På en række forskellige områder kan det være svært at vide helt præcist, hvad Venstre mener, men jeg kan forstå, at det er sådan, at man i alle tilfælde – det håber jeg da også at ordføreren vil bekræfte – vil stå ved de aftaler, man generelt går ind for. Jeg må indrømme, at jeg fra tid til anden oplever, at der kommer nogle andre meldinger ud i offentligheden, hvor man faktisk kommer til at tro, at det er sådan, at Venstre ikke vil stå ved de aftaler, som man indgår. Men det håber jeg selvfølgelig at ordføreren generelt kan bekræfte.

Hvorom alting er, er det selvfølgelig klart, at jeg også udmærket er klar over det element af polemisk debat, som vi jo også altid forventes at have i forbindelse med en finanslov, og derfor er det også helt i orden, at man fremsætter det her beslutningsforslag, det er selvfølgelig slet ikke det. Men jeg må bare sige, at i forhold til hele diskussionen om en finanslov kan vi selvfølgelig meget godt få en meget lang debat om, hvorvidt man har fremlagt en samlet økonomisk plan eller ej, men det må nok mere være i netop selve finanslovsdebatten til tredjebehandlingen, til næste debatmulighed, at man skal tage den og ikke ved behandlingen af der her konkrete beslutningsforslag.

Tak for det. Jeg taler på vegne af vores skatteordfører, Astrid Krag.

Med beslutningsforslag B 29 ønsker Venstre og Konservative åbenbart at rende fra regningen for de skattelettelser, som de har indgået aftale med regeringen om i forbindelse med skattereformen i 2012. For med B 29 vil Venstre og Konservative aflyse indekseringen af forbrugsafgifterne i 2015, som er et af de tiltag, der finansierer skatteaftalen – en aftale, som V og K selv har været med til at skrue sammen.

Pengene er brugt – meget fornuftigt, synes Socialdemokraterne – til at lette skatten for mennesker med helt almindelige lønninger, til en håndsrækning til enlige mødre og fædre og til at give de pensionister, som har mindst, lidt mere at gøre godt med. Nu vil Venstre og Konservative så ikke være med til at betale – det er ærlig talt noget uansvarligt. I stedet ønsker Venstre og Konservative, at pengene skal findes på finansloven for 2015.

Socialdemokraterne er ikke enige i den prioritering. Med finansloven ønsker vi at styrke fællesskabet med bedre behandling af mennesker med kroniske sygdomme, flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer og ekstra hjemmehjælp til vore ældre. Vi ønsker ikke, at finansloven her i ellevte time skal betale for skattelettelser, når der allerede tilbage i 2012 blev givet håndslag på anden finansiering.

I forhold til B 30 kunne Venstre og Konservative godt tænke sig, at regeringen skulle afsætte en pulje på finansloven for 2015 på 250 mio. kr. til sanering i punktafgifterne. Og ja, vi har mange punktafgifter, hvoraf langt de fleste har et fornuftigt sundheds- eller miljøfremmende formål. Der er givet også nogle punktafgifter, hvor der måske kunne ses på, om de fortsat tjener deres formål. Det skal jeg ikke udelukke.

Vi har et skarpt fokus på hele tiden at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, for det skal være sådan, at virksomhederne skal kunne koncentrere sig om det, som de er bedst til, nemlig at skabe udvikling og arbejdspladser. Derfor har vi forbedret erhvervslivets vilkår med to store vækstpakker og en række branchespecifikke vækstplaner. Vi har også løbende foreslået at forenkle en række afgiftslove, og vi har afskaffet flere punktafgifter, f.eks. sodavandsafgiften, den vægtbaserede emballageafgift og Venstres udskældte fedtafgift.

Vi stræber hele tiden efter, at der skal være en fornuftig balance mellem indtægter til fællesskabet og rimelighed i, hvad punktafgifter og administrative byrder betyder for virksomhederne. Men hos Socialdemokraterne mener vi ikke, at den balance bedst findes ved at oprette en øremærket pulje på finansloven. Vi lytter, og vi tager virksomhederne alvorligt og forbedrer gerne deres vilkår. Samtidig insisterer vi på at føre en ansvarlig økonomisk politik, hvor pengene ikke bliver brugt på tilfældige skattelettelser, men hvor vi prioriterer at styrke vores fællesskab.

Socialdemokraterne kan derfor ikke stemme for de to beslutningsforslag.

Tak for det. Jeg kan kun bifalde Dansk Folkepartis skatteordførers opfordring til en samlet borgerlig økonomisk politik i blå lejr. Det ville være rart at få det ridset op.

Jeg mener, at skatteministeren i den grad ramte sømmet på hovedet, da skatteministeren her for kort tid siden nævnte mange af de afgifter, som denne regering har valgt at sløjfe, annullere og lignende. Vi valgte at annullere en udvidelse af sukkerafgiften; vi valgte at afmontere fedtafgiften; vi fik bugt med den monster store lastbilafgift. Og sådan er der jo rigtig mange afgifter, som vi – også i samarbejde med de borgerlige partier – har kunnet se ikke var gode for erhvervslivet. Det var administrativt dyrt for erhvervslivet, der var for store samfundsøkonomiske tab for erhvervslivet. Det rammer borgerne, og retssikkerheden bliver trådt under fode osv.

Jeg kunne også til den liste føje ligningslovens § 33, stk. a, som jo reelt var en skat på globalisering og udstationering, også en meget, meget skadelig afgift, som vi jo så kunne skade erhvervslivet. Vi lyttede til erhvervslivet. Der var store dele af erhvervslivet, som var imod, og det lyttede vi til. Derfor fik vi faktisk den bugseret væk.

Når man fører skattepolitik og økonomisk politik, som skal være ansvarlig, så handler det om, at pengene skal passe; det handler om, at der skal være stabilitet, men også om, at hvis det er, at man laver nogle ændringer, så skal det være gennemtænkt, og det skal være velargumenteret. Sådan kan man jo blive ved med at komme med forskellige sporadiske skatteforslag om at lette her og der, men jeg mener, at det kræver et grundigt forarbejde, og det handler om, at pengene også skal passe.

Jeg vil ikke gå ind i de enkelte dele af forslagene, B 29 og B 30, men blot sige, som skatteministeren også var inde på, at vi ikke kan støtte de beslutningsforslag. Men betyder det så, at vi slet ikke interesserer os for nogle af de afgifter? Nej, bestemt ikke. Vi følger udviklingen. Er det sådan, at vi kan se, at der er nogle afgifter, som det kan være fornuftigt at fjerne på et senere tidspunkt, og er der penge til det, så kan vi overveje det. Men på nuværende tidspunkt er der ikke noget, som falder i øjnene, og som gør, at vi skulle støtte B 29 og B 30.

Så lad det være mine ord i denne omgang. Tak.

Vi kan såmænd bakke op om beslutningsforslagene, som ganske vist ikke går så langt i retning af at sænke punktafgifter i Danmark, som vi kunne ønske, men lidt har også ret. Ideelt set burde man vel egentlig bare afskaffe punktafgifterne på den slags forbrugsvarer. Jeg siger ideelt set, for det har vi ikke selv fundet finansiering til, men vi har fundet finansiering til, at man kan sænke punktafgifterne på alle grænsehandelsfølsomme varer, så de kommer ned på tysk niveau.

Det er socialdemokraten hr. Jesper Petersen, der har hjulpet os med finde ud af, hvor meget det koster, i et spørgsmål til skatteministeren eller finansministeren. Det koster 4,1 mia. kr. Og så har alle grænsehandelsfølsomme varer punktafgifter, der svarer til det tyske niveau for afgifter på grænsehandelsfølsomme varer. Så har vi stadig væk en udfordring med, at momsen er lavere i Tyskland, men så har vi dog i det mindste styr på afgiftssituationen i forhold til de grænsehandelsfølsomme varer.

Så det har vi med vores økonomiske program. Vi har fundet de 4 mia. kr., det koster, og vi har også fundet de 400 millioner, som det koster at fjerne den indeksering af punktafgifterne, som blev gennemført med den seneste skattereform med støtte fra Venstre og Konservative.

Jeg forstår godt Venstre og Konservatives argumentation for, at de nu fremsætter beslutningsforslag om noget andet. Jeg forstår godt, at man i en skattereformaftale kan mene, at de positive sider af sådan en skattereformaftale er så meget større end de negative, og så siger man ja til de negative for at få de positive med; og når der så kommer et andet flertal, håber man på, at man kan få de negative ud. Så det skal Venstre og Konservative ikke høre et ondt ord for.

Beslutningsforslagene kan vi bakke op om.

Tak for debatten. Nu indledte skatteministeren med sådan en minifinanslovsdebat. Det har vi selvfølgelig rig lejlighed til at få senere, men jeg synes, at skatteministerens indledning fortjener en række betragtninger med på vejen.

Først, som jeg også forsøgte at tage hånd om i mit spørgsmål til finansministeren, er der påstanden om, at det løft, Venstre lægger op til på sundhedsområdet, kun er 1-årigt. Det er notorisk noget vås, og jeg forstår ikke, hvorfor regeringen kan få sig selv til at rejse rundt med den samme påstand, når man notorisk ved, at den er et falsum. Regeringen taler meget om, at man er åh så ansvarlig, og at der simpelt hen er styr på det hele. Jeg synes bare, når vi skal lægge øre til den musik, at det så også for god ordens skyld skal nævnes, at regeringen jo er nødt til at udskyde dele af sit eget lovprogram, den såkaldte engrosmodel på elmarkedet, fordi den isoleret set vil øge underskuddet med en milliard kroner i finansåret 2015, og for ikke at komme i karambolage med budgetlov og andet skubber regeringen det til 2016. Så meget for at have styr på sine finanser, man kan ikke gennemføre den lovgivning, man ellers havde lovet, men må være nødt til at udskyde den.

Vi kan tage forslaget om at give fuld folkepension til flygtninge. Der har regeringen fundet finansiering på 7, 8, 12, 15 mio. kr. i de første år, men derefter ligger der et varigt finansieringsbehov på 90 mio. kr., og det har regeringen så valgt ikke at finansiere. Man kan tage diskussionen om, hvorfor regeringen ikke har valgt at lave den fulde inddrivelse af beløbet på udviklingsbistanden, som man skal bruge til asylansøgere, men det har man også behændigt valgt at skubbe til efter sommerferien, så så meget for ansvarligheden i regeringens økonomiske politik, bare lige for en god ordens skyld.

Når vi fra Venstres side sammen med Konservative mener, at der er brug for at gøre noget ved forbrugsafgifter og punktafgifter, så er der jo flere grunde til det. Skatteministeren og særlig den socialdemokratiske ordfører sagde, at V og K rendte fra regningen med skatteaftalen i 2012. Altså, jeg må nok sige, at det selvfølgelig er noget af en melding, når man som ordfører ikke selv er til stede i salen og lader en anden læse sin tale op, så at komme med sådan en voldsom beskyldning, for virkeligheden er, at der blev lavet en skatteaftale i 2012, og der har vi stemt for præcis de ting, vi har aftalt uden undtagelse.

Regeringen er så på en række områder blevet klogere – vi har opfordret den til det – og har valgt at aflyse dele af skatteaftalen for 2012 og tro mig: Der er ingen – ingen – sure miner fra Venstres side over, at regeringen afskaffede forslaget om at indføre en udstationeringsskat. Al mulig ros til regeringen, fordi den kom på bedre tanker. At regeringen droppede sin egen planlagte sukkerafgift var også ganske fornuftigt, og at regeringen undlod at fordoble fedtafgiften, som man gik til valg på, var såmænd også ganske fornuftigt. Men når regeringen gør det, så er det sådan rettidig omhu, man har lyttet og sådan, og når vi andre gør det, så render vi fra regningen. Der må altså være grænser for hykleriet i argumentationen herinde.

Vi løber ikke fra nogen regning. Forslaget om at indeksere forbrugsafgifterne var et af de elementer, som vi accepterede. Skatteaftalen fra 2012 ville naturligvis have set meget anderledes ud, hvis det alene havde været Venstre og Konservative, der havde bestemt. Derfor var vi nødt til at tage forslag med, som vi ikke var begejstrede for, og hvis man læser aftalen, vil man også bemærke, at vi skriver præcis i forhold til det omkring indeksering, at vi er bekymrede for grænsehandelen. Det er den ene del af det. Den anden del er, at det altså også giver virksomhederne bøvl, når afgifterne ændres. Det kan godt være, at skatteministeren mener, at det ikke er så bøvlet, når bare man ved det, men der skal alligevel laves om på emballage og priser alt muligt andet, og derfor synes vi, at det ville være hensigtsmæssigt at lade virksomhederne slippe for det bøvl og derfor forslaget om at lade være med at komme med en indeksering af afgifterne i 2015.

Det andet forslag, som handler om en pulje til sanering af punktafgifter, bygger jo på, som nogle ganske rigtigt var inde på, at vi har myriader af punktafgifter i Danmark. Hvis ikke jeg husker helt galt, sagde den daværende skatteminister – det er så en 4-5 stykker siden – efter regeringens første finanslov, at regeringen ville lave en sanering af punktafgifterne. Man ville igangsætte et udvalgsarbejde og få lavet en analyse for at se, om det alligevel – nu, hvor man havde lavet de markante skatte- og afgiftsstigninger, som regeringens første finanslov indeholdt – kunne fortjene et serviceeftersyn. Det blev så efterfølgende aflyst, så der er ikke rigtig kommet noget serviceeftersyn. Så meget for det.

Men vi må konstatere, at vi har en lang række punktafgifter, der har endog mange, mange år på bagen. Skatteministeren siger: Joh, men tingene er forbundne, og man ikke bare sådan lige. Men det her er noget, jeg har beskæftiget mig en del med, og en af mine favoritafgifter, i forhold til at folk vil bryde sammen i latterkramper – det tror jeg de vil – når de konstaterer, at vi har sådan en i Danmark, hvis altså der var stor opmærksomhed om det, er teafgiften. Det er en afgift, som i bruttotal indbringer 8 mio. kr. om året, hvilket efter gængse regnemetoder måske er en 5-6 mio. kr.

Tænk, et administrativt apparat, der er stablet på benene for at indbringe noget, der minder om 5 mio. kr. Det er suverænt den punktafgift, der giver mindst. Det betyder, at der er virksomheder, der hvert kvartal skal lave opgørelser over, hvor meget te, der er købt, og hvor meget der er solgt; hvad der er importeret, og hvad der er gået ud af varelageret. Og så skal man indberette meget beskedne beløb pr. virksomhed. Det giver ikke meget mening. Nu ved jeg selvfølgelig godt, at 5 mio. kr. svarer til det beløb, som regeringen nu vil opkræve i parkeringsafgift for at besøge naturseværdigheder i Danmark, men regeringen har jo ikke tænkt sig at bruge dem til at afskaffe teafgiften.

Men når man så foreslår at afskaffe teafgiften, fordi det da må være håndører, når man gør regnestykket op, så kommer skatteministeren med nogle bekymringer: Joh, men hvis man nu fjerner afgiften på te, vil alle kaffedrikkerne jo fuldstændig hæmningsløst begynde at drikke te, og det giver så en ulige konkurrence mellem de her produkter, og det vil ifølge EU-reglerne blive betegnet som ulovlig statsstøtte. Okay, den havde jeg ikke lige set komme, og jeg tænkte, at der må være mange andre lande, der har kæmpet med den problemstilling. Der er så ikke nogen andre lande i EU, der har en teafgift, men flere, der har en kaffeafgift. Men sådan kan man selvfølgelig blive så oplyst. En af skatteministerens forgængere lovede, at man ville rejse sagen over for Kommissionen, og det håber jeg er tilfældet, for det virker jo fuldstændig horribelt.

Der er al mulig grund til, at vi får ryddet op i en række punktafgifter. Teafgiften er et godt eksempel. Jeg kan også nævne nøddeafgiften som et eksempel – en afgift, som har, jeg ved snart ikke hvor mange forskellige satser, afhængigt af om det er saltede nødder, ristede nødder med skal eller uden skal, eller om de er tørrede, eller hvad man nu ellers kan finde på. Og jeg tror faktisk, at man i den opgørelse er helt nede på, at de tre kategorier, der indbringer mindst, tilsammen giver 70.000 kr. i afgift. Altså, der må være mening med galskaben.

Så for at få lettet virksomhederne for noget bøvl, for at tage trykket af nogle varer, som kan være grænsehandelsfølsomme, og i øvrigt bare for at få lidt sund fornuft ind i dansk skattepolitik, så er det, at vi har foreslået, at der afsættes en pulje på 250 mio. kr. til at sanere i punktafgifterne.

Jeg er glad for, at der for nogle partiers vedkommende var opbakning; det var desværre ikke nok til et flertal, men jeg håber, at debatten er med til at udstille, at der er et fortsat behov. Og der vil jeg ud fra en optimistisk synsvinkel sige, at der også var partier, der sagde, at det da godt kunne være, at man en gang imellem skulle kigge lidt på det. Og det håber jeg så alligevel ad åre kan ramme flere partier og få dem til at sige, at vi er nødt til at rydde op og lade være med at opkræve skatter og afgifter på så små beløb, som gælder for nogle af de eksempler, vi ser. Lad os droppe noget bureaukrati og noget bøvl og dermed sørge for, at tingene bliver lidt billigere for danskerne og lidt mindre bøvlede. Det tror jeg der kunne være meget sund fornuft i.