Den Personlige

Jeg udnævnte tidligere Joachim B. Olsen som Folketingets dummeste politiker, fordi han flest gange trykkede forkert på stemmeknappen. Det er selvfølgelig ret fjollet, og der kan være mange årsager til at trykke forkert - derfor prøver vi nu med en anden beregningsmetode; en metode, der giver et noget andet billede og nogle helt andre udfordringer.

LIX (läsbarhetsindex)

Carl-Hugo Björnsson introducerede LIX i 1968 som en metode til at måle en teksts sværhedsgrad. Det er en simpel formel, der ser på antal ord og deres længde, og sammenholder disse tal med antallet af sætninger. Formlen returnerer et enkelt tal, der gerne skulle vise, hvor svær teksten er - med en vis portion usikkerhed.

Jeg har til formålet kigget på ordførertaler fra folketingssamlingen 2011-12 og frem. Det giver i alt 4.102 taler.

Folketinget er middelsvært

Det er sikkert ikke den helt rigtige måde at gøre det på, men hvis vi samler alle talerne i én stor tekst, så får vi et LIX på 42. og der er således tale om en sværhedsgrad i den øvre ende af middel. Grundlaget er knap 100.000 sætninger eller cirka 3.627 A4-sider sat med Times New Roman i størrelse 14.

Pia Kjærsgaard har det absolut laveste LIX på 31,57 (let), men grundlaget er kun tre taler, så det er for spinkelt. Dernæst har vi Anders Samuelsen med 35,33 (middel) med fem taler og Jørn Dohrmann på 35,64. Han har holdt 24 taler.

I den anden ende finder vi Mogens Lykketoft, Ellen Trane Nørby og Finn Thranum - alle med alt for spinkelt grundlag for tallene 69,08, 67,59 og 56,34. Med et nogenlunde grundlag på 10 taler, optræder Esben Lunde Larsen med et LIX på 53,78, Lone Loklindt på 51,96 og Sophie Løhde rammer 51,84.

Hvis vi ser på partierne samlet, så har Dansk Folkeparti et LIX på 41,67, mens Socialdemokratiet landerpå 46,12. 

Øh...?

Hvad kan vi så bruge det til? Tja, nok ikke så meget - i hvert fald ikke hvis formålet er at detektere grad af klogskab. Anders Samuelsen kan fx både være den klogeste eller dummeste - klog, fordi han forstår at gøre sig forståelig eller dum, fordi han kommunikerer på et lavere niveau. Det samme kan siges om Esben Lunde Larsen. Personligt hælder jeg mest til, at man skal kunne gøre sig så forståelig som mulig for størstedelen af borgerne; dog uden at gå på kompromis med meningen.

Samtidig skal man selvfølgelig også sige noget med substans. Og ikke bare tale i korte sætninger for at - ja, bare tale.

Det er også nødvendigt at bemærke, at selvom tallene godt kan sammenlignes med hinanden, så giver de absolutte værdier nok ikke megen mening i forhold til almindelige tekster, fordi der vil være mange lange ord, som nok ikke kan afkortes - fx beskæftigelseministeriet, folketingsmedlemmer og arbejdsmarkedspension.

Men vi kan kigge lidt på teksterne individuelt og se, om der er plads til forbedringer.

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Sådan bør det være, og sådan skal det være. Men desværre er det langtfra altid sådan. Vi står i de kommende år over for massive udfordringer i det danske samfund. Der er færre, der skal forsørge stadig flere. Det kræver ikke det store at regne ud, at det er en uholdbar situation. I den forbindelse er det jo godt, at det er lykkedes for nogle partier i Folketinget at blive enige om en tilbagetrækningsaftale, der er med til at øge arbejdsudbuddet og dermed sikre, at spændet mellem dem, der forsørger, og dem, der er forsørget, bliver mindre. Men det er slet ikke nok.

Ovenstående var Anders Samuelsens ord og nedenstående er Esben Lunde Larsens.

Imidlertid glæder det mig at se, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser med lovforslaget lægger op til, at Teknologirådet kan videreføres i regi af en offentlig organisation, erhvervsdrivende fond eller privat virksomhed. Her bliver det muligt at overføre Teknologirådets aktiver og passiver helt eller delvis fra ministeriet til en offentlig organisation, erhvervsdrivende fond eller privat virksomhed. Det er en linje, vi bakker op om i Venstre, og det er noget, vi gerne bidrager til at fremme, så de opgaver, som Teknologirådet har varetaget, bliver videreført. Det giver også mulighed for fortsat at hjemtage EU-midler, som Teknologirådet har evnet, hvilket er et væsentligt bidrag til dansk forskning.

Der er stor forskel på de to tekster - den første har et LIX på 31 (let), mens den anden beregnes til 60 (meget svær). Nu er teksterne ikke direkte sammenlignelige, fordi de handler om forskellige ting, men hvis jeg - uden at have speciel kompetence til dette - skulle omskrive Esbens tekst, så kunne den se sådan ud:

Det glæder mig, at ministeren mener, at Teknologirådet kan videreføres som offentlig organisation, erhvervsdrivende fond eller privat virksomhed. Så kan rådets aktiver og passiver overføres fra ministeriet til den nye struktur. Det bakker vi op om i Venstre. Vi ser gerne, at Teknologirådets opgaver videreføres. Så kan rådet stadig få EU-midler, og det bidrager til dansk forskning.

Vupti, og LIX er nede på 45.

Hvis vi ser på Anders Samuelsens tekst, så kunne den måske afkortes til følgende:

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Men sådan er det ikke altid. Vi står i de kommende år over for udfordringer i samfundet. Der er færre, der skal forsørge stadig flere. Det er ikke en holdbar situation. I den forbindelse er det jo godt, at det er lykkedes for nogle partier i Folketinget at blive enige om en tilbagetrækningsaftale. Den er med til at øge arbejdsudbuddet og dermed sikre, at spændet mellem forsørgere og forsørgede bliver mindre. Men det er slet ikke nok. 

eller bare

Det skal altid kunne betale sig at arbejde.

Det giver tal på henholdsvis 29 og 21.

Nu har jeg kigget på LIX, men man kunne nok kigge meget mere indgående på talerne og finde meget bedre eksempler. Jeg går ud fra, at målgruppen for talerne er borgerne og derfor må målet også være, at en stor del af borgerne 1) kan forstå teksten og 2) gider læse den igennem.

Nå. Tilbage til arbejdet. Denne tekst har forresten et LIX på 37, så der er plads til forbedringer.