... inden der er nyt at fortælle. En uges ferie i Sverige har sat en naturlig begrænsning på det parlamentariske arbejde; det var tid til kæreste, barn, mountainbiking og den generelle mangel på internet i Ødemarken sørgede for, at tiden virkelig blev afsat.
I mellemtiden kan jeg over et glas Brunello tilbyde følgende analogi:
Forestil dig, at alle supermarkeder i Danmark kun sælger slik. Du kan købe lækre vingummibamser, mørk og lys chokolade, to slags bolcher og en pose chips. Det er udvalget og du er sulten. I virkeligheden har du lyst til noget helt andet, måske en steg af en slags, lidt grønt og en god sauce, men udvalget er som det er, du er tvunget til at vælge og hopper på de rødgule bamser.
Du er ikke tilfreds. De var nok lidt over sidste salgsdato, men du skulle jo spise et eller andet. Du bruger dine sidste kræfter på at ringe til Markedet.
"Jeg er altså ikke glad for de vingummibamser. De smager ikke som de burde", siger du.
"Så skulle du ikke have valgt dem", siger Markedet, "det var dit eget valg. Vi har ikke tvunget dig til at vælge noget".
"Men jeg kan jo kun vælge mellem vingummi, chokolade, bolcher og chips! Der var ikke andre valgmuligheder! Jeg har slet ikke lyst til slik, det passer mig overhovedet ikke!"
Velkommen til det repræsentative demokrati...
Jeg glemte at nævne, at hvis du deltager i Roskilde Festival i år, så er Parlamentet.dk tilstede i form at mig og et badge. Find mig hvis du vil have en god debat
Jeg går ikke ud fra at du kommer på andre festivaller end Roskilde i år. Lidt ærgeligt da jeg selv tager Langeland og godt kunne se det fede i en hygge sludder om dansk politik
Nej, desværre ikke - jeg tror det bliver svært at finde tid og penge til to festivaller!
Men ellers ville jeg helt sikkert gerne besøge den; har aldrig været der.