Blogger Thomas Huulbæk Titanium

Thomas Huulbæk Titanium har stiftet Parlamentet.dk. I bloggen fortæller han fortrinsvis om udviklingen af sitet og foreningen - men også om alt muligt andet, han kan komme i tanke om.

Hvad ellers?
Thomas er udvikler i sikkerheds- og supportvirksomheden, Sikker.net ApS. Han er født i 1976.

Tidligere skrevet

December 2017

14: Mens vi venter


Oktober 2016

5: Katte på forsiden


August 2015

18: Knappen med de gode historier


Juni 2015

17: Dagen før dagen


April 2015

4: Hvem skal jeg stemme på?


September 2014

9: Aarhusianske middage og medborgerskaber


August 2014

22: Et par bæredygtige kurser


Juni 2014

10: Underskriv din vælgererklæring


Maj 2014

21: Patentdomstolen - ja eller nej?


April 2014

10: Hvad NemID har kostet mig?


Marts 2014

10: Mandatometeret


Februar 2014

17: Pind og giraffen


Januar 2014

22: Tidsmaskinen


November 2013

19: Lidt om erfaringer med SKAT og Nets

11: Folketingets dummeste eller klogeste politiker


Oktober 2013

28: Hvem skal jeg stemme på?

16: Om hvordan tal læses op

4: Hvis jeg nu var Uffe Elbæk


September 2013

4: Folketingets dummeste politiker

3: Folketinget og åbne data


August 2013

4: Lidt om folketingsåret 2012-13


April 2013

30: Sommertid = kursustid

17: Statistik 101

6: Ret til… hvad?


Januar 2013

22: Det skal kunne betale sig at arbejde


Oktober 2012

12: Lidt om valgsvindel


August 2012

3: Det er fredag og jeg ringer til Duracell


Juli 2012

4: Summerschool, anyone?


Maj 2012

24: Om at vælge et valgsystem


Marts 2012

23: Modeller og andet godt


Februar 2012

16: At kontakte Socialdemokratiet

8: Vi er snart klar med NemID


Januar 2012

10: Konsensus, clearingsaftaler, grundloven og den sociale kontrakt

4: Forslag fra borgerne til politikerne - en kort status


December 2011

9: Hvad har afstemninger med Folketingets logo at gøre?


November 2011

11: Løftebrud, kontraktpolitik, newspeak & spin

2: Vil ministeren garantere… ?


Oktober 2011

28: Du skal ikke forvente svar fra dine ansatte

26: Min blog er nok lidt for meget brok

4: Man skal da læse regeringsgrundlaget?

3: Borgernes egne forslag til Folketinget


September 2011

16: Regeringen er død - længe leve regeringen

14: Folketingsvalget i 2011


August 2011

19: Har ministeren en holdning til… ?

11: Ytringsfriheden versus Markedsføringsloven

5: Mens vi venter…


Juni 2011

29: Parlamentet.dk på kampagnesporet

27: Sagde Rasmus Jarlov virkelig det?

18: Der går lige et par dage ...


Maj 2011

19: Blok, blok og atter brok

3: Historien om gebyret og andre glidebaner


April 2011

6: Lidt om Folketingets arbejde


Marts 2011

25: Mener ministeren, at… ?

11: Hvor enig jeg er med medlemmerne af Folketinget


Februar 2011

18: Den hundrede abe og andre historier


Januar 2011

29: 10 dages parlamentarisk arbejde

19: Udvikling, udvikling, udvikling

6: Blandede udviklingsbolscher


December 2010

31: Årets sidste spadestik

21: Lidt mere udvikling + design

17: Roder med afstemningssystemet

16: Søgning, blogs og teknik

15: Sygdom og flere undskyldninger

13: Hvad sker der, Thomas?!

2: De sidste par dage…


November 2010

28: Doven søndag

27: Min personlige blog

Den Personlige

af Thomas Huulbæk Titanium den 12. Oktober 2012
Læst 3577 gange

Lidt om valgsvindel

Ét af de rigtigt gode kurser, som netop1 er gået i gang på Coursera, er Securing Digital Democracy. Det er selvfølgelig af yderste relevans for mig som programmør på Parlamentet.dk, men det er også meget at hente for alle, der bare har interesse i sikring af, at valg foregår efter bogen.

I de første to lektioner har underviseren J. Alex Halderman gennemgået valgmetoderne gennem historien: Offentligt navneopråb, hulkortsmaskiner, mekaniske maskiner, almindelige papirstemmebokse og mange andre. I Danmark bruger vi som bekendt et almindeligt papirsystem, hvor stemmen sikres anonymitet ved, at den afgives i et lukket rum og lægges i en lukket kasse. Derefter tælles den mere eller mindre offentligt op, så det sikres, at den tælles korrekt med.

Hvad er din stemme værd?

Det ser ikke ud til, at der er lavet undersøgelser i Danmark af, om borgerne er villige til at sælge deres stemme og i så fald, hvad den skal koste. Det virker oplagt, at villigheden til stemmesalg er proportionel med politikerlede, så for tiden er det måske ikke umuligt at købe sig til valg.

Hvis en angriber vil kompromittere det danske valgsystem, så er der flere muligheder, men den "nemmeste" er nok at fuske med selve stemmesedlen. I Danmark har vi to forskellige slags stemmesedler - brevstemmesedler og valgstedsstemmesedler. Der kan svindles med begge, men jeg kigger her på stemmesedlen på valgstedet.

I den forbindelse er svindlerens første og største overvejelse (hvis vi ser bort fra personlig moral!): Hvad kan jeg risikere af straf? Og hvad koster en stemme?

Det første spørgsmål er nemt at besvare, for straffelovens paragraf 117, stykke 4 er rimelig klar i mælet:

Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som ved de i § 116 omhandlede valg eller stemmeafgivninger yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde eller til at undlade at stemme.

Jeg skriver "rimelig klar", fordi det virker uklart, om der er forskel på direkte og indirekte påvirkning. Vi kan nok blive enige om, at hvis jeg tilbyder køb af stemme på gaden udenfor valgstedet, så falder jeg for paragraffen. Men hvad hvis fx Liberal Alliance lover skattelettelser? Eller hvis Enhedslisten sværger, at de ikke vil sænke kontanthjælpen? Overtræder de så ikke loven?

Det har jeg spurgt Økonomi- og Indenringsministeriet om, da det er dem, der er ansvarlige for valghandlingerne i Danmark...

Det skaber det lidt sjove paradoks, at det er ulovligt at opfylde sit løfte (direkte formuefordel), mens det måske  ikke er ulovligt give løftet og så løbe fra det. For der er ingen tvivl om, at valget i begge tilfælde købes.

Kan det lade sig gøre?

Ja. Svindelnummeret vil typisk foregå som i diagrammet til højre. Svindleren starter med at skaffe sig en blank stemmeseddel, som han derefter udfylder efter eget ønske - med kuglepen selvsagt.

Så giver han 50 kroner - hvis aftalen fx lyder på 100 kroner - til vælgeren, der sælger sin stemme. Vælgeren går i stemmelokalet og får sin stemmseddel, som han i stemmeboksen gemmer på sig og derefter lægger svindlerens seddel i kassen.

Vælgeren mødes igen med svindleren, modtager det resterende beløb og afleverer den blanke stemmeseddel, som svindleren så udfylder igen. Og så videre.

I ovenstående eksempel bryder begge parter straffeloven, så derfor kan det være svært for både køber og sælger at afsløre sig selv.

Nu tror jeg selvfølgelig ikke på, at mange kunne finde på at sælge deres stemme for 100 kroner. Så hvis vi i stedet sætter det til 1.000 kroner, så vil en folketingsplads for en enkeltmandskandidat uden parti stå i 20 millioner kroner. 

1) Kurset er faktisk ved at være afsluttet, og jeg skrev oprindeligt dette indlæg 6. september. Jeg kontaktede Nicoline Nyholm Miller fra Økonomi- og Indenrigsministeriet - som står for valg i Danmark - for at få svar på nogle af ovenstående spørgsmål. Da jeg efter 14 dage ikke engang havde fået bekræftelse på, at mailen var modtaget, ringede jeg til Nicoline.

Hun sagde, at de var ved at undersøge og ville vende tilbage snarligst. Nu er der så gået halvanden måned, jeg har skrevet til dem igen for at rykke, men jeg modtager ingen svar overhovedet.

Det er mig ikke uvant og burde ikke komme som en overraskelse. Jeg er jævnligt i kontakt med det offentlige, og det er alene min egen skyld, at jeg endnu ikke har vænnet mig til, at der ikke kommer svar tilbage.

Emneord: valgfusk valgsvindel

Relateret indhold:

Vi fandt ingen relaterede artikler...

Der er endnu ingen kommentarer...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Skriv indlæg


Informér om nye indlæg i denne debat?