Ét af de rigtigt gode kurser, som netop1 er gået i gang på Coursera, er Securing Digital Democracy. Det er selvfølgelig af yderste relevans for mig som programmør på Parlamentet.dk, men det er også meget at hente for alle, der bare har interesse i sikring af, at valg foregår efter bogen.
I de første to lektioner har underviseren J. Alex Halderman gennemgået valgmetoderne gennem historien: Offentligt navneopråb, hulkortsmaskiner, mekaniske maskiner, almindelige papirstemmebokse og mange andre. I Danmark bruger vi som bekendt et almindeligt papirsystem, hvor stemmen sikres anonymitet ved, at den afgives i et lukket rum og lægges i en lukket kasse. Derefter tælles den mere eller mindre offentligt op, så det sikres, at den tælles korrekt med.
Hvad er din stemme værd?
Det ser ikke ud til, at der er lavet undersøgelser i Danmark af, om borgerne er villige til at sælge deres stemme og i så fald, hvad den skal koste. Det virker oplagt, at villigheden til stemmesalg er proportionel med politikerlede, så for tiden er det måske ikke umuligt at købe sig til valg.
Hvis en angriber vil kompromittere det danske valgsystem, så er der flere muligheder, men den "nemmeste" er nok at fuske med selve stemmesedlen. I Danmark har vi to forskellige slags stemmesedler - brevstemmesedler og valgstedsstemmesedler. Der kan svindles med begge, men jeg kigger her på stemmesedlen på valgstedet.
I den forbindelse er svindlerens første og største overvejelse (hvis vi ser bort fra personlig moral!): Hvad kan jeg risikere af straf? Og hvad koster en stemme?
Det første spørgsmål er nemt at besvare, for straffelovens paragraf 117, stykke 4 er rimelig klar i mælet:
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som ved de i § 116 omhandlede valg eller stemmeafgivninger yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde eller til at undlade at stemme.
Jeg skriver "rimelig klar", fordi det virker uklart, om der er forskel på direkte og indirekte påvirkning. Vi kan nok blive enige om, at hvis jeg tilbyder køb af stemme på gaden udenfor valgstedet, så falder jeg for paragraffen. Men hvad hvis fx Liberal Alliance lover skattelettelser? Eller hvis Enhedslisten sværger, at de ikke vil sænke kontanthjælpen? Overtræder de så ikke loven?
Det har jeg spurgt Økonomi- og Indenringsministeriet om, da det er dem, der er ansvarlige for valghandlingerne i Danmark...
Det skaber det lidt sjove paradoks, at det er ulovligt at opfylde sit løfte (direkte formuefordel), mens det måske ikke er ulovligt give løftet og så løbe fra det. For der er ingen tvivl om, at valget i begge tilfælde købes.
Kan det lade sig gøre?
Ja. Svindelnummeret vil typisk foregå som i diagrammet til højre. Svindleren starter med at skaffe sig en blank stemmeseddel, som han derefter udfylder efter eget ønske - med kuglepen selvsagt.
Så giver han 50 kroner - hvis aftalen fx lyder på 100 kroner - til vælgeren, der sælger sin stemme. Vælgeren går i stemmelokalet og får sin stemmseddel, som han i stemmeboksen gemmer på sig og derefter lægger svindlerens seddel i kassen.
Vælgeren mødes igen med svindleren, modtager det resterende beløb og afleverer den blanke stemmeseddel, som svindleren så udfylder igen. Og så videre.
I ovenstående eksempel bryder begge parter straffeloven, så derfor kan det være svært for både køber og sælger at afsløre sig selv.
Nu tror jeg selvfølgelig ikke på, at mange kunne finde på at sælge deres stemme for 100 kroner. Så hvis vi i stedet sætter det til 1.000 kroner, så vil en folketingsplads for en enkeltmandskandidat uden parti stå i 20 millioner kroner.
1) Kurset er faktisk ved at være afsluttet, og jeg skrev oprindeligt dette indlæg 6. september. Jeg kontaktede Nicoline Nyholm Miller fra Økonomi- og Indenrigsministeriet - som står for valg i Danmark - for at få svar på nogle af ovenstående spørgsmål. Da jeg efter 14 dage ikke engang havde fået bekræftelse på, at mailen var modtaget, ringede jeg til Nicoline.
Hun sagde, at de var ved at undersøge og ville vende tilbage snarligst. Nu er der så gået halvanden måned, jeg har skrevet til dem igen for at rykke, men jeg modtager ingen svar overhovedet.
Det er mig ikke uvant og burde ikke komme som en overraskelse. Jeg er jævnligt i kontakt med det offentlige, og det er alene min egen skyld, at jeg endnu ikke har vænnet mig til, at der ikke kommer svar tilbage.
Der er endnu ingen kommentarer...