I forslaget til folketingsbeslutning pålægges regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, også kaldet SU-loven, således at renten på SU-lån er diskontoen plus et tillæg på højst 1 pct., både under studietiden og i den efterfølgende afbetalingsperiode, dog med et fast renteloft på maksimalt 4 pct.

Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at staten gennem de seneste år har haft en betragtelig indtægt på SU-lånet, da renten under studietiden fortsat ligger på 4 pct. som ved SU-lånets indførelse tilbage i 1988, på trods af at staten låner pengene af Nationalbanken til en lavere rente. Endvidere begrunder forslagsstillerne forslaget med, at flere og flere unge oplever, at de kæmper med at afbetale deres SU-lån. På den baggrund foreslår forslagsstillerne, at der skal ske ændringer i SU-loven.

Jeg vil indledningsvis konstatere, at den danske SU er favorabel, og det gælder også lånevilkårene. Helt generelt er renten på SU-lån både under og efter uddannelse lavere end den rente, de studerende ville kunne opnå, hvis de lånte pengene på almindelige markedsvilkår. Set over et helt låneforløb er vilkårene for studielån derfor relativt favorable. Renten er fleksibel efter studietiden og er p.t. på kun 1 pct., men ligger som nævnt fast på 4 pct. under studietiden. Det gør, at renten ikke stiger, når markedsrenten stiger.

Der er valgt en fast forrentning af studielån under studietiden for at give den studerende en stabilitet og et renteniveau, som ikke kan opnås på markedsvilkår. Historisk set er det faktisk en lav forrentning, som giver den studerende forudsigelighed og sikkerhed under studiet. Selv om det ikke har været den oprindelige hensigt med reglerne, bidrager den nuværende højere rente i studietiden også til, at de studerende har et incitament til at gøre uddannelsen hurtigere færdig.

Omlægningen af SU-ordningen tilbage i 1988 var bl.a. et opgør med fortidens statsgaranterede studielån i bankerne, der i perioder var på over 15 pct. i rente. Datidens logik var at undgå, at gælden var vokset voldsomt, allerede inden uddannelsen var færdig. Det sikrer det nuværende renteniveau med en endnu lavere rente i afdragstiden, som trods alt er den længste periode for de fleste låntagere. Den nuværende rentesats er også lav i forhold til alle andre forbrugslån, og der stilles ikke specifikke krav til låntageren, andet end at det er en studerende. Hertil kommer, at en ændring af rentesatsen med de nuværende renteniveauer forventes at medføre en væsentlig merudgift for staten i form af tab af renteindtægter, der groft skønnet ville være i en størrelsesorden på et par hundrede millioner kroner. De penge ville i givet fald skulle findes inden for SU-området.

Sluttelig er det værd at huske, at SU-lån er lån, som den studerende frivilligt kan vælge at optage under sin uddannelse. Det er et tilbud, som den enkelte studerende kan vælge. Den studerende har også mulighed for at supplere SU-stipendiet med erhvervsarbejde. Studerende i videregående uddannelser kan således tjene op til 12.000 kr. om måneden, uden at det modregnes i SU-stipendiet. Regeringen kan derfor samlet set ikke støtte forslag til folketingsbeslutning nr. B 78. Tak.

Sådan plejer man jo ikke at gøre det op. Det er jo ikke sådan, at man kan øremærke en krone i den offentlige sektor og sige, at den går præcis dertil, den går præcis til det formål. Men det er sådan, at hvis man ser på SU'en i dag holdt op imod, hvad vi brugte i kroner og øre både forholdsmæssigt, men også absolut, tilbage i 1988, så ser man, at vi har et mere favorabelt SU-system i dag.

Jeg ved ikke, om fru Eva Flyvholm vil betragte det som en bekræftelse af sit spørgsmål eller en benægtelse. Men det er en konstatering, at vi har et mere favorabelt SU-system i dag, end vi havde, da lånet blev indført tilbage i 1988.

Vores ordfører er desværre pludselig blevet forhindret, så derfor er det mig, der står her i dag.

Det, vi mener om ændring af SU-loven, er, at det er en kerneværdi i vores uddannelsessystem, at der er lige adgang til uddannelsessystemet. SU-systemet er en vigtig del heri som forsørgelsesgrundlag under studiet. I Dansk Folkeparti mener vi, at man har et godt SU-system, som man skal værne om.

Dette beslutningsforslag fra Enhedslisten handler om renten på SU-lån. Der var for nylig en debat i pressen, da det blev kendt, at renten på SU-lån under uddannelsen er højere end renten efter uddannelsens færdiggørelse. Dette skyldes, at renten under uddannelsen tilbage i 1988 blev fastlagt til 4 pct. Efter uddannelsens færdiggørelse er renten på SU-lån diskontoen plus et tillæg.

Enhedslisten spørger nu, om vi ikke lige kan ændre renten under uddannelsen, så den sænkes til det samme som efter uddannelsens færdiggørelse. Der er bare lige det lille praktiske problem, at Enhedslisten ikke anfører nogen finansiering af øvelsen. I Dansk Folkeparti kan vi godt forstå tankegangen, som ligger bag oprettelsen af statslige lån. Formålet med statslige studielån er at give de studerende så billige lån som muligt som supplement til SU'en for dem, der har behov herfor. Oprindelig var det formentlig ikke hensigten, at renten under studiet skulle være højere end efter studiets afslutning, men samtidig er det væsentligt at sige, at et lån med en rente på 4 pct. jo absolut også i dag er billigt. Så bliver det jo blot endnu billigere, når man er færdig med sit studie.

Det anføres i forslaget, at renten skulle være medvirkende til, at mange ikke kan tilbagebetale deres studielån. Om der lige er den sammenhæng, er jeg nu ikke sikker på, men det kunne være interessant at se på, hvordan man generelt hjælper unge til ikke at få for store lån, så det er realistisk at tilbagebetale dem. Studielånet er jo et tilbud, som man selv vælger at benytte sig af. I Dansk Folkeparti vil vi gerne være med til at se på hele området med SU og SU-lån, men vi mener, at det rettelig hører sammen med en større diskussion om taxameter, herunder om incitamentsstrukturen i uddannelsessektoren generelt. En diskussion og finansiering af eventuelle justeringer af renten på studielån hører hjemme i den sammenhæng.

Derfor kan vi i Dansk Folkeparti i dag ikke støtte forslaget.

Politikere bilder sig ind, at penge til uddannelse skaber øget lighed, social mobilitet og mønsterbrydere, men de tager fejl. De, der får mest ud af uddannelsesmilliarderne, er de privilegerede og deres børn, der boltrer sig i gratis uddannelse og SU. Det sagde Erik Jørgen Hansen til Dagbladet Politiken den 15. august 2015. Og Erik Jørgen Hansen er ikke hvem som helst. Han var professor i uddannelsessociologi, til han gik på pension i 2005. Han er et af de mennesker i Danmark, der har forsket længst og dybest og mest grundigt i vores uddannelsessystem. Og sidst, men ikke mindst, er det en offentlig hemmelighed, at han har en betydelig sympati for Socialdemokraterne.

Erik Jørgen Hansen står ikke alene med sin påpegning af, at SU-systemet er uhensigtsmæssigt. For nylig har et udvalg med en anden socialdemokrat i spidsen, Carsten Koch, nedsat af fonden Axcelfuture, bl.a. påpeget, at det samfundsmæssige afkast af statens investering i uddannelsesstøtte er væsentlig ringere, end det burde være.

Ud fra mange samfundsøkonomiske synsvinkler er SU-systemet altså problematisk. Men er de studerende så i det mindste ikke glade for det? Det er trods alt det mest generøse i verden. Nej, de er ikke så glade, som man skulle tro. I 2015 sammenlignede en undersøgelse fra Tænketanken DEA svenske og danske studerende. Mærkeligt nok havde de danske studerende i gennemsnit mere erhvervsarbejde end de svenske, selv om den offentlige uddannelsesstøtte i Sverige kun er ca. halvdelen af uddannelsesstøtten i Danmark. Og mærkeligt nok var de svenske studerende alt i alt mere tilfredse med deres livssituation, end de danske var.

Enhedslisten har isoleret set ret i, at reglerne om forrentning af SU-lån stammer fra en svunden tid, men beslutningsforslaget påpeger et enkelt uhensigtsmæssigt hjørne af et helt system, der er uhensigtsmæssigt. Og derfor er vi ikke tilbøjelige til at støtte forslaget i Liberal Alliance. Det skal ikke forstås på den måde, at Enhedslistens kritik er fuldstændig uberettiget. Det skal forstås på den måde, at der foreslås en lappeløsning i forhold til et system, der som helhed betragtet er usmart.

Derfor vil jeg slutte af med at opfordre Enhedslisten til at gå konstruktivt ind i arbejdet med at få designet et helt nyt støttesystem. Det eksisterende system tilgodeser nemlig ikke de hensyn til social retfærdighed, der normalt ligger Enhedslisten på sinde; det påviser Erik Jørgen Hansen. Samtidig tilgodeser det heller ikke de hensyn til fornuftig brug af skatteborgernes penge, som vi ud over grundlæggende social retfærdighed også lægger vægt på i f.eks. Liberal Alliance; det påviser Axcelfutures tænketank. Derfor burde en bred kreds af partier hen over den politiske midte i virkeligheden kunne finde hinanden i ønsket om at designe et helt nyt SU-system. Måske vil det ligefrem føre til, at de studerende også bliver glade for det. Tak.

Mange tak. Enhedslistens forslag – som jo handler om at nedsætte renten for SU-lån i den tid, hvor man er studerende, til at svare til det, den er i øjeblikket, når man ikke længere er studerende, altså diskontoen plus 1 pct., dog maks. 4 pct. – er i sig selv sympatisk, og jeg kan godt forstå, at det synes mærkeligt i den nuværende situation, at studerende betaler en højere rente, end når de er færdige.

Dels skal man huske, hvorfor vi har den her regel, og det var, fordi man på et tidspunkt, hvor renten var helt oppe imod 15 pct., gerne ville hjælpe de studerende. Dels skal man huske, at det koster penge at gøre det her.

Fra radikal side vil vi sige, at hvis det her kommer til at koste et trecifret millionbeløb – vurderingen er, at det med den nuværende rente kan komme til at koste 200 mio. kr., men i virkeligheden kan beløbet blive endnu højere – er spørgsmålet: Hvis vi skal bruge 200 mio. kr. lige nu på uddannelse, er det så det bedste at bruge det på SU, eller er det på det, som vi fra radikal side synes må være det rigtige sted at løfte på nuværende tidspunkt, nemlig på kvaliteten af uddannelser?

Så selv om vi deler intentionen, koster det her jo altså penge, og de penge synes vi fra radikal side ville være langt bedre brugt – når der skal investeres på uddannelsessiden – på uddannelser og ikke på SU på det her tidspunkt i historien. Vi kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Jeg er her i stedet for vores ordfører på området, fru Mai Mercado, som ikke kan være her i dag. Vi behandler jo, som det forhåbentlig er alle bekendt, det her forslag om at ændre på SU-renten, sådan at diskontoen plus et tillæg på højst 1 pct. udgør SU-renten både under studietiden og i afbetalingsperioden.

De her favorable statslige SU-lån blev etableret som modvægt til de dyre ordninger, som bankerne kunne tilbyde tilbage i 1980'erne. De dyre ordninger betød, at nogle studerende i årevis havde gæld, og de havde svært ved at komme ud af gælden efterfølgende. Med studielånet blev der fra starten skabt en ordning, som lånte penge til de studerende til en yderst favorabel rente på 4 pct. i studietiden.

Sådan har det været siden, uanset hvordan renten ellers har set ud på markedet. Det kan altid diskuteres, om staten overhovedet skal agere låneinstitut for borgerne, men i Det Konservative Folkeparti finder vi det vigtigt, at der er stabilitet omkring studielånet, og at de studerende er sikret billige lån, uanset hvordan konjunkturerne i samfundet udvikler sig.

Er det så rimeligt, at staten i de her år rent faktisk tjener penge på at låne penge ud til de studerende, når renten på studielånet i studietiden er højere end diskontoen? Vi går gerne ind i en dialog om studielån og SU, hvis regeringen ønsker at indkalde til forhandlinger, men her og nu må vi bare konstatere, at der altså ikke er nogen studerende, som tvinges til at optage et studielån. Det er ganske frivilligt, og kan man finde billigere lånemuligheder andre steder som studerende, ja, så står det jo de studerende frit for at vælge det, om end jeg tror, at man har svært ved at finde lån, der er mere favorable. For som SF's ordfører også var inde på, er det altså grundlæggende et temmelig godt tilbud, man giver de studerende.

Med de ord kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget.