B 98: Afvisning af asylansøgere ved grænsen (Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af asylansøgere ved grænsen.)

B 98: Asylansøgere ved grænsen

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 98

Fremsat af: Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 18.03.2016

Forkastet dato: 02.06.2016

Samling: 2015-16

Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udvalg: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget (UUI)

B 98 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at gennemføre de nødvendige ændringer i dansk lovgivning m.v. med henblik på at sikre, at dansk politi og andre myndighedspersoner får beføjelse til og instruks om at hastebehandle asylsager ved grænsen til Danmark. Formålet er at sikre, at asylansøgningen hurtigt kan afgøres, og at asylansøgeren afvises allerede ved de danske grænser, såfremt det kan konstateres, at asylansøgeren kommer fra et sikkert land.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne finder, at asylansøgere skal afvises allerede ved de danske grænser. Og såfremt Danmark skal behandle asylansøgningen, skal denne sagsbehandling ske særdeles hurtigt.

Afvisning af asylansøgere fra sikre lande

Det er forslagsstillernes opfattelse, at asylansøgere kan og skal afvises ved grænsen til Danmark, hvis det kan konstateres, at asylansøgeren kommer fra et sikkert land. En sådan praksis vil efter forslagsstillernes opfattelse ikke være i strid med FN’s flygtningekonvention fra 1951.

Det følger af flygtningekonventionen fra 1951, artikel 33, stk. 1, om forbud mod udvisning eller afvisning, at: »Ingen kontraherende stat må på nogensomhelst måde udvise eller afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser«.

Danmark kan således som den klare hovedregel afvise asylansøgere ved den dansk-tyske grænse eller ved andre grænseovergange til Danmark med den begrundelse, at asylansøgeren kommer fra et sikkert land. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis asylansøgeren er indrejst i Danmark fra Tyskland. Tyskland er et sikkert land at opholde sig i.

Såfremt beslutningsforslaget vedtages, skal konstateringen af, om asylansøgeren kommer fra et sikkert land, foregå på eller tæt ved de danske grænser, så asylansøgeren uden unødigt ophold kan udsendes til et sikkert land. Denne konstatering skal som udgangspunkt søges gennemført inden for 1 time.

Afvisning af asylsagen med henvisning til Dublinforordningen

Dublinforordningen indeholder en række kriterier for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl. Kriterierne angiver, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:

a) Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.

b) Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.

c) Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.

d) Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

Disse fire kriterier åbner efter forslagsstillernes opfattelse op for, at Danmark kan afvise asylansøgere ved de danske grænser, såfremt det i forbindelse med den danske grænsekontrol er muligt at fastslå, så det er hævet over enhver tvivl, at Danmark ikke er den første medlemsstat, som asylansøgeren er indrejst ulovligt i. Dette kan en dansk myndighedsperson konstatere allerede ved grænsen.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der er forskellige fortolkninger af Dublinforordningen, men forslagsstillerne mener, at Danmark bør udforske mulighederne for afvisning ved de danske grænser. Såfremt forslaget vedtages, skal regeringen derfor også, sideløbende med at forslaget implementeres, undersøge, om der er mulighed for at afvise asylansøgere med henvisning til Dublinforordningen allerede ved de danske grænser, dvs. uden en egentlig asylbehandling.

Hurtig sagsbehandling af asylsag

a) Åbenbart grundløse hastesager (ÅGH-sager)

Behandling af en asylansøgning kan foregå efter den særlige og velkendte ÅGH-procedure (åbenbart grundløse hastesager), som er en særlig hasteprocedure vedrørende asylansøgninger fra en række nærmere bestemte lande.

»Der er i disse sager en forhåndsformodning for, at ansøgningen kan afslås som åbenbart grundløs. ÅGH-landelisten blev senest aftalt den 21. november 2011. Listen omfatter bl.a. EU-medlemslandene, Norge, Schweiz og Island samt Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Japan, Kosovo, Kroatien, Makedonien, Moldova, Mongoliet, Montenegro, New Zealand, Serbien og USA. Listen omfatter også Rusland, hvor der dog efter en konkret vurdering gælder en række undtagelser. Ved behandling af en sag i åbenbart grundløs haster proceduren udfylder ansøgeren ikke et asylansøgningsskema, og vedkommende kommer til en samtale hos Udlændingestyrelsen særligt hurtigt. Dansk Flygtningehjælp skal, ligesom i den almindelige åbenbart grundløse procedure, afgive en udtalelse i sagen. Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig med Udlændingestyrelsen, vil der særligt hurtigt blive givet afslag på asyl«. (Der henvises til hjemmesiden www.nyidanmark.dk, hvor man under afsnit om asyl kan læse nærmere om ÅGH-sager.)

b) Ny særlig hasteprocedure

Som supplement til ÅGH foreslås det, at der indføres en ny særlig hasteprocedure for de asylsager, som ikke falder under ÅGH-procedurens definition, men hvor der tilsvarende er behov for en særlig hurtig sagsbehandling. Efter forslagsstillernes opfattelse er der intet til hinder for, at danske myndigheder ved grænsen til Danmark, eventuelt efter anvendelse af den velkendte ÅGH-procedure eller ved anvendelse af en ny særlig hasteprocedure, straks afviser asylansøgere.

Såfremt beslutningsforslaget vedtages, skal en eventuel hastebehandling af asylansøgningen foregå på eller tæt ved de danske grænser, så asylansøgeren uden unødigt ophold kan udsendes eller hjemsendes i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke imødekommes. Hastebehandlingen skal som udgangspunkt søges gennemført inden for 1 time.

Dispensationsmulighed

I forbindelse med indførelsen af ordningen kan regeringen overveje, om der som følge af Danmarks internationale forpligtigelser er behov for i ganske særlige tilfælde at acceptere asyl, såfremt der eksempelvis er tale om alvorligt syge børn, hvor det vurderes, at der kan være behov for akut lægehjælp.

Økonomiske konsekvenser

Det forventes, at såfremt forslaget implementeres, vil det medføre besparelser på de offentligt budgetter, i og med at antallet af asylansøgere forventes at falde markant.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
18.03.16
1. behandling
12.05.16
2. behandling
02.06.16

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
18.03.16
Afstemning start
25.03.16
Afstemning slut
02.06.16

Emneord: asylansøgere grænsekontrol

Relaterede forslag:

04.01.2017 B 38: Indkvartering af mindreårige asylansøgere

19.11.2015 L 62: Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen

07.10.2015 B 3: Folkeafstemning vedrørende dansk deltagelse i EU-samarbejdet om asyl og indvandring.

17.12.2014 L 95: Styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde

14.11.2014 L 72: Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?