Det andet forslag til Borgen

af Thomas Huulbæk Titanium den 5. Januar 2012 Thomas Huulbæk Titanium

Forslaget til ændring af folketingsvalgloven er blevet afleveret til folketingspolitikerne og de første svar er umiddelbart positive.

Det drejer sig om P 4: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om valg til Folketinget, der blev vedtaget med 10 stemmer for og 1 imod. Forslaget blev sendt til 170 medlemmer af Folketinget, og der er indtil videre kun kommet positive svar tilbage. Per Clausen (EL) tilkendegiver, at "[...] det lyder fornuftigt og vil tage det op i vores folketingsgruppe" mens Liv Holm Andersen (RV) skriver, at "det er et spændende emne, som vi faktisk diskuterer herinde". Om der kommer konkrete initiativer på baggrund af dette, vil kun tiden vise. Nuvel, 11 stemmer i alt er ikke alverden, men vi har vist, at dette system kan fungere fint indtil borgerne får mere reel politisk indflydelse. Det vil selvfølgelig fungere endnu bedre, hvis Parlamentet.dk havde flere brugere - men bare rolig, det kommer! Der ligger ikke umiddelbart nogle forslag klar efter P3 og P 4. P 2 ser i skrivende stund ikke ud til at få nok sponsorer til at ryge videre i systemet, så det bortfalder efter al sandsynlighed. Under alle omstændigheder vil der gå flere måneder før vi igen sender et forslag videre til de folkevalgte, da der altid går mindst to måneder fra fremsættelse til vedtagelse.

Læst 1639 gange

Emneord: beslutningsforslag folketinget per clausen

Relaterede artikler:

13.06.2014
 Lidt om folketingsåret 2013-14

20.12.2012
 Afstemningssystemet i Folketinget

31.07.2012
 Folketinget er dødt, længe leve Folketinget

15.06.2012
 Det genrejste beslutningsforslag

01.05.2012
 To milliarder lovforslag

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Informér om nye indlæg i denne debat?