot 3 pct. af Tyrkiets landmasse ligger placeret på det europæiske kontinent. Tyrkiet er EU’s nabo. Derfor hører Tyrkiet selvfølgelig ikke hjemme i EU, og vores samarbejde med Tyrkiet bør finde sted inden for rammerne af EU’s naboskabspolitik.

Kvinders rettigheder og ytringsfrihed

Undertrykkelse af kvinder er udbredt i Tyrkiet, hvilket afspejles i omfattende vold mod kvinder og lav beskæftigelsesfrekvens for kvinder på omkring 30 pct. (Turkey Progress Report, European Commission, 2014, side 79). Ytrings- og pressefriheden var begrænset i Tyrkiet, allerede inden EU indledte optagelsesforhandlingerne, hvilket i 2004 fik det europæiske journalistforbund til at advare om forholdene for journalister i Tyrkiet (»EFJ advarer EU om tyrkiske medieproblemer«, Journalistforbundet.dk, 16. december 2004). Optagelsesforhandlingerne har ikke medført større pressefrihed, og fængsling af kritiske journalister og forfattere hører stadig til dagligdagen. Dette bekræfter forslagsstillerne i opfattelsen af, at Tyrkiet ikke deler EU’s værdier og derfor selvfølgelig ikke hører til i EU.

Lars Hedegaard-sagen

27. april 2014 oplyste politiet, at en 26-årig etnisk libaneser med dansk statsborgerskab var blevet anholdt i Tyrkiet mistænkt for at stå bag attentatforsøget den 5. februar 2013 mod samfundsdebattøren Lars Hedegaard. Den mistænktes advokat udtalte efterfølgende, at den pågældende gerne ville udleveres til Danmark til retsforfølgelse, hvilket dog aldrig skete (»OVERBLIK: Hvad handler Hedegaard-sagen om og hvem er den mistænkte? «, Nyhederne.tv2. dk, 12. oktober 2014). Ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard blev han den 8. oktober 2014 orienteret om, at Lars Hedegaards formodede gerningsmand var blevet løsladt fra et tyrkisk fængsel (svar på S 91, 2014-15). I et interview den 11. oktober 2014 oplyste Lars Hedegaard selv, at Politiet Efterretningstjeneste havde informeret ham om, at den formodede gerningsmand var sat på fri fod (»OVERBLIK: Hvad handler Hedegaard-sagen om og hvem er den mistænkte? «, Nyhederne.tv2. dk, 12. oktober 2014). I en officiel udtalelse fra det tyrkiske Udenrigsministerium af den 22. oktober 2014 fremgår det, at de tyrkiske myndigheder ikke ved, om den formodede gerningsmand har forladt landet (»Dokumentation: Læs Tyrkiets udtalelse om Lars Hedegaard-sagen«, Jyllands-posten.dk, 23. oktober 2014). Tyrkiets ageren i sagen viser ifølge forslagsstillerne med al tydelighed, at landet ikke er en retsstat i vestlig forstand. Derfor skal Tyrkiet naturligvis ikke være medlem af EU.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
20.01.15
1. behandling
10.03.15
2. behandling
12.05.15

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
20.01.15
Afstemning start
27.01.15
Afstemning slut
12.05.15

Afgivne betænkninger:

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 30. april 2015

Emneord: tyrkiet eu

Relaterede forslag:

27.10.2016 B 20: Regeringen tilkendegiver over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union bør standses

14.04.2016 B 185: Afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Danmark forud for Tyrkiets optagelse i EU

30.03.2016 B 107: At trække aktstykke 73 af 17. marts 2016 om formålsbestemte indtægter til flygtningefaciliteten for Tyrkiet tilbage

25.02.2016 B 76: Flygtningefaciliteten for Tyrkiet

23.02.2016 B 70: At trække suverænitet tilbage fra EU

UDVALGT INDLÆG IMOD

Ayse Ozupek
Et politisk valgudspil

GÅ TIL INDLÆG

12. Maj 2015 14:34
Frivillig

Et politisk valgudspil

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?