B 13: Ændring af asyl- og udlændingepolitikken (Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken.)

B 13: Ændring af asyl- og udlændingepolitik

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 13

Fremsat af: Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF)

Fremsat dato: 21.10.2014

Forkastet dato: 20.02.2015

Samling: 2014-15 (1. samling)

Ministerium: Justitsministeriet

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI)

B 13 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at:

1. Ændre asyl- og udlændingepolitikken ved hurtigst muligt at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter m.m., således at tidsbegrænsede opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7 (konventionsflygtninge) og § 9 b (humanitært ophold) tildeles for 1 år ad gangen, hvorefter der skal indgives ansøgning om en ny tidsbegrænset opholdstilladelse. Denne nye praksis skal også gælde de flygtninge, som er omfattet af regeringens lovforslag om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse flygtninge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land) (Nov. I).

2. Indkalde til politiske forhandlinger med det formål at begrænse flygtninges adgang til at blive familiesammenført i Danmark.

3. Begrænse flygtninges adgang til offentlige ydelser.

4. Indkalde de politiske partier til drøftelser om en langsigtet og generel omlægning af det danske asylsystem, jf. Dansk Folkepartis udspil til finanslov for 2015.

Bemærkninger til forslaget

Det foreslås, at udlændinge, der har fået asylstatus, én gang årligt skal søge om en ny midlertidig opholdstilladelse og dermed have vurderet, om grundlaget for en tildelt tidsbegrænset opholdstilladelse, der gives med hjemmel i udlændingelovens §§ 7 eller 9 b, stadigvæk er til stede. Formålet med forslaget er, at myndighederne oftere end i dag skal kontrollere, om forudsætningerne for en tidsbegrænset opholdstilladelse har ændret sig, så den pågældende kan sendes tilbage til sit hjemland.

For at sikre den midlertidige karakter af de tildelte opholdstilladelser, foreslås det desuden, at adgangen til at blive familiesammenført i Danmark begrænses. Forslagsstillerne opfordrer derfor regeringen til snarest at indkalde til særskilte politiske forhandlinger om familiesammenføringsreglerne.

Endvidere foreslås det, at adgang til offentlige ydelser for personer på tidsbegrænsede ophold begrænses, således at starthjælpen genindføres, og at reglerne om tildeling af børne- og ungeydelse ændres.

Og endelig foreslås det, at regeringen indkalder Folketingets partier til drøftelser om en generel omlægning af dansk asylpolitik.

Gældende ret

Varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser reguleres i udlændingebekendtgørelsen (BEK nr. 427 af 29. april 2014).

Heraf fremgår det af § 25, stk. 1, at tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (konventionsflygtninge) gives for højst 5 år ad gangen. Opholdstilladelsen gives dog for 2 år, hvis det efter en generel vurdering af forholdene i ansøgerens hjemland må forventes, at betingelserne for asyl ikke vil være til stede i hele denne periode. I sådanne tilfælde kan opholdstilladelsen forlænges i yderligere 3 år ad gangen. Herudover fremgår det af § 25, stk. 6, at tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b (humanitært ophold) gives for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 3 år og efter 5 år for højst 5 år ad gangen.

Baggrunden for forslaget

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der generelt er behov for en opstramning af det nuværende asyl- og opholdssystem i Danmark, ikke mindst i lyset af de seneste måneders eksplosive asyltilstrømning til Danmark.

Forslagsstillerne genfremsætter derfor, som en del af dette beslutningsforslag, forslag om varighed af tidsbegrænsede opholdstilladelser, i lyset af at regeringen og en række øvrige partier i Folketinget synes at have ændret opfattelse, siden dette beslutningsforslag, nr. B 36 (folketingsåret 2013-14), blev behandlet i foråret 2014. Regeringen og en række af de øvrige partier i Folketinget synes nu at dele forslagsstillernes opfattelse af, at der er et presserende og aktuelt behov for at ændre det nuværende asyl- og opholdssystem i Danmark.

Forslagsstillerne har noteret sig, at regeringen i lyset af det historisk høje antal asylansøgere også har indset behovet for at stramme reglerne. Forslagsstillerne har således også noteret sig, at regeringen vil fremsætte lovforslag om at indføre en særlig og mere midlertidig beskyttelsesstatus for asylansøgere, der i dag opnår beskyttelsesstatus alene på baggrund af de generelle forhold i hjemlandet, og at den særlige tidsbegrænsede opholdstilladelse i første omgang skal forlænges efter 1 år. Men forslagsstillerne mener ikke, at det initiativ kan stå alene. Som reglerne er i dag, risikeres det, at visse udlændinge, der er kommet hertil som asylansøgere og har fået tidsbegrænset ophold i Danmark, bliver længere, end hvad der er nødvendigt, fordi myndighederne ikke jævnligt kontrollerer grundigt nok, om grundlaget for deres ophold i Danmark stadigvæk er til stede. Dette problem løses ikke i tilstrækkelig grad med regeringens forslag. Der er behov for mere generelt at begrænse varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser, hvorfor det foreslås, at myndighederne jævnligt – og mindst én gang årligt – også skal vurdere, om grundlaget for en tildelt tidsbegrænset opholdstilladelse, der er givet med hjemmel i udlændingelovens §§ 7 eller 9 b, stadigvæk er til stede. Vurderingen finder sted på baggrund af en ansøgning fra den pågældende udlænding. Genfremsender udlændingen ikke en ny ansøgning om asyl, udløber opholdstilladelsen automatisk, og hjemsendelsesprocedurerne iværksættes straks herefter.

Helt konkret foreslår forslagsstillerne, at de nuværende regler for varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser efter udlændingelovens §§ 7 og 9 b ændres.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at alt for mange af de udlændinge, der opholder sig i Danmark på en tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 9 b i for stort omfang enten lever på offentlig forsørgelse, havner i kriminalitet eller på anden vis udgør en række integrationsproblemer. Det er forslagsstillernes opfattelse, at det vil være positivt for Danmarks sociale og kulturelle sammenhængskraft, herunder Danmarks økonomi, at disse personer returnerer til deres respektive hjemlande hurtigst muligt og bidrager til genopbygningen af deres lande. Danmark har hjulpet mange flygtninge, og det er kun rimeligt, at flygtninge vender tilbage, når der ikke længere er grundlag for deres ophold i Danmark.

På sigt ønsker forslagsstillerne helt at omlægge asylpolitikken ved at drive asylcenter i udlandet i stedet for i Danmark, således, at der ikke tildeles asyl i Danmark. Der henvises til Dansk Folkepartis udspil til finanslovsaftale 2015.

Forslagets nærmere indhold

1. Varighed af tidsbegrænsede opholdstilladelser

Med dette forslag ønsker forslagsstillerne, at regeringen snarest muligt skal fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter m.m., således at tidsbegrænsede opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7 (konventionsflygtninge) og § 9 b (humanitært ophold) alene tildeles for 1 år ad gangen, hvorefter den pågældende person skal indgive en ny ansøgning for at få en ny tidsbegrænset opholdstilladelse.

Dette vil tvinge både de omhandlede personer og de danske myndigheder til mindst én gang årligt at vurdere, om grundlaget for en tildelt tidsbegrænset opholdstilladelse stadigvæk er til stede. I modsætning til regeringens forslag gælder dette alle udlændinge, der har fået ophold efter §§ 7 eller 9 b i udlændingeloven, og det påhviler udlændingen at søge igen efter 1 år. Opholdstilladelse gives for 1 år ad gangen, også ved fornyelse af ophold. Er der ikke grundlag for at tildele en ny 1-årig tidsbegrænset opholdstilladelse, skal politiet iværksætte de sædvanlige hjemsendelsesforanstaltninger. Vedkommende skal altså hjemsendes om nødvendigt med tvang. Er der grundlag for en ny 1-årig tidsbegrænset opholdstilladelse, vil denne blive tildelt.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at dette forslag kan give øgede administrative udgifter, men det er forslagsstillernes opfattelse, at disse øgede udgifter kan dækkes af den besparelse, der opnås, ved at en stor gruppe udlændinge skal opholde sig kortere tid i Danmark. Derudover forventer forslagsstillerne et markant fald i antallet af asylansøgere som en konsekvens af de nye regler, hvilket i sidste ende vil medføre markante og langsigtede forbedringer af dansk økonomi, og hvilket eksempelvis kan bruges til forbedringer af den borgernære velfærd. Forslagsstillerne foreslår derudover, at ændringerne også gennemføres for dem, der siden 2011 har opnået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Disse skal genansøge på ny efter de nye regler.

2. Begrænsning af adgang til familiesammenføring

Når forslagsstillerne kigger på befolkningssammensætningen i samfundet, er det vores opfattelse, at mange flygtninge ender med at slå sig permanent ned i Danmark, og dette til trods for at opholdstilladelsen på papiret er tidsbegrænset og dermed tænkt som en midlertidig hjælpeforanstaltning. Dertil kommer, at flygtningene herefter søger om familiesammenføring. Der har altså udviklet sig en praksis, hvor en tidsbegrænset opholdstilladelse tildelt en asylansøger i alt for mange tilfælde ender med permanent ophold.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det oprindelige formål med at give asyl bør indføres i dansk lovgivning. Asyl er en midlertidig foranstaltning. Flygtninge skal hjælpes i nærområdet, og såfremt de kommer til Danmark, bør dette være en midlertidig løsning. Det er forslagsstillernes udgangspunkt, at flygtninge skal vende tilbage til deres hjemlande. Forslagsstillerne finder det problematisk, at flygtninge, der i princippet alene opholder sig midlertidigt i Danmark, har mulighed for at blive familiesammenført. Det medfører alt andet lige, at opholdet i Danmark bliver permanent. Forslagsstillerne ønsker således ikke, at flygtninge skal kunne blive familiesammenført i Danmark, men vil derimod fastholde, at opholdet i Danmark er og bliver tidsbegrænset. Forslagsstillerne anerkender dog, at der kan være særlige tilfælde, hvor familiesammenføring er velbegrundet, f.eks. alvorlig sygdom hos små børn. Begrænsningen af retten til familiesammenføring vil skulle omfatte alle flygtninge, bortset fra flygtninge med ophold efter § 8 i udlændingeloven (kvoteflygtninge). Begrænsningen skal gælde for den periode, hvor de pågældende tager ophold i Danmark, og således også for dem, der opholder sig i Danmark ud over 1 år. Forslagsstillerne opfordrer derfor regeringen til snarest at indkalde til særskilte politiske forhandlinger om familiesammenføringsreglerne, hvor det nærmere omfang af begrænsningen i adgangen til familiesammenføring aftales mellem parterne.

3. Begrænsning af adgang til offentlige ydelser

Efter forslagsstillerne opfattelse er der også behov for at se på andre elementer, der kan begrænse incitamentet for flygtninge til at tage permanent ophold i Danmark. Forslagsstillerne finder, at det nuværende ydelsessystem skaber et forkert incitament for flygtninge til at slå sig permanent ned i Danmark og lade sig forsørge af det danske system uden nødvendigvis i øvrigt selv at bidrage økonomisk til samfundet, blive selvforsørgende eller i øvrigt blive en integreret del af samfundet. Forslagsstillerne finder derfor, at der er et akut behov for at genindføre starthjælpen, som Dansk Folkeparti og den daværende borgerlige regering fik indført i 2002, men som den nuværende regering valgte at afskaffe i 2011 ved lovforslag nr. L 36 (Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kronersnedsættelsen, 225-timersreglen, introduktionsydelsen m.v.). Det foreslås derfor, at reglerne snarest tilbageføres, så retstilstanden på dette område bliver den samme som før den 1. januar 2012. Dansk Folkeparti fremsatte allerede i 2012 forslag herom bl.a. for at imødegå en tilstrømning af asylansøgere, jf. beslutningsforslag nr. B 27 (folketingsåret 2012-13), og erfaringerne har efter forslagsstillernes opfattelse blot bekræftet behovet for snarest at få tilbageført retstilstanden. Dermed undgås, at flygtninge allerede fra første dag i Danmark er berettiget til kontanthjælp. I stedet for tilbydes flygtninge starthjælp fra den danske stat.

Forslagsstillerne finder det endvidere utilsigtet, at udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 og 8 i udlændingeloven, generelt er undtaget fra optjeningsprincippet, og at flygtninge således er berettiget til fuld børne- og ungeydelse allerede fra det tidspunkt, hvor de fik opholdstilladelse, jf. lovforslag nr. L 84 (folketingsåret 2012-13).

Forslagsstillerne pålægger derfor regeringen at ændre reglerne om børne- og ungeydelse på dette specifikke område, så flygtninge på midlertidigt ophold i Danmark ikke uden videre er berettiget til børnechecken allerede fra første dag, de får opholdstilladelse i Danmark. Derimod foreslås det, at flygtninge på midlertidigt ophold i Danmark på tilsvarende vis som øvrige skal iagttage optjeningsprincippet, således at kravet om, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år.

4. Omlægning af det danske asylsystem

Endelig opfordres regeringen til at indkalde de politiske partier til drøftelser om en langsigtet og generel omlægning af det danske asylsystem. Forslaget indebærer alene, at regeringen forpligter sig til blandt de politiske partier at afsøge mulighederne for at omlægge det danske asylsystem, herunder muligheden for, at anerkendte flygtninge ikke får ophold i Danmark, men derimod får midlertidigt ophold i centre i udlandet, hvor Danmark til gengæld vil tage ansvar for at hjælpe med driften af centrene. Der henvises i øvrigt til artiklen »Dansk Folkeparti: Flygtninge skal flyves til Afrika«, Berlingske den 8. oktober 2014. Forslagsstillerne finder, at en egentlig omlægning af asylsystemet forudsætter en dybdegående drøftelse, og at det endelige udfald vil afhænge af fremtidige politiske forhandlinger. Regeringen skal i forhold til de dele af beslutningsforslaget, som kan gennemføres uden yderligere forhandlinger, f.eks. indførelsen af midlertidige opholdstilladelser på 1 år, straks fremsætte lovforslag herom. Lovforslaget skal træde i kraft hurtigst muligt. Regeringen skal hurtigst muligt indkalde til forhandlinger om de øvrige dele af beslutningsforslaget.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
21.10.14
1. behandling
20.11.14
2. behandling
18.12.14

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
21.10.14
Afstemning start
28.10.14
Afstemning slut
17.12.14

Afgivne betænkninger:

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 11. december 2014

Emneord: udlændingepolitik integrationspolitik

Relaterede forslag:

15.11.2016 L 51: Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang

15.11.2016 L 50: Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning

15.11.2016 L 49: Ændring af udvisningsreglerne

15.11.2016 L 48: Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse

25.02.2016 B 75: Udvisningsreglerne

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?