De færreste tænker nok over, hvordan de læser tal op for andre. Ikke mig. Jeg tænker meget over det og bruger meget tid på det.
467 149 355
Ovenstående talformat er relevant i mit profesionelle arbejde, hvor vi ofte yder fjernsupport via programmet TeamViewer. Det foregår ved, at kunden åbner programmet og læser tallene op, så vi kan få midlertidigt adgang til computeren. I de allerbedste situationer forløber samtalen således:
Mig: Så må du gerne læse det ID-nummer, der står på skærmen, op.
Kunde: Firehundredesyvogtredshundredeniogfyrretrehundredefemoghalvtreds.
Mig: Tak, lige et øjeblik.
Det tager meget få sekunder. I den næstbedste situation er der en kort pause mellem tallene - i den tredjebedste sker dette:
Mig: Så må du gerne læse det ID-nummer, der står på skærmen, op.
Kunde: Firehundredesyvogtreds.
Mig: Ja?
Kunde: Hundredeniogfyrre.
Mig: Ja?
Kunde: Trehundredefemoghalvtreds.
Mig: Tak, lige et øjeblik.
Altså, kunden afventer lige en bekræftelse af, at jeg nu også kan følge med. Der er flere varianter af denne og det er også svært at vide, hvornår man skal indsætte sit ja. Nogen gange er det hurtigst slet ikke at sige noget og vente på, at kunden fortsætter - andre gange kan det være en fatal beslutning!
Så er det problemet med opdelingen, som sikkert stammer fra vores måde at skrive telefonnumre på:
Mig: Så må du gerne læse det ID-nummer, der står på skærmen, op.
Kunde: Seksogfyrre.
Mig: Ja?
Kunde: Enoghalvfjerds.
[...]
Mig: Tak, lige et øjeblik.
Der kan her opstå flere fejl undervejs, fordi kunden pludselig bliver forvirret over opdelingen og derfor siger noget forkert eller beslutter sig for at begynde helt forfra. Men helt i bunden af listen finder vi følgende transaktion:
Mig: Så må du gerne læse det ID-nummer, der står på skærmen, op.
Kunde: Fire.
Mig: Ja?
Kunde: Seks.
[...]
Mig: Tak, lige et øjeblik.
Ja. Sådan er det altså.
Og så er der selvfølgelig også denne (med flere varianter):