Jeg skrev tidligere lidt om Coursera og deres fortrinlige kurser. Hvis sommeren ikke arter sig efter dit ønske, hvis du har lidt tid om aftenen eller hvis du bare er ivrig efter at lære mere - det skal du være! - så er her nogle kurser, som jeg i hvert fald vil overveje.
Kurserne foregår online, er på engelsk og koster ikke andet end din tid. Der er rigtigt mange tilgængelige, og som du kan se herunder, så er det meget svært for mig at begrænse udvalget.
Det sikre digitale demokrati
Securing Digital Democracy er selvfølgelig direkte relevant for Parlamentet.dk, men det vil helt sikkert være interessant for alle at følge. Hvordan sikres digitale stemmer? Hvad er risici?
Along the way, you'll hear stories from the lab and from the trenches on a journey that leads from Mumbai jail cells to the halls of Washington, D.C. You'll come away from this course understanding why you can be confident your own vote will count — or why you should reasonably be skeptical.
Det starter 3. september 2012 og varer i 5 uger. Underviseren er J. Alex Halderman fra University of Michigan.
Din indre mediciner
Der udbydes en del kurser, der har relation til helbredet. Det kan fx. være Rationing and Allocating Scarce Medical Resources:
You have one liver but three patients are awaiting a liver transplant. Who should get the liver? What criteria should be used to select the recipient? Is it fair to give it to an alcoholic?
Det vides endnu ikke, hvornår kurset begynder - samme status har Introduction to Genome Science og Basic Behavioral Neurology, men du kan allerede skrive dig op nu, så du informeres behørigt, når der er mere information om tidspunktet.
Hvis du skynder dig, kan du også nå at følge med i Fundamentals of Pharmacology og Vaccines - begge er åbnet 25. juni.
Hvis A, så B
Jeg har ikke selv taget kurset, men Introduction to Logic lyder som vejen frem - desværre er der ingen dato endnu, men jeg opfordrer alle til at skrive sig op og vente tålmodigt.
Til de utålmodige kan jeg varmt anbefale Model Thinking. Underviseren fra University of Michigan gør det fortrinligt og du kan følge med fra september måned. Samtidig kan man så overveje Introduction to Sociology, som er åbnet, så du skal skynde dig!
How are the things that we take to be natural socially constructed? How do we live today? How determined is social life? Does the individual make a difference? How is social order possible?
For matematikeren in spe
Selvom statistik ofte ikke er voldsomt populært, så bør alle have en grundlæggende forståelse og det er muligt med Statistics One, som åbner dørene primo september. I lidt den samme boldgade finder vi Introduction to Finance, som jeg ikke selv vil love, at jeg tager - det virker umiddelbart som deres mest kedelige kursus, men det kan aldrig skade at kigge nærmere på det med et åbent sind.
Det tunge kvantestof
17. juli er Umesh Vazirani klar med Quantum Mechanics and Quantum Computation. Igen et kursus, hvor jeg ikke kan love mig selv bænket:
Quantum computation is a remarkable subject, and is based on one of the great computational discoveries that computers based on quantum mechanics are exponentially powerful. This course aims to make this cutting-edge material broadly accessible to undergraduate students, including computer science majors who do not have any prior exposure to quantum mechanics.
Jeg er dog glad for alt, der begynder med kvante, så måske jeg lige kigger forbi!
Livet i netværket
Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan produkter fra Apple, Google, Facebook og mange andre fungerer, så er Networks: Friends, Money, and Bytes måske noget for dig - kursusstart er 3. september. Samtidig bør du så også se nærmere på Networked Life, der også åbner i september:
Networked Life looks at how our world is connected -- socially, strategically and technologically -- and why it matters.
Den lettere ende
Hvis du endnu ikke har fyldt skemaet, så er der kurserne Listening to World Music og Fantasy and Science Fiction: The Human Mind, Our Modern World. Jeg er nok mest til det litterære indslag her, så jeg kaster mig nok ud i det fantastiske sammen med Eric S. Rabkin.
God lærerig sommer!
Der er endnu ingen kommentarer...