Blogger Thomas Huulbæk Titanium

Thomas Huulbæk Titanium har stiftet Parlamentet.dk. I bloggen fortæller han fortrinsvis om udviklingen af sitet og foreningen - men også om alt muligt andet, han kan komme i tanke om.

Hvad ellers?
Thomas er udvikler i sikkerheds- og supportvirksomheden, Sikker.net ApS. Han er født i 1976.

Tidligere skrevet

December 2017

14: Mens vi venter


Oktober 2016

5: Katte på forsiden


August 2015

18: Knappen med de gode historier


Juni 2015

17: Dagen før dagen


April 2015

4: Hvem skal jeg stemme på?


September 2014

9: Aarhusianske middage og medborgerskaber


August 2014

22: Et par bæredygtige kurser


Juni 2014

10: Underskriv din vælgererklæring


Maj 2014

21: Patentdomstolen - ja eller nej?


April 2014

10: Hvad NemID har kostet mig?


Marts 2014

10: Mandatometeret


Februar 2014

17: Pind og giraffen


Januar 2014

22: Tidsmaskinen


November 2013

19: Lidt om erfaringer med SKAT og Nets

11: Folketingets dummeste eller klogeste politiker


Oktober 2013

28: Hvem skal jeg stemme på?

16: Om hvordan tal læses op

4: Hvis jeg nu var Uffe Elbæk


September 2013

4: Folketingets dummeste politiker

3: Folketinget og åbne data


August 2013

4: Lidt om folketingsåret 2012-13


April 2013

30: Sommertid = kursustid

17: Statistik 101

6: Ret til… hvad?


Januar 2013

22: Det skal kunne betale sig at arbejde


Oktober 2012

12: Lidt om valgsvindel


August 2012

3: Det er fredag og jeg ringer til Duracell


Juli 2012

4: Summerschool, anyone?


Maj 2012

24: Om at vælge et valgsystem


Marts 2012

23: Modeller og andet godt


Februar 2012

16: At kontakte Socialdemokratiet

8: Vi er snart klar med NemID


Januar 2012

10: Konsensus, clearingsaftaler, grundloven og den sociale kontrakt

4: Forslag fra borgerne til politikerne - en kort status


December 2011

9: Hvad har afstemninger med Folketingets logo at gøre?


November 2011

11: Løftebrud, kontraktpolitik, newspeak & spin

2: Vil ministeren garantere… ?


Oktober 2011

28: Du skal ikke forvente svar fra dine ansatte

26: Min blog er nok lidt for meget brok

4: Man skal da læse regeringsgrundlaget?

3: Borgernes egne forslag til Folketinget


September 2011

16: Regeringen er død - længe leve regeringen

14: Folketingsvalget i 2011


August 2011

19: Har ministeren en holdning til… ?

11: Ytringsfriheden versus Markedsføringsloven

5: Mens vi venter…


Juni 2011

29: Parlamentet.dk på kampagnesporet

27: Sagde Rasmus Jarlov virkelig det?

18: Der går lige et par dage ...


Maj 2011

19: Blok, blok og atter brok

3: Historien om gebyret og andre glidebaner


April 2011

6: Lidt om Folketingets arbejde


Marts 2011

25: Mener ministeren, at… ?

11: Hvor enig jeg er med medlemmerne af Folketinget


Februar 2011

18: Den hundrede abe og andre historier


Januar 2011

29: 10 dages parlamentarisk arbejde

19: Udvikling, udvikling, udvikling

6: Blandede udviklingsbolscher


December 2010

31: Årets sidste spadestik

21: Lidt mere udvikling + design

17: Roder med afstemningssystemet

16: Søgning, blogs og teknik

15: Sygdom og flere undskyldninger

13: Hvad sker der, Thomas?!

2: De sidste par dage…


November 2010

28: Doven søndag

27: Min personlige blog

Den Personlige

af Thomas Huulbæk Titanium den 28. Oktober 2011
Læst 2009 gange

Du skal ikke forvente svar fra dine ansatte

Jeg er ved at forstå, at der er en direkte proportionel sammenhæng mellem min lykke og min direkte kontakt til bestyrelsen.

Forestil dig, at du er aktionær i et meget stort selskab med cirka 770.000 ansatte. Selskabet har valgt en relativt flad lederstruktur med knap 200 direktører som udgør en besluttende bestyrelse. Du har kun en enkelt aktie, men det gør ikke så meget, for ingen har alligevel lov til at købe mere end én aktie i selskabet - du er storaktionær og mindretalsaktionær på samme tid. 

Forestil dig, at virksomheden hedder Danmark og bestyrelsen hedder Folketinget.

Bestyrelsens ansvar

Jeg ser mig selv som en relativt aktiv aktionær og benytter derfor ofte min ret til at æske bestyrelsens svar indenfor en række områder. Min bestyrelse bestemmer egentlig selv, om de vil svare på mine forespørgsler og i langt de fleste tilfælde vælger de da også at ignorere mig - ingen svar, ingen autosvar per e-mail, ingen "Jeg har for travlt lige nu" eller "Din e-mail er modtaget, men..."; ing-en-ting.

Så kan man spørge sig selv om, hvordan bestyrelsen kan tillade sig at sidde dens aktionærer overhørig. Det kan de, fordi virksomheden er skruet sådan sammen, at selvom bestyrelsen er på valg hvert fjerde år, så ved medlemmerne godt, at den nye bestyrelse vil agere på samme måde. Samtidig er bestyrelsen klar over, at antallet af aktive aktionærer er forsvindende lille i forhold til de passive aktionærer.

Lille mig, store dig

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg repræsenterede et stort medie, så ville reponsfrekvensen være en helt anden. Eller hvis jeg bare var en anerkendt politisk aktionær og ikke bare helt almindelig storaktionær - nej, jeg kan roligt ignoreres fra bestyrelsens side.

Senest forsøgte jeg mig med svar fra Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokraterne - grupperinger i bestyrelsen, der tilsammen udgør en betragtelig del. Jeg kunne godt tænke mig svar på, om den såkaldte lømmelpakke nu ville blive trukket tilbage, når bestyrelsen havde stemt nej til den. Nu er der gået tre uger og jeg har indtil videre kun fået følgende svar fra SF:

Hej Thomas,
Tak for din henvendelse.
SF er stadig imod den såkaldte "Lømmelpakke". Men det er ikke skrevet noget om det i regeringsgrundlaget, derfor er det for usikkert at sige hvad der kommer til at ske med loven i fremtiden.
Med venlig hilsen
Christian, SF

Jeg ved ikke hvem Christian er, men det er nok også ligemeget.

For et par måneder siden kontaktede jeg Pernille Rosenkrantz-Theil med et direkte, konkret spørgsmål. Bare en praktisk forespørgsel; ikke noget hun skulle forholde sig til politisk. Intet svar. Nada. Zip.

Før det forsøgte jeg mig med min rundspørge, hvor kun 15 % af bestyrelsen svarede.

Demokratiets realiteter

Som tidligere naiv aktionær er jeg nu endelig ved at lære at forholde mig til realiterne. Jeg er ved at lære, at jeg skal holde op med at æske bestyrelsen svar mere. Jeg er ved at forstå, at der er en direkte proportionel sammenhæng mellem min lykke og min direkte kontakt til bestyrelsen.

I dag er jeg real-aktionær; naiviteten er næsten væk og jeg har indset, at mine repræsentanter i bestyrelsen i virkeligheden ikke repræsenterer andre end deres egne interesser. Det er også fint nok - jeg var bare ikke klar over det dengang mine forældre gav mig min aktie og jeg var nok ikke opmærksom, da skolen forklarede mig, hvordan jeg skulle bruge den.

Emneord: pernille rosenkrantz-theil folketinget demokrati

Relateret indhold:

10.03.2014
 Mandatometeret

17.02.2014
 Pind og giraffen

11.11.2013
 Folketingets dummeste eller klogeste politiker

28.10.2013
 Hvem skal jeg stemme på?

04.10.2013
 Hvis jeg nu var Uffe Elbæk

Der er endnu ingen kommentarer...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Skriv indlæg


Informér om nye indlæg i denne debat?