Politikerne og det direkte demokrati

af Thomas Huulbæk Titanium den 8. September 2011 Thomas Huulbæk Titanium

Vi har lavet en rundspørge blandt alle medlemmerne af Folketinget - i alt sendte vi 198 mails (vores database har svært ved at holde styr på barsel og sygdom) og modtog en del svar tilbage.

Du bliver nødt at fortælle lidt om hvad det skal bruges til og hvem du er!

I en tidligere artikel kom jeg med en del postulater om magthavende politikeres holdninger til borgernes direkte indflydelse på beslutningerne i Danmark. Derfor blev en mail med følgende ordlyd sendt til politikerne kl. 13:55, 11. juli 2011:

Emne: Borgerinitierede referenda og generel direkte borgerindflydelse

Kære Per Clausen

I din egenskab som politiker håber jeg, at du vil være behjælpelig med din personlige holdning til nedenstående spørgsmål:

1. Støtter du borgerinitierede referenda?
Fx. at borgerne indsamler x antal underskrifter til et lovforslag, der derefter kan fremsættes til folkeafstemning.

2. Mener du, at det skal være muligt for borgerne at stemme direkte på lov- og beslutningsforslag?
Fx. at borgerne kan stemme på forslag med digital signatur via internettet. Resultatet er beslutningsgyldigt og ikke kun vejledende.

Hvis du svarer nej til 1 eller 2 må du meget gerne, hvis du har tid, liste et par grunde til, at det ikke skal være muligt.


--
Med venlig hilsen

Thomas Huulbæk Andersen

Parlamentet.dk
Ryesgade 27, 3. sal
8000 Aarhus C
Tlf: +45-26282981

Og Per Clausen (EL) var netop den første til at svare. Der tikkede en positiv mail ind allerede 14:01 som beskrev, at Enhedslisten altid har støttet forslag 1 og Per mener også, at forslag 2 lyder spændende og bør afprøves.

I alt er der per dags dato (6. september, 2011) modtaget 28 besvarelser: 8 fra medlemmer af Venstre, 3 fra SF, 5 fra Socialdemokratiet, 8 fra Dansk Folkeparti, 3 fra Radikale, 1 fra Enhedslisten, 0 fra Kristendemokraterne, 0 fra Liberal Alliance og 0 fra Konservative. Hvorfor der slet ikke er kommet svar fra Liberal Alliance og Konservative vides ikke.

Parti Forslag 1 Forslag 2 Besvarelser
Socialdemokratiet Ja (0) / Nej (5) Ja (0) / Nej (5) 5
Socialistisk Folkeparti Ja (2) / Nej (0) Ja (1) / Nej (1) 3
Venstre Ja (0) / Nej (8) Ja (0) / Nej (8) 8
Dansk Folkeparti Ja (4) / Nej (4) Ja (2) / Nej (6) 8
Det Radikale Venstre Ja (1) / Nej (2) Ja (0) / Nej (3) 3
Enhedslisten Ja (1) / Nej (0) Ja (1) / Nej (0) 1
I alt Ja (8) / Nej (19) Ja (4) / Nej (23) 28

Samlet set er jeg lidt skuffet over antallet af besvarelser - mest af alt er jeg dog skuffet over de partier, der slet ikke svarede. Derfor ville jeg også gerne vente lidt på flere besvarelser, men nu hvor valgkampen kører for højeste blus, giver det nok ikke megen mening.

Selvom man kan argumentere for, at det er en liberal holdning at lade borgerne bestemme mere selv, så viser rundspørgen det modsatte. Forslaget om borgerinitierede referenda er det mindst revolutionerende og jeg havde forventet, at flere politikere bakkede op om det. Blandt partierne er det kun SF og Enhedslisten, der kan støtte det helhjertet, mens Dansk Folkeparti er lidt i tvivl. Der skal således ske rimeligt store omvæltninger i valgresultatet, hvis der skal være forhåbninger om at få taget de første skridt mod mere direkte demokrati.

Derfor er den eneste farbare løsning, at få et regulært parti valgt ind i folketinget. Det har også den fordel, at vi med et mindre antal mandater, kan gøre os uvurderlige erfaringer med hensyn til, hvordan det hele kan foregå i praksis. Der er lidt over fire år til næste folketingsvalg, så vi har god tid - og måske lidt travlt!

Argumenterne imod

Jeg vil ikke nævne nogen politikere ved navn, men vil alligevel gerne se på nogle af besvarelserne herunder.

Svaret er NEJ! Til begge spørgsmål.

Jeg foretrækker et repræsentativt demokrati frem for et flertalsdiktatur.

Det kan virke som om, at der er skrevet før tanke, men begrundelsen er faktisk ganske almindelig. Det er også ret almindeligt, at argumentet ikke underbygges - specielt i dette tilfælde, hvor forslag 1 netop giver et mindretal mulighed for at blive hørt. I det repræsentative demokrati er mindretallets stemmer tit spildte stemmer. Jeg tror også, at svaret afspejler den generelle mistro fra politiker til borger; det er en idé om, at vi altid stemmer for egen gevinst.

Hvis forslag 1 var en realitet, ville det være muligt for et mindretal at få flertallets opmærksomhed, sympati og stemme.

Nej til begge .... Jeg synes det er fint at samle underskrifter ved lokale sager , men generelt mener jeg at borgerne vælger deres politikere ved valgene .... Ligesom de kan afsætte dem igen.

Det er også en argumentation, der går igen - hvis du er utilfreds med de indvalgte, kan du bare afsætte dem igen; hvert fjerde år. For mig giver synspunktet ingen mening. Det gør ikke systemet mere demokratisk, at du kan vælge mellem forskellige slags frysepizzaer, sålænge du kun kan vælge frysepizzaer. Du bliver ved et folketingsvalg tvunget til at vælge mellem et meget begrænset antal holdninger.

Jeg er godt tilfreds med Grundloven som den er, og går ind for det repræsentative demokrati.

Beslutninger for Danmark, kræver en procedure, der sikrer

  1. Grundigt forarbejde arbejde
  2. Begrundelse i al offentlighed
  3. Stemmeafgivning i al offentlighed
  4. At andre partier afprøver ens standpunkter i Folketingssalen
  5. Stå til ansvar overfor befolkningen
  6. Stå til ansvar overfor helheden
  7. Finde sig i at blive kørt gennem mediekværnen.

Og meget meget andet

Endelig, fristes jeg til at sige, en politiker der faktisk har tænkt over spørgsmålene. Men der er ingen af punkterne, som er imod direkte demokrati - at det bliver befolkningen, der står til ansvar overfor befolkningen - og ikke politikerne - burde ikke stå i vejen.

Jeg går varmt ind for det repræsentative demokrati, så politikerne står til ansvar overfor deres vælgere – og kan vælges fra, hvis vælgerne ikke har tillid til dem. Der er meget præcise regler i dag for folkeafstemninger, der kun bruges i helt særlige situationer. Jeg kender det schweiziske system temmelig godt, [...], og jeg synes ikke det fremmer demokratiet, at de lægger en række beslutninger ud til folkeafstemning. For det første er stemmeprocenterne meget lave. For det andet er det meget konservativt – tryggest at stemme nej end ja (se fx på den sene valgret der kom til schweiziske kvinder for at tage en af de mest graverende).

Min holdning er, at det altid er bedre at afgive mandatet frivilligt (du møder ikke op til afstemningen) i forhold til at blive tvunget til at afgive mandatet (folketingsvalg). Det må altid være bedre at kunne drage sig selv til ansvar. Det med trygheden kan der være sandhed i, men det bygger mere på, at borgerne vil være mere varsomme og ikke bare indføre hovsa-løsninger.

Jeg svarer nej til begge forslag.

Sådanne afstemninger vil kun have ringe tilslutning, og derfor ikke særlig retvisende. Beslutningerne vil også blive truffet uden forudgående debat og derfor på et relativt uoplyst grundlag. Pressens muligheder for at gøre beslutningstagerne nsvarlige for deres handlinger vil heller ikke kunne lade sig gøre.

Selvfølgelig skal beslutningerne først træffes efter behørig debat - alt andet ville da være fjollet.

jeg svarer nej til dine spørgsmål.
Jeg vil for det første ikke have en konflikt mellem befolkning og politikkerne.
Jeg synes vi har svage politikkere nok.
Eksempelvis se på Dansk Folkeparti, til trods for de har været med til at træffe beslutning omkring testmøller så fisker de i de rørte vande.
Vi andre har vidst siden vi traf afgørelsen at så ville der være modstand mod testcentret indtil det stod opført det var ligesom givet.
Vi kendte også tidsplanerne for at centret kunne leve op til brugernes forventninger.

[...]

Foretrædelse og høringer er ikke det samme som borgerindflydelse.

Tak for din mail. Jeg beklager det sene svar.

Jeg støtter, at et antal borgere (fx 50.000) kan sætte et tema til lokal og/eller landsdækkende vejledende folkeafstemning. For 15-20 år siden var der forslag om det i Folketinget. Jeg støtter ikke umiddelbart, at borgere kan lave et ’lovforslag’, samle et antal underskrifter på forslaget og så forlange at få det behandlet i Folketinget. Jeg tror ikke der kommer noget ud af det.

[...]

En støtte til et landsdækkende vejledende referendum kunne virke som om, at der altid lige skal være en mulighed for, at politikerne alligevel ikke følger befolkningens ønske. For hvad nu hvis befolkningen vælger forkert?

Tak for din henvendelse.

Jeg er tilhænger af integrere et stærkere element af direkte demokrati i Danmark blandt andet vil det være betimeligt oftere at bruge folkeafstemninger i kommunale anliggender.

Jeg er ikke tilhænger af at ændre den danske Grundlov. Det skyldes, at en grundlovsændring med sikkerhed vil blive brugt til at gøde jorden for yderligere adgang til at overlade suverænitet til EU samt til et opgør med folkekirken og mange andre uhyrligheder. Skulle et flertal i Folketinget mod min og Dansk Folkepartis anbefaling på et tidspunkt indlede en grundlovsrevision vil jeg mene, at spørgsmålet om, at borgere skal have ret til at kræve et forslag til folkeafstemning skal med.

[...]

Det er rigtigt, at forslag 1 kun kan blive en realitet, hvis Grundloven ændres. Men at være imod forslaget, fordi det vil åbne for Pandoras æske, giver ikke mening i min bog.

[...]

Ad 2) Nej. Lov og beslutningsforslag kan være enkle, men bestemt også meget komplicerede, hvorfor vi i Folketinget ofte har tekniske gennemgange af forslagene, høringer osv. så vi kan forstå konsekvenserne af forslagene. Samtidig har vi et demokrati, hvor flertallet i Folketinget kan beslutte, hvad der skal gennemføres af lovgivning. Jeg vil nødig have en ordning, hvor en f.eks. højreorienteret regering skal basere sin økonomiske politik på en folkeafstemning, der vil have en venstreorienteret økonomisk politik. Så skal man jo som politiker og politisk parti ikke længere følge sin overbevisning, hvilket jo er det, man er valgt på.

[...]

Der er to del-argumenter i svaret her - det første går på, at forslagene kan være for komplicerede, mens det andet handler om, at det vil være svært for en højreorienteret regering at føre den venstreorienterede politik, som borgerne ønsker.

Det giver for mig ingen mening at sige, at vi er kompetente nok som borgere til at gennemskue, hvem der er bedst til at lede vores land, men ikke kompetente nok til at træffe vores egne politiske valg. Medmindre man altså mener, at demokratiet (det være sig repræsentativt eller direkte) er en helt forkert styreform.

Til det andet argument vil jeg bare sige, at enten har vi et folkestyre eller også har vi ikke et folkestyre.

Hermed svar herfra

Nej
Nej

Vi har i Danmark et repræsentativt demokrati, modsat eksempelvis Schweiz, der har et mere direkte og folkeafstemningsbasseret demokrati.

Ok; tak fordi du gjorde mig opmærksom på det.

Kære Thomas Huulbæk Andersen

Tak for din henvendelse. Den er blevet videresendt til Konservatives pressetjeneste, som vil vende tilbage til dig snarest muligt.

Fortsat god sommer!

Det er måske derfor, at jeg aldrig fik svar fra Konservative?

Du bliver nødt at fortælle lidt om hvad det skal bruges til og hvem du er!

Det gjorde jeg så, men der kom aldrig et svar tilbage.

Konklusioner

Vi havde på forhånd en idé om, at de mindre partier ville være mere positivt stemte overfor forslagene end de større partier. Vi havde også en mistanke om, at jo tættere et parti var på magten, jo mere ville det være imod forslagene.

Jeg vil mene, at begge forudindtagelser holder stik.

Ét af de argumenter, der gik igen imod forslagene var, at "vi har et repræsentativt styre i Danmark, som jeg er tilhænger af". Det er en stillingstagen, der er meget svært at argumentere imod, fordi det ikke er et egentligt argument imod direkte demokrati.

Derudover var de fleste af argumenterne, som jeg har beskrevet i min tidligere artikel.

Som en kuriositet kan nævnes, at selvom Socialdemokratiet var helt imod, så har Pernille Rosenkrantz-Theil alligevel vist en vis velvilje. Jeg har forsøgt at få fat i Pernille for at finde ud af, hvor der står mere om konkurrencen, men indtil videre uden held. Der står ikke noget officielt på hendes website og der er heller ikke information om det på Socialdemokratiets side.

Læst 6849 gange

Emneord: direkte demokrati meningsmåling folketinget pernille rosenkrantz-theil per clausen

Relaterede artikler:

13.06.2014
 Lidt om folketingsåret 2013-14

20.12.2012
 Afstemningssystemet i Folketinget

31.07.2012
 Folketinget er dødt, længe leve Folketinget

01.05.2012
 To milliarder lovforslag

05.01.2012
 Det andet forslag til Borgen

08. Sep 2011 10:49
Jens Emborg

Bare fordi en politiker eller et parti siger, at det rigtignok går ind for direkte demokrati - er det IKKE sikkert, at partiet til sin tid eventuelt også vil støtte et forslag om folkeafstemning eller i det hele taget forslag om mere direkte demokrati. DERFOR skal vi nødvendigvis selv stille op til et folketingsvalg

09. Sep 2011 09:24
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Du har selvfølgelig helt ret; det er sket flere gange i historien.

Jeg glemte i skyndingen at nævne, at Niels Helveg Petersen lavede et grundlovsudkast i 2003 i anledningen af Grundlovens 50 års fødselsdag. I udkastet er forslag 1 implementeret. Niels gjorde selv opmærksom på det, da han var den Radikale, der var positivt stemt for forslaget.

Niels Helveg Petersens Grundlov

29. Okt 2011 20:29
Mark Hulstrøm

Er lidt utilfreds med du ikke vil skrive navn på indlægene. De er folketingsmedlemmer og skal og vil forsvare deres holdninger. Er der censur?

30. Okt 2011 16:11
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Det skyldes to ting:

1) Jeg har ikke i mailen gjort opmærksom på, at jeg ville offentliggøre svaret og

2) Jeg vil helst ikke mindske chancerne for, at jeg overhovedet får svar i fremtidige henvendelser.

Men næste gang jeg laver en rundspørge, vil jeg udtrykkeligt gøre opmærksom på, at svar bliver offentliggjort med navns nævnelse.

Du burde være logget ind for at kommentere...



Informér om nye indlæg i denne debat?