Dette forslag er fra folketingssamlingen 2012-13 og er derfor afsluttet både i Folketinget og på Parlamentet.dk.

B 97: Konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet (Forslag til beslutningsforslag om en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet.)

B 97: Konsekvent linje over for asylansøgere der begår kriminalitet

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 97

Fremsat af: Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 03.04.2013

Samling: 2012-13

Ministerium: Justitsministeriet

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI)

B 97 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2013 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer, der samlet set kan sikre en konsekvent og målrettet indsats over for asylansøgere, som vælger at begå kriminalitet, mens deres asylsag er under behandling i Danmark.

Den konsekvente linje over for kriminelle asylansøgere skal indeholde følgende elementer:

1. Kontrakt med udlændinge, der påberåber sig asyl ved ankomst til Danmark

Alle udlændinge skal, inden behandlingen af deres asylsag påbegyndes, underskrive en aftale om, at de på ingen måde agter at overtræde dansk lovgivning.

2. Stop for behandling af asylsag ved begået kriminalitet og udvidede muligheder for administrativ udvisning af kriminelle asylansøgere

Sagsbehandlingen af en asylsag afbrydes i det øjeblik, asylansøgeren gribes på fersk gerning i at begå kriminalitet. Vedkommende skal herefter udvises administrativt.

3. Oprettelse af en asyldomstol for kriminalitet blandt asylansøgere

Der oprettes en domstol, som i tvivlstilfælde skal vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for udvisning eller frihedsberøvelse.

4. Udvidet adgang til administrativ frihedsberøvelse af kriminelle asylansøgere

Kriminelle asylansøgere, der ikke kan udvises pga. f.eks. risiko for tortur og forfølgelse i hjemlandet, frihedsberøves i særlige centre, hvor de overvåges, indtil udvisning er mulig, eller indtil de udrejser frivilligt.

5. Oprettelse af et særligt kontrolnævn vedrørende forholdene for kriminelle asylansøgere

Der etableres en kontrolinstans, som løbende skal vurdere udlændingemyndighedernes og politiets håndtering af de kriminelle asylansøgere og forholdene for de frihedsberøvede kriminelle asylansøgere.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, er eksploderet. I 2012 kom der over 6.000 asylansøgere, hvilket er det højeste antal asylansøgere i 10 år, og de foreløbige tal for 2013 tyder på en fortsat stigning i tilstrømningen. Desværre er der meget, der tyder på, at en markant del af disse asylansøgere også begår kriminalitet, mens de opholder sig i Danmark. Det kunne man få et alarmerende indblik i i TV 2 Nyhederne, som bl.a. i december 2012 bragte en række indslag om kriminaliteten blandt asylansøgere i asylcenteret Center Sandholm. I et af TV 2’s indslag dokumenterede en journalist med skjult kamera bl.a., at der sælges både heroin og kokain i asylcenteret, ligesom der kan købes hash i de uofficielle kiosker, der drives på centerets område. TV 2’s dækning tegnede et tydeligt og foruroligende billede af, at kriminelle udlændinge markerer sig som en tydelig del af hverdagslivet i asylcenteret, og at de skaber utryghed for de øvrige beboere. I et andet af TV 2’s indslag fulgte en journalist med skjult kamera en beboer på asylcenteret, som hver morgen tog fra Center Sandholm til Vesterbro for at tjene store penge på at sælge narko. Om aftenen tog han tilbage til Sandholmlejren, hvor han havde fast bopæl.

Desværre begrænser problemet med kriminelle asylansøgere sig ikke til enkelte beboere i Center Sandholm. Tal fra Kriminalregisteret og Danmarks Statistik viser, at asylansøgere som gruppe er langt mere kriminelle end danskerne som helhed. Ser man udelukkende på overtrædelser af straffeloven, er asylansøgerne som gruppe 23 gange så kriminelle som danskerne. (»Hver femte asylansøger begår kriminalitet«, 25. februar 2013, tv2. dk)

Det er forslagsstillernes klare holdning, at der skal slås hårdt ned på mennesker, der under dække af at være på flugt, kommer til Danmark for at begå kriminalitet. Ikke blot er denne kriminelle adfærd skadelig for det danske samfund og krænkende for vores retsfølelse, det er også en hån mod de reelle flygtninge, at grupper af kriminelle på groveste vis udnytter et asylsystem, som oprindelig havde til hensigt at hjælpe mennesker i nød. Dette beslutningsforslag har derfor til formål, at der opstilles klare sanktioner over for asylansøgere, der vælger at begå kriminalitet, mens deres asylsag behandles i Danmark.

Der er ifølge forslagsstillerne et presserende behov for en lovgivningsmæssig nytænkning, som samlet set kan give en mere konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark. Det nuværende asylsystem formår ganske enkelt ikke at håndtere udfordringerne med asylansøgere, som groft og gentagne gange fuldstændig uden omtanke for det land, som har taget imod dem, misbruger asylsystemet. Der er kort sagt brug for politisk handlekraft.

Forslagsstillerne har et stående ønske om, at regeringen generelt strammer asyl- og udlændingepolitikken, fordi dette i sig selv vil begrænse antallet af asylansøgere, der kommer hertil. Sådanne stramninger vil også i sig selv smitte af på omfanget af kriminalitet begået af asylansøgere. Forslagsstillerne har noteret sig, at regeringen – bakket op af et flertal i Folketinget – ikke ønsker at stramme asyl- og udlændingepolitikken, hvorfor der er behov for stramninger på andre områder. Forslagsstillerne håber, at der trods politisk uenighed om den generelle asyl- og udlændingepolitik kan findes flertal for en ny og markant hårdere linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet under deres ophold i Danmark.

Forslagsstillerne er bevidste om, at dette beslutningsforslag vil møde kritik for ikke at være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det er derfor vigtigt at understrege, at dette beslutningsforslag skal ses i naturlig forlængelse af beslutningsforslag nr. B 36 om en kritisk gennemgang af internationale konventioner og aftaler, som begrænser Danmarks muligheder for at føre en selvstændig udlændingepolitik. Det er netop intentionen bag beslutningsforslag nr. B 36, at Danmark på internationalt plan skal stille sig i spidsen for en moderniseringsproces, for så vidt angår indholdet og rækkevidden af internationale aftaler og konventioner, således at Danmark selv kan få lov til at bestemme, hvem vi ønsker at give adgang til vores land. Forslagsstillerne har noteret sig, at en række partier i forbindelse med førstebehandlingen af B 36 tilkendegav, at dette beslutningsforslag om en kritisk gennemgang af Danmarks internationale forpligtelser var for upræcist, og at der var brug for mere konkret tiltag.

Nærværende beslutningsforslag anviser netop konkrete veje hen mod en langt mere konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark. Det er forslagsstillernes opfattelse, at beslutningsforslaget i første omgang bør søges gennemført inden for rammerne af de internationale forpligtigelser, eventuelt via nye fortolkninger af rækkevidden af visse konventioner. Justitsministeriet skal efter vedtagelse af beslutningsforslaget indkalde Folketingets partier til drøftelser om den konkrete udformning af de nødvendige lovforslag. Man kan således forestille sig, såfremt det vurderes nødvendigt i forbindelse med de politiske forhandlinger, at beslutningsforslaget gennemføres i to etaper; en etape inden for rammerne af de nuværende internationale forpligtelser og en anden etape, som vil kræve, at Justitsministeriet og Udenrigsministeriet i første omgang indhenter oplysninger om andre landes praksisser og fortolkninger af internationale konventioners og aftalers rækkevidde.

Den foreslåede mere konsekvente linje over for kriminelle asylansøgere skal indeholde følgende tiltag:

1. Kontrakt med udlændinge der påberåber sig asyl

Det er naturligvis yderst vigtigt at kommunikere klart til nyankomne udlændinge, at vi i Danmark ikke accepterer kriminelle handlinger. Alle »asylansøgere« skal derfor ved indrejse og inden behandlingen af deres sag går i gang, underskrive en aftale om, at de på ingen måde agter at overtræde dansk lovgivning, og at de er bekendt med, at sagsbehandlingen af deres asylsag afbrydes øjeblikkeligt, og at de udsendes hurtigst muligt, såfremt aftalen brydes. Nægter vedkommende at underskrive aftalen, skal myndighederne ikke påbegynde asylbehandlingen, og politiet skal foranstalte udvisning hurtigst muligt. En person, der søger om asyl i Danmark, vil således rent formelt først blive betragtet som en asylansøger, når kontrakten er underskrevet. Indtil da har vedkommende ikke status som asylansøger, da det er et krav, at kontrakten er underskrevet, inden sagsbehandlingen kan påbegyndes.

2. Stop for behandling af asylsag ved begået kriminalitet og udvidede muligheder for administrativ udvisning

Begår en asylansøger kriminalitet under behandlingen af vedkommendes asylsag, skal denne adfærd mødes med nul-tolerance fra det danske samfunds side. Derfor skal udlændingemyndighedernes behandling af asylansøgerens sag indstilles, i det øjeblik politiet meddeler myndighederne, at asylansøgeren er grebet på fersk gerning i at begå kriminalitet. Herefter skal udlændingemyndigheder straks – og uden at vedkommendes kriminelle handling prøves ved en dansk domstol – træffe beslutning om administrativ udvisning af vedkommende og afsøge mulighederne for at udsende asylansøgeren af landet. Politiet skal herefter hurtigst muligt iværksætte udsendelsesarbejdet. Der er allerede i dag muligheder for, at visse grupper af udlændinge under bestemte betingelser kan udvises administrativt (udlændingelovens § 25 a), og disse muligheder foreslås udvidet betragteligt. Bagatelgrænsen for, hvilke former for kriminalitet der direkte skal føre til administrativ udvisning af en asylansøger og dernæst administrativ frihedsberøvelse (se punkt 4), skal forhandles på plads politisk.

Det er ifølge forslagsstillerne grotesk, at de danske udlændingemyndigheder – som det er i dag – fortsætter asylbehandlingen, altså fortsætter med at vurdere en udlændings muligheder for at få hjælp og beskyttelse her i Danmark, selv om vedkommende med en kriminel adfærd har forbrudt sig mod de retsprincipper og den lovgivning, vi har bygget vores samfund på. Endnu mere grotesk er det, at visse grupper af udlændinge spekulerer i at søge asyl, vel vidende at deres muligheder for asyl i Danmark er stærkt begrænsede, men med det bevidste formål at begå kriminalitet under asylprocessen, som jo indebærer midlertidigt (såkaldt processuelt) ophold i Danmark. F.eks. berettede Midt- og Vestjyllands Politi i november 2012 til P4 Midt og Vest, at de oplevede et sådant mønster hos en del hviderussiske asylansøgere, hvis antal er eksploderet, og som ifølge politiet udnytter asylsystemet til at opholde sig i landet, imens de begår kriminalitet (»Asylansøgere begår tyveri uden straf«, artikel på P4 Midt og Vests hjemmeside den 24. nov. 2012).

3. Oprettelse af en asyldomstol vedrørende kriminelle asylansøgere

Der vil naturligvis opstå situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt en asylansøger er skyldig i en bestemt kriminel handling, som kan føre til administrativ udvisning. I disse tvivlstilfælde skal sagen prøves ved en domstol vedrørende kriminelle asylansøgere, som oprettes til formålet. Denne hurtigtarbejdende domstol består af 1 dommer, 1 af justitsministeriet udpeget jurist og mindst 1 nævning. Der skal senest falde dom, inden 5 dage efter sagen er påbegyndt. Ankes dommen, skal der føres en ny sag efter samme fremgangsmetode, som påbegyndes inden for 7 dage. I forbindelse med en ankesag udpeges 1 ny dommer, 1 ny jurist og 1 ny nævning.

Hensigten med forslaget om en hurtigtarbejdende domstol for kriminelle asylansøgere er at foretage hurtige og kontante domshandlinger, der viser handlekraft, og som sender det tydelige signal til omverdenen, at Danmark ikke er stedet at tage hen, såfremt formålet er at begå kriminalitet. Der vil blive tilknyttet en række forsvarsadvokater til den nævnte domstol, som assisterer asylansøgeren under sagen. Kendes asylansøgeren skyldig, skal politiet straks foranstalte udvisning. Under udmøntningen af dette beslutningsforslag skal det tilstræbes og undersøges, om domstolen kan arbejde endnu hurtigere, således at der konsekvent og hurtigt kan ske udvisning/frihedsberøvelse. Der skal så vidt muligt være tale om en straksdom. Asylansøgerne er frihedsberøvet under sagsbehandlingen. Såfremt asylansøgeren kendes skyldig, frihedsberøves vedkommende straks herefter.

Et tvivlstilfælde skal i lovgivningen defineres som et tilfælde, hvor asylansøgeren ikke er blevet pågrebet midt i den kriminelle handling, eller hvor der ikke foreligger klare beviser, f.eks. videoovervågning, som klart og tydeligt dokumenterer en lovovertrædelse. Møder asylansøgeren ikke op, kan der falde dom uden personligt fremmøde. De nærmere forhold omkring domstolen forhandles politisk inden fremsættelsen af forslag til den lovgivning, som udmønter indholdet af dette beslutningsforslag.

4. Udvidet administrativ frihedsberøvelse af kriminelle asylansøgere

Det er den klare hensigt bag dette beslutningsforslag, at kriminelle asylansøgere i langt højere grad og hurtigere end i dag vil blive sendt ud af Danmark. Men der vil naturligvis være en del asylansøgere, som ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, fordi de eksempelvis risikerer tortur eller dødstraf. Sådanne kriminelle asylansøgere, der på grund af særlige omstændigheder ikke kan udvises af Danmark, skal dog ikke have mulighed for at gå frit omkring og begå mere kriminalitet i Danmark. Der er allerede i dag lovhjemmel til at frihedsberøve kriminelle asylansøgere administrativt (Udlændingelovens §§ 36-37), og disse muligheder foreslås udvidet, således at det i større omfang end i dag bliver muligt at frihedsberøve asylansøgere i længere tid – også for mindre forseelser. Kriminelle asylansøgere, der ikke kan udsendes af Danmark, tvangsanbringes i særlige centre eller i særlige afdelinger i eksisterende asylcentre. De skal ikke kunne forlade centeret. Den afviste asylansøger skal forblive i afdelingen, indtil politiet kan foranstalte hjemsendelse, eller indtil vedkommende udrejser frivilligt. Afgørelsen om at frihedsberøve vedkommende på et af de særlige centre kan ikke ankes, før der er gået mindst 2 år, og vedkommende fortsat sidder i centeret. Efter 2 år kan den afviste og kriminelle asylansøger rejse sin sag over for den ovenfor nævnte domstol for kriminelle asylansøgere, som kan vurdere sagen og eventuelt afgøre, om den pågældende fortsat skal være frihedsberøvet, eller om vedkommende måske kan overføres til at være på tålt ophold med daglig meldepligt. Har den pågældende kriminelle asylansøger tidligere begået f.eks. voldskriminalitet eller narkorelateret kriminalitet, skal der, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, f.eks. helbredsmæssige oplysninger, ske fortsat frihedsberøvelse. Fortsætter frihedsberøvelsen, gælder forlængelsen for 2 år ad gangen.

5. Oprettelse af et særligt kontrolnævn vedrørende kriminelle asylansøgere

Da politiet og udlændingemyndighederne med dette beslutningsforslag og med de efterfølgende lovændringer får en række nye beføjelser, indføres der tilsvarende en ny kontrolinstans, nemlig et særligt kontrolnævn vedrørende forholdene for kriminelle asylansøgere. Dette nævn skal en gang om året gennemgå en rapport, som politiet og Udlændingemyndighederne skal udarbejde om udviklingen på området, herunder behovet for eventuelle nye beføjelser, ligesom forholdene for kriminelle, frihedsberøvede asylansøgere skal vurderes. Derudover skal en uvildig part udarbejde en tilsvarende vurderingsrapport, som også en gang om året skal gennemgås af det særlige kontrolnævn. De præcise krav til indholdet i rapporterne drøftes og aftales politisk.

Det særlige kontrolnævn vedrørende forholdene for kriminelle asylansøgere skal bestå af 5 medlemmer. 3 medlemmer udpeges af Folketingets Retsudvalg og af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, 1 medlem udpeges af den nævnte domstol vedrørende kriminelle asylansøgere og 1 medlem udpeges af Justitsministeriet. Kontrolnævnet forankres i Justitsministeriet, som også varetager sekretaria?tsfunktionen for nævnet. I tillæg til vurderingen af de to rapporter skal kontrolnævnet også løbende evaluere politiets og udlændingemyndighedernes indsats i forhold til kriminelle asylansøgere, og nævnet kan komme med anbefalinger til eventuelle lovændringer og administrative ændringer.

Afslutning

Beslutningsforslaget omhandler som beskrevet en række elementer, som samlet set vil betyde en forstærket indsats specifikt rettet mod kriminelle asylansøgere. Forslagsstillerne vil dog gerne f.eks. i forbindelse med udvalgsbehandlingen af dette beslutningsforslag eller efter en eventuel vedtagelse af beslutningsforslaget og i udarbejdelsen af ny lovgivning drøfte, hvorvidt andre grupper, f.eks. udvisningsdømte udlændinge, som ikke kan sendes ud af landet, med fordel kan omfattes af de foreslåede regler om frihedsberøvelse. I disse tilfælde ville de nye regler i så fald skulle træde i stedet for de gældende regler om tålt ophold.

Det kan også efterfølgende diskuteres, om de foreslåede regler og forhold vedrørende administrative frihedsberøvelser kan finde sted i forhold til visse grupper af afviste asylansøgere, som ikke kan udsendes, og/eller asylansøgere, som i dag på grund af deres adfærd installeres på f.eks. særlige institutioner og lign. , fordi de udgør en sikkerhedsrisiko for andre asylansøgere og personale på asylcentre.

Forslagsstillerne anerkender som nævnt, at beslutningsforslaget på visse strækninger er udtryk for en nytænkning, som utvivlsomt vil blive mødt af kritik. Forslagsstillerne minder dog om, at der jo ikke er noget usædvanligt i, at visse grupper af udlændinge, som eksempelvis begår kriminalitet eller bryder betingelserne for deres opholdsgrundlag, allerede efter gældende regler kan udvises administrativt, hvis bestemte forudsætninger er opfyldt. Det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at det samlede beslutningsforslag udgør et nødvendigt opgør med en al for udbredt laden stå til-holdning i det nuværende politiske klima og i asylsystemet. Såfremt dette beslutningsforslag afvises med den begrundelse, at de internationale forpligtigelser forhindrer en gennemførelse, understreger dette blot nødvendigheden af at støtte beslutningsforslag nr. B 36 om en modernisering af de besnærende internationale konventioner, som Danmark er omfattet af.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
03.04.13
1. behandling
02.05.13
2. behandling
03.06.13

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
03.04.13
Afstemning start
08.05.13
Afstemning slut
02.06.13

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?