Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udløbet af 2016 at afskaffe den såkaldte sommerhusregel, dvs. reglerne i erhvervelsesloven, der indebærer, at personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, kun kan købe sommerhus i Danmark med tilladelse fra Justitsministeriet. Forslagsstillernes holdning til dette spørgsmål er kendt. Liberal Alliance fremsatte for 4 år siden det samme forslag. Dengang var der enighed blandt de øvrige partier om at stemme imod, og det blev forkastet. Nu prøver man igen med den samme begrundelse, at reglerne er utidssvarende, at udenlandske købere bør sidestilles med danske, og at det vil bidrage til vækst og beskæftigelse i lokalsamfundene at ophæve reglerne.

Lad mig sige, at regeringen er enig med forslagsstillerne i, at der skal skabes vækst og udvikling i Danmark. Vi må også erkende, at der særlig uden for de store byer er en række udfordringer, men regeringen er ikke enig i, at løsningen skal findes i en ophævelse af sommerhusreglen, sådan som forslagsstillerne ønsker det.

Inden jeg redegør nærmere for regeringens holdning til forslaget, vil jeg knytte et par ord til baggrunden for, at vi i Danmark har regler om, hvem der kan erhverve sommerhus her i landet. Den såkaldte sommerhusregel følger af erhvervelsesloven, som Folketinget vedtog i 1959. Formålet med loven er at give personer, der er bosat i Danmark, fortrinsret til at købe fast ejendom her i landet. Baggrunden for reglerne var en stigende udenlandsk efterspørgsel på danske sommerhuse sammenholdt med det faktum, at Danmark er et land med begrænsede arealer til rådighed for fritidshuse og fritidsformål.

Danmark er ikke blevet større siden 1959. Der er stadig kun begrænsede rekreative arealer til rådighed, men interessen for danske sommerhuse blandt købere i udlandet er fortsat stor. Erhvervelseslovens regler er derfor lige så relevante i dag, som de var, da de blev indført i sin tid. Den opfattelse har skiftende regeringer delt lige siden, og derfor blev der også i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten arbejdet for, at der blev vedtaget en særlig protokol, sommerhusprotokollen. Ifølge sommerhusprotokollen kan Danmark uanset bestemmelserne i EU-traktaterne opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger, i forhold til personer og selskaber med bopæl eller hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller i et andet EØS-land. Konsekvensen af sommerhusprotokollen er, at erhvervelsesloven ikke kan ændres, hvis Danmark ønsker at bevare denne undtagelse til EU-reglerne. De gælder, uanset om ændringerne sker som led i en forsøgsordning begrænset til f.eks. et bestemt område, eller som en permanent afskaffelse af de gældende krav om tilladelse fra Justitsministeriet. Afskaffer vi reglerne, vil vi ikke kunne indføre dem igen på grund af traktatmæssige forpligtelser.

Det, som forslagsstillerne anfører som begrundelse for forslaget, er, som jeg nævnte, bl.a. et ønske om at skabe vækst i yderområderne. Som jeg nævnte indledningsvis, er regeringen i enig med forslagsstillerne i, at der skal skabes vækst i hele Danmark. Spørgsmålet er adresseret i regeringsgrundlaget »Sammen for fremtiden«. Her står bl.a., at regeringen ønsker vækst og udvikling over hele landet, og der er særlig uden for de store byer i dag en række udfordringer. Regeringen er imidlertid ikke enig i, at en ophævelse af erhvervelsesreglerne er løsningen på de udfordringer. Derimod er det vigtigt for regeringen at udvikle turismepotentialet i hele Danmark. Sommerhusområderne er omdrejningspunkter for turisme uden for de større byer. De understøtter butikslivet, de skaber jobs lokalt og er dermed også med til at fastholde liv og udvikling i lokalsamfundet.

Regeringen har derfor med vækstudspillet »Vækst og udvikling i hele Danmark« foreslået mere fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse og muligheder for udlægning af nye sommerhusområder. Regeringen har desuden igangsat en undersøgelse af, hvordan sommerhusloven kan moderniseres. Vi forventer, at den undersøgelse er færdig til sommer. Det er initiativer, der tilsammen vil understøtte en bedre udnyttelse af turismepotentialet i bl.a. sommerhusområderne. Hertil kommer, at det efter regeringens opfattelse er vigtigt at holde fast i det grundlæggende princip om, at personer, der er bosat i Danmark, har fortrinsret til at erhverve fast ejendom i landet, og på den baggrund kan regeringen desværre ikke støtte beslutningsforslaget.

Forslaget er en genfremsættelse af et forslag fra 2011-12-samlingen, hvor Liberal Alliances beslutningsforslag led en krank skæbne, idet det kun blev støttet af 5 medlemmer fra Liberal Alliance. Da Liberal Alliance siden valget er vokset, må man forvente lidt flere stemmer for, hvis forslaget føres til afstemning, men det er vel også det bedste, man egentlig kan sige om forslaget.

Vi har haft et godt samarbejde med Liberal Alliance op til afstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet. Vi har også fået forståelsen af, at Liberal Alliance er et om ikke EU-skeptisk parti, så i hvert fald et EU-kritisk parti. Det er vel også en facade, som Liberal Alliance har opdyrket mere og mere siden 2012. Derfor undrer det mig også en smule, at Liberal Alliance vælger at genfremsætte dette forslag. Danmark har siden vores tiltrædelse til det europæiske Fællesmarked i 1973 haft en undtagelse fra de generelle bestemmelser om netop forbud mod, at udlændinge kan købe danske sommerhuse. Det er med andre ord Danmarks ældste EU-forbehold, som Liberal Alliance vil gøre op med.

Det er ikke, fordi der argumenteres synderlig meget eller godt i det meget kort affattede forslag for, hvorfor det skulle være en god idé at afskaffe sommerhusreglen. Der er dog nogle ideologiske betragtninger om, at vi skal gå ind for frihandel, og så påstår Liberal Alliance ganske frisk, at fordi man nu kan købe et sommerhus i Polen, Estland, Letland eller Litauen, vil der ikke komme vesttyskere og købe danske sommerhuse på den jyske vestkyst.

Jeg tilhører ikke dem, der mener, at ideologi er godt, heller ikke med måde. Når man anskuer en problemstilling i det danske samfund, må man gøre det ud fra en betragtning om, hvad der er i dansk interesse, og hvad det er for en konkret virkelighed, som møder danskerne. Og når Liberal Alliance antyder, at der ikke vil komme tyskere og købe sommerhuse, tror jeg, at Liberal Alliance tager munden for fuld. Meget tyder på, at Danmark igen er ved at blive en særdeles attraktiv feriedestination for mange udlændinge og særlig tyskere, der søger et sikkert feriested i en tid, hvor terror og uro præger mange alternative feriedestinationer. Så hvorfor ikke købe et dansk sommerhus eller flere danske sommerhuse, hvis der bliver åbnet op for den mulighed?

Udlejningen af danske sommerhuse er præget af, at mange danske familier har en lille ekstraindtægt ved at udleje deres sommerhus nogle uger om året. Hvis man bare sådan liberaliserer det fuldt ud, vil man uvilkårligt opleve betydelige prisstigninger, i særdeleshed i de områder af landet, der er meget attraktive, og det vil gøre det vanskeligt for danskere at komme ind på markedet.

Jeg er ikke sikker på, at Liberal Alliance er så optaget af de bløde værdier, jeg her har nævnt. Det handler nok mere om at forfølge det ideologiske mål. Så er hyggen og idyllen i de danske sommerhusområder bare noget, man siger farvel til.

Liberal Alliance anfører i beslutningsforslaget, at det er nu, mens priserne er i bund, at sommerhusreglen skal afskaffes. Jeg tror, man her har lavet lige lovlig meget copy-paste i forhold til tidligere forslag, for faktisk har vi jo nu de højeste sommerhuspriser i flere år, og en afskaffelse af sommerhusreglen vil utvivlsomt få priserne til at stige endnu mere.

I Dansk Folkeparti er vi glade for, at de danske politikere op til EF-afstemningen trods alt var så årvågne, at Danmark fik en sommerhusregel. Den værner vi om, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget. Tak.

Tak. Enhedslisten kan heller ikke støtte det her beslutningsforslag. Helt grundlæggende synes vi egentlig, det er et rigtigt princip at sige, at de mennesker, der har valgt at bosætte sig her i landet, har forkøbsret til fritidshuse. Det er et godt princip, men det er heller ikke mere firkantet, end at der jo i de gældende regler er en dispensationsmulighed, sådan at udlændinge, der kan godtgøre en særlig tilknytning, et særligt tilhørsforhold til Danmark, har mulighed for at købe et sommerhus. Det synes vi er en udmærket regel, der ikke skal laves om på.

Så bliver der brugt det argument, at det er, fordi man vil have noget mere vækst. Så kan man spørge: Hvad er fakta, og hvad er vurderingerne? I forbindelse med stort set al lovgivning, vi laver herinde, bliver partiernes stillingtagen jo foretaget ud fra en vurdering af, hvad konsekvenserne af at indføre et givet lovforslag eller beslutningsforslag er. Og der må jeg bare sige, at vi simpelt hen ikke tror på argumentet om, at det skulle føre til mere vækst i de pågældende områder. Det er vel sådan almindelig logik, at jo længere væk ejeren af et sommerhus bor, jo sjældnere vil det blive benyttet.

Så bliver der argumenteret med, at så kan de jo leje det ud. Jamen så kan jeg slet ikke forstå argumentet. Hvad skulle ideen være i, at udlændinge skulle købe sommerhuse her i landet med det formål at leje dem ud? Hvorfor skal vi lave om på et udmærket system og en udmærket regel for at tilgodese udlændinge, der gerne vil drive forretning på fritidshuse her i landet? Det kan jeg ikke forstå.

Så er der det her med prisen, som jo også er et helt afgørende argument. Vil det gå sådan, eller vil det ikke gå sådan, at priserne stiger? Jeg tror da især, at Liberal Alliance kender markedsmekanismerne, og det er vel nogenlunde indlysende, at hvis der melder sig flere købere på markedet, så stiger priserne. Der har vi jo sådan set lige fået at vide – og det skal jeg ikke gøre mig så klog på – at sommerhuspriserne ligger på et højt niveau. Så når man henviser til, at mange sommerhuse ikke kan sælges, skyldes det måske prisen, altså forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Og hvad enten man kan lide det eller ej – Enhedslisten er ikke så begejstrede, men det er Liberal Alliance – lever vi i en markedsøkonomi, og så er det jo et forhold, der vil regulere sig. Så det er heller ikke noget argument for det.

Så bliver der sagt, at det er dobbeltmoralsk, at danskere kan købe sommerhuse i andre EU-lande, mens de andre ikke kan købe sommerhuse her. Det har da intet med dobbeltmoral at gøre. Det er jo de landes beslutning, at det skal være muligt for udlændinge at købe sommerhuse i deres lande. Fint med det, det bestemmer de. Det er da ikke det samme, som at vi så skal gøre, nøjagtig som de har gjort. Så det argument hænger heller ikke sammen.

Til sidst vil jeg bare sige, at det jo slet ikke er nødvendigt. Det er fint, at udlændinge kommer her til landet. Der er sommerhusejere, har jeg indtryk af, på Vestkysten og andre steder, der i stor stil lejer deres sommerhuse ud til udlændinge. Det er der ingen der kan have noget imod, det er fint. Så lader vi det bare blive ved det.

Så vi stemmer imod.

Tak for det. Jeg skal starte med at fortælle, at det var et punkt, vi diskuterede ret længe i den radikale folketingsgruppe. Som udgangspunkt har vi besluttet at støtte beslutningsforslaget, men når det er sagt, er der jo rigtig mange spørgsmål, som popper op, og dem er der flere andre ordførere der har været inde på - nogle gisninger og nogle formodninger.

Selvfølgelig kan der ikke være fakta på et område, hvor man endnu ikke har indført en lovgivning – men det kunne jo godt være, at der var nogle eksperter, der var klogere end os, der sidder her, på det her område, og som godt kunne komme med en analyse af, hvilken vej man tror det går. For lige nu gætter vi lidt og famler vi lidt i blinde.

Der bliver sagt, at Udkantsdanmark er i økonomisk stagnation og har ondt i beskæftigelsen. Det tror jeg vi alle sammen er enige om. Så en ophævelse af forbuddet mod udlændinges ret til at købe sommerhuse i Danmark kan rette op på det her, men vi ved det jo faktisk ikke. En afskaffelse af sommerhusreglen kan sætte gang i salg, kan sætte gang i renovering og nybygning af sommerhuse, og disse investeringer kan stimulere beskæftigelsen og økonomien inden for specielt bygge- og anlægssektoren – og på en måde, som er ganske gratis i modsætning til de mange forslag om en mere ekspansiv finanspolitik.

En ophævelse af forbuddet kan gavne hele turistindustrien. Det vil sige, at den lille købmand, bageren og cykelsmeden kan få nogle flere indtægter. I modsætning til andre turister vil sommerhusejere komme, uanset om det blæser eller regner, for huset skal jo passes. Og som ejer kan man jo få rødder i Danmark, så man kommer oftere, end man normalt ville komme til Danmark. Og de udenlandske købere, sommerhusejere vil lægge penge i Danmark – måske flere penge, end vi andre gør.

Men igen vil jeg sige, at vi ikke ved, hvordan det kommer til at gå, for det kunne også gå den anden vej, som andre ordførere har været inde på. Det kan jo godt gå sådan, at udlændinge, som køber sommerhus, bruger det ganske lidt og ikke vil leje det ud. Der blev spurgt: Er de dårligere købmænd end os andre? Det kan jo godt gå den vej, at de ikke gør brug af løbende udlejning. Vil det så betyde mindre forbrug, indkøb osv. hos de lokale købmænd? Og vil det så kunne mærkes i form af faldende omsætning hos de lokale håndværkere såsom snedkere, vvs-folk osv.? Vi ved det ikke.

Som udgangspunkt støtter Radikale Venstre forslaget, men vi vil rigtig gerne have en konsekvensanalyse af det her beslutningsforslag – foretaget af nogle eksperter, som ved noget om det her, og som kan sige, hvad vej de tror det vil gå.

Vi mener heller ikke, at vores kyststrækninger nødvendigvis skal udvikle sig til et stort Danland, så ophævelsen af den her særregel skal jo ikke komme fra den ene dag til den anden. Det skal forberedes grundigt og lanceres som en del af en langsigtet plan, hvor der selvfølgelig bliver taget håndfaste hensyn til beskyttelse af natur, miljø og rekreative værdier.

Så vi støtter beslutningsforslaget, men vi vil rigtig, rigtig gerne have en konsekvensvurdering af det her. Vi har også drøftet, hvorvidt der kunne være en folkeafstemning om det her. Det er jo ikke noget, vi på den måde lægger op til, men det kunne være interessant. Så når vi har fået undersøgt alle de her ting bedre, vil vi rigtig gerne se på, om vi kan få ophævet særreglen. Men hvis konsekvensanalysen viser den negative effekt, som jeg også har skitseret, kan det jo godt være, vi ændrer holdning.

Men som udgangspunkt synes vi, at vi skal have fjernet særreglen. Tak.

Tak. På vegne af vores ordfører, Rasmus Jarlov, skal jeg læse følgende op: Vi har den samme holdning til beslutningsforslaget, som vi havde, da det blev fremsat for 4 år siden. Vi er imod.

Vi kan godt forstå, at mange sommerhusejere vil være glade, hvis udlændinge også skulle kunne købe deres sommerhuse, for det ville presse priserne op og gøre dem rigere. Men vi ser sommerhusreglen som et værn mod affolkning og germanisering af især den jyske vestkyst. Da vi fik indført reglen, var det, fordi man frygtede, at der mest ville blive talt tysk på vestkysten om sommeren, og at folk fra udlandet i ringere grad ville bruge deres sommerhus uden for sommersæsonen, hvilket ville betyde, at sommerhusområderne ville være affolket resten af området. Så hvis vi fjerner reglen, vil det få store konsekvenser for kystturismen.

Vi frygter, at sommerhusene i turistområderne vil stå tomme i 50 af årets 52 uger, fordi rige udlændinge vil opkøbe sommerhuse i stor stil, og vi ved af erfaring, at de ikke vil leje dem ud, ligesom de fleste danske sommerhusejere gør. En afskaffelse af reglen vil ikke føre til, at de anonyme sommerhuse 5 km inde i landet væk fra kysten vil blive solgt; det vil blot betyde, at de attraktive sommerhuse nær kysterne vil gå som varmt brød.

Vi kan ikke se, at der skulle være sket noget, som skulle gøre den bekymring mindre i dag. Danmark er lige så begunstiget med attraktive sommerhusområder og badestrande som dengang, og Tyskland mangler dem.

Det vil også være katastrofalt for de virksomheder, der har gjort turisme til deres levebrød. På landsplan skaber turisme over 120.000 arbejdspladser og cirka halvdelen kan knyttes direkte til kystturismen. Med andre ord holder sommerhusreglen også hånden under kystturismen i Danmark.

Vi mener således, at hverken tiden eller substansen i forslaget taler for at vedtage det, og vi vil derfor stemme nej til forslaget.