Vælgernes (læs: borgernes) tillid til politikerne har ikke være lavere siden 1975. DR's Deadline 22:30 havde inviteret nogle politikere ind i Deadline 22:30 for at tale om problemet.
Det er Mandag Morgen, der har bestilt undersøgelsen og den viser, at borgernes tillid til politikerne ligger på et historisk lavpunkt. Bertel Haarder (V) var i DR's Deadline hurtig klar til at dele ansvaret ligeligt mellem medierne og politikerne - men nok i virkeligheden mest medierne. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) var lidt mere påpasselig med at nævne medierne og var generelt mere klar på at tage skylden på egne - eller måske rettere kollegers - skuldre. Mette Frederiksen (S) talte også lidt om mediernes ansvar men nævnte dog, at det var et problem, hvis demokratiet ikke var legitimeret af vælgerne. Men så kom Rasmus Jarlov (KF) på banen. Han udtalte:
[...] og jeg tror forklaringen er, at både der er rigtig mange mennesker der lever af at miskreditere det vi siger og gør, som Bertel forklarede før og så også, at der i demokratiet er indbygget en mangel på lederskab. Enkelte politikere kan jo godt gå foran meningsmålingerne og udvise lederskab men det flertal, der bliver valgt, bliver jo nærmest valgt fordi de er enige med befolkningen og dermed ikke udviser lederskab, men i virkeligheden populisme og det tror jeg er et af de allerstørste problemer, fordi det skader troværdigheden når man kan se, at der er et politisk flertal som i virkeligheden bare forsøger at mene det, som vælgerne mener i forvejen i stedet for at træffe de nødvendige beslutninger for landet.
Mens han udtaler det kan man se, at Johanne Schmidt-Nielsen ser helt underlig ud i hovedet - hun er givetvis uenig.
Selvom det måske ikke er tænkt som et sådant, så er der faktisk tale om et angreb på demokratiet som styreform fordi Rasmus Jarlov mener, at det er et problem at politikere vælges, fordi de er enige med befolkningen - og ikke fordi befolkningen er enige med politikerne; altså, rendyrket populisme hele vejen.
Jeg mener, at han har ret et langt stykke af vejen - det er et problem med det repræsentative demokrati. Det opstår fordi demokratiet i dag er fokuseret på den personlige magt og den afhænger selvfølgelig af at blive valgt. Politikere der lader sig styre af meningsmålinger er per definition populister.
Men det er ikke et problem i direkte demokrati. Meningsmålinger er ikke det samme som befolkningens vilje. Meningsmålinger laves uden forudgående debat og kan derfor ikke bruges politisk - eller det kan bruges politisk men det bør det ikke blive. Samtidig må jeg sige, at Rasmus Jarlov udviser stor mistro til befolkningen og dermed er med til at cementere manglen på tillid til politikerne. Det er som om, at han mellem linjerne siger, at borgerne ikke er kloge nok til at gennemskue politikerne ved et folketingsvalg. Rasmus Jarlov udtaler også sig også senere i udsendelsen:
Et af problemerne er den stigende åbenhed, der er i folkestyret. Eksempelvis at alle vores udvalgsmøder bliver TV-transmitteret efterhånden, hvorfor det er blevet til sådan en talerstol, hvor man kan sidde og slå på ministrene og kalde dem i samråd og bruge dem til selvpromovering i stedet for at bruge dem til den dialog, som udvalgene har været tiltænkt. [...] Man må forholde sig til, der er indbygget nogle mekanismer i demokratiet, som blandt andet gør, at det er meget svært at gå meget foran og vise meget lederskab for et politisk flertal. Enkelte af os kan forsøge at gøre det [...] men det flertal, som bliver valgt, er i virkeligheden næsten per definition populister, fordi det er dem der rammer meningsmålingerne bedst muligt.
Igen skinner det igennem, at Jarlov slet ingen tiltro har til borgerne. Problemet er ikke, at borgerne ikke kan gennemskue politikerne - problemet er, at der kun er forskellige slags frysepizza at vælge imellem.
Og jeg kan slet ikke se, hvordan åbenhed kan være et problem. Det er at kaste ansvaret fra sig at anføre, at politikere er nødt til at agere som de gør fordi befolkningen kan se og høre dem. Lidt senere:
Der bliver ikke valgt et flertal, som ikke er enig med befolkningen.
Og netop det sidste er demokratiet største problem, mener Rasmus Jarlov. Det gør, at ingen tør gå foran med upopulære løsningsforslag. Jeg er helt uenig. Det er et problem, at alle politikere bliver populister, når valget nærmer sig. Men problemet eksisterer jo ikke kun i den periode - det eksisterer altid og mistroen til politikerne har været faldende i en lang og stabil periode.
Rasmus Jarlov angriber selve det repræsentative demokrati som styreform og mener, at det ikke kan fungere. Og deri giver jeg ham ret - det repræsentative demokrati kan ikke fungere men det skyldes hverken medier, befolkning eller politikere - det skyldes alene, at magten korrumperer.
Der er endnu ingen kommentarer...