TAG DEL: Information ud fra interesser

af Thomas Huulbæk Titanium den 27. September 2013 Thomas Huulbæk Titanium

I samarbejde med TAG DEL stillede vi tirsdag en udfordring til de fremmødte i Studenterhus Aarhus.

Hvad skal der til, for at få dig til at følge mere med i, hvad der foregår i Folketinget?

FOSIA stillede også op med et problem, og vi blev alle inddelt i seks grupper af fire. Efter flere omgange struktureret brainstorm, blev de mange gode idéer præsenteret og en af idéerne - som blev præsenteret af to grupper uafhængigt af hinanden - er både rigtig god og overskuelig at implementere.

Nem, overskuelig platform og app til opdatering af nyheder inden for de forskellige politiske områder. Man kan selv vælge til og fra.

En "selvdesignet" videnskanal - hvor der kan skabes mulighed for, at den enkelte kan udvælge information/få viden ud fra personlige interesser, således at informationsmængden fra Folketingets arbejde bliver filtreret og bliver mere spiseligt ud fra hvor relevant det synes. Det kan forhåbentlig også genere større interesse for det politiske. Vi forestiller os, at videnskanalen kan formidles eksempelvis via regelmæssige nyhedsbreve pr mail, sms, eller via en selvstændig app/hjemmeside. Her vil man som bruger kunne respondere på nyhederne, fx ved en at lægge en stemme om hvorvidt man bifalder det politiske arbejde/lovgivningsforslaget eller ej, evt. skrive en kommentar.

Der var også masser af andre gode forslag, men denne er lige til at gå til.

Interesse = ?

Det første skridt er selvføligelig at definere, hvad en interesse kan være. Og det skal du hjælpe med.

Først skal vi overveje, hvad vi har af data. Hvis vi starter med at kigge på Folketingets data, så har vi pt adgang til ministerium og udvalg. Det er brede områder, som (desværre) kan ændre sig løbende, fordi der kommer nye ministerier, nedlægges nogle mens andre omdefineres. Så det er ikke optimalt.

Folketinget råder også over emneord. De er ret omfattende, og alle deres forslag har tilknyttet et eller flere emneord. Dem har vi desværre ikke adgang til lige nu, men det får vi sandsynligvis, når Folketinget åbner op for deres data.

En tredje mulighed er så at finde vores egne og tagge forslag med disse. Men hvem skal stå for det? Skal det være redaktørers opgave eller bare noget alle gør?

Levering på email, RSS, website, ?

Det næste skridt er at finde ud af, hvordan data skal præsenteres og leveres? Skal vi bare sende mails, når der kommer nye forslag indenfor interesseområdet? Eller personlige RSS-feeds? Eller en app, der modtager push beskeder? Eller?

Vi har brug for din hjælp. Skriv herunder eller følg med i udfordringen på TAG DEL!

Læst 1442 gange

Emneord: tag del udvikling åbne data

Relaterede artikler:

16.09.2013
 TAG DEL

08.05.2013
 Tabloid zappe-udgave

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Informér om nye indlæg i denne debat?