Venstre er enig med forslagsstillerne i, at de voldsomme stigninger i ejendomsvurderingerne i en række kommuner er et alvorligt problem, ikke mindst i den kommune, hvor jeg selv bor, Frederiksberg, der har oplevet en stigning på intet mindre end 76 pct. fra det ene år til det andet efterfulgt af Gentofte Kommune med 63 pct. Heldigvis har den forrige regering lagt et loft over, hvor meget grundskyldsbetalingen må stige, men det ændrer jo altså ikke ved, at de nye vurderinger er gift for et boligmarked, der i forvejen har det hårdt. Jeg kan med sikkerhed sige, at priserne på bebyggede grunde på Frederiksberg ikke er steget med 76 pct. – det ville ellers have været dejligt. Stigningen i vurderingerne har ikke meget med virkeligheden at gøre, og de højere vurderinger vil presse priserne ned på et marked, der i forvejen hårdt presset.

Vurderingerne bygger nemlig på handel med ubebyggede grunde, og dem er der ikke mange af, hverken på Frederiksberg eller i Gentofte. Det giver slet ikke mening at bruge ubebyggede grunde som parameter for udviklingen i grundpriserne i bykommuner, hvor der er bygget ud stort set til sidste kvadratmeter. Oven i købet får kommunerne kun en kortvarig glæde af pengene. Hvis grundskylden blev liggende i kommunekassen, kunne kommunerne jo vælge at holde deres borgere skadesløse ved at bruge det øgede provenu til at sænke grundskyldpromillen. Det gør grundskyldskronerne imidlertid ikke, for de stigende vurderinger betyder, at det såkaldte balancetilskud til kommunerne bliver sat tilsvarende ned. Det er således kun en nærmest symbolsk del af de øgede indtægter, som kommunerne får lov til at beholde. Resten ryger direkte i statskassen i form af et mindre balancetilskud.

Venstre og Konservative er således enige i, at det ville være godt at fastfryse grundskylden på 2012-niveau. Når Venstre imidlertid ikke er klar til at stemme for beslutningsforslaget, skyldes det, at forslaget ikke er finansieret. For Venstre har det førsteprioritet at sænke skatten på arbejde, men det betyder ikke, at vi slet ikke vil se på, om der er andre områder, hvor skatter og afgifter bør sænkes. Vi vil derfor i udvalgsarbejdet bede om beregninger fra ministeren på, hvad det i givet fald vil koste at gennemføre det konservative beslutningsforslag.

Det beslutningsforslag, vi behandler her i dag, er jo i sig selv ganske sympatisk. Vi kan jo godt være enige med Det Konservative Folkeparti så langt, at landets boligejere ikke skal beskattes hårdere, end tilfældet er i dag. Derfor kan vi også godt støtte intentionerne bag forslaget, men der er jo forskellige modeller, og vi skal altid sikre den mest effektive måde at fastholde skattestoppet på, også for boligejere.

Derfor kan vi heller ikke låse os fast på den ene eller anden model i dag, bl.a. også fordi, som det er nævnt, at vi skal kigge på finansieringen. Dog skal vi jo heller ikke ud i den situation, at f.eks. et ældre pensionistpar, som har betalt sit hus ud og faktisk ikke har ret meget mere at gøre med, skal sættes ud af hus og hjem, fordi de her værdistigninger fortsætter.

Men vi vil i vores gruppe have mulighed for at afveje de enkelte modeller nøje over for hinanden, og så vil vi i dag nøjes med at konstatere, at De Konservative i deres bestræbelser på at sikre boligejerne imod, at der kommer nye skattestigninger, sådan set gør det godt nok, men vi vil også have fundet ud af, om den her model er den rigtige, for vi skal også sikre os, at finansieringen er på plads.

Det er jo dybt sympatisk, at De Konservative nu er bekymrede for de mange borgere i egen bolig, som føler sig fastlåst eller står som personligt insolvente, fordi boligmarkedet er fastfrosset. Man kunne ønske, at De Konservative havde haft samme bekymring, dengang de selv var med til at sætte kasinoøkonomien på boligmarkedet igennem med muligheder for afdragsfrie lån til gud og hvermand, havde jeg nær sagt. SF støtter dog alligevel ikke forslaget, eftersom den kommunale skatteopkrævning er reguleret via budgetlov, skattesanktionering m.m. Fra SF's side ønsker vi, at kommunerne har den frihed til at regulere inden for de fastsatte rammer, der er mellem 3 og 7 pct.

Endelig er det fortsat sådan, at et rimeligt grundskyldsniveau i mange kommuner er med til at sikre en mere rimelig social balance i den kommunale beskatning, og den mulighed vil blive yderligere indskrænket, hvis vi fastfryser satserne for den kommunale grundskyld.

Den 15. marts i år offentliggjorde SKAT de nye ejendomsvurderinger på kommunalt niveau. De vurderinger var choklæsning for langt de fleste boligejere i hele Danmark. Vurderingerne viste nemlig, at boligejere mange steder i landet kan se frem til en markant stigning i deres grundskyld – ikke blot til næste år, men i de næste mange, mange år ud i fremtiden. Der gælder jo desværre ikke et egentligt skattestop, som vi har gennemført for ejendomsværdiskatten. Det har skabt tryghed, og det har skabt ro for boligejerne, og det har været en kæmpe gevinst i de 10 år, vi har haft en borgerlig regering, og har betydet, at familier har fået tryghed omkring deres økonomi.

Det skattestop gælder ikke for grundskylden, men vi skabte i 2001 et loft over, hvor meget skatten må stige fra det ene år til det andet år. Det loft betyder så, at man får dækket stigningen en lille smule, og det bliver ikke den store eksplosion fra det ene år til det andet år. Men man kan som familie, der ved, at man vil blive boende i sit hus i de kommende år, se det forløb, at det f.eks. vil komme til at koste en gennemsnitlig familie i Gladsaxe 11.629 kr. Det er mange penge, og det kan være den afgørende sten, der gør, at familien i Gladsaxe ikke længere har råd til at bo i deres hus. Vi ved, når vi f.eks. ser på tallene for Hvidovre Kommune, at en gennemsnitlig familie vil komme ud for, når det her bliver fuldt indfaset, at skulle betale 12.412 kr. ekstra. En familie i Holbæk vil skulle betale 3.267 kr., og på det idylliske Læsø, en fantastisk lille kommune, hvor huspriserne altså er banket i bund, skulle jeg hilse og sige, vil en gennemsnitlig familie komme til at betale 3.300 kr., når det er fuldt indfaset.

Det er i en situation, hvor boligpriserne har været faldende, og hvor vi med usvigelig sikkerhed kan konstatere, at renten vil stige i de kommende år. De stigende boligskatter vil udhule familiernes opsparing og vil gøre det sværere at eje sin egen bolig. Det er altså i en tid, hvor det er blevet vanskeligere at være boligejer. Familierne vil også have svært ved at komme af med deres boliger. Det vil skade samfundsøkonomien. Derfor nytter det altså ikke noget, at man accepterer, at der kommer højere boligafgifter, som blot vil være med til at forværre situationen.

Det er derfor, Det Konservative Folkeparti har taget det initiativ, at vi vil fastfryse grundskylden på 2012-niveau. Det finansierer vi ved et lavere offentligt forbrug. Vi kan konkret rulle eksempelvis det helt mærkværdige – når man nu vil øge arbejdsudbuddet – at man har fjernet starthjælpen og kontanthjælpsloftet, tilbage. Det koster et arbejdsudbud på 5.000 personer og et trecifret millionbeløb. Det vil rigeligt kunne finansiere det her projekt. Sagen er nemlig den, at hvis vi får skabt usikkerhed om boligmarkedet og om den enkelte families økonomi, vil det også få dramatiske konsekvenser for samfundsøkonomien. Derfor er det nødvendigt, at vi får skabt ro omkring familiernes økonomi.

En højere grundskyld vil være med til at slå bunden ud af hele boligområdet. Derfor er det nødvendigt, at man får fastfrosset grundskylden, ligesom vi har fastfrosset ejendomsværdiskatten, på det nuværende niveau. Det vil være med til at skabe tryghed, det vil være med til at skabe sikkerhed for de enkelte familier, og det vil også være med til at forbedre samfundsøkonomien, når der bliver skabt tryghed for de 60 pct. af familierne i Danmark, som bor i egen bolig.