Jeg er træt af at høre om, at vi skal have flere til at stemme. Flere unge, flere udsatte, bare flere. Det er som om, at et højt stemmeantal i sig selv validerer demokratiet. Som om, at det er ligegyldigt, hvad der stemmes - bare der stemmes. Som om, at metadata betyder mere end data. At krydset er mere værd end krydsets værdi.
Hvis du har tænkt dig at stemme til kommunalvalget, så vil jeg påstå, at din stemme kun giver mening, hvis den er korrekt. Men hvad er en korrekt stemme?
Indenfor valghandlinger tales der ofte om stemmers gyldighed. Er stemmen afgivet korrekt? Var det den rigtige person, der afgav stemmen? Var den afgivet under pression? Og blev den talt korrekt med? Flere andre parametre spiller ind, men fællestrækket er, at vi ikke bekymrer os om data; vi ser det som en privat sag, hvad der stemmes. Det betyder selvfølgelig, at alle stemmer er lige meget værd, og det giver god mening i et demokrati - men kun hvis stemmens indhold har reel sammenhæng med stemmeafgivers forventninger og stemmemodtagers handlinger1.
Korrekt stemme = oplyst stemme?
Men hvordan bliver man så oplyst nok til at kunne afgive en korrekt stemme? Den mest åbenlyse metode er vel at lytte og spørge ind til kandidaternes holdninger og holde dem op mod ens egne. Derefter må man selvsagt tilføje et par andre subjektive parametre; virker kun fx troværdig?
Hvis du ikke har tid eller lyst til at følge med i kandidaternes debatmøder, kan du i stedet tage en test. Alle tests er holdningsbaserede og har derfor kun relation til virkeligheden, hvis kandidaten er troværdig og forsøger at føre holdningerne ud i livet. Samtidig lider de af den store fejl, at de kun har de store kandidater med; altså, typisk kandidater fra de største partier og lister.
Det gør desværre, at mindre kandidater/partier bliver underrepræsenteret, og når det danske valgsystem er sårbart overfor spildte stemmer, så stemmer flere vælgere taktisk, fordi stemmen ellers ikke får nogen betydning (nogle mindre partier har fremsat et forslag om at ændre valgsystemet, men det virker uambitiøst).
Du kan også bare afgive din stemme, som du gør til Folketinget. Det gør mange, men det gør ikke stemmen mere korrekt.
Hvis du vil være nogenlunde sikker på, at din kandidat performer i forhold til forventningerne, så skal du stemme på dig selv. Men selv hvis du har mulighed for det, så er der en stor chance for, at du bliver skuffet, fordi du - specielt hvis du er medlem af et parti - ofte skal stemme imod din egen holdning.
Historiske data
Din bedste mulighed for at finde en korrekt kandidat er nok at kigge på historiske (afstemnings)data. De er renset for løfter, og det er jo det, som vi giver mulighed for her - bare ikke, når det handler om kommuner. Det er desværre data, som vi ikke har til rådighed, men du kan selv forsøge at finde det frem ved at besøge kommunernes websites.
Hvis du derimod vil være helt sikker på, at du afgiver en korrekt stemme og samtidig har en anke mod systemet som helhed, ikke anerkender præmissen, så kan du selvfølgelig stemme blankt - eller slet ikke stemme. Så er du også sikker på, at du i flere år kan fralægge dig ansvaret for byrådets beslutninger!
Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg har tænkt mig at gøre. Allerhelst så jeg selvfølgelig meget større borgerindragelse i demokratiet, så det ikke bare handler om at sætte et kryds hvert x. år, men det er svært at lade sit kryds reflektere den holdning. Sandheden er nok2, at jeg ikke kan komme til at afgive en korrekt nok stemme til, at jeg selv bliver tilfreds med den. Så derfor... stemmer jeg enten blankt, på en kandidat eller udfylder stemmeseddelen forkert - eller bliver på Kontoret.
1 Man kan så, hvis man gerne vil være pedantisk, argumentere for, at en ikke-oplyst stemme afgivet til en ikke-oplyst kandidat, også er en korrekt stemme. Eller måske udligner alle de ukorrekte stemmer hinanden - hvis vi er heldige?
2 Jeg må indrømme, at jeg ikke har undersøgt mulighederne til bunds endnu - ikke været alle kandidater igennem - så det er muligt, at jeg stadig finder en nogenlunde korrekt repræsentant
...men det er nok vigtigt her at skelne mellem “rigtigt” vs. “korrekt”. Jeg kan godt lide, at du fokuserer dit begreb om “korrekt” på en “reel sammenhæng med stemmeafgivers forventninger og stemmemodtagers handlinger”. For det du mener er vel netop ikke, at det er afgørende, at vi når frem til den “rigtige” beslutning—men snarere at vi som vælgere kan have en reel forventning om, at vores valg tages alvorligt i det efterfølgende repræsentative system. Og at vi netop derfor gennem vores stemmeafgivelse skriver os selv ind i (og forpligter os på) det politisk/retslige/administrative system, som vi regeres af.
mvh
Anonym-kujon-ved-navn-ejvind-hansen
Ja, lige præcis. Men det ville selvfølgelig være helt i orden, hvis “rigtigt” og “korrekt” var ét og samme.
Det er efterhånden, synes jeg, en lidt misligeholdt social kontrakt. På en eller anden måde er det kun borgerne selv, der kan holdes ansvarlige - og på en anden måde, kan de slet ikke holdes ansvarlige
Prøvede lige de to tests, jeg linker til (JP og DR) og fik (selvfølgelig) vidt forskellige resultater. Det er desværre for sent nu, men til næste kommunalvalg skal jeg nok lave testen over alle teste! Har allerede gode idéer; det bliver noget med billeder, udseende og tilfældigheder! Og måske lidt historisk data…