Tak for det. Forslagsstillerne begrunder det her forslag med, at det, de kalder grønthøsteren – sådan kaldes det vist populært – også kaldet omprioriteringsbidraget, spænder ben for uddannelsernes økonomi, fordi undervisningen både på skoler og gymnasier og undervisningen og forskningen på de videregående uddannelser hvert år skal aflevere 2 pct. af deres tilskud. Jeg tror, det sådan, det er formuleret. I praksis, siger forslagsstillerne, er det ikke muligt at finde besparelser år efter år.

Jeg skal bare præcisere, at jeg må forstå det forslag sådan, at forslagsstillerne er af den opfattelse, at der sker en årlig besparelse på undervisnings- og uddannelsesinstitutionernes tilskud på 2 pct., men det er jo ikke korrekt. Jeg er sådan set meget optaget af, at der ikke sker besparelser på uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt, at de har stabile bevillingsvilkår, sådan at planlægningen har en længere horisont og dermed kan understøtte kvaliteten. Det har regeringen netop også understreget ved at fastholde en 3-årig budgethorisont for alle de videregående uddannelser, og det har vi gjort gennem hele regeringsperioden.

Lige netop på uddannelsesområdet er praksis jo så, at omprioriteringsbidraget ikke indgår i den generelle prioritering, men forbliver på ressortområderne. Det betyder jo konkret, at undervisnings- og uddannelsesområdet er undtaget fra det årlige effektiviseringskrav på 2 pct. på den måde, at omstillingsbidraget fra både undervisningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner på mit eget ressort bliver placeret i omstillingsreserver under de to ministerier, og herfra udmøntes de så til institutionerne. Det kan både ske gennem taksterne eller ved særligt tilskud til prioriterede områder.

Samtidig sikrer omstillingsbidraget, at der sker en eksplicit prioritering af en del af de tilskud, som staten giver til undervisnings- og uddannelsesinstitutionerne. Og uden omprioriteringsbidraget ville der jo blot ske en videreførelse af – må man sige – historiske bevillingsniveauer uden stillingtagen til, hvad det er for nogle aktuelle udfordringer, vi står med. Men den her regering har altså tilbageført omprioriteringsbidraget fuldt og helt til de områder, der har bidraget.

Vi har med finanslovsforslagene fra starten, 2012-2015 tilbageført omprioriteringsbidraget både fra uddannelses- og forskningsbevillingerne og undervisningsbevillingerne, altså det, der ligger i henholdsvis § 19 og § 20 i finansloven. Så der er ikke foretaget besparelser.

Der eksisterer allerede i dag en særlig praksis på uddannelsesområdet, der sikrer, at omprioriteringsbidraget bliver på området og altså ikke medfører reduktioner i tilskuddene. Og derfor kan jeg og regeringen selvfølgelig ikke – det var nok ret åbenlyst – ikke tilslutte os B 151.

Det, der er vigtigt for universiteterne, er, at de kan budgetlægge og har midler. Der følger jo penge med hver eneste nye studerende, der kommer hvert år, så de har faktisk fået flere penge år for år, for de har også fået flere studerende. Så er det rigtigt, at vi har prioriteret 2 pct. af det, og en lille del af det, det er ikke det hele, er til færdiggørelsesbonus, som man jo netop kan planlægge efter. Kan man leve op til de mål, kan man også budgetlægge efter det. Derfor synes jeg ikke man kan sige, at universiteterne bare har fået færre penge. De kan budgetlægge efter at nå de mål og dermed også have det samme. I øvrigt har de så fået flere penge år for år, fordi vi har prioriteret, at pengene følger hver eneste nye hoved på universitetet.

Tak. Jeg tror også, der er gået lidt valgkamp i den.

Enhedslisten foreslår her, at vi skal afskaffe den årlige 2-pct.-besparelse. Jeg vil da gerne sige tak til Enhedslisten for endnu en gang at gøre opmærksom på, at vi sådan set har en regering, der prioriterer uddannelse, og at de her midler sådan set, som ministeren allerede har redegjort for, føres tilbage i systemet. Vi har været igennem en række finanslove, som har været svære, og jeg er da glad for, at Enhedslisten har været med til at forhandle og stemme for tre ud af fire af dem og dermed sådan set også har stemt for de principper, der har ligget i de finanslove.

Der er ikke nogen, der gør sig illusioner om, at vi har flere penge. Men hvis vi havde dem, kunne vi da godt bruge dem. Vi har sådan set i den her tid prioriteret uddannelse og forskning, fordi vi mener, at det er vigtigt og fuldstændig essentielt. Det er sådan set også derfor, at pengene er blevet ført tilbage i systemet, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte det her forslag, som jo i øvrigt strider imod de finanslove, som Enhedslisten selv har været med til at bakke op.

Tak. Jeg skal gøre det kort. Det her forslag handler jo om at afskaffe den såkaldte grønthøster på finanslovens § 19 og § 20. Radikale Venstre kan ikke støtte det her forslag, for der er jo allerede, som flere andre ordførere har været inde på tidligere, den praksis på uddannelsesområdet, at det her omstillingsbidrag på 2 pct. tilbageføres til uddannelsesområdet, så der er egentlig ikke tale om en reducering eller den sags skyld en grønthøster. Der er tale om en omprioritering. Vi synes egentlig, at det giver meget god mening, at man inden for det samlede uddannelsesområde kan prioritere udvalgte områder.

På den baggrund kan Radikale Venstre ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

I Liberal Alliance har vi i vores 2025-plan, som Finansministeriet har været så venlig at gennemregne, lagt 800 mio. kr. ind for at forøge forskningsmidlerne til universiteterne. Hvis man gjorde det, ville det betyde en nettoforøgelse på 10 pct. i basismidlerne, og det ville være noget, der ville kunne mærkes ude på universiteterne.

Men når det så er sagt, skal det siges, at det også er sådan, at det ikke kun er de ressourcer, der kommer ind i universiteterne, der siger noget om, hvor meget kvalitet der bliver skabt på universiteterne. Der er også mange andre faktorer, der er afgørende for, hvor meget god undervisning og forskning man kan lave på universiteterne.

Det er tydeligt, hvis man ser på universiteterne, at de administrative lag er blevet meget tykkere i løbet af de sidste mange år. De vokser og vokser, og det har vi herinde på Christiansborg også en del af skylden for. For det første kan vi være mere opmærksomme på, om den måde, vi tildeler midler på, i for høj grad faciliterer, at man faktisk ansætter for mange i administrationen. For det andet har de regler, vi beslutter herinde, som betyder, at man skal leve op til det ene og det andet krav ude på universiteterne også en betydning for, hvor mange administrative lag der er. Så det kan vi ikke undsige os et ansvar for.

En af de love, vi har vedtaget herinde, og som Liberal Alliance også selv har været med til at vedtage, er fremdriftsreformen. Og når vi ser den galoppere derudad i den virkelige verden, kan vi se, at den ikke fungerer særlig godt, for at sige det mildt. Vi har i Liberal Alliance erkendt, at fremdriftsreformen simpelt hen er en fejl. Ifølge reformens egen beregning eller de beregninger, der er lavet i Finansministeriet, ville fremdriftsreformen forbedre de offentlige finanser med mere end 2 mia. kr. Det er svært at se, når man kigger ud over universiteterne, at det er så enkelt, for det er altså en reform, som er temmelig ødelæggende for universiteternes arbejde og også for de studerendes hverdag i øvrigt. Universiteterne drukner i ansøgninger om undtagelser fra loven, og det viser sig, at den er blevet et bureaukratisk helvede, og det må vi simpelt hen tage alvorligt. Så på den måde kan man altså også bruge rigtig mange ressourcer på at holde fast i en lov, som vi må sige simpelt hen ikke fungerer efter hensigten.

Hvad kan man ellers gøre for at give universiteterne noget mere frihed og dermed også bedre mulighed for at bruge deres ressourcer? Ja, én ting, man jo kan gøre, er at give de universiteter, som ikke er selvejende, mulighed for at blive det. Københavns Universitet har længe ønsket at blive selvejende. Jeg ved, at der ligger den ene ansøgning efter den anden ovre hos ministeren, men der sker ikke så meget. Med hensyn til det med at blive selvejende er det vigtigt, at alle de institutioner, der ønsker det, alle de universiteter, der ønsker det, får mulighed for at eje deres egne bygninger og bestemme over deres egne ressourcer, for på den måde får vi mere ud af midlerne.

Taxametersystemet er en måde, som vi regulerer ressourcerne på på universitetet, og som ikke altid tjener det formål, som vi kunne ønske. Man må sige, når man kigger på f.eks. færdiggørelsestaxameteret, at det i hvert fald ikke er fremmende for kvaliteten, hvis man hele tiden kun er optaget af at få de studerende igennem. Så taxameterstrukturen skal vi have kigget på, lige så snart der kommer en anden regering på et tidspunkt.

Så skal vi have kigget på fordelingen af ressourcerne mellem universiteterne. For det er jo sådan, at nogle universiteter får mere end andre. Jeg undrer mig altid over, når jeg kigger på CBS, som er et meget anerkendt universitet, at de ressourcer, der tilflyder dem, er så ringe i forhold til mange af de andre universiteters. Det bør vi også lave om på.

Så i Liberal Alliance vil vi gerne diskutere ressourcer til universiteterne, incitament, bureaukrati, selveje, frihed, ansvar osv. Men vi har altså et helt andet udgangspunkt end det, Enhedslisten har.

Tak. Og tak for den her debat, som har handlet overraskende meget om en valgkamp, selv om vores beslutningsforslag handler om noget helt andet end valgkamp. Vi har i Enhedslisten fremsat det her beslutningsforslag, fordi vi mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der hvert eneste år bliver skåret, omprioriteret, flyttet midler, og det er sådan set lidt lige meget for os, hvad vi kalder det, men vi synes, det er uhensigtsmæssigt, at man fjerner 2 pct. af uddannelsesinstitutionernes taxameter. Vi kan kun sikre kvalitet i de danske uddannelser, hvis institutionerne for tilstrækkeligt med ressourcer.

Vores opfattelse i Enhedslisten er, at den her grønthøster lige nu spænder ben for økonomien på uddannelsesinstitutionerne, fordi de hvert år skal erlægge de her 2 pct. af deres tilskud. Institutionerne forventes hvert år fortsat at levere den samme kvalitet for stadig flere penge. For der bliver omprioriteret, pengene bliver jo flyttet fra taxameteret, men alligevel forventer vi, at de leverer præcis den samme kvalitet. Derfor mener vi, at grønthøsteren bør fjernes, sådan at uddannelsesinstitutionerne får de midler til rådighed, som vi via taxameterordningen beslutter de skal have.

Grønthøsteren gør det meget uigennemsigtigt, med hensyn til hvor pengene til uddannelse bliver brugt. Der er ikke nogen garanti for, at pengene ryger tilbage til de specifikke institutioner, hvor de er blevet flyttet fra taxameteret. Vi har haft en spændende diskussion her i dag om, om de bliver i uddannelsessektoren, eller om de ikke gør det. En ting er, at de bliver i uddannelsessektoren. En anden ting er, at der ikke er nogen garanti for, at den institution, som sidder og skal planlægge et budget og skal planlægge undervisningen og skal planlægge et ordentligt studiemiljø, får lige præcis de penge tilbage. Derfor mener vi altså at der en uholdbar metode.

Vi mener også, at konsekvenserne af den her omprioritering kan mærkes af både elever, studerende og undervisere. Besparelse, omstilling, omprioritering, om man vil, betyder altså lige nu større hold, mindre undervisning, mindre feedback og dårligere rammer for vores uddannelsessituationer. Særlig for universiteterne er konsekvensen af den her model, at en stigende andel af midlerne kanaliseres over i færdiggørelsesbonussen, som jeg så heldigvis har hørt i dag at vi er mange, som mener er en dårlig måde at gøre tingene på, men pengene kanaliseres jo herover, og uddannelsesinstitutionerne kan så ikke lige så nemt regne med dem, fordi samtlige partier i det her Folketing med undtagelse af Enhedslisten har lavet en fremdriftsreform, som betyder, at universiteterne ikke er sikre på at få de her penge igen i 2020. De får dem kun igen, hvis de får deres studerende hurtigere igennem, og lige præcis de penge, der lander der, er der ikke nogen garanti for bliver på uddannelsesområdet. Det synes vi i Enhedslisten faktisk er rigtig, rigtig dumt.

Så er det fuldstændig rigtigt, at der er blevet optaget flere studerende. Det synes vi i Enhedslisten er en god ting. Men lad os nu holde tungen lige i munden: Pr. studerende bruger den her regering altså ikke flere penge. Det er rigtigt, at man finansierer de studerende, man optager, hvilket man jo kan sige at regeringen også skal roses for, hvis man kigger på den regering, der sad før den nuværende regering, men jeg vil altså ikke kalde det massive investeringer eller investeringer i uddannelse, at man sådan set finansierer de studerende, man optager. Det er vel på en eller anden måde det mindste, man kan gøre.

Til sidste vil jeg bare lige sige: Ja, det er rigtigt, at Enhedslisten har lavet en finanslovsaftale med regeringen. Det har vi gjort flere gange. Og i de finanslovsaftaler har der ligget et omprioriteringsbidrag som en mekanisme, og det har vi altid syntes var en dårlig måde at lave uddannelsesøkonomi på. Derfor handler det her forslag lige præcis om at fjerne den mekanisme fra finansloven. Så er det rigtigt, at ethvert folketingsflertal jo kan beslutte det, et folketingsflertal vil beslutte, og vores opfordring er jo så, at fletallet beslutter at lave uddannelsesøkonomi på en anden måde, end vi gør i dag.

Tak for debatten.