B 185: Afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Danmark forud for Tyrkiets optagelse i EU (Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Danmark forud for Tyrkiets optagelse i EU.)

B 185: Folkeafstemning om Tyrkiet og EU

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 185

Fremsat af: Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 14.04.2016

Forkastet dato: 02.06.2016

Samling: 2015-16

Ministerium: Udenrigsministeriet

Udvalg: Europaudvalget (EUU)

B 185 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at afholde en vejledende folkeafstemning om, hvorvidt Tyrkiet skal optages som medlem af EU, når der en dag foreligger en aftale med Tyrkiet om optagelse i EU (en færdigforhandlet tiltrædelsestraktat), og således inden den endelige beslutning om Tyrkiets optagelse i EU eventuelt træffes efter ratifikation i hver enkelt EU-medlemsstat.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med indeværende beslutningsforslag er at sikre, at den danske befolkning får mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union gennem en national vejledende folkeafstemning, som skal afholdes, når der på et tidspunkt foreligger en aftale med Tyrkiet om optagelse i EU (en færdigforhandlet tiltrædelsestraktat), og således inden den endelige beslutning om Tyrkiets optagelse i EU træffes efter ratifikation i hver enkelt medlemsstat. Selv om der kan gå lang tid, før optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet når så vidt, vil en vedtagelse af dette beslutningsforslag allerede nu kunne tjene som et forhåndsløfte til den danske befolkning om, at den på demokratisk vis vil blive spurgt, inden Tyrkiets optagelse i EU er en realitet.

De franske vælgere er de eneste, der hidtil har haft mulighed for at give deres mening til kende i forbindelse med en udvidelse af EU. Denne meningstilkendegivelse fandt sted i 1972, da de franske vælgere blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt Storbritannien, Danmark og Irland skulle optages i det daværende EF. Ca. 68 pct. af de franske vælgere stemte for, mens ca. 32 pct. stemte imod. Erfaringerne fra Frankrig viste, at en befolkning i ét EU-land efter en udbytterig folkelig debat er ganske udmærket i stand til at træffe en velovervejet og fornuftig beslutning med hensyn til andre landes eventuelle medlemskab af det europæiske samarbejde.

Modstand i de europæiske befolkningerne mod tyrkisk EU-medlemskab

Det er forslagsstillernes opfattelse, at den danske befolkning er enig i forslagsstillernes skepsis over for et tyrkisk EU-medlemskab. En meningsmåling viste i 2012, at over 70 pct. af de danske vælgere ikke ønskede, at Danmark skulle bruge EU-formandskabet på at fremme optagelsesforhandlingerne med det formål at gøre Tyrkiet til EU-medlem. Den store skepsis fandtes blandt alle politiske partiers vælgere, herunder Det Radikale Venstres og Enhedslistens (»Massivt nej til Tyrkiet i EU«, www.altinget.dk, den 23. februar 2012).

Befolkningerne i de øvrige europæiske lande er også meget skeptiske med hensyn til tyrkisk optagelse i EU. I stort set alle EU-lande er flertallet imod et sådant medlemskab. Det fremgik bl.a. af en meningsmåling fra Eurobarometer i 2010, som viste, at modstanden i EU-landenes befolkninger i gennemsnit var 59 pct., mens kun 30 pct. støttede tyrkisk medlemskab (»Standard Eurobarometer 74 – Autumn 2010 – Public Opinion in the European Union«, European Commission, 2011, side 62).

Den dybe uenighed mellem de europæiske borgere og de politikere, der ønsker tyrkisk optagelse, kan – hvis forhandlingerne fører til en aftale om tyrkisk EU-medlemskab – lede til store spændinger i såvel den danske som andre europæiske befolkninger og til spændinger i forholdet mellem flertallet af borgerne på den ene side og de folkevalgte på den anden. Forslaget om at afholde en folkeafstemning skal ses i dette lys: Der er vigtigt, at der lyttes til den danske befolkning i dette spørgsmål.

Et stort, fattigt, ikkeeuropæisk land

Der er flere årsager til, at forslagsstillerne ikke mener, at Tyrkiet på noget tidspunkt bør optages som medlem af EU. For det første har Tyrkiet i dag ca. 75 millioner indbyggere, og når landet engang kan påtænkes at opnå EU-medlemskab, vil det efter al sandsynlighed være EU’s største land med over 80 millioner indbyggere. Store dele af Tyrkiet er tilbagestående og fattigt. EU, som i de næste mange år vil skulle kæmpe med følgerne af den internationale finanskrise, vil blive yderligere svækket af tyrkisk medlemskab. Store dele af den tyrkiske befolkning må formodes at ville søge til andre EU-lande efter optagelse, især til de lande, der i forvejen har store tyrkiske mindretal, herunder Danmark. Mange af de gamle EU-lande (EU-15) kæmper stadig med følgerne af EU’s udvidelse mod øst i 2004 og 2007, og optagelse af Tyrkiet kan risikere at knække EU.

Tyrkiet er slet ikke et europæisk land, idet blot 3 pct. af Tyrkiets landmasse ligger placeret på det europæiske kontinent. Tyrkiet er EU’s nabo. Derfor hører Tyrkiet selvfølgelig ikke hjemme i EU, og vores samarbejde med Tyrkiet bør finde sted inden for rammerne af EU’s naboskabspolitik. Der skal ikke herske tvivl om, at Tyrkiet selv gerne vil optages i EU. Det er åbenbart, at Tyrkiet kan have økonomiske fordele herved. For EU derimod vil det være den sikre vej til økonomisk kaos og opløsning, og det er i sig selv grund nok til, at Danmark bør modarbejde optagelsen af Tyrkiet i EU.

Undertrykkelse af kvinder og krænkelser af ytringsfriheden

Undertrykkelse af kvinder er ifølge Europa-Kommissionens seneste rapport om Tyrkiet udbredt i landet, hvilket afspejles i omfattende vold mod kvinder og lav beskæftigelsesfrekvens for kvinder på omkring 30 pct.

Tyrkiet deler desuden heller ikke europæiske værdier som eksempelvis ytrings- og pressefrihed. Dette faktum understøttes af den tyrkiske regerings meget hårdhændede behandling af landets journalister og lukning af aviser. Den 4. marts 2016 overtog de tyrkiske myndigheder således kontrollen med en regeringskritisk avis, Zaman, landets mest sælgende avis (»Vrede og skuffelse efter Tyrkiet lukker landets mest sælgende avis«, www.dr.dk, den 5. marts 2016). Dette er blot ét eksempel på en lang række angreb på ytringsfriheden. Organisationen Reporters Without Borders udgiver hvert år et pressefrihedsindeks. Ifølge dette pressefrihedsindeks lå Tyrkiet placeret som nummer 98 for et årti siden. Ikke imponerende. Men landet er nu faldet til en placering som nummer 149 ud af i alt 180 lande i indekset (»OVERBLIK: Et år med tyrkiske angreb på pressefriheden«, www.dr.dk, den 5. marts 2016). Det kan ligeledes oplyses, at den amerikanske organisation Freedom House, der bl.a. vurderer pressefriheden i de fleste lande, placerer Tyrkiet i gruppen af lande, hvor pressen beskrives som ikkefri (»Freedom of the Press 2015«, Freedom House, 2015).

Lars Hedegaard-sagen

Den 27. april 2014 oplyste politiet, at en 26-årig etnisk libaneser med dansk statsborgerskab var blevet anholdt i Tyrkiet mistænkt for at stå bag attentatforsøget den 5. februar 2013 mod den danske samfundsdebattør Lars Hedegaard. Den mistænktes advokat udtalte efterfølgende, at den pågældende gerne ville udleveres til Danmark til retsforfølgelse, hvilket dog aldrig skete (»OVERBLIK: Hvad handler Hedegaard-sagen om og hvem er den mistænkte? «, www.nyhederne.tv2. dk, den 12. oktober 2014). Ifølge daværende udenrigsminister Martin Lidegaard blev han den 8. oktober 2014 orienteret om, at Lars Hedegaards formodede gerningsmand var blevet løsladt fra et tyrkisk fængsel (folketingsåret 2014-15, 1. samling, svar på spørgsmål S 91). I et interview den 11. oktober 2014 oplyste Lars Hedegaard selv, at Politiet Efterretningstjeneste havde informeret ham om, at den formodede gerningsmand var sat på fri fod, jf. TV 2’s artikel. På grund af denne mystiske løsladelse i Tyrkiet er den formodede gerningsmand aldrig blevet stillet for en dommer, og det er også i dag uvist, hvor han opholder sig. Flere medier gætter på, at han i dag opholder sig hos Islamisk Stat og er en central figur i koordineringen af terror mod vestlige mål (»Lars Hedegaards attentatmand er terror-arkitekt hos IS«, Radio 24 syv, den 1. april 2016). Tyrkiets ageren i sagen viser ifølge forslagsstillerne med al tydelighed, at landet ikke er en retsstat i vestlig forstand. Derfor skal Tyrkiet naturligvis ikke være medlem af EU.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
14.04.16
1. behandling
31.05.16
2. behandling
02.06.16

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
14.04.16
Afstemning start
21.04.16
Afstemning slut
02.06.16

Emneord: tyrkiet folkeafstemning

Relaterede forslag:

27.10.2016 B 20: Regeringen tilkendegiver over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union bør standses

30.03.2016 B 107: At trække aktstykke 73 af 17. marts 2016 om formålsbestemte indtægter til flygtningefaciliteten for Tyrkiet tilbage

25.02.2016 B 76: Flygtningefaciliteten for Tyrkiet

20.10.2015 B 15: En folkeafstemning om børsnotering af DONG Energy

07.10.2015 B 3: Folkeafstemning vedrørende dansk deltagelse i EU-samarbejdet om asyl og indvandring.

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?