Nu skal jeg igen snart til at tage den håbløse stilling til, hvilken blok jeg hører til. Hvilken kasse jeg skal proppe mig selv i, hvem jeg skal identificeres med, hvor jeg hører til, blok, blok, blok og atter blaaark. Kort sagt: Hvem kan og skal repræsentere mine synspunkter i Folketinget?
Hvis det var muligt, ville jeg selvfølgelig stemme parlamentarisk. Men én ting er hvad jeg siger jeg vil stemme på - noget andet hvad det rent faktisk ender med. Jeg skal jo også kunne se mine venner i øjnene bagefter. Jeg kan selvfølgelig altid stikke dem en hvid løgn og sige, ja, du ved, det blev XX, som jeg plejer.
Hvem er du?
Det er nok det første, jeg skal finde ud af. Altså, det må på en eller anden måde være bedre at definere mig selv politisk og derefter finde et passende parti end omvendt. Eller hvad? Jeg er ikke helt sikker. Måske er det alligevel bare bedst at finde et parti af min stand og derefter tilpasse mine holdninger.
Enighedsmaskinen fortæller mig, at jeg er indtil videre er 100 % enig med Sambandsflokkurin, men det er på et yderst tyndt grundlag. Jeg er også 100 % enig med den udskældte Per Ørum Jørgensen, men det er igen kun på en enkelt stemmes grundlag. Han stemmer ikke så meget i Folketinget, men man kan ikke benægte, at hans stemme høres alligevel.
Så har vi Liberal Alliance og Det Radikale Venstre - begge partier er jeg 82 % enige med, skarpt forfulgt af Socialdemokratiet på 77 % og Socialistisk Folkeparti på 75 %. (Men selvom jeg er 82 % enig med LA, så betyder det ikke, at jeg virkelig er 82 % enig med LA - i en meget stor del af afstemningerne i Folketinget er alle partier nemlig helt enige. Jeg kan nok få mere sigende tal, hvis jeg samtidig med min stemme angiver, om en afstemning betyder noget for mig eller ej - det er noget jeg håber at kunne smide ind i Enighedsmaskinen på et tidspunkt.)
Men hvis du spurgte mig i dag ville jeg nok svare, at jeg er lidt socialliberalist(isk).
Tilbage til brokken
Som du nok kan forstå, så er jeg efterhånden rimeligt træt af at høre om blokke. Det er fuldstændig dræbende for en almindelig politisk og logisk fornuftig debat. Det er derfor meget forfriskende, når Radikale markerer sig i de her dage; det giver gode point hos mig.
Tidligere havde jeg det sådan, at jeg var økonomisk blå og værdipolitisk rød; en stemme på blå blok var økonomisk og en stemme på rød var med hjertet. Sådan har jeg det slet ikke mere.
I dag har jeg meget svært ved at navigere det politiske landskab. Når det kommer til konkrete forslag i Folketinget, så ser man ofte Enhedslisten være det mest liberale parti indenfor flere værdiområder - det er ofte dem, der forsvarer frihed, opponerer mod overvågning af borgere og i det hele taget går imod begrænsning af den personlige frihed. Det burde være Venstre, Danmarks Liberale Parti, der sørgede for det, men om de overhovedet vil eller bare ikke kan pga. den parlamentariske sammensætning er svært at vurdere.
LA markerer sig til dels indenfor den personlige frihed men denne afstemning, deres poppede og usympatiske Freedom Fighter og Guldbrandsens dokumentar, giver mig lidt for dårlig smag i munden.
Valgkampens ABC
Men for mig personligt bliver det værste ved den kommende valgkamp uden tvivl den beskyldningsdebat, der har vundet kraftigt indpas på bekostning af almindelig argumentation. Den foregår nogenlunde sådan her:
Helle: Mens I har siddet i regering, har I gjort dit og dat.
Løkke: Ja, men mens I (godt nok for tyve epoker siden) havde magten, der gjorde I også dit og dat.
Helle: Det I vil er, at...
Og sådan og lignende, ad nauseam. I stedet for at forklare sin politik handler det mest af alt om at sandsynliggøre, at alt går galt, hvis du hopper på modstanderens politik.
Jeg har det sådan, at jeg ikke håber at de fleste andre brugere og medlemmer af Parlamentet.dk er ligesom mig. Jeg mener, hvad skal vi så debattere? Det er fordelen ved direkte demokrati - enten overbeviser du din "modpart" eller også gør du ikke - du stemmer efter din overbevisning og ikke efter en partiholdning, som du er mere eller mindre enig med.
Jeg håber, men tvivler på, at debatten i valgkampen kommer til at adskille sig i år. Indtil videre er der ikke meget, der tyder på det.
Det er en katastrofe, og den er uden ende at man kun kan vælge en fløj, fordi partierne stort set kun forholder sig til sine fløje.
Så enten vælger man blå eller røde idioter.
Alle andre agendaer røger i baggrunden for en masse plattityder der fyres af et par måneder inden valget, for at give stemmer helt uden basis i andet end reklamevirksomhed og stemmeoptælling.
Derudover glemmes det bort at 90% af politikerne på Christiansborg er helt syge med EU, og EU dikterer 80% af alle nye love i DK, som selv de folkevalgte har svært ved at finde rundt i.
50% af vælgerne er imod EU, men deres stemme tæller ikke i en EU liderlig forsamling på Christiansborg.
Miljøet forsvinder som agenda, på trods af alle advarsler fra videnskabsmændene, fordi det ikke er en sælgelig vare for de folkevalgte.
Tilbage står kun en skaldet afdeling om fordeling af vores stadig ret massive ressourcer i landet, skattelettelser eller sociale goder, indvandring eller grænsebomme, det er det vi har valgt imellem de sidste tre gange, tak spids!
Kan vi snart få lov at vælge mellem de forskellige problemer der skal håndteres? Jeg er træt af at købe katten eller sækken, Løkke eller Thorning, jeg kan max acceptere 30% af de politiske agendaer de fyrer af.
OG nej, jeg er træt og irriteret over dette spil for galleriet, så hvis jeg lyder vred, så ved du hvorfor, jeg hader at blive hustlet!