Dette forslag er fra folketingssamlingen 2012-13 og er derfor afsluttet både i Folketinget og på Parlamentet.dk.

B 27: At genindføre starthjælp og introduktionsydelse (Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse.)

B 27: At genindføre starthjælp og introduktionsydelse

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 27

Fremsat af: Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 14.11.2012

Samling: 2012-13

Ministerium: Beskæftigelsesministeriet

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI)

B 27 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der medfører, at starthjælpen og introduktionsydelsen, som blev afskaffet ved lov nr. 1364 af 28. december 2011, genindføres.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

I 2002 indførte Dansk Folkeparti og den daværende borgerlige regering starthjælpen og en lav introduktionsydelse i Danmark. Disse ydelser var lavere end kontanthjælpen, og formålet med ydelserne var først og fremmest at øge de økonomiske incitamenter til, at flere kom i arbejde – med specielt sigte på indvandrere og flygtninge. Dette politiske skridt var dengang yderst nødvendigt. Mange udlændinge oplevede i 1990’erne, da Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde regeringsmagten, at den passive forsørgelse, som de blev tilbudt allerede ved ankomsten til Danmark, kunne sikre dem en væsentlig bedre indtægt end den, de kendte fra hjemlandet. Derfor var der for mange udlændinge dengang ingen åbenlys grund til at skaffe sig et arbejde. Men med indførelsen af de lavere sociale ydelser i 2002 blev der sat skub i en udvikling, der betød, at langt flere udlændinge gjorde en indsats for at blive selvforsørgende.

Desværre besluttede den nuværende regering i forbindelse med finanslovforhandlingerne i november 2011 at afskaffe starthjælpen og introduktionsydelsen, hvilket trådte i kraft den 1. januar 2012 efter vedtagelsen af lovforslag L 36 (Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen, 225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v.) Denne lovændring vil efter forslagsstillernes mening ikke bare få en meget negativ effekt på antallet af herboende udlændinge, som er i beskæftigelse. Afskaffelsen af starthjælpen og introduktionsydelsen vil uvægerlig også få en meget skadelig effekt på integrationen, og den vil komme til at koste det danske samfund dyrt. Derfor har dette beslutningsforslag til formål at genindføre starthjælpen og introduktionsydelsen, så retstilstanden på dette område bliver den samme som før den 1. januar 2012. Ydelserne genindføres, således at de månedlige satser for starthjælp og introduktionsydelse bliver de samme, som de var i 2011, jf. bilag 1.

Effekten på antallet af udlændinge i beskæftigelse

Der er efter forslagsstillernes opfattelse solid dokumentation for, at indførelsen af starthjælpen og den lave introduktionsydelse i 2002 havde den positive effekt, at langt flere udlændinge kom i arbejde og blev selvforsøgende. Allerede i 2005 viste en rapport fra det daværende Integrationsministerium og det daværende Beskæftigelsesministerium, at starthjælpen var en succes (»Afrapportering fra arbejdsgruppen om indsamling af oplysninger om virkning af introduktionsydelse på starthjælpsniveau/starthjælp«, april 2005). Rapporten viste bl.a., at 36 pct. af dem, der havde fået introduktionsydelse på starthjælpsniveau var blevet selvforsørgende efter 2 år, hvilket kun var tilfældet for 27 pct. af dem, der havde modtaget introduktionsydelse på kontantshjælpsniveau.

Efterfølgende har også den uafhængige forskningsenhed Rockwool Fonden undersøgt virkningerne af starthjælpen i 2007 og 2009 (se f.eks. »Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse« af Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2009). Både i 2007 og 2009 konkluderede Rockwool Fonden, at starthjælpen virkede efter hensigten, nemlig ved at øge beskæftigelsen. Den sammenlignende undersøgelse fra 2009 viste, at flygtninge berettiget til starthjælp kom mærkbart hurtigere i job end flygtninge, som var berettiget til den højere kontanthjælp. Efter 4 år i Danmark var 42 procent af de flygtninge, der havde været på starthjælp, kommet i arbejde, mens kun 30 procent af de flygtninge, der havde været på kontanthjælp, var kommet i arbejde. Tallene taler deres eget sprog: Genindførelsen af starthjælpen og introduktionsydelsen, som foreslås med dette beslutningsforslag, vil skabe den rette incitamentsstruktur, som kan sikre, at flere udlændinge kommer i arbejde.

Integrationseffekten

Når en udlænding kommer til Danmark, er det efter forslagsstillernes opfattelse afgørende, at den pågældende person hurtigst muligt får en tilknytning til det danske arbejdsmarked, så han eller hun kommer til at bidrage positivt til samfundet. Hvis man som udlænding kommer hurtigt i arbejde efter ankomsten til Danmark, får man også hurtigt et godt kendskab til og forståelse for danske forhold, dansk kultur og det danske sprog. En god tilknytning til arbejdsmarkedet er med andre ord en altafgørende forudsætning for en vellykket integration. Derfor vil regeringens afskaffelse af starthjælpen og introduktionsydelsen også få en meget negativ effekt på integrationen: Så længe vi ikke tilskynder udlændinge til hurtigt at få et arbejde, kan vi heller ikke få løst de mange integrationsmæssige udfordringer, vi har i Danmark. Det vil i yderste konsekvens betyde, at udgifterne til hele integrationsindsatsen vil stige i de kommende år. En genindførelse af starthjælpen og introduktionsydelsen, som dette beslutningsforslag indebærer, vil derimod skabe bedre rammer for en positiv integrationsindsats.

Effekten på antallet af udlændinge, der kommer til Danmark

Det er herudover forslagsstillernes opfattelse, at Danmark sender et forkert signal til omverdenen, hvis udlændinge, der opholder sig i Danmark, uden videre, og uden at der bliver stillet krav til dem, kan indrette sig på en tilværelse på passiv forsørgelse betalt af den danske stat. Det giver sig selv, at Danmark dermed hurtigt kan udvikle sig til at blive en magnet for bl.a. asylansøgere, som vælger Danmark frem for andre lande på grund af det nuværende høje niveau for sociale ydelser.

En anden væsentlig begrundelse for at genindføre de lavere sociale ydelser for udlændinge er derfor også at begrænse tilstrømningen af asylansøgere til Danmark. Forslagsstillerne noterer sig i den forbindelse, at der siden afskaffelsen af starthjælpen er sket en markant stigning i antallet af asylansøgere. Det fremgår af Udlændingestyrelsens seneste opgørelse, at Danmark fra den 1. januar 2012 til den 31. august 2012 havde modtaget 3.731 asylansøgere. I hele 2011 modtog Danmark til sammenligning 3.806 asylansøgere. Danmark har således på blot 8 måneder modtaget stort set det samme antal asylansøgere som i hele 2011. (»Tal på udlændingeområdet pr. 31.08.2012«, side 4, Justitsministeriet).

Det fremgår ligeledes af Udlændingestyrelsens opgørelse, at en stor del af de udlændinge, der ansøgte om asyl i 2012, er nogle af de udlændinge, der medfører de største udgifter for den danske stat, og som er sværest at integrere. Således er 611 ud af 3.731 asylansøgerne i 2012 fra Somalia, og dermed var somalierne den største enkeltgruppe overhovedet pr. 31.08.2012. Til sammenligning var der 113 asylansøgere fra Somalia i hele 2011. Opgørelser viser desuden, at 576 af asylansøgerne er fra Syrien og 402 af asylansøgerne er fra Afghanistan (»Tal på udlændingeområdet pr. 31.08.2012« side 5, Justitsministeriet). Denne markante stigning i tilstrømningen af asylansøgere vil nødvendigvis bidrage negativt til integrationsprocessen, da det bliver sværere for det danske system at rumme det store antal asylansøgere. Og ikke mindst derfor er det vigtigt, at Danmark ikke sender et signal til verdens flygtninge om, at Danmark – uden at stille krav – tilbyder høje sociale ydelser.

Den økonomiske effekt

Endelig vil en genindførelse af starthjælpen og introduktionsydelsen spare det danske samfund for mange udgifter. Det fremgår af beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål 148 til Beskæftigelsesudvalget (2011-12, BEU. Alm. del, spørgsmål 148), at en genindførelse af starthjælpen og introduktionsydelsen vil medføre mindreudgifter på 456 mio. kr. i 2012, 506 mio. kr. i 2013, 548 mio. kr. i 2014 og 561 mio. kr. i 2015. Det er forslagsstillernes opfattelse, at i en tid, hvor den danske stat har behov for at spare, er det gavnligt at se på økonomiske spareinitiativer, som også har andre positive afledte effekter såsom en bedre integration og forhåbentlig en nedgang i antallet af udlændinge, der søger til Danmark for at leve på passiv forsørgelse.

Afsluttende bemærkninger

Regeringen afskaffede starthjælpen og introduktionsydelsen med den begrundelse, at ydelserne sender folk ud i fattigdom. Forslagsstillerne deler ikke denne bekymring. Man kan sagtens leve for de satser, som starthjælpen og introduktionsydelsen lå på i 2011, da der er tale om beløb, der ligger på niveau med Statens Uddannelsesstøtte, dvs. de beløb, som studerende forventes at kunne leve for. Regeringen fjernede de lave sociale ydelser, til trods for at der er solid dokumentation for, at introduktionen af starthjælpen og introduktionsydelsen i 2002 havde præcis den effekt, som var hensigten. De fik flere i arbejde, og dermed var de også med til at lette integrationen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Forslagsstillerne frygter, at hvis ikke starthjælpen og introduktionsydelsen genindføres, vil integrationen af flygtninge og indvandrere blive bombet tilbage til katastrofeårene i 1990’erne.

Bilag 1

Satserne for starthjælp og introduktionsydelser pr. måned var i 2011:

2.668 kr. for personer under 25 år og med bopæl hos en eller begge forældre

5.367 kr. for personer under 25 år og udeboende

6.472 kr. for personer over 25 år og enlige

5.367 kr. for personer over 25 år og gifte eller samlevende

Såfremt man havde forsørgelsespligt over for børn under 18 år med bopæl i Danmark, kunne man få et forsørgertillæg. Disse var i 2011: 1.619 kr. pr. barn for enlige, og 1.342 kr. pr. barn for gifte eller samlevende.

Kilde: nyidanmark.dk

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
14.11.12
1. behandling
13.12.12
2. behandling
07.02.13

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
14.11.12
Afstemning start
15.01.13
Afstemning slut
06.02.13

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?