B 92: At efterbetaling af forsørgelsesydelser og sociale ydelser ikke skal modregnes i kontanthjælp (Forslag til folketingsbeslutning om at efterbetaling af forsørgelsesydelser og sociale ydelser ikke skal modregnes i kontanthjælp.)

B 92: Modregning i kontanthjælp

STATUS I FOLKETINGET

Bortfaldet

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 92

Fremsat af: Finn Sørensen (EL), Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Henning Hyllested (EL)

Fremsat dato: 03.04.2014

Samling: 2013-14

Ministerium: Beskæftigelsesministeriet

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget (BEU)

B 92 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

UDVALGT BRUGERRESUMÉ

Kristina Jørgensen
Lavet af: Kristina Jørgensen

Modregning af sociale ydelser i kontanthjælpen

Beslutningsforslaget vedrører borgere, der får efterbetalt manglende sygedagpenge eller andre sociale ydelser, som de har krav på. Med forslaget ønsker man at sikre, at disse ydelser ikke bliver modregnet kontanthjælpen som de gør i dag, fordi ydelserne anses for at være en indtægt.

Når ydelserne modregnes kontanthjælpen, får borgeren reelt ikke ydelsen udbetalt.

VIS HELE RESUMEET | SKJUL RESUMEET

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at kommunerne ved udmåling af kontanthjælp ser bort fra indtægt eller formue, der stammer fra efterbetaling af sygedagpenge, samt efterbetaling af øvrige forsørgelsesydelser og sociale ydelser, da efterbetalingen af disse ydelser ikke skal anses for hverken indtægt eller formue.

Bemærkninger til forslaget

Når borgerne klager over, at kommunerne har standset f.eks. udbetalingen af deres sygedagpenge, får omkring 20 pct. medhold i deres klage. Det viser, dels at kommunernes sagsbehandling ofte er mangelfuld og fejlagtig, dels at det kan nytte at klage.

Det er principielt godt for retssikkerheden, at vi har et ankesystem, der beskytter borgerne mod forkerte og usaglige afgørelser. Men i mange tilfælde får borgeren i realiteten intet ud af at vinde sin sag.

Når sagen er vundet, får borgeren efterbetalt de manglende sygedagpenge for den periode, hvor han eller hun var berettiget til sygedagpenge. Men hvis borgeren fremover skal modtage kontanthjælp, får han eller hun ingen gavn af de efterbetalte sygedagpenge, da denne efterbetaling skal anses for at være en indtægt, som skal modregnes i kontanthjælpen.

Det anførte om sygedagpenge gælder ligeledes alle øvrige forsørgelsesydelser og sociale ydelser som f.eks. supplement til brøkpension og særlig støtte efter aktivlovens § 34.

Ankestyrelsen har fastsat i fire principafgørelser (58-11, 107-12, 167-12 og 69-13), at efterbetaling af sygedagpenge, supplement til brøkpension og særlig støtte i henhold til aktivlovens § 34 skal anses for indtægt ved udmålingen af kontanthjælp, og skal fradrages i kontanthjælpen.

Denne praksis er åbenlyst urimelig og underminerer borgernes retssikkerhed. Selv om kommunen på papiret har tabt og borgeren har vundet sagen, er virkeligheden lige modsat; kommunen har sparet penge ved sin forkerte afgørelse og skal reelt ikke af med en krone i efterbetaling, mens borgeren er lige så fattig som før og ikke får dækket sit tab af de manglende sygedagpenge.

Beskæftigelsesministeren har modtaget flere henvendelser om denne praksis, bl.a. fra Den Sociale Retshjælp, Kræftens Bekæmpelse og Danske Handicaporganisationer, og har desuden modtaget udvalgsspørgsmål og § 20-spørgsmål om denne praksis. I sine svar har ministeren udtrykt, at det umiddelbart ikke synes at være rimeligt, at en kontanthjælpsmodtager, der vinder en ankesag om en offentlig forsørgelsesydelse, f.eks. sygedagpenge, og herefter får efterbetalt ydelsen, modregnes i sin kontanthjælp i en periode. Ministeren har herefter bedt sine embedsmænd om at undersøge problemstillingen (svar på spørgsmål nr. S 2124, folketingsåret 2012-13).

I et svar fra februar 2014 til Folketingets Socialudvalg oplyser beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at det er muligt at indføre en undtagelse, og at beregninger viser, at det vil koste 5-10 mio. kr. årligt. De penge skal findes, hvis ændringen skal gennemføres (folketingsåret 2013-14, SOU alm. del – svar på spørgsmål 164).

Forslagsstillerne står uforstående over for, at en lovændring, der forhindrer kommunerne i at spekulere i at træffe forkerte afgørelser og spare penge på disse forkerte afgørelser, skal betragtes som en merudgift, som der skal skaffes penge til, og at det skal være en forudsætning for at gennemføre lovændringen.

Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at rette op på en åbenlys urimelighed og genoprette retssikkerheden for borgere, der får medhold i deres klagesager.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
03.04.14
1. behandling
09.05.14
2. behandling

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
03.04.14
Afstemning start
10.04.14
Afstemning slut
09.10.14

Emneord: kontanthjælp socialpolitik

Relaterede forslag:

14.12.2016 B 32: Afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen m.v

05.10.2016 L 4: Præciseringer af jobreform fase I og konsekvens for arbejdsgivers ret til refusion ved for sen anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær m.v.

03.02.2016 L 113: Kontanthjælpsloft, 225 timers regel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.

28.01.2016 L 111: Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.

18.05.2015 L 205: Midlertidig jobpræmie til personer med langvarig ydelsesperiode

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?