Det her forslag er ikke ligesom de andre forslag, vi behandler, og til dem, der måtte sidde og følge med i behandlingen, kan jeg sige, at det jo er sjældent, at der er et lovforslag eller beslutningsforslag, som alle partier i Folketinget står bag.

Det her forslag drejer sig om, hvordan vi laver det politiske arbejde herinde. De stående udvalg i Folketinget er sådan de politiske værksteder, det er der, hvor lovgivningen bliver undersøgt, testet og ændret, sådan at den passer til de politiske målsætninger, som Folketingets flertal måtte ønske. Derfor er arbejdet i vores udvalg ganske afgørende for den lovkvalitet, som vi har i Danmark.

Samtidig er de politiske udvalg stedet for politiske armlægninger, hvor ministre bliver stillet til ansvar for deres embedsførelse, og hvor alle borgere har retten til at komme og få 15 minutter til at fremføre deres synspunkter i et foretræde. Der er faktisk rigtig meget af det politiske arbejde i det her hus, der foregår i vores udvalg.

Derfor er jeg også glad for, at det nu er lykkedes at samle alle partier om en aftale om den fremtidige fordeling af udvalgsposterne. Jeg har lige talt op, at det her spørgsmål har jeg drøftet med fem forskellige socialdemokratiske gruppeformænd, fra hr. Carsten Hansen til hr. Leif Lahn Jensen, inden vi kom frem til førstebehandlingen af forslaget i dag.

Med forslaget laver vi en ny fordeling af, hvem der skal være formand og næstformand for et udvalg. Man fordeler formands- og næstformandsposterne ud fra det, der hedder d’Hondts metode, og det vil sige, at det er en langt mere ligelig fordeling af, hvem der egentlig sidder og styrer arbejdet i udvalgene, end det historisk har været, hvor det har været den flertalsgruppe i Folketinget, der havde besat de fleste udvalgsposter. Vi tror på, at det vil give en større spredning i opgaverne. I Venstre tror vi også på, at det vil være med til at give et bedre samarbejdsklima mellem folketingsmedlemmerne.

Vi har så undtaget nogle enkelte formandsposter fra fordelingen. Det betyder, at regeringens valggruppe fortsat vil besætte formandsposten i Finansudvalget og formandsposten i Udenrigspolitisk Nævn, mens oppositionens valggruppe vi besætte formandsposterne i henholdsvis Europaudvalget og delegationen til Nordisk Råd.

Jeg vil gerne takke alle gruppeformænd for samarbejdet, der har været godt og tillidsfuldt. Der har været god enighed om målet for en ny fordelingsnøgle, og selv om vi har brugt ret meget tid på at nå frem til det, er det foregået i en meget god form. Og jeg ser frem til, at vi efter det kommende valg vil tage den nye fordelingsnøgle i brug.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter forslaget.

Så kunne man jo fristes til at sige, at det næsten er pinligt at stå her, for jeg er hverken gruppeformand eller formand eller noget som helst i den henseende. Jeg har ikke deltaget i nogen af forhandlingerne overhovedet, men jeg har vagten her i Folketinget i dag, og jeg har sådan set på vegne af Pia Kjærsgaard lovet at sige, at det har været en fornøjelse at være med i de her forhandlinger. Vi er selvfølgelig glade for, at det her er en løsning, som alle partier kan støtte. Det er noget, som har været debatteret mange gange i vores gruppe, kan jeg så oplyse, for det har jeg trods alt været med til. Og det har selvfølgelig også være efterspurgt, specielt i forhold til hvordan man jo gør det i mange kommuner, og hvor vi kan se, at når man skal forhandle og fordele poster i kommunerne efter et byrådsvalg og et regionsrådsvalg, er det tit noget af en krig, der foregår. Sådan har det trods alt ikke været herinde. Det er måske, fordi formandsposterne af ulønnede, det ved jeg ikke, men det kunne være en af årsagerne til, at man har kunnet finde en fælles ordning på det.

Men jeg synes selvfølgelig, det er rigtig fornuftigt, at vi nu har fået en aftale, som også sikrer, at der er en afbalanceret fordeling af de formandsposter, som der bliver for de stående udvalg her i Folketinget, og det får jo virkning fra næste valgperiode. Så vi støtter forslaget.

Tak. Jeg synes, at det er en god ting i Folketinget, at man før et valg får lagt nogle linjer for, hvordan man vil håndtere nogle af de ting, som man løbende har drøftet, efter et valg. Og så vil vi jo så glæde os sammen over, at vi er blevet enige om det her. Man skal jo ikke putte en anden sag ind i dagsordenen her, det skal jeg heller ikke gøre, men jeg synes, at det havde været smukt, om det her Folketing også var blevet enige om at indføre en høringsinstitution, som kunne overlades til det næste Folketing. Men der har vi jo så et par partier, statsministerpartiet og det parti, som regner med at blive statsministerparti, som på en måde stikker en kæp i hjulet for, at det, som jeg er sikker på der vil være et stort flertal for blandt os menige folketingsmedlemmer, bliver gennemført, sådan at det kunne træde i kraft efter et valg.

Tilbage til den her sag. Det er jo en interessant forhistorie, der er her, og det har jeg glædet mig lidt over. Vi kan glæde os over, at Venstre blev meget lille i 1973, fordi ellers var det her jo blevet indført på den måde, at the winner takes it all. Sådan startede Anker Jørgensen jo med, at det ville blive det regerende flertal, der fik alle stående udvalg. Men så har jeg kunnet læse i papirerne her – det synes jeg var morsomt at læse – at da Venstre så får regeringsmagten i den smalle Venstreregering, er der simpelt hen ikke medlemmer nok, til at man kan få formandsposter, og så opstår der den gode tradition, at man begynder at forhandle det.

Så derfor har vi jo så haft alle de år, hvor vi har forhandlet det og slåsset lidt om det. Og det værste var, som det helt korrekt blev sagt af den tidligere ordfører, den tidligere Venstrestatsminister, Anders Fogh Rasmussen, som tog mest for sig af retterne dengang.

Vi er nået til noget fornuftigt, vil jeg sige, og jeg er faktisk også enig i det, Venstres nuværende ordfører, Kristian Jensen, siger om de der aftaler, der sådan ligger i luften om fordeling af de poster, som ikke er med i det her lovforslag. Så fuld støtte til forslaget.

Tak. Jeg håber, at dem, der ser det her, får en fornemmelse af, hvordan debatterne ville være, hvis vi havde ren konsensus altid, for det er jo lidt svært at få det op at flyve, når alle partier fremsætter et forslag sammen. Vi er jo så også medforslagsstillere og er derfor af helt åbenlyse grunde jo også tilhængere af forslaget. Det er vel det bedste, man kan gøre så at sige. Der er noget til det valgforbund, hvor regeringspartierne og støttepartierne vil være med, og så kan der være en eller flere oppositionsvalggrupper derudover, som så kan få nogle formandsposter også.

I virkeligheden – og det har ikke noget med den nuværende regering eller den tidligere regering eller den kommende regering at gøre – så så vi jo helst, at man gjorde det sådan, at der ikke kunne være formænd fra partier, der var med i den til enhver tid siddende regering. For det er altid sådan for Folketingets medlemmer, at det er bedre at have udvalgsformænd, der ikke er medlemmer af et regeringsparti. Støttepartier? Okay. Men regeringspartierne er altid lidt for venlige over for ministre, så hvis det var sådan ideelt og vi skulle have lidt en debat, ville Liberal Alliance foretrække, at regeringspartier aldrig havde formandsposter herinde – jeg beklager, hr. formand. (Munterhed) .

Men det forslag, der ligger, synes vi er et godt kompromis mellem de forskellige interesser, og vi synes, det er godt, at man også sikrer, at de forskellige oppositionsgrupperinger, der måtte være, bliver repræsenteret på formandsposterne.

Så vil jeg jo i øvrigt sige til hr. Steen Gade, at jeg var enig i de betragtninger omkring høringsinstitutionen, som man godt kunne have indført. Det er vi også ærgerlige over man ikke har gjort. Jeg synes dog, at hr. Steen Gade glemte en ting, da han nævnte, at det var de to statsministerpartier, der var imod. Så vidt jeg husker, var DJØF's repræsentant her i salen, nemlig Det Radikale Venstre, også meget interesseret i, at man ikke indførte det.

Men vi støtter forslaget. Tak.