Når det nævnes, at noget fører til "en glidebane", så er det sjældent en advarsel, der bliver lyttet meget til. Ofte vejer hensyn til konkrete, kortsigtede mål tungere; de er nemme at definere og argumenterne mod er svære at fremsætte, fordi de ofte kommer til at lyde flyvende, usikre og uden "hold i virkeligheden".
Glidebanen opstår, fordi vi har en meget kort hukommelse; vi glemmer, hvordan det var engang, vænner og tilpasser os hurtigt til nye omstændigheder.
Glidebane #1: Videoovervågning
Når det kommer til lovgivningsarbejdet i Danmark, er der mange klassiske glidebaner at tage fat på - for eksempel videoovervågning. Øget videoovervågning tages tit i brug af politikere i forebyggelsens og opklaringens navn. Borgerne støtter for det meste tiltagene ud fra tanken om, at "hvis du ikke har noget at skjule" så kan du ikke være imod det. Et fåtal råber op om privatlivets fred og overvågningssamfund, om manglende vidensskabeligt grundlag, men det hjælper ikke - der skal vises handlingskraft.
Der er flere sikkerhedsproblemer med øget videoovervågning, som ofte siddes overhørigt. Du skal kunne stole på det svageste menneskelige led i videokæden og det bliver meget svært, da du ikke har nogen anelse om, hvor mange der har adgang til materialet. Du skal også stole på IT-sikkerheden og den fysiske sikkerhed af materialet.
Den øgede videoovervågning har bund i en anden slags symptombehandling; terrorpakkerne. Og hvis du ikke har noget at skjule, så kan du jo næsten ikke kritisere dem.
Glidebane #2: Fængselsstraffe
Det er meget svært at forestille sig, at strafferammen for forbrydelser bliver sat ned i fremtiden. Da de hele tiden stiger er det sandsynligt, at vi på et tidspunkt ender med meget lange fængselsstraffe for mange og meget forskellige slags forbrydelser. Der er her også tale om symptombehandling og det sker af hensyn til ofrenes retsfølelse og - endnu engang - i forebyggelsens navn.
Glidebane #3: Skatter og afgifter og brugerbetaling
Det er efterhånden utopisk at drømme om en gennemgribende simplificering af skatte- og afgiftssystemet i Danmark. Helt ærligt, en medielicens? Der er så mange afgifter på alt, at det er blevet praktisk talt umuligt at sætte sig ind i. Det meste kunne rokeres ind under en almindelig indkomstskat, men det sætter det såkaldte skattestop en stopper for.
Jeg har heller aldrig forstået konceptet med børnepenge. De fleste vælger alligevel at få deres børn passet i offentlige tilbud, så hvorfor ikke bare lægge pengene der med det samme? Og så sprede den høje brugerbetaling for vuggerstuer og børnehaver ud over folkeskoler og gymnasier.
Eller gøre det hele gratis og hæve indkomstskatten. "Jamen, jeg har ingen børn, jeg vil ikke" er der måske nogen der vil indvende, men husk på at de børn skal være med til at sikre din velfærd.
Bankerne tjener sikkert - det er ikke noget jeg har undersøgt - ufattelige summer på at puljeflytte penge rundt. Og så beskæftiger det en god del administratorer...
Glidebane #4: Gebyrer
Tag gebyrer, jo tak. For få år siden var det utænkeligt, at du skulle betale penge for at betale penge. I dag betaler du med glæde mellem 30 og 50 kroner for at få lov at betale din årlige, måske endda lovpligtige, forsikring.
Forestil dig, at likviditetsformidleren i Føtex pludselig beder om 5 kroner ekstra i betalingsgebyr, når du køber din Mars bar. Det virker utænkeligt, men det er dér, vi er på vej hen. Der er ingen virksomhed der tør fjerne gebyret og hæve priserne generelt medmindre alle andre virksomheder også gør det, så det er en stillingskrig vi nok aldrig kommer ud af.
Næste gang du hæver din flaskebon i Netto burde du måske samtidig forsøge at opkræve et betalingsgebyr.
Desværre følger de gode ting aldrig med på glidebanen. Det er jo ikke sådan, at fordi du som forbruger har accepteret flere og flere "programmet blev sponsoreret af Kærgården, fedtfattig", at du så får mere sex. Du kommer ikke på flere rejser bare fordi du indtager din daglige kvote reality shows.
For et års tid siden, da vi fik et girokort for fornyelsen af virksomhedens indboforsikring på knap 10.000 kroner, ringede vi til vores forsikringsselskab for at høre, om vi ikke nok, pleeease, kunne slippe for gebyret. Samtalen forløb nogenlunde sådan her:
"Hvad dækker det gebyr?"
"Det dækker vores omkostninger ved PBS."
"Så det er ikke noget I tjener på?"
"Nej."
"Nu har vi også selv aftaler med PBS. Det virker altså lidt underligt, at vores mikrofirma får det billigere end jer. Er du sikker på, at I ikke tjener på det?"
"Jeg ved det ikke helt, tror ikke vi tjener så meget på det."
"Ok. Men vi vil altså ikke betale et betalingsgebyr, så det må du godt slette,"
"Det kan jeg desværre ikke."
"Nå. Men kan du så ikke give os 50 kroners rabat på præmien?"
"Øhh, nej..."
Og sådan mistede de os som kunde. Derefter ringede vi (ja, vi er vedholdende og måske lidt pedantiske) til 7-8 andre selskaber og spurgte, om vi kunne slippe for at betale gebyret. Intet sted kunne det lade sig gøre.
Jamen, valget er frit, stem da med fødderne!
Det er netop kernen - som forbruger kan du bare fravælge. Du kan lade være med at forsikre dig. Du kan holde op med at bevæge dig udenfor. Du kan dropper banker, slukke fjernsynet og melde dig ud af samfundet.
Der er endnu ingen kommentarer...