Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at rygning, udover at være årsag til 14.000 døde danskere årligt, også giver rygere en dobbelt så stor risiko for at få en depression som ikke-rygere, jf. artikel i Jyllands-Posten den 23. marts 2011, »Rygning øger risikoen for depression«?
Spørgsmålet er et § 20-spørgsmål stillet af Flemming Møller Mortensen (S) til indenrings- og sunhedsminister Bertel Haarder (V). Og helt ærligt, hvad er det meningen, han skal svare? Nej? Og hvordan kan der bare refereres til en artikel i medierne og ikke direkte til den videnskabelige undersøgelse? Hvis jeg var Bertel, ville mit svar være: "Det må de sgu da selv om!"
Flemming Møller Mortensen stiller også et yderligere spørgsmål, som helt overflødiggør det forrige spørgsmål:
Får den nye forskning, der viser, at rygere har øget risiko for en depression, ministeren til at overveje en øget indsats i behandlingen af den femtedel af alle danskere, der er rygere, jf. artikel i Jyllands-Posten den 23. marts 2011, »Rygning øger risikoen for depression«?
Det kan selvfølgelig være, at Flemming Møller Mortensen ikke selv har læst undersøgelsen. Det kan han måske ikke bebrejdes, for selv om den citeres i et utal af medier, så er det ikke ligetil at finde den. Den er lavet af Statens Institut for Folkesundhed og deres pressemeddelelse linker ikke direkte til rapporten. Men forfatterens mailadresse oplyses og hun svarede indenfor 2 minutter (!) med hele rapporten vedhæftet.
Jeg kan så takke Trine for at minde mig om, hvorfor jeg aldrig bestod statistik på uni.
Kausalitet
Rapporten er faktisk ikke så lang - og den er god læsning, tror jeg. Jeg har ikke tid til at læse den nu - det havde Flemming sikkert heller ikke, hvis han altså fik fat i den - men jeg skimmede den. Og den gør også selv opmærksom på min hovedanke: En person kan være disponeret til at ryge og til at få en depression - der kan altså være en sammenhæng men det behøver ikke at være en årsagssammenhæng.
Hvis du skulle være i tvivl, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg overhovedet ikke er videnskabeligt velfunderet til overhovedet at kritisere rapporten.
Overflod af spørgsmål
Jeg kom lidt på afveje, for det var faktisk ikke dét, som denne lille artikel skulle handle om.
Der er i Folketingsåret 2010-11 indtil videre stillet 1150 § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse og 483 stk. til mundtlig besvarelse - i alt 1.633. Så er der udvalgs- og samrådsspørgsmål - de løber op i astronomiske tal, men de er typisk også meget mere relevante for folkestyret.
Min holdning er, at der i rigtig mange af tilfældene alene er tale om spørgernes profilering og ikke så meget andet. For eksempel vil Kamal Qureshi (SF) gerne have en skriftlig besvarelse fra Bertel Haarder (V) på, om de skal gå en tur sammen. Helt ærligt, kan du ikke bare spørge ham personligt? Skal jeg virkelig delagtiggøres?
Lad os se på et par andre eksempler:
Set i lyset af, at regeringen ofte fremhæver ligestilling mellem mænd og kvinder som en vigtig værdi i det danske samfund, hvad er da ministerens holdning til, hvorvidt udenlandske kvinder i Danmark også skal nyde godt af denne værdi? (Pernille Vigsø Bagge (SF))
Ja? Nej?!
Mener statsministeren, det er i orden, at Jens Rohde, der er folkevalgt politiker, på sin facebookprofil videreformidler optagelser af kvinder, der uforvarende får trukket tøjet af, samtidig med at dette videofilmes? (Karen Hækkerup (S))
Svaret lød, heldigvis: "Jeg finder som statsminister ikke anledning til at kommentere på indholdet af Europa-Parlamentmedlemmers Facebook-profiler".
Der er endnu ingen kommentarer...