Nyhedsbrev #76

af Thomas Huulbæk Titanium den 9. November 2014 Thomas Huulbæk Titanium

Dette nyhedsbrev handler mest om nyheder - altså, hvordan du får mere information - eller rettere, den information du interesserer dig for.

Information om nye forslag, kommentarer, resumeer, afstemninger og meget mere, leveres per mail og du kan angive dine interesser under din Profil. Når du er logget ind, kan du klikke på dit navn i højre hjørne og derefter vælge Profil. Nederst i venstre hjørne finder du Abonnementer.

Abonnmentsindstillingerne i din profil

Når du har aktiveret abonnementet, kan du under kategorierne Type af information, Type af indlæg, Udvalg og Partier vælge, hvad du vil modtage.

Type af indlæg kan f.eks. være lovforslag, beslutningsforslag, blogindlæg, resumeer og så videre. Udvalg er delt op på Folketingets udvalg og partier siger lidt sig selv. Så hvis du kun vil modtage forslag, der er fremsat af Venstre, så kan du nøjes med det. Hvis du kun vil have information om forslag, der handler om beskæftigelse, så kan du markere Beskæftigelsesudvalget.

Nå - der er ogå fremsat en del forslag siden sidst - herunder et par af dem, som jeg personligt finder mest interessante.

For de fleste er der tale om festdage, når der to gange årligt tildeles indfødsret. Sædvanligvis er det kun Dansk Folkeparti, der stemmer mod tildelingen, der i dette lovforslag omfatter 1.607 personer. Du må meget gerne komme med en kommentar til forslag og stemme om det, hvis du har en holdning til det.

Enhedslisten får denne gang følgeskab af SF til deres forslag om anerkendelse af Palæstina. Der er sikkert mange vægtige argumenter for og imod, og du må meget gerne komme med dine!

EL vil også gerne igangsætte en forsøgsordning med kropskamera på politifolk, mens DF gerne så et generelt forbud mod maskering og heldækkende beklædning i offentligt rum - og måske også få lukket Grimhøjmoskeen i Aarhus.

Derudover er der også fremsat forslag om en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år, ledsagelse af demente og svage ældre, handleplan for en styrkelse af yderområderne, udarbejdelse af en lighedsudredning, skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger og nærhed i retsbetjeningen.

God fornøjelse!

Thomas Huulbæk // Parlamentet.dk

Læst 880 gange

Emneord: nyhedsbrev

Relaterede artikler:

12.05.2015
 Nyhedsbrev #81

21.04.2015
 Nyhedsbrev #80

15.04.2015
 Nyhedsbrev #79

20.02.2015
 Nyhedsbrev #78 (cirka)

16.12.2014
 Afstemninger, afstemninger, afstemninger

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Informér om nye indlæg i denne debat?